EUROPA-PARLAMENTET. Budgetkontroludvalget UDKAST TIL BETÆNKNING

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET 2004 Budgetkontroludvalget /2055(DEC) UDKAST TIL BETÆNKNING om decharge for gennemførelsen af budgettet for Eurojust for regnskabsåret 2006 (C6-0380/ /2055(DEC)) Budgetkontroludvalget Ordfører: Hans-Peter Martin PR\ doc PE v01-00

2 PR_DEC_Agencies INDHOLD Side 1. FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING BEGRUNDELSE...15 PE v /16 PR\ doc

3 1. FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE om decharge for gennemførelsen af budgettet for Eurojust for regnskabsåret 2006 (C6-0380/ /2055(DEC)) Europa-Parlamentet, der henviser til det endelige årsregnskab for Eurojust for regnskabsåret , der henviser til Revisionsrettens beretning om det endelige årsregnskab for Eurojust for regnskabsåret 2006 med Eurojusts svar 2, der henviser til Rådets henstilling af (xxxx/000 C6-xxxx/0000), der henviser til EF-traktaten, særlig artikel 276, der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget 3, særlig artikel 185, der henviser til Rådets afgørelse 2002/187/RIA af 28. februar 2002 om oprettelse af Eurojust for at styrke bekæmpelsen af grov kriminalitet 4, særlig artikel 36, der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 5, særlig artikel 94, der henviser til forretningsordenens artikel 71 og bilag V, der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0000/2008), 1. meddeler direktøren for Eurojust decharge for gennemførelsen af Eurojusts budget for regnskabsåret 2006; 2. fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning; 3. pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til direktøren for Eurojust, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven). 1 EUT C 261 af , s EUT C 309 af , s EFT L 248 af , s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1525/2007 (EUT L 343 af , s. 9). 4 EFT L 63 af , s. 1. Senest ændret ved afgørelse 2003/659/RIA (EUT L 245 af , s. 44). 5 EFT L 357 af , s. 72. PR\ doc 3/16 PE v01-00

4 2. FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE om afslutning af regnskaberne for Eurojust for regnskabsåret 2006 (C6-0380/ /2055(DEC)) Europa-Parlamentet, der henviser til det endelige årsregnskab for Eurojust for regnskabsåret , der henviser til Revisionsrettens beretning om det endelige årsregnskab for Eurojust for regnskabsåret 2006 med Eurojusts svar 2, der henviser til Rådets henstilling af (xxxx/000 C6-xxxx/0000), der henviser til EF-traktaten, særlig artikel 276, der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget 3, særlig artikel 185, der henviser til Rådets afgørelse 2002/187/RIA af 28. februar 2002 om oprettelse af Eurojust for at styrke bekæmpelsen af grov kriminalitet 4, særlig artikel 36, der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 5, særlig artikel 94, der henviser til forretningsordenens artikel 71 og bilag V, der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0000/2008), 1. noterer sig, at det endelige årsregnskab for Eurojust ser ud som i bilaget til Revisionsrettens beretning. 2. godkender afslutningen af regnskaberne for Eurojust for regnskabsåret 2006; 3. pålægger sin formand at sende denne afgørelse til direktøren for Eurojust, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven). 1 EUT C 261 af , s EUT C 309 af , s EFT L 248 af , s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1525/2007 (EUT L 343 af , s. 9). 4 EFT L 63 af , s. 1. Senest ændret ved afgørelse 2003/659/RIA (EUT L 245 af , s. 44). 5 EFT L 357 af , s. 72. PE v /16 PR\ doc

5 3. FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Eurojust for regnskabsåret 2006, (C6-0380/ /2055(DEC)) Europa-Parlamentet, der henviser til det endelige årsregnskab for Eurojust for regnskabsåret , der henviser til Revisionsrettens beretning om det endelige årsregnskab for Eurojust for regnskabsåret 2006 med Eurojusts svar 2, der henviser til Rådets henstilling af (xxxx/000 C6-xxxx/0000), der henviser til EF-traktaten, særlig artikel 276, der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget 3, særlig artikel 185, der henviser til Rådets afgørelse 2002/187/RIA af 28. februar 2002 om oprettelse af Eurojust for at styrke bekæmpelsen af grov kriminalitet 4, særlig artikel 36, der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 5, særlig artikel 94, der henviser til forretningsordenens artikel 71 og bilag V, der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0000/2008), A. der henviser til, at Revisionsretten fastslog, at den havde fået rimelig sikkerhed for, at årsregnskabet for regnskabsåret 2006 er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige, B. der henviser til, at Europa-Parlamentet den 24. april 2007 meddelte direktøren for Eurojust decharge for gennemførelsen af agenturets budget for regnskabsåret og i beslutningen med bemærkningerne til afgørelsen bl.a. 1 EUT C 261 af , s EUT C 309 af , s EFT L 248 af , s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1525/2007 (EUT L 343 af , s. 9). 4 EFT L 63 af , s. 1. Senest ændret ved afgørelse 2003/659/RIA (EUT L 245 af , s. 44). 5 EFT L 357 af , s Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0121. PR\ doc 5/16 PE v01-00

6 opfordrede Eurojust til at forbedre programmeringen af aktionsudgifterne bemærkede, at Eurojust i 2005 stadig ikke havde sin egen interne finansforordning (selv om der ifølge Eurojusts svar blev opnået enighed med Kommissionen om en tekst den 20. april 2007) opfordrede Eurojust til at underrette Parlamentet om bestyrelsens vedtagelse af standarder for intern kontrol opfordrede Eurojust til rettidigt inden dechargeproceduren for 2006 at forelægge Parlamentet en kort beskrivelse af eventuelle forbedringer af tjeklister vedrørende indgåelse af aftaler, tjenesterejser og ansættelse. Generelle punkter, som vedrører de horisontale spørgsmål i forbindelse med EUagenturerne, og som derfor også er relevante for dechargeproceduren for hvert enkelt agentur 1. understreger, at Europa-Parlamentet bekender sig fuldt ud til princippet om begrænset bemyndigelse, som i EU's nuværende retsgrundlag bl.a. er forankret i EU-traktatens artikel 5 og fastslår, at Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, Domstolen og Revisionsretten udøver deres beføjelser under de betingelser og med de mål for øje, som er fastsat dels i traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber og i senere traktater og retsakter om ændring eller supplering af nævnte traktater, dels i de øvrige bestemmelser i traktaten; 2. understreger, at Europa-Parlamentet bekender sig fuldt ud til subsidiaritetsprincippet, som i EU's nuværende retsgrundlag bl.a. er forankret i artikel 5, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og fastslår, at på de områder, som ikke hører ind under dets enekompetence, handler Fællesskabet, i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, kun hvis og i det omfang målene for den påtænkte handling ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor, på grund af den påtænkte handlings omfang eller virkninger, bedre kan gennemføres på fællesskabsplan; 3. understreger i denne forbindelse, at i henhold til stk. 4 i protokollen om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet skal ethvert forslag til fællesskabslovgivning begrundes med henblik på at godtgøre, at nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet overholdes; begrundelsen for at fastslå, at et fællesskabsmål bedre kan nås på fællesskabsplan, skal underbygges af kvalitative og om muligt kvantitative indikatorer; 4. fremhæver i denne forbindelse, at i henhold til stk. 3 i protokollen om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet kan Fællesskabets handling inden for rammerne af dets beføjelser udvides, når omstændighederne kræver det, og omvendt indskrænkes eller indstilles, når den ikke længere er berettiget; 5. fremhæver i denne forbindelse, at i henhold til stk. 9 i protokollen om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet skal der tages hensyn til behovet for, at enhver byrde af finansiel eller administrativ art, der pålægges Fællesskabet, begrænses mest muligt og står i rimeligt forhold til det mål, der skal nås; PE v /16 PR\ doc

7 6. understreger, at Europa-Parlamentet bekender sig fuldt ud til princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, som bl.a. fastslås i artikel 274 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab; dvs. bestemmelsen om med de afsatte midler at opnå de bedst mulige resultater eller nå et fastsat resultat med så begrænsede midler som muligt; 7. fremhæver i denne forbindelse, at Kommissionen i sin hvidbog om reformen af Kommissionen som principper for udarbejdelsen af en eksternaliseringspolitik fastholder omkostningseffektiviten samt evnen til at udøve sine beføjelser i henhold til artikel 274 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab vedrørende gennemførelsen af budgettet; 8. understreger, at i henhold til artikel 253 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab skal de forordninger, direktiver og beslutninger, som vedtages af Europa- Parlamentet og Rådet i fællesskab samt de nævnte retsakter, som vedtages af Rådet eller Kommissionen, begrundes og henvise til de forslag og udtalelser, som skal indhentes i henhold til denne traktat; 9. bemærker, at de 24 agenturers og andre satellitorganers budgetter, som Revisionsretten har revideret, beløb sig til 1.080,5 millioner euro i 2006 (det største var budgettet for Det Europæiske Genopbygningsagentur med 271 millioner euro, og det mindste var budgettet for Det Europæiske Politiakademi (CEPOL) med 5 millioner euro); 10. påpeger, at rækken af eksterne EU-organer, der skal underkastes revision og decharge, nu omfatter ikke blot traditionelle reguleringsorganer, men også gennemførelsesorganer, der er oprettet med henblik på gennemførelse af specifikke programmer, og inden længe også vil omfatte fællesforetagender, der er oprettet som offentlig-private partnerskaber (fælles teknologiinitiativer); 11. bemærker for så vidt angår Parlamentet, at antallet af agenturer, der er genstand for dechargeproceduren, har udviklet sig som følger: regnskabsåret 2000: 8; 2001: 10; 2002: 11; 2003: 14; 2004: 14; 2005: 16; 2006: 20 reguleringsorganer og 2 gennemførelsesorganer (ikke medregnet to agenturer, der revideres af Revisionsretten, men er genstand for en intern dechargeprocedure; 12. konkluderer derfor, at revisions-/dechargeproceduren er blevet for besværlig og uforholdsmæssig i forhold til agenturernes/satellitorganernes budgetters størrelse; pålægger det kompetente udvalg at foretage en omfattende gennemgang af dechargeproceduren for agenturer og satellitorganer med henblik på at finde frem til en enklere og mere rationel tilgang i betragtning af det stadig større antal organer, som hver især kræver en særskilt dechargebetænkning i de kommende år; Principielle overvejelser 13. konstaterer, at decentralisering og outsourcing af opgaver var et af de vigtigste resultater af Kommissionens reformproces fra 1999, men at der endnu ikke foreligger hverken en undersøgelse eller en rapport eller en midtvejsstatus fra Kommissionens side over denne form for forvaltning; Kommissionen har heller ikke på overbevisende måde kunnet redegøre for, hvori merværdien ved agenturerne består, og hvorfor opgaverne ikke lige så godt kunne udføres i Kommissionen; PR\ doc 7/16 PE v01-00

8 14. fremhæver i denne forindelse, at personaletilvæksten i Kommissionen og afdelingerne (eksklusive gennemførelsesorganer) fra 2000 (hvor hvidbogen om kommissionsreformen kom) til 2007 totalt er på 85 %; 15. konstaterer i denne forbindelse, at det i de seneste år er gået stadig hurtigere med at oprette decentrale agenturer, og at dette er sket uden en fælles ramme og usystematisk; hvor der i 1990 kun var tre agenturer, i 1995 allerede seks og i 2000 syv, så indeholder budgettet for 2008 ikke mindre end 25 agenturer, hvoraf de syv er kommet til siden 2005; 16. fremhæver i denne forbindelse, at de agenturer, som Europa-Parlamentet har givet decharge, kun er en del af det samlede antal agenturer, og at væksten i permanente og tidsbegrænsede stillinger i alle decentrale agenturer, fra 2000 med i alt 166 stillinger til 2007 med i alt stillinger ( %), tydeligt illustrerer problemstillingen på dette område; 17. fremhæver i denne forbindelse desuden, at gennemsnitsudgifterne til personale fra 2006 til 2008 er steget med over 40 %; 18. fremhæver endelig i denne forbindelse, at tildelingen af midler fra Fællesskabets budget til agenturerne i de seneste år har nået et uforholdsmæssigt stort omfang, at agenturer under Europa-Parlamentets dechargeprocedure, som blev oprettet mellem 1975 og 1997 og dermed for længst har overstået etableringsfasen og den første vækstfase, fra 2000 til 2008 har fået ca. 90 % flere midler fra Fællesskabets budget, og at tilskuddet fra Fællesskabets budget for nogle af disse agenturers vedkommende i denne periode er steget med over 210 %; 19. understreger, at kun to af agenturerne er helt uafhængige af tilskud fra EU, mens størsteparten af dem udelukkende finansieres med EU-midler; 20. konstaterer i denne forbindelse, at der kan ses en tydelig tendens til, at agenturerne hvert halve år forhøjer deres behov for tilskud fra Fællesskabet uforholdsmæssigt og dermed lægger beslag på en stadig voksende andel af de midler, der er til rådighed, og at der ikke er tilstrækkelige incitamenter til at udvise sparsommelighed ved forvaltningen af midlerne; 21. mener, at det på grund af direkte og indirekte økonomiske betalinger og subsidier fra værtslandene til agenturerne (f.eks. gennem finansiering af bygningsprojekter, kontorinfrastruktur, kommunale afgifter osv.) hidtil ikke har været muligt at foretage en opstilling over agenturernes samlede udgifter, og at denne praksis slører de sande udgifter; 22. mener, at der i de fleste tilfælde ikke har foreligget nogen stringent etableringsstrategi ved oprettelsen af agenturerne, og at politiske overvejelser og faktorer, f.eks. forsøg på at påvirke magtbalancen i relationerne mellem institutionerne ved hjælp af agenturerne, har fortrængt de virkelige mål såsom større ansvarlighed, større gennemsigtighed og effektivitet i den europæiske forvaltning og til dels er i direkte modsætning til disse; 23. mener, at den manglende etableringsstrategi har ført til unødvendige merudgifter, og at de sande udgifter dermed ikke er tydelige for skatteyderne, da der f.eks. ikke er taget højde for manglende infrastruktur, hvorved der er opstået ekstra udgifter - f.eks. til opførelse af PE v /16 PR\ doc

9 nye kontor- og kongresobjekter, oprettelse af nye skoler, udbygning af den trafikale infrastruktur på grund af en øget mængde tjenesterejser mellem tjenestestederne, som er spredt ud over hele Europa, og som følge af store vanskeligheder med ansættelse af personale osv.; 24. konstaterer, at Kommissionens udliciteringspolitik har ført til dobbelte strukturer især på forvaltningsområdet, som skaber unødvendige merudgifter og kræver, at eksisterende viden findes flere steder; konstaterer samtidig, at forvaltningsudgifterne i mange agenturer er alt for høje; 25. mener, at der bortset fra nogle undtagelser ikke er sket nogen systematisk inddragelse af agenturerne i Kommissionens opgaver, og at agenturernes kompetenceområder ofte kun vedrører den såkaldte "åbne koordination" og er i strid med EU's faktiske opgavebehov og skatteydernes forventninger; 26. mener, at Kommissionen ikke længere betragter de decentrale agenturer som et instrument til at gennemføre sine politikker og har forsøgt helt at skaffe sig af med ansvaret for de decentrale agenturer, f.eks. ved at Kommissionens interne revisor ikke længere skulle have ansvaret for at revidere de decentrale agenturer og kun skulle bekræfte, at disses interne revisionsfunktion opfyldte internationale standarder; 27. konstaterer, at antallet af medlemmer i bestyrelserne for nogle agenturers vedkommende til dels overstiger det samlede medarbejderantal, hvilket forhindrer en effektiv og billig beslutningstagning; 28. konstaterer således, at målet med at udliciteringen - som anses for en af eksternaliseringspolitikkens tre primære former og er anført som en af Kommissionens reformstrategier i hvidbogen - nemlig en mere effektiv og rationel udførelse af en ansvarlig forvaltningsopgave, ikke har kunnet opnås med oprettelsen af decentrale agenturer, og at Kommissionens reformforsøg på dette område ikke er lykkedes; 29. opfordrer Kommissionen til nøje at overholde subsidiaritetsprincippet; 30. opfordrer Kommissionen til nøje at overholde begrundelseskravene i forbindelse med subsidiaritetsprincippet; 31. opfordrer Kommissionen til nøje at overholde princippet om økonomisk forsvarlig forvaltning; 32. kræver, at Kommissionen redegør klart for følgende elementer før oprettelse af et nyt organ eller reform af et eksisterende agentur: agenturtype, agenturets mål, intern styringsstruktur, produkter, tjenesteydelser, vigtige procedurer, målgruppe, agenturets kunder og interessenter, formel forbindelse med eksterne aktører, budgetansvar, finansiel planlægning og personalepolitik; 33. kræver, at beslutningen om et agenturs endelige placering altid skal tages samtidig med oprettelsesforordningen; 34. opfordrer Kommissionen til at fremlægge et forslag, som hurtigst muligt begrænser PR\ doc 9/16 PE v01-00

10 antallet af medlemmer i bestyrelsen til et antal ordinære medlemmer, som ikke overstiger 10 % af de i stillingsplanen fastsatte stillinger i agenturet og i alt ikke overstiger 20 ordinære medlemmer; 35. anmoder om, at de enkelte agenturer styres af en årlig resultataftale, som er formuleret af agenturet og det kompetente generaldirektorat, og som skal indeholde hovedmålene for det kommende år, en finansiel ramme og klare indikatorer for måling af resultater; 36. anmoder om, at agenturernes resultater regelmæssigt (og på ad hoc-basis) revideres af Revisionsretten; mener, at revisionen ikke bør begrænses til traditionelle elementer af økonomisk forvaltning og korrekt anvendelse af offentlige midler, men også bør omfatte administrativ effektivitet og en vurdering af de enkelte agenturers økonomiske forvaltning; 37. opfordrer Rådet til at godkende et bindende økonomisk horisontalt loft for agenturerne; 38. anerkender, at Europa-Parlamentet som kontrolorgan for agenturerne med sin praksis med at udpege medlemmer til agenturernes bestyrelser skaber uacceptable interessekonflikter, og kræver derfor, at Europa-Parlamentets udpegning af medlemmer til agenturernes bestyrelser og ledelsesorganer skal ophøre; Privilegier 39. opfordrer Kommissionen til snarest muligt at fremlægge et forslag om afskaffelse eller drastisk nedskæring af privilegierne, især vedrørende budgetpost 1101, 1102, 1141, 1182 og 1183; 40. afviser, at agenturernes medarbejdere og deres familier skal have lov til at foretage private rejser på agenturets budget; 41. opfordrer Kommissionen til at fremlægge et forslag om ændring af vedtægten for tjenestemænd ved Det Europæiske Fællesskab således, at private rejser for medarbejdere og deres familie, som er reguleret i bilag VII, kapitel 3 C, artikel 8, ikke længere kan finansieres med offentlige midler, og som har som mål at opnå drastiske besparelser på medarbejdernes privilegier; Forelæggelse af rapporteringsdata 42. bemærker, at der ikke findes nogen standardtilgang blandt agenturerne, hvad angår præsentationen af deres aktiviteter i løbet af det pågældende regnskabsår, deres regnskaber og beretninger om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning og spørgsmålet om, hvorvidt agenturets direktør bør udarbejde en revisionserklæring; bemærker ligeledes, at ikke alle agenturer skelner klart mellem a) præsentation af agenturets arbejde over for offentligheden og b) teknisk rapportering om budgetmæssig og økonomisk forvaltning; 43. bemærker, at selv om Kommissionens stående instrukser for udarbejdelse af aktivitetsrapporter ikke udtrykkeligt kræver, at agenturet udarbejder en revisionserklæring, har mange direktører alligevel gjort det for 2006, og i et tilfælde PE v /16 PR\ doc

11 indeholdt den et vigtigt forbehold; 44. minder om punkt 41 i sin beslutning af 12. april , hvor det opfordrer agenturernes direktører til fra nu af at lade deres årlige aktivitetsrapport, som forelægges sammen med oplysninger om den finansielle og administrative situation, ledsage af en erklæring om transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed i lighed med de erklæringer, der underskrives af Kommissionens generaldirektører; 45. anmoder Kommissionen om at ændre sine stående instrukser til agenturerne i overensstemmelse hermed; 46. foreslår desuden, at Kommissionen sammen med agenturerne udarbejder en harmoniseret model, som kan anvendes for alle agenturer og satellitorganer, og som klart skelner mellem - en årsberetning til den almindelige offentlighed om organets aktiviteter, arbejde og resultater; - økonomiske erklæringer og en beretning om gennemførelsen af budgettet; - en aktivitetsrapport efter samme principper som Kommissionens generaldirektørers årlige aktivitetsrapporter; - en revisionserklæring underskrevet af organets direktør tillige med eventuelle forbehold eller bemærkninger, som han mener dechargemyndigheden skal gøres opmærksom på; Den Europæiske Revisionsrets generelle resultater 47. noterer sig, at Revisionsretten konstaterer (årsberetningen pkt ), at udbetalingen af støtte betalt af Kommissionen fra Fællesskabets budget ikke er baseret på tilstrækkeligt begrundede skøn over agenturernes likviditetsbehov, og at dette sammen med størrelsen af fremførsler betyder, at agenturerne har betydelige likviditetssaldi; bemærker endvidere, at Revisionsretten anbefaler, at størrelsen af den støtte, der udbetales til agenturerne, bør være i overensstemmelse med deres reelle likviditetsbehov; 48. noterer sig, at 14 agenturer ved udgangen af 2006 endnu ikke havde gennemført ABACregnskabssystemet (årsberetningen, fodnote til pkt ); 49. noterer sig Revisionsrettens bemærkning (årsberetningen, pkt. 1.25) vedrørende udgifter for ubrugt ferie, som nogle agenturer anfører; påpeger, at Revisionsretten for tre agenturers vedkommende har tilføjet bemærkninger til sin revisionserklæring (Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (CEDEFOP), CEPOL og Det Europæiske Jernbaneagentur) for regnskabsåret 2006 (2005: CEDEFOP, Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, Det Europæiske Genopbygningsagentur); 1 Europa-Parlamentets beslutning vedrørende bemærkningerne til beslutningen om at give decharge til direktøren for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse med hensyn til gennemførelsen af centrets budget for regnskabsåret 2003 (EUT L 196, , s. 108). PR\ doc 11/16 PE v01-00

12 Intern revision 50. minder om, at i henhold til finansforordningens artikel 185, stk. 3, er Kommissionens interne revisor også intern revisor for de reguleringsagenturer, som modtager tilskud fra EU-budgettet; påpeger, at den interne revisor refererer til hvert agenturs bestyrelse og direktør; 51. henleder opmærksomheden på forbeholdet i den interne revisors årlige aktivitetsrapport for 2006 som følger: "Kommissionens interne revisor er ikke i stand til at opfylde sin forpligtelse i henhold til finansforordningens artikel 185 som intern revisor for Fællesskabets organer på tilfredsstillende vis som følge af manglende personaleressourcer." 52. bemærker dog den interne revisors bemærkning i hans aktivitetsrapport for 2006 om, at alle fungerende reguleringsagenturer fra 2007 med de ekstra personaleressourcer, som Kommissionen har bevilget til den interne revisionstjeneste (IAS), vil blive underkastet intern revision hvert år; 53. bemærker det stadigt voksende antal regulerings- og gennemførelsesagenturer og fællesforetagender, som skal revideres af IAS i henhold til finansforordningens artikel 185; opfordrer Kommissionen til at meddele Parlamentets kompetente udvalg, om de personaleressourcer, som IAS har til rådighed, vil være tilstrækkelige til at gennemføre en årlig revision af alle disse organer i de kommende år; 54. bemærker, at det i artikel 72, stk. 5, i forordning nr. 2343/2002 kræves, at hvert agentur hvert år skal sende en rapport udarbejdet af dets direktør til dechargemyndigheden og Kommissionen, som opsummerer antallet og typen af interne revisioner udført af den interne revisor, de anbefalinger, der er givet, og de handlinger, der er foretaget som reaktion på disse anbefalinger; anmoder agenturerne om at oplyse, om dette sker og i givet fald i hvilken form; 55. bemærker med hensyn til den interne revisionskapacitet især i forbindelse med de mindre agenturer et forslag, som den interne revisor den 14. september 2006 stillede til Parlamentets ansvarlige udvalg, om at mindre agenturer skulle have lov til at købe interne revisionstjenesteydelser fra den private sektor; Evaluering af agenturer 56. minder om den fælles erklæring fra Parlamentet, Rådet og Kommissionen 2, som blev forhandlet i samrådsproceduren forud for Rådets (Økofin) budgetmøde den 13. juli 2007, og hvori der anmodes om i) en liste over agenturer, som Kommissionen agter at vurdere, og ii) en liste over de agenturer, der allerede er vurderet, tillige med en sammenfatning af de vigtigste resultater; Disciplinære procedurer 1 Rådets dokument DS 605/1/07 rev1. 1 Kilde: Revisionsrettens særberetning. PE v /16 PR\ doc

13 57. bemærker, at de enkelte agenturer på grund af deres størrelse har vanskeligt ved at oprette ad hoc-disciplinærudvalg bestående af personale på det passende niveau, og at Kommissionens disciplinære kontor IDOC ikke har kompetence for agenturer; opfordrer agenturerne til at overveje et fælles disciplinærudvalg for agenturerne; Udkast til interinstitutionel aftale 58. minder om Kommissionens udkast til interinstitutionel aftale om rammer for europæiske reguleringsorganer (KOM(2005)0059), som har til formål at skabe en horisontal ramme for oprettelse, struktur, drift, evaluering og kontrol af de europæiske reguleringsorganer; bemærker, at udkastet er et nyttigt initiativ i bestræbelserne på at rationalisere oprettelse og drift af agenturer; bemærker udtalelsen i Kommissionens sammenfattende rapport for 2006 (pkt. 3.1, KOM(2007)0274) om, at selv om forhandlingerne gik i stå, efter at forslaget var blevet fremsat, blev diskussionen af spørgsmålet genoptaget i Rådet i slutningen af 2006; beklager, at det ikke har været muligt at gøre yderligere fremskridt frem mod en vedtagelse; 59. glæder sig derfor over Kommissionens løfte om at udsende en meddelelse om fremtiden for reguleringsorganerne i løbet af 2008; Selvfinansierende agenturer 60. minder om, at for de to selvfinansierende agenturers vedkommende gives dechargen til direktøren af bestyrelsen; bemærker, at de begge har store akkumulerede overskud stammende fra afgiftsindtægter, som er overført fra tidligere år: Harmoniseringskontoret for det Indre Marked (OHIM) kontanter og likvide midler: 281 millioner euro; EF-Sortsmyndigheden (CVPO) kontanter og likvide midler: 18 millioner euro 2 ; Specifikke spørgsmål 61. konstaterer, at agenturets forvaltningsudgifter målt i forhold til de samlede udgifter er højere end gennemsnittet; opfordrer derfor agenturet til at evaluere og reducere forvaltningsudgifterne; 62. noterer sig Revisionsrettens bemærkning i beretningen for 2006 om, at 33 % af bevillingerne til driftsudgifter og 30 % af bevillingerne til aktionsudgifter blev fremført, at der blev foretaget et stort antal bevillingsoverførsler fra en budgetpost til en anden, og at dokumentationen herfor i mange tilfælde ikke var tilstrækkeligt detaljeret, hvorved budgetprincippet ikke blev overholdt fuldt ud; 63. noterer sig endvidere Revisionsrettens bemærkninger om, at reglerne for offentlige indkøb ikke blev overholdt strengt, og at der ikke var udarbejdet et register over anlægsaktiver med alle aktiver og deres værdi, og et sådant register blev ikke anvendt til overvågning af PR\ doc 13/16 PE v01-00

14 Eurojusts værdier; 64. ser ud af regnskaberne og beretningen om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning: et kumuleret overskud på 3,3 millioner euro for en samlet balance på 7,3 millioner euro en revision af den leje, som Eurojust betaler for sine lokaler, der førte til en tilbagebetaling af euro for perioden en eventualforpligtelse for et skønnet beløb på euro i forbindelse med retstvist ved EU-Personaleretten en erklæring om, at Eurojust har indført et centraliseret finansielt kredsløb, og at retningslinjer for finansielle kredsløb og funktionsadskillelse i Eurojust er blevet uddelt til alle aktører i arbejdsgangen, så de er bekendt med deres ansvar, sammen med indførelsen af tjeklister og regelmæssige efterfølgende kontroller 65. er imidlertid bekymret over, at det i regnskabet anføres, at den anvisningsberettigede for overførsler på under euro er den økonomiske kontrolinstans, hvilket er i strid med princippet om funktionsadskillelse; 66. udtrykker bekymring over visse erklæringer i Eurojusts årsberetning, som har stor betydning for bekæmpelse af svig: Eurojust mener stadig ikke, at dets kapacitet til at tage sig af sagsarbejde udnyttes fuldt ud der var stadig mange muligheder for at udvikle Eurojusts forbindelse med OLAF i løbet af 2006, også i kraft af en formel samarbejdsaftale Eurojusts skuffelse over, at det ikke var muligt at placere Eurojust sammen med Europol i deres nye foreslåede lokaler i Haag, hvorved man gik glip af muligheden for både at spare udgifter og udnytte de synergier, der ville være til rådighed for medlemsstaterne, ved at forbedre de to organisationers effektivitet ved at placere dem det samme sted 67. bemærker, at Eurojusts finansforordning blev aftalt med Kommissionen i marts 2006 og vedtaget af kollegiet den 20. april bemærker, at Eurojust forventer at få besat stillingen som intern revisor i første halvår af PE v /16 PR\ doc

15 4. BEGRUNDELSE Decentralisering og udlicitering af opgaver var et vigtigt mål for Kommissionens reformproces, som blev indledt i Imidlertid er der endnu ikke blevet fremlagt nogen rapporter om resultaterne af denne proces. Det er heller ikke lykkedes Kommissionen at redegøre overbevisende for, hvori merværdien ved de decentrale agenturer består, og hvorfor deres opgaver ikke ville kunne løses lige så godt i Kommissionen, eller som i mange tilfælde hvorfor de pågældende opgaveområder overhovedet kræver handling fra EU's side. I stedet har et uansvarligt vildnis fået lov at vokse frem. Nye agenturer er blevet oprettet på grundlag af eventyrlige politiske beslutninger, ukontrolleret og ofte ukontrollerbart, for det meste ineffektivt og især med store belastninger for de europæiske skatteydere til følge. I alt dette har en mangfoldighed af privilegier uden sidestykke fundet sig til rette. Kommissionens reformbestræbelser, som var forbundet med løfter om ansvarlighed, regnskabspligt, effektivitet, ny europæisk servicekultur og gennemsigtighed, har således været en stor fiasko. Det uholdbare virvar inden for udliciterings- og decentraliseringspolitikken er uoverskueligt. Der er blevet oprettet stadig flere decentrale agenturer uden fornuftig etableringsstrategi eller logik. Hvor der i 1990 kun fandtes tre og i 2000 syv decentrale agenturer, så indeholder budgettet for 2008 ikke mindre end 25 agenturer. Alene siden 2005 er der kommet syv nye til. Også tilskuddet fra Fællesskabet, som er hovedindtægtskilden for de fleste agenturer, er i årenes løb steget eksorbitant, også for de agenturer, som blev oprettet allerede i 1970'erne og 1990'erne. Der spores ingen tilbageholdenhed, tværtimod, for der skal også fremover oprettes nye agenturer. Ansvarlig handling ser anderledes ud. De problematiske områder er meget vidtrækkende - det gælder især skabelsen af unødvendige ekstra udgifter på grund af manglen på en samlet strategi og en detaljeret cost-benefit-analyse (især i forbindelse med beslutningen om placeringen), dobbelte strukturer, især inden for forvaltningen, massiv overlapning af aktivitetsområder, stærkt overdrevne forvaltningsudgifter og eventyrlige privilegier for medarbejderne. Desuden er uoverskueligt store bestyrelser i mange tilfælde en hindring for en effektiv beslutningsproces. I mange tilfælde er det i forbindelse med udformningen af selve politikken heller ikke til at få øje på en merværdi for EU's medlemsstater, som står mål med udgifterne. Denne udvikling rammer også netop de agenturer, hvis eksistensberettigelse er velbegrundet, og som også yder et merværdiskabende arbejde. Der har hidtil kun i sjældne tilfælde været ført en principiel debat om decentral regeringsførelse mellem organerne i EU, og borgerne bliver så godt som aldrig inddraget. I det mindste må decentraliseringen imidlertid hurtigst muligt ledes ind i fornuftige og ordnede baner, som er billige for skatteyderne og borgerne. I denne forbindelse er det helt nødvendigt, at man ikke fortsætter med at overanstrenge EU's kompetencer. Subsidiaritetsprincippet må have forrang. Hertil hører også en konsekvent gennemførelse af kravet om at begrunde, om den ekstra økonomiske og forvaltningstekniske indsats står i et rimeligt forhold til de tilstræbte mål, og om aktiviteten og gennemførelseskravet overhovedet opfylder kravet om økonomisk forsvarlig forvaltning. PR\ doc 15/16 PE v01-00

16 Desuden skal privilegierne afskaffes eller i det mindste reduceres kraftigt. EU's borgere har i hvert fald fortjent en langt bedre forvaltning. Ellers må man spørge, hvad meningen er med et stadigt voksende EU. PE v /16 PR\ doc