Notat. Anshu Varma & Lea Willumsen. 2.oktober Dato for afholdelse. Godkendt d.

Transkript

1 Notat Projekt nr. Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. 139 Gang i Gaden Jørgen Anker Anshu Varma & Lea Willumsen 2.oktober 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf.: Direkte tlf: Fax: dasb@r-m.com Deltagere Birgitte Roth Hansen Proceskonsulent fra Servicestyrelsen Rikke Posborg Leder af Rådgivning på værestedet Anne Østergaard Leder i Cafe Sonja Tina Leder i Solhatten Mette Instruktør i Kjøbenhavns Genbrugskompagni Helle Bloch Socialrådgiver Annie Service team leder Pernille Molsen - Projektleder for Kjøbenhavns Genbrugskompagni Johs Bertelsen - Forstander for Settlementet Dato Ref Problemstillinger De problemstillinger, som projektet relaterer til, er mange. Målgruppen præges af problemstillinger, som skyldes fattigdom og en fragmentering og opdeling i samfundet. Målgruppen opfattes som værende uden for det normale samfund, idet at de ikke kan deltage i arbejdsmarkedet. Borgerne vil dog gerne være arbejdsparate, men de kan ikke være med på den hurtige progression mod arbejdsmarkedet, som kræves af de offentlige myndigheder. De tilbud, som gives målgruppen, matcher derfor ikke. Borgerne i målgruppen er ofte præget af problemstillinger vedrørende isolation og ensomhed, misbrug af forskellig art og i en forskellig grad og/eller psykiske problemer De indgår ofte i uhensigtsmæssige

2 fællesskaber - netværk med negativ indflydelse. Nogle af borgere har også problemstillinger, som handler om kriminalitet og vold. Side 2 I projektets arbejde med borgerne mødes problemstillinger med omdrejningspunkt i et sundhedsaspekt. Borgerne kan have problemer med dårlige tænder, dårlig hørelse og nedsat syn. De motionerer sjældent og ernæringsmæssigt kan der til tider være store problemer. Borgerne har ingen viden om de behandlingsmuligheder og den hjælp, som kan gives af det offentlige system. Dette hænger til dels også sammen med, at en del af borgerne har frygt for at skulle kontakte det offentlige. Det fremhæver en anden problemstilling, som kan påvirke relationen med det offentlige, hvilket er borgernes manglende evne til konflikthåndtering. En problemstilling indenfor projektets gennemførelse og succes handler om, hvordan Gang i Gaden formår at tiltrække de forskellige grupper, som indgår i projektet. Målgruppe Projektets målgruppe er opdelt i to veldefinerede grupper samt en løsere defineret sekundærgruppe. Den første målgruppe er ensomme isolerede mænd på kontanthjælp eller førtidspension, hvor misbrug ofte er en del af hverdagen. Socialt præges mange af manglende netværk eller netværk med negativ indflydelse (f.eks. misbrug og kriminalitet). Som følge af deres livsstil har de mange sundhedsmæssige problemstillinger. Den anden målgruppe er isolerede enlige mødre, som er på kontanthjælp, og uden arbejdserfaring. De præges af, at de ofte har mange afbrudte parforhold og generelt har svære familieforhold. De kan have svært ved at håndtere relationerne til børnene og til børnenes fædre. For begge målgrupper gælder det, at borgeren kan have deltaget i mislykkede aktiveringsforløb, eller have deltaget i aktiveringsforløb hos beskæftigelseskonsortiet Settlementerne. Borgerne mangler i vidt omfang på nuværende tidspunkt kvalifikationer til at kunne matche kravene på arbejdsmarkedet. Den sekundære målgruppe kan være førtidspensionister, som en isolerede i egen lejlighed, eller mennesker, som præges af de samme problemstillinger, som den primære målgruppe, så længe de befinder sig i matchgruppe 4 og 5. Det kan være borgere, som er mere udadvendte og som allerede kommer i Sidegaden eller på andre væresteder. På tværs af de forskellige profiler, som præger målgruppen, er der det vigtige kendetegn, at borgeren skal have lyst og behov for, at der sker en forandring. Motivationen har stor betydning. Dog betyder det

3 ikke, at motivationen skal være der fra dag et, borgeren deltager i projektet, men motivationen skal gerne dukke op i løbet af projektforløbet. Side 3 Aldersmæssigt dækker målgruppen alle fra 18 år og pensionsalderen, men formentlig med vægt på borgere fra midten af 20 erne til midten af 50 erne. Målgruppen er geografisk afgrænset, idet at målgruppen består af borgere, som opholder sig eller bor på Vesterbro, København. Idet at projektets primære målgruppe er delt i to grupper med forskellige kendetegn og forskellige behov, er det interessant, hvorledes Gang i Gaden tackler dette. Diskussionen er, hvordan begge grupper kan tiltrækkes, og hvordan indgangen til projektet skal være alt efter om det er ensomme mænd med alkoholmisbrug og dårlig hygiejne eller om det er enlige velplejede kvinder uden kendskab til arbejdsmarkedet og med anderledes familiære problemstillinger. Denne diskussion vedrørende koblingen mellem de to primære målgrupper blev startet på workshoppen.

4 Forandringsteori Side 4 Virkninger mellemgang Virkninger Aktiviteter Resultater sigt lang sigt Tiltrække og introducere borgeren til projektet Opstille en oversigt over opgaver, og hvilke personer, der er på Opstille krav og forudsætninger til arbejdet, samt rammer for samvær Borgeren oplever sig som synlig som ressource i lokalsamfundet Bidrage med afklaring af forsørgelsesgrundlag Se veje til beskæftigelse Kendskab og erfaring med frivilligt arbejde Føle ejerskab til projektet og være en del af projektet Opleve sig som nyttig Se muligheder for en selv Mægtigmyndiggørelse: At borgeren får og tager ansvar Indgå og skabe positive netværk Øget livskvalitet Sundhed Livssituatio n Struktur Motivation Forbedrede sociale kompetenc er Udarbejdelse af personlige handleplaner Rådgivning & støttefunktion Borgeren løser små praktiske opgaver i lokalsamfundet og deltager i lokale aktiviteter Forbedret evne til konflikthåndtering Kendskab til egne ressourcer Indgå i arbejdsrelateret fællesskab Og udføre arbejdsrelaterede funktioner Bedre relation til det offentlige Tættere på arbejdsmarkedet Aktiviteter som tiltrækker enlige mødre Afgrænse rollen som mor Stabiliseret familieliv Afdækning af sundhedstilstand og behov Have nye (voksne) venner Spiser sundere, Tilbyde sund mad og motion og indkredse borgernes ønsker om motion bevæger sig mere Motivation til sundere livsstil Viden om sundhed Bedre sundhed

5 Forklaring af forandringsteori For at kunne opnå de mål, som er defineret for Fælles Ansvar II, er der først nogle langsigtede virkninger, som skal opnås. Først og fremmest skal borgerne kunne se muligheder for dem selv. Borgerne skal gennem projektet have opnået en højere grad af mægtigmyndiggørelse forstået som at de skal både få ansvar, men de skal også turde tage ansvaret. Desuden er det vigtigt at borgerne indgår i mere positive netværk og at de kan deltage i skabelsen af disse netværk. For dette projekt er det også af stor betydning at borgerne kan deltage i arbejdsrelaterede fællesskaber og udføre arbejdsrelaterede funktioner. Borgerne skal også opnå en bedre relation til det offentlige og have en bedre sundhed. For målgruppen med isolerende enlige mødre gælder det især, at de skal have fået stabiliseret deres familieliv og at de får nye voksne venner. Side 5 Centrale forudsætninger for at de ovenstående langsigtede virkninger kan opnås er, at borgerne føler, at de kan se nye veje til beskæftigelse. Borgerne skal også have erfaring og kendskab til frivilligt arbejde. Det er også en forudsætning de føler ejerskab til projektet og at de er en del af projektet. Borgerne skal desuden føle at de er nyttige. En vigtig forudsætning er, at borgerne forbedrer deres evne til konflikthåndtering. Endvidere skal de have opnået et kendskab til deres egne ressourcer og opnået en basal viden om sundhed. For de enlige mødre i målgruppen gælder det, at de skal kunne deltage i aktiviteter uden deres børn og have afgrænset deres rolle som mor. På kort sigt forudsætter det at borgerne oplever, at de er synlige som ressource i lokalsamfundet. Det kræver også, at projektet bidrager til afklaring af forsørgelsesgrundlaget. Desuden skal borgerne spise sundere og bevæge sig mere igennem forskellige idræts- og motionsaktiviteter, og opnå motivation til en sundere livsstil. De aktiviteter, som skal skabe forandringerne, er mange. Først og fremmest skal projektet tage kontakt og tiltrække borgere til projektet, som de skal introduceres for. Introduktionen skal differentieres i forhold til projektets primære målgrupper borgeren. Projektet skal medvirke til at synliggøre borgeren ved at opstille en oversigt over opgaverne og hvilke personer, der gør hvad. Projektet skal skabe rammerne for deltagelse ved at opstille krav og forudsætninger til arbejdet - eksempelvis er der bestemte krav til hygiejnen, før man kan arbejde i cafeen. Projektet skal også beskæftige sig med samværet mellem borgerne ved at træde til ved konflikter og hjælpe med løsninger heraf. Desuden skal projektet i et samarbejde med de borgere, som er tættest på arbejdsmarkedet, udarbejde en handlingsplan for det videre forløb. For alle de deltagende borgere skal projektet tilbyde og bringe støtte og rådgivning på forskellige planer, dette kan også være igennem en bisidder-rolle. Desuden skal projektet hjælpe med en afklaring af sundhedstilstanden og eventuelle behov, hvis borgeren er klar til det. Det kan være i tilfælde af at borgeren bør have briller, ordnet tænder

6 eller måske skal borgeren hjælpes frem til en erkendelse af, at han/hun bør have et høreapparat. Projektet vil tilbyde sund mad og motion. Der vil blive lavet morgenmad og frokost og deltagerne vil blive involveret i planlægningen og tilberedningen. Motion kan være aktiviteter såsom gåture en gang om uge, cykelture, fodbold, cricket eller yoga. Endelig er det vigtigt, at projektet skaber nogle aktiviteter, som kan tiltrække de enlige mødre. Side 6 Det er altså disse mange aktiviteter og tilbud, som skal medvirke til at projektet i sidste ende kan leve op til egne formål med at kvalificere borgerne til at kunne deltage i arbejdsmarkedet eller til et langt mere kvalificeret hverdagsliv for dem, som ikke kan blive arbejdsmarkedsparate, eller som er førtidspensionister. Sammenhængene mellem aktiviteter, resultater og virkninger er forsøgt illustreret i den grafiske fremstilling af forandringsteorien.