Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Transkript

1 Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder B1 - evaluering - HIH

2 Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe 3 og 4 gravide Status i forhold til planlagt formål, udbytte og mål Baggrund Afslutningsrapporten omhandler projekt efterfødselssamtaler til gruppe 3 og 4 gravide på Nordsjællands hospital i Hillerød. Et projekt under Region Hovedstadens pulje til udsatte borgere. Projektet er foregået i perioden 1. August 2012 til 31. juli De kvinder der har været inkluderet i projektet er alle kvinder der har været tilknyttet Tidlig Indsats under graviditeten. Tidlig Indsats er et tilbud om udvidet svangeromsorg på Nordsjællands hospital. Målgruppen er kvinder med psykisk sårbarhed/lidelse, medicinske sygdomme og sociale problemer/udfordringer, samt kvinder med tidligere eller aktuelt rusmiddelbrug, der ikke ønsker tilknytning til Familieambulatoriet. Mål Projektets mål, har været at tilbyde alle kvinder i gruppe 3 og 4. en efterfødselssamtale i eget hjem med deres konsultationsjordemoder ca. 1 måned efter fødslen. Formål Formålet med projektet har været, at hjælpe kvinderne til at få bearbejdet graviditeten og fødslen så det fremstår som et sammenhængende forløb, med håb om, at det kan have en forbyggende effekt for antallet af efterfødselsreaktioner og forstyrrelser i mor-barn samspillet. Evaluering Projektet er evalueret med en kvalitativ spørge Side 1

3 skema- undersøgelser blandt de deltagende jordemødre, om deres oplevelser af effekten af efterfødselssamtalerne både i forhold til kvinderne, men også i forhold til samarbejdet med sundhedsplejen. Tilsvarende er der lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt kvinderne om deres oplevelse af betydningen og effekten af samtalerne. I perioden februar 2013-februar 2014 blev der udført en kvalitativ spørgeskemaundersøgelse blandt de deltagende kvinder i projektet. 105 kvinder besvarede spørgeskemaer om deres oplevelser af betydningen og effekten af efterfødselssamtalen. Spørgeskemaerne blev udleveret af jordemoderen i forbindelse med besøget i hjemmet og udfyldt af kvinderne som afslutning på besøget. Alle ledende sundhedsplejersker i Nordsjællands Hospitals optageområde for gravide, blev ved projektets start informeret om projektet og som afslutning på projektet, blev der sendt spørgeskemaer ud til sundhedsplejen om deres oplevelse af effekten af samtalerne for kvinderne og for samarbejdet med jordemødrene. Antal besøg Efterfødselssamtalerne er foretaget i perioden 15. november 2012 til 31. juli Der har været planlagt 322 efterfødselssamtaler/samtaler og alle kvinder har ønsket at det skulle foregå i eget hjem. Af forskellige årsager endte det faktiske antal udførte besøg/samtaler på kvinder meldte afbud. Begrundelserne har været mange og meget forskellige, alt fra sammenfaldende aftaler med andre fagpersoner, sygdom, problemer med bolig og manglende behov/lyst til besøg. 21 kvinder lukkede ikke op da jordemoderen Side 2

4 stod udenfor døren. Erfaringer fra arbejdet med målgruppen viser, at disse kvinder generelt har en større udeblivelsesrate fra aftaler en andre kvinder. Ca % så det svarer nogenlunde til den forventede frafaldsprocent. Alt i alt har 79 % af kvinderne fået en efterfødselssamtale. Som udgangspunkt var det tanken, at samtalerne skulle foregå indenfor en måned efter fødslen. Det har ikke været muligt at efterkomme dette. Med den model vi har valgt, har det ikke været muligt skematekniske, at få det til at gå op. Det har bl.a. haft indflydelse på planlægningen om jordemoderen har haft konsultation hver uge eller hver anden uge. Konsultationsfrekvensen har også haft betydning for antallet af samtaler den enkelte jordemoder har skulle varetage. Organiseringen endte med, at Jordemødre med konsultation hver uge havde en 8 timers dag til efterfødselssamtaler med 4-5 ugers interval, og jordemødre med konsultation hver anden uge havde en tilsvarende dag hver 6-7 uge. Terminstidspunkterne for fødslerne har også haft indflydelse på planlægningen af samtalerne. I perioder med mange fødsler, har det været nødvendigt, for nogle af jordemødrene, med kortere interval mellem dagene til at foretage samtalerne på. Planlægningen af efterfødselssamtalen er lavet sammen med kvinden i forbindelse med jordemoderkonsultation i graviditets uge 38, altså før de fødte. Det kan have haft en betydning for det faktiske antal af afholdte samtaler. Kvinderne i gruppe 3 og 4 har mange udfordringer og et meget omskifteligt liv, hvor der ofte med kort varsel sker forandringer. Eksempler på det, kan være flytning og samlivsforandringer, men også sygdom og kommunale foranstaltninger. Side 3

5 Et krav for at modtage efterfødselssamtale i hjemmet har været, at kvinden havde bopæl i Region Hovedstaden. 6 kvinder flyttede til anden region i tilslutning til fødslen og nåede ikke at få besøg. 2 kvinder blev efter fødslen anbragt med barnet udenfor Regionen, den ene på mor-barn- observationshjem den anden i parallelanbringelse i familiepleje. 1 blev indlagt på psykiatrisk afdeling efter fødslen uden barnet og 1 var indlagt med et meget handicappet barn på Rigshospitalet. Kvinden med det handicappede barn fik dog besøg, men først 4 måneder efter fødslen. For 6 kvinders vedkommende fremgår det ikke tydeligt hvorfor de ikke fik besøg. 5 samtaler blev aflyst fordi projektperioden udløb. Der er intet der tyder på, at det har haft nogen betydning om samtalen foregik en eller to måneder efter fødslen. Hverken for kvindernes lyst til samtale eller for relevansen af samtalerne. Effekten af samtalerne Erfaringerne fra projektet viser at samtalerne for 85 % vedkommende, har haft stor betydning for kvindernes oplevelse af det samlede forløb, og at den for de flestes vedkommende har skabt tryghed i forhold til et fremtidigt forløb. Rart at få snakket forløbet igennem, så man er klar over hvad der er sket. Det har været et meget helende forløb for mig og givet ro til en fremtidig graviditet, hvor forløbet bare skal være helt normalt. 95 % af de kvinder der har deltaget i den evaluerende spørgeskemaundersøgelse om deres oplevelse af effekten af efterfødselssamtalen, Side 4

6 Oplever, at samtalen får graviditeten og fødslen til at fremstå som et sammenhængende forløb. 91 % svarer, at samtalen har haft stor betydning for trygheden ved tanken om en eventuel ny graviditet og fødsel. Flertallet, 90 %, giver udtryk for, at en vigtig faktor ved samtalen, har været relationen til jordemoderen. Det at hun kendte til kvinden/familiens problematikker. Hvis det ikke havde været min kons.jordemoder, så kunne det have været lige meget for mig. For mig var det det vigtigste. Man føler sig tryg fordi man kender hende og hun kender ens baggage. Jeg synes det har været rigtig rart, at se hinanden igen og efterevaluere. Det er dejligt lige at få en sidste snak med det menneske, der har været kontakten undervejs i graviditeten. Man kan få afsluttet og talt om hvordan det hele er gået og om de tanker man har haft undervejs. Det har ikke været muligt med projektet, at konkluderer, at samtalerne har reduceret antallet af efterfødselsreaktioner eller forebygget forstyrrelser i mor-barn relationen. Litteraturen og erfaringer fra arbejdet med målgruppen viser, at det kræver en større tidlig tværfaglig indsats, der starter allerede i graviditeten, at imødegå forstyrrelser i mor-barn relationen. Så efterfødselssamtalen kan ikke stå alene, men samtalerne har uden tvivl en forebyggende effekt. I 5 tilfælde har jordmødrene været nødsaget til, at lave en underretning efter besøget i hjemmet, pga. bekymring for relationen mellem mor og barn. I flere tilfælde er der efter efterfødselssamtalen taget kontakt til sundhedsplejen. Så det, at der kommer flere forskellige faggrupper i hjemmet, øger muligheden for at opspore behovet for hjælp og støtte. Jordemødrenes oplevelser med projektet, har været at efterfødselssamtalen har givet Side 5

7 mulighed for, at afslutte og samle hele forløbet og hjælpe kvinderne med eventuelle uafklarede ting også i forhold til relationen til barnet. Ofte har kvinderne forud for fødslen været bekymret for relationen til barnet - efter fødslen er følelserne for barnet vokset hvilket samtalen har været med til at tydeliggøre for kvinderne, så det i sidste ende kommer barnet til gode. Det er især tydeligt, at det har været styrkende for parret, at vise, at det går godt og at de og barnet trives. Har oplevet at samtalen gav kvinderne tryghed. Samtalen har haft stor betydning mange er blevet meget glade ved at føle sig hørt og set. De har følt sig betydningsfulde, hvilket en del af dem ikke er vant til. At de har følt sig værdifulde og at de har haft mulighed for, at fortælle om ny indsigt i egne situation. Sammenlignet med efterfødselssamtaler under indlæggelsen, har jordemødrene erfaret, at det har været en fordel for kvinderne, at de har haft tid til at sunde sig ovenpå fødslen og evt. forudgående indlæggelser eller andre komplikationer i graviditeten. Det har givet mulighed for en efterfødselssamtale, der rummede mere end blot den umiddelbare reaktion på fødsel/graviditet. Det har givet et langt større potentiale for kvindens egen refleksion over forløbet, samt for at finde ressourcer, som er mere fremadrettede. Samtalerne har for jordmødrene været et stort læringsrum i forhold til, om den indsats og det fokus der har været i graviditeten har været tilstrækkeligt. Det gør en stor forskel, at opleve, at den indsats der er blevet tilbudt, har gavnet. Deri ligger stor faglig tilfredshed og mening. En personlig tilfredsstillelse ved at se, at det forebyggende arbejde der er gjort fungerer. Det har øget arbejdsglæde og tilfredsheden ved arbejdet, at få afsluttet forløbet med en samtale Side 6

8 med kvinden/parret. Det har haft stor betydning for kvinderne, at samtalen foregik i deres eget hjem. Flertallet af kvinderne, 92 % tillægger det stor betydning, at samtalen er foregået i deres eget hjem. Fordi det er på hjemmebane og anderledes, mere afslappende + jordemoderen kan se hvordan ens liv er hjemme. Overskuddet til at komme ud af huset er ikke så stort og det føles mere naturligt og afslappet at været i eget hjem. Rart med besøg i hjemmet når man har andre børn, så slipper man for, at skulle finde ud af hvordan man kommer frem. Alle jordemødrene har oplevet det som betydningsfuldt, at samtalerne foregik i kvindens hjem, både for kvinderne, men også for jordemødrene. Det at komme i hjemmet er en ekstra information om, hvordan jeg formoder, at fremtiden for familien vil forløbe. At træde ind i privat s sfæren giver nyttige informationer. Kvinderne har virket glade for, at det på denne måde har været mere personligt og de har ageret mere på hjemmebane. Samarbejde med sundhedsplejen Et formål med projektet har været, at styrke samarbejdet mellem jordemødre og sundhedsplejersker. Forud for projektet var der allerede et godt etableret samarbejde om målgruppen mellem jordemødrene i Tidlig Indsats og sundhedsplejen i alle kommuner i hospitalets optageområder. Der er bl.a. en aftale om, mulighed for etablering af kontakt og besøg af sundhedsplejersken hos kvinden /familien allerede i graviditeten. Ligesom der halvårligt afholdes samarbejdsmøder med sundhedsplejen. Projektet har ikke ændret ved dette eller medført andre arbejdsgange. Sundhedsplejen har været informeret om tilbuddet om efterfødselssamtale, men har ikke været en aktiv del i efterfødselssamtalen. Dette afspejler sig også i Side 7

9 antallet af besvarelser i spørgeskemaundersøgelsen. Kun syv sundhedsplejersker har besvaret spørgeskemaet om effekten af samtalerne. Fire angiver ikke, at have haft kendskab til projektet. Generelt har ingen af dem oplevet, at det har styrket samarbejdet. 2 har oplevet at kvinderne har været glade for samtalen, de resterende ved ikke om samtalen har haft en effekt. Et par familier har nævnt, at det var rart at tale fødselsforløbet igennem med jordemoderen. Jordemødrene har heller ikke oplevet at projektet har styrket samarbejdet direkte. Ikke så meget som jeg har forventet, samarbejdet er allerede etableret i graviditeten. Ikke så meget desværre. Men i samtalen spørger jeg ind til sundhedsplejerske-besøgene og får der større indblik i/forståelse for deres arbejde hvilket i sidste ende er gavnligt for det øvrige samarbejde jeg har med dem. Indirekte er samarbejdet blevet styrket til gavn for kvinderne/familierne, de gange hvor jordemødrene efter efterfødselssamtalen, har skønnet at det var nødvendigt, at kontakte sundhedsplejen, for at udveksle observationer og informationer de har erhvervet under samtalen. På trods af, at jordemødrene og sundhedsplejerskerne ikke oplever en direkte styrkelse af samarbejdet, så giver 60 % af kvinderne udtryk for, at de oplever der er sammenhæng mellem det arbejde jordemødrene og sundhedsplejerskerne udfører i familien. 82 % af kvinderne i spørgeskemaundersøgelsen har haft besøg af sundhedsplejen i graviditeten og for 80 % vedkommende var det jordemoderen, der etablerede kontakten til sundhedsplejersken i graviditeten. Godt initiativ, at tilbyde at sundhedsplejersken kunne komme på besøg før fødslen. Min sundhedsplejerske har givet sig god tid til at lytte til mig og vise forståelse for min Side 8

10 angst/fobi. Det var en stor hjælp at møde hende i graviditeten. Økonomi Projektet har holdt sig indenfor for de fastlagte økonomiske rammer. Der er brugt færre penge på transport end først beregnet. Årsagen til det er primært, at jordemødrene har kørt færre kilometer en beregnet ved projektets start, men også at kilometer taksten for kørsel i egen bil blev nedsat i regionen i projektperioden. Ressourcer Projektet har i relation til efterfødselssamtalerne holdt sig inden for de fastlagte ressourcemæssige rammer. Men pga. øget opsporing af gravide i målgruppen, som følge af et sammenfaldende projekt i samme periode, Hånd i Hånd en god start i familien, har det været nødvendigt, ca. et halvt år efter projektets start, at inkludere en ekstra jordemoder i Tidlig Indsats teamet og hun har derfor også indgået i projektet om efterfødselssamtaler. Evaluering af projektprocessen Hensynet til kvinderne/familierne og interessen i hvordan de bedst kunne profitere af projektet, har været udgangspunktet for udformningen af projektet. En fordel for etablering af projektet har været det allerede eksisterende tilbud til gruppe 3 og 4 gravide om udvidet svangeromsorg og det deri allerede etablerede tværfaglige tværsektorielle samarbejde. Det har været nærliggende at Side 9

11 bygge videre på det, i forhold til projektet om efter fødselssamtaler. En af de helt store udfordringer ved den organisering vi valgte, har været planlægningen af de dage, jordemødrene har skullet have til samtalerne, og overholdelse af tidsperspektivet for afholdelse af samtalerne på en til to måneder efter fødslen. Disse faktorer har været udfordret af kompleksiteten i, at jordemødre har mange funktioner og arbejder i treholdsskift, samt når der har været sygdom og ferie. En anden udfordring har været, at det ikke har været muligt for jordemødrene at afløse for hinanden ved sygdom og ferie. Årsagen til det er, at vi i projektet har lagt vægt på, at prioritere kvindens relation til jordemoderen. Det at hun har været den gennemgående i graviditeten og derfor har kendt til kvindens problematikker, udfordringer og tanker under graviditeten har været vigtigt, for at få den optimale effekt af samtalen. Antallet af udeblivelser har også været en udfordring. Det har været svært at vurdere, om årsagen til at kvinderne ikke lukkede op var, at de ikke ønskede samtalen, eller at tidspunktet bare var upassende eller om de simpelthen bare havde glemt det. Der blevet brugt en del tid på, at forsøge at få kontakt med kvinderne efterfølgende. En konflikt i forhold til en af de ønskede effekter ved projektet har været den manglende åbenlyse styrkelse af samarbejdet med sundhedsplejen. At finde en ny måde at udvide det allerede etablerede samarbejde med sundhedsplejen på, har været svært. Der har været mange overvejelser, bl.a. om sundhedsplejersken skulle deltage i samtalen, men slutteligt endte det med fokus på samarbejdet omkring overlevering og etablering af en Side 10

12 rød tråd igennem forløbet. Baggrunden for denne beslutning var, at målgruppen er sårbar og at en del af kvinderne har mange professionelle kontakter og derfor mange aftaler. Kvindernes behov for forudsigelighed og klare rammer i forhold til hvem der gør hvad hvornår, har haft afgørende betydning for formen på projektet. Selvom kommunikationen mellem jordemødrene og sundhedsplejerskerne har været god i graviditeten, har der manglet en generel aftale om kommunikation om tidspunktet for afholdelsen af efterfødselssamtalen og for hvilke informationer det ville have været nyttigt at dele. Men der er enighed om, som en sundhedsplejerske skriver; At en tæt dialog, mail, opkald ville være til gavn for familien, så vi evnt kunne følge op på noget fra jordemoderens samtale i vores efterfølgende besøg. Det ville give rigtig god mening, at fået lille resume fra jordemoderen til sundhedsplejen. Og det kan jo også gå den anden vej. Erfaringer/læringspunkter Der har været stor interesse og engagement i at planlægge og afholde efterfødselssamtalerne. Det har fagligt givet større indsigt i kvinderens liv og en større fornemmelse for effekten af det forebyggende arbejder, der etableres i graviditeten. I forhold til samarbejdet med sundhedsplejen er læringspunkter ved projektet, at kommunikations former og redskaber har stor betydning for oplevelsen af samarbejde. Et opmærksomheds punkt til fremtidige projekter der involvere tværsektorielt samarbejde, kan være udvikling af klare og tydelige overleveringsaftaler og kommunikationsredskaber. Side 11

13 Opbyggede kompetencer og spredning af bedste praksis Opbyggende kompetencer ved efterfødselssamtalerne har været, øget fokus på den forebyggende indsats der gøres i graviditeten i forhold til kvinderne i gruppe 3 og 4. Den enkelte jordemoder har haft mulighed for, at bruge erfaringerne fra samtalerne til at justere egen indsats i graviditeten i forhold kvinderne. Det har givet øget arbejdsglæde og tilfredshed, først at afslutte forløbene med kvinderne/familierne når barnet var født. Bedste praksis er, at det har vital betydning for opsporing af de kvinder, der har problemer med mor-barn relationen eller som har efterfødselsreaktioner, at samtalerne foregår i kvindens eget hjem og at samtalen foretages af en jordemoder kvinden kender og har relation til. Det giver nyttig viden og indsigt at opleve kvinden i hendes eget miljø. Fremtidsperspektiver Der er et stort forbyggende potentiale i at tilbyde efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide. Primært i forhold til trygheden ved en ny graviditet og fødsel, men angiveligt også i forhold til øget opsporing af kvinder med problematikker, der kan forstyrre mor-barn relationen. Side 12