Webudgave CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS. Pædagogisk udviklingsprojekt

Transkript

1 Kulturel indvielse af forældrene Pædagogisk udviklingsprojekt Følgeforskningsprojekt CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS 1

2 Kontaktpersoner: Karin Løvenskjold Svejgaard, NCE/Professionshøjskolen Metropol, tlf , Anne Lund, udviklingskonsulent, Børn og Unge, Horsens Kommune, tlf , 2

3 PROJEKT CHANCEULIGHED NEJ TAK Projektets vision er, at udvikle og styrke børn og unges holdning til, at uddannelse er væsentlig med henblik på at få et godt liv. Formålet med projektet er at skabe en kulturel forandringsproces på den enkelte uddannelsesinstitution og institutionerne imellem med henblik på at minimere chanceuligheden i uddannelsessystemet for børn og unge i Horsens Kommune. Projektets mål er at skaffe viden om og erfaringer med, hvorledes en kulturel forandringsproces, der kan minimere sorteringsmekanismerne i uddannelsessystemet, kan udvikles, gennemføres og organiseres, samt evaluere betydningen af de påtænkte indsatser Deltagere i projektet: Elever og lærere på Horsens Gymnasium, VIA Erhvervsuddannelser, VIA htx og Bankager-skolen. Nationalt Center for Erhvervspædagogik/Professionshøjskolen Metropol v. Karin Løvenskjold Svejgaard Danmarks Pædagogiske Universitet v. Peter Koudahl Horsens Kommune For hver uddannelsesinstitution er aktiviteterne i projektet rettet mod eleverne i én klasse/ét hold. Projektet inddrager eleverne i deres forløb i klasse (folkeskolen) og 1.-3.g. (de gymnasiale uddannelser - stx og htx). På VIA s erhvervsuddannelser udtages elever på tømreruddannelsen, og eleverne følges i både skole- og praktikdelen af uddannelsen. Der nedsættes en projektgruppe bestående af kernelærere fra uddannelsesinstitutionerne (3-4 lærere fra hver). Det er projektgruppens opgave lokalt og på tværs af institutionerne i samarbejde med projektledelsen at udvikle de aktiviteter, der skal understøtte pro- 3

4 jektmålene for det pædagogiske udviklingsprojekt og for projektet om kulturel indvielse af forældrene. Det er ligeledes kernelærernes opgave med støtte fra skoleledelsen at implementere aktiviteterne. Det forventes, at klassens øvrige lærere støtter op om projektets sigtepunkter, selvom ikke alle lærere om en klasse er involveret i projektet. Projektet gennemføres med støtte fra Region Midt. Støtten gives til Horsens Gymnasium, som er økonomisk ansvarlig for projektet. PROJEKTFORLØB Projektet forløber fra 1. december 2010 til 31. december Eleverne deltager august 2011 juni December 2010 Juni/August 2011 Juni/August 2014 December 2014 FORPROJEKT PROJEKTFORLØB ERFARINGS- OPSAMLING OG EVALUERING 4

5 BAGGRUND FOR PROJEKTET Det er dokumenteret, at sandsynligheden for at få uddannelse og attraktive jobs er afhængig af ens sociale baggrund. Det kaldes social arv eller chanceulighed, og det hænger sammen med en række sociokulturelle forhold. Der er med andre ord tale om en række socio-kulturelle forhold, der resulterer i, at der eksisterer chanceulighed for børn og unge. En chanceulighed, der ikke udlignes i uddannelsessystemet. De socio-kulturelle barrierer skabes gennem en socialisationsproces. Når børn og unges forskellige sociale forudsætninger har væsentlig betydning for deres succes i uddannelsessystemet skyldes det, at uddannelserne (fx institutionskulturer og pædagogiske metoder) passer bedre til nogle børn og unges forudsætninger (normer, adfærd, sproglige koder) end til andre børn og unges. Med projekt Chanceulighed nej tak ønsker vi at minimere børn og unges chanceulighed ved at imødegå en række af de selektionsmekanismer, vi ved, der findes i uddannelsessystemet. Horsens Kommune har igennem de senere år iværksat en lang række initiativer og aktiviteter med henblik på, at 95 % af en ungdomsårgang skal få en ungdomsuddannelse. Visionen er, at børn og unge samt deres forældre i højere grad end i dag motiveres til at forstå vigtigheden af uddannelse. Projekt Chanceulighed nej tak indgår i dette arbejde som et pilotprojekt, og erfaringerne herfra vil blive brugt i kommunens og uddannelsesinstitutionernes videre arbejde med at realisere visionen. 5

6 CHANCEULIGHED NEJ TAK udvikle skole- og undervisningskulturen på uddannelsesinstitutionerne Kulturel indvielse af forældrene styrke forældrenes uddannelsesorienterethed Pædagogisk udviklingsprojekt Følgeforskningsprojekt følge og dokumentere udvalgte elevers erfaringer og udvikling TRE PROJEKTER I ÉT 1. Det pædagogiske udviklingsprojekt: Udvikling af skole- og undervisningskulturen på uddannelsesinstitutionerne 2. Kulturel indvielse af forældrene m.m.: Styrkelse af forældrenes uddannelsesorienterethed 3. Følgeforskningsprojektet: Følge og dokumentere udvalgte elevers erfaringer og udvikling 6

7 1. DET PÆDAGOGISKE UDVIKLINGS- PROJEKT Formålet med det pædagogiske udviklingsarbejde er at udvikle den eksisterende praksis i uddannelsesinstitutionerne, således at børn og unges chanceulighed minimeres. Derfor er der i projektet fokus på at udvikle nye pædagogiske metoder, nye undervisningsplaner og materialer. Lærerne skal både arbejde med dette på egen skole og på en række fælles arbejdsseminarer. Både i arbejdet på egen skole og på arbejdsseminarerne ydes der konsulentstøtte. I projektet vil der være et særligt fokus på arbejdet med fagligheden, ligesom der vil være fokus på læreren som udøver af fag. Vi taler om, at eleverne skal indvies/føres ind i faget af 'mesteren', som er læreren. Og eleverne skal ikke alene indvies/føres ind i faget. Der vil bliv sat fokus på, hvordan eleverne skal bære sig ad i den faglige tilegnelsesproces. I projektet vil der blive udviklet på undervisningens didaktik og metode, således at eleverne har en større mulighed, end det er tilfældet i dag, for at 'knække' uddannelseskoden. Den sociale mobilitet skal gennem uddannelsen blandt andet udvikles ved, at eleverne får erfaringer med og en oplevelse af, at uddannelse er et fællesskab, hvor det faglige arbejde tæller mere end ens personlige livsomstændigheder, og at det faglige arbejde også involverer særlige omgangs- og arbejdsformer og relationer mellem lærer og elev og eleverne indbyrdes. Eleverne skal ikke mindst erfare, at det er muligt at lære disse arbejds- og omgangsformer. Teorien viser, at de motivations- og adfærdsproblemer, der ofte karakteriserer eleverne, også skyldes indholdet i uddannelsessystemets skole- og undervisningskultur. Det betyder blandt andet, at elevernes personlige og sociale udvikling i højere grad ønskes støttet og spejlet gennem mødet med noget 'uden for dem selv' (fag, omverden) end ud fra egne livsomstændigheder. Endelig vil der i projektet blive arbejdet med at 'hæve børn og unges kulturelle kapital'. Det betyder, at projektet vil indeholde mål om at bidrage til en øgning af elevernes kulturelle ressourcer som viden, 7

8 færdigheder, ideer, vaner, omgangsformer i skolen. Men derudover vil der blive udviklet et samarbejde med lokale kulturinstitutioner i Horsens kommune. Målet er at indvie eleverne i kulturelle værdier gennem mødet med engagerede kulturarbejdere. Udviklingen af den pædagogiske kultur skal naturligvis tilpasses de forskellige uddannelsers mål og indhold (folkeskoler, gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser) og de enkelte institutioners særlige vilkår og egenart, og målgruppen er alle elever i de pågældende uddannelsesinstitutioner, ikke kun elever med særlig risiko for at være udsat for ulige chancemuligheder i uddannelsessystemet. Derfor er det pædagogiske udviklingsprojekt projekteret med et forprojekt, der har som mål at tilpasse udviklingsprojektet til den enkelte uddannelse/uddannelsesinstitution. 8

9 2. KULTUREL INDVIELSE AF FORÆL- DRENE M.M. Formålet er at styrke forældrenes uddannelsesorienterethed. I arbejdet med at minimere de sociale sorteringsmekanismer i forhold til, hvilke og hvor mange børn og unge, der får en ungdomsuddannelse, en kompetencegivende eller videregående uddannelse, finder vi det nødvendigt at inddrage forældrene. Aktiv orientering af forældrene i forbindelse med de planlagte skole- og uddannelsesaktiviteter forventes at kunne understøtte udviklingen i forældrenes forståelse af, hvorfor uddannelse udgør et væsentligt grundlag for børn og unges voksenliv. I projektet vil vi desuden tilbyde forældrene, at de kan deltage i udvalgte kulturelle aktiviteter sammen med deres børn, og der vil blive planlagt undervisningsaktiviteter, hvor eleverne kan undervise/indvie forældrene i kulturelle værdier. Eleverne kan fx indvie forældrene i glæden ved museumsbesøg eller introducere forældrene til kulturelle arrangementer. Der er desuden tanker om at udvikle samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne og jobcentrene, således, at der kan skabes et kompetenceløft og en (uddannelses-)aktivering for de af forældrene, hvor dette er relevant. 9

10 3. FØLGEFORSKNINGSPROJEKT Formålet med følgeforskningsprojektet er dels at følge og dokumentere erfaringer og udvikling hos udvalgte elever, dels at forskningen løbende skal bidrage til projektudviklingen i det pædagogiske udviklingsprojekt og i det projekt, der angår forældre-inddragelsen. Denne del af projektet vil blive tilrettelagt som en kvalitativ forløbsundersøgelse, hvor udvalgte elevers udvikling følges og dokumenteres (ca. fem elever pr. hold/klasse). Udvælgelsen af eleverne vil ske ud fra en spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige elever i de deltagende hold/klasser. Følgeforskningsprojektet vil blive tilrettelagt sådan, at delresultater kan indgå som en del af en løbende evaluering og justering af arbejdsmålene for det samlede projekt. 10

11 PROJEKTORGANISATION Projekt Chanceulighed nej tak er tre projekter i en større betydning. Projektorganisationen er vigtig for at sprede erfaringerne fra projektet til ledelsen og de øvrige lærere på de deltagende skoler og til de øvrige ungdomsuddannelsesinstitutioner i Horsens Kommune, som alle er repræsenterede i Horsens Uddannelsespolitiske Råd. Organisationen omkring projektet skal også sikre, at erfaringerne kan resultere i en kulturel forandringsproces. styregruppe Projektledelse Chanceulighed - nej tak Følgegruppe: Horsens Uddannelsespolitiske Råd Projektgruppe Pædagogisk udviklingsprojekt Horsens Kommune VIA/ BCH Ungdommens Uddannelsesvejledning Horsens Hedensted Bankagerskolen VIA Erhvervsuddannelser VIA HTX Horsens Gymnasium Nationalt Center for Erhvervspædagogik/ Professionshøjskolen Metropol Danmarks Pædagogiske Universitet 4 lærere 3 lærere 3 lærere 3 lærere 11

12 2011 Det pædagogiske udviklingsprojekt December marts 2011 April juni 2011 Kulturel indvielse af forældrene m.m. Kernelærerne udpeges på de enkelte institutioner Arbejdsseminar og efteruddannelse for kernelærerne (2+1) Kernelærerne udvikler forslag til konkrete arbejdsmål Arbejdsseminar og efteruddannelse for kernelærerne (1+1) Kernelærerne udvikler undervisningsplaner Statusrapport til Region Midt Følgeforskningsprojekt August december 2011 Arbejdsseminar og efteruddannelse for kernelærerne (3+1) Samarbejde med kulturinstitutioner/udvikling af kulturaktiviteter for elever og forældre Afprøvning og evaluering af undervisning Forældreinddragelse Statusrapport til Region Midt Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse Kvalitativ undersøgelse 1. interview af udvalgte elever Delrapport fra den kvantitative og kvalitative undersøgelse 12

13 2012 Det pædagogiske udviklingsprojekt Januar juni 2012 Kulturel indvielse af forældrene m.m. Arbejdsseminar og efteruddannelse for kernelærerne (2+1) Samarbejde med kulturinstitutioner/udvikling af kulturaktiviteter for elever og forældre Afprøvning og evaluering af undervisning Forældreinddragelse Statusrapport til Region Midt Følgeforskningsprojekt Kvalitativ undersøgelse 2. interview af udvalgte elever Delrapport fra den kvalitative undersøgelse August december 2012 Statusrapport til lederne af uddannelsesinstitutionerne Arbejdsseminar og efteruddannelse for kernelærerne (3+1) Samarbejde med kulturinstitutioner/udvikling af kulturaktiviteter for elever og forældre Afprøvning og evaluering af undervisning Forældreinddragelse Statusrapport til Region Midt 13

14 2013 Det pædagogiske udviklingsprojekt Januar juni 2013 Kulturel indvielse af forældrene m.m. Arbejdsseminar og efteruddannelse for kernelærerne (2+1) Samarbejde med kulturinstitutioner/udvikling af kulturaktiviteter for elever og forældre Afprøvning og evaluering af undervisning Forældreinddragelse Statusrapport til Region Midt Følgeforskningsprojekt Kvalitativ undersøgelse 3. interview af udvalgte elever Delrapport fra den kvalitative undersøgelse August december 2013 Statusrapport til lederne af uddannelsesinstitutionerne Arbejdsseminar og efteruddannelse for kernelærerne (3+1) Samarbejde med kulturinstitutioner/udvikling af kulturaktiviteter for elever og forældre Afprøvning og Forældreinddragelse evaluering af undervisning Gruppeinterview med en lærergruppe Statusrapport til Region Midt 14

15 2014 Det pædagogiske udviklingsprojekt Januar juni 2014 Kulturel indvielse af forældrene m.m. Arbejdsseminar og efteruddannelse for kernelærerne (2+1) Samarbejde med kulturinstitutioner/udvikling af kulturaktiviteter for elever og forældre Afprøvning og evaluering af undervisning Statusrapport til Region Midt Følgeforskningsprojekt Kvalitativ undersøgelse 4. interview af udvalgte elever Delrapport fra den kvalitative undersøgelse August december 2014 Forældreinddragelse Evalueringsseminar Forskningsrapport fra elevundersøgelserne Seminar fælles erfaringsopsamling Samlet rapport til Region Midt 15

16 i samarbejde med: - Teknisk Gymnasium HTX - Håndværk, industri og transport