ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL NEUROLOGISK AFSNIT N5 UDDANNELSESMAPPE FOR SOCIAL OG SUNDHEDSASSISTENT ELEVER PRAKTIK 2

Transkript

1 ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL NEUROLOGISK AFSNIT N5 UDDANNELSESMAPPE FOR SOCIAL OG SUNDHEDSASSISTENT ELEVER PRAKTIK 2 Januar 2014

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Velkomst Velkommen til afsnit N5 Vi håber meget, at du vil falde hurtigt og godt til i afsnittet, og at du vil få en mængde viden og færdigheder med herfra, så du er godt rustet i din videre uddannelse til social og sundhedsassistent. Dette er en uddannelsesmappe, som kan være til støtte i at nå målene for praktikperioden. Du vil arbejde med den i samarbejde med din praktikvejleder. Sygeplejen i afdeling N tager udgangspunkt i den enkelte patients helhedssituation, og sygeplejens mål er at yde pleje og omsorg for patienterne, således at deres individualitet og integritet respekteres, og de bevarer, genvinder eller opnår én for dem acceptabel sundhedstilstand, samt at lindre fysisk og psykisk smerte. Vi arbejder bevidst med forebyggelse og sundhedsfremme i sygeplejen. Venlig hilsen Plejepersonalet afsnit N5

3 2.0 Præsentation af afdeling N 2.1 Organisatorisk Neurologisk afdeling N består af følgende afsnit: N1 sengeafdeling, beliggende i højhuset 10. sal N2 sengeafdeling, beliggende i højhuset 8. sal N5 ambulatorium, beliggende i højhuset 8. sal Tlf N4 ambulatorium, beliggende i højhuset stueetagen Klinisk Neurofysiologiskafdeling, beliggende i højhuset 1. sal NHO, beliggende på hotellet i højhuset 8. sal 2.2 Ledelsen Afdeling N ledes og administreres af afdelingsledelsen som er administrerende overlæge Mads Henrik Ravnborg og oversygeplejerske Marianne Gehring. Begge har kontor i N4 ambulatoriet. Hvert afsnit har en afdelingssygeplejerske: N1: Louise Ernst Pedersen N2: Camilla Lund Hansen (konstitueret) N5, NHO, epilepsiklinikken: Ulla Thomasen Neurofysiologisk afdeling 2.3 Uddannelsesmæssige forhold I afdeling N varetager vi uddannelsen af såvel sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever. I afdeling N1 er sygeplejerske Mette Nørgaard klinisk vejleder og social- og sundhedsassistent Maria Thiel er praktikvejleder. I afdeling N2 er sygeplejerske Belinda Andersen klinisk vejleder og social- og sundhedsassistent Lene Fjord er praktikvejleder. I afdeling N5 er sygeplejerske Lena Skovgård klinisk vejleder og Yrsa Clausen praktikvejleder Til afdelingen er der desuden tilknyttet en uddannelsesansvarlig sygeplejerske Lisbeth Larsen. 3.0 Præsentation af N5 3.1 Patientgrundlag Neurologisk ambulatorium N5 modtager patienter til udredning og behandling for forskellige neurologiske symptomer. I ambulatoriet gives individuel vejledning og undervisning i at leve med kronisk sygdom. Scleroseklinikken modtager patienter til udredning, ambulante forebyggende behandlinger, til kontrol og opfølgende samtaler. Patientforløbene er lange og strækker sig fra udredning, behandling og kontroller. Behandlingerne er specialiserede og fordrer en stor opdateret viden om disse behandlinger og sygepleje til kroniske patienter. Patientgruppen er blandet i alder fra helt unge (12 år) til gamle. Parkinsonambulatoriet modtager patienter til udredning og symptomatisk behandling af parkinsonsymptomer. Parkinsonbehandling kræver specialiseret viden indenfor behandling og pleje.

4 Derudover modtager vi patienter til lumbalpunktur som et led i udredning for neurologiske sygdomme, baklofenpumpebehandling, patienter med amyotrofisk lateral sclerose (ALS) Multipel sclerose, MS Multipel sclerose, er en neurologisk sygdom, som rammer nerver i centralnervesystemet. Man siger, at det er en autoimmun sygdom fordi, det er kroppens eget immunforsvar der angriber nervevævet. Normalt beskytter immunsystemet kroppen ved at bekæmpe fremmede vira eller bakterier, men ved MS har immunsystemet af en eller anden grund forvekslet nervevævet med noget fremmed og angrebet det. I Danmark har ca mennesker MS og ca 700 får hvert år stillet diagnosen. To ud af tre patienter er kvinder og sygdommen debuterer sædvanligvis i års alderen. MS er ikke dødelig men kan ikke helbredes. Der findes medicin der kan bremse udviklingen af sygdommen Parkinson sygdom Parkinson er en degenerativ kronisk sygdom med et fremadskridende forløb. Der sker et tab af dopaminproducerende celler i hjernestammen. Parkinson er en individuel sygdom med forskellige forløb som udvikler sig individuelt. I Danmark lever med parkinsons sygdom. Man lever med sygdommen i år. 3.2 Mål for sygeplejen i Neurologisk Afdeling Sygeplejen tager udgangspunkt i den enkelte patients situation, behov og ressourcer og planlægges i samarbejde med patienten og dennes pårørende. Kommunikationen tager udgangspunkt i den enkelte patients/pårørendes situation, behov og ressourcer, således at der mellem sygeplejepersonalet og patient/pårørende opnås fælles forståelse og fælles mål for konkrete handlinger. Sygeplejepersonalet yder omsorg for den enkelte patient/pårørende ud fra dennes situation, behov og ressourcer og arbejder bevidst med at øge patients/pårørendes kompetencer i forhold til at yde egenomsorg. Der tilstræbes et højt informationsniveau til den enkelte patient/pårørende. Patient/pårørende holdes velinformerede om undersøgelser, behandling og pleje. Sygeplejepersonalet sikrer sig, at patient/pårørende har forstået informationen. Sygeplejepersonalet arbejder bevidst med forebyggelse og sundhedsfremme. Sygeplejen udføres på et fagligt og teknisk højt kvalitetsniveau der modsvarer udviklingen i samfundet. Sygeplejepersonalet udviser professionalisme, engagement, intuition og nærvær. Sygeplejen baseres på såvel forsknings- som ikke forskningsbaseret viden. Sygeplejepersonalet arbejder reflekterende ud fra andres og egne faglige og personlige kompetencer. Sygeplejepersonalet bidrager til konstruktive og positive samarbejdsrelationer med relevante samarbejdspartnere. Åbenhed, gensidig tillid og respekt er gennemgående nøgleord i dette samarbejde.

5 4.0 Afdeling N s rammer og tilbud i praktikperioden 4.1 Introduktion Vi mener, at det er vigtigt, at du lærer både din praktikvejleder og personalet at kende. Det er også vigtigt, at vi får kendskab til, hvem du er og hvilke ressourcer og ønsker du har. Vi vil introducere dig til afsnittet og dets mest almindelige fagudtryk. Vi forventer, at du vil tage del i arbejdet under vejledning, således at du oplever afsnittets funktion indefra. Introduktion til afsnittet fysiske rammer, telefon, kaldeanlæg, brand, hjertestop sygemeldinger afdelingens personale samarbejdspartnere patientkategorier afsnittets litteratur afdelingens ordliste tjenestetids-planlægning arbejdsfri dage og timer deltage i arbejdet sammen med afsnittets personale snuse til, være med i hvad der sker i afsnittet sygehushygiejne OUH, afdelingens mål og værdigrundlag Arbejdsfaser I din praktikperiode skal du beskæftige dig med forskellige emner/dokumentationsark. Dokumentationsarkene præsenteres senere i dette materiale. Her til kan du bruge forskellige læringsredskaber. I de første par uger introduceres du af din vejleder til følgende redskaber og hun vil give dig forskellige opskrifter til brugen af disse: planlægningsredskaber: elevmappe/ læringsark læringsredskaber:mindmap, dagbog, praksisbeskrivelser, PBL Vi mener at det hele tiden er vigtigt at bruge et eller flere læringsredskaber, for at nå målene for praktikperioden. Du vil komme i dybden med emnerne og du vil ud fra arbejdet med disse også få vejledning fra personalet Du skal anvende de læringsredskaber som du får mest ud af arbejde med og dem som sikrer dig den bedste refleksion i forhold til dit arbejde. Vi forventer: At du i samarbejde med din praktikvejleder vælger fokusområder ud fra hvad du oplever i det daglige arbejde dine interesser og motivation dine praktikmål udfra emnerne og spørgsmålene i din praktikoversigt at du opnår et kendskab til de almindeligt forekommende somatiske lidelser og

6 undersøgelser i afsnittet. Ud over de neurologiske sygdomme, vil vi foreslå at du arbejder med diabetes mellitus, hypertension, adipositas, pneumoni og cystitis. At du følger den samme patient over flere dage og har fokus på det udvalgte emne. Dette kan foregå mens du også plejer andre patienter Afslutningsfasen Vi forslår at du i de sidste uger er med i arbejdsfællesskabet og øver dig i at skrive i Cosmic (elektronisk patient journal). I perioden er der slutevaluering og praktikerklæring og vi forventer at du skriftligt evaluerer praktikforløbet.

7 4.2 Tjenestefrihed, arbejdsfritimer og dage. Vi forventer at der arbejdes weekender i praktikken, disse vil planlægges så du følges med din vejleder i weekendvagter. Vi forventer at du går i weekendvagter sammen med din vejleder. Vi forventer at du arbejder 37 timer om ugen. Vi forventer at du har mindst muligt sygefravær. Der vil være mulighed for planlægning af nogle arbejdsfritimer til at arbejde med forskellige emner og de tilknyttede læringsredskaber. Det kan foregå enten i afdelingen eller hjemme, og det skal altid aftales med din praktikvejleder eller afdelingssygeplejersken. Hvis du ønsker timer eller evt. en dag, skal det aftales minimum 2 dage i forvejen, under diskussion om arbejdsfridagens relevans skal uddannelsesforløb og mål for den pågældende praktikperiode inddrages. Som i enhver anden uddannelse forventer vi at fritid inddrages til læsning m.m. 4.3 Læringsmetoder Der er flere forskellige måder at lære på. Det afhænger blandt andet af hvad man skal lære og af ens erfaring og ønsker. Det du har lært andre steder fra eksempelvis at hjælpe en patient med at spise, kan være en enkel opgave hos en patient, og en kompleks opgave hos en anden, da patienterne har forskellige sygdomme og problemstillinger. Vejledning kan ses på 2 måder. Direkte vejledning: Se på plejepersonalet, udføre sammen med personalet samt blive observeret af praktikvejlederen eller plejepersonalet. Indirekte vejledning: Fortæller om hvad jeg selv vil gøre og refleksion over det skete. Vi forventer at du bruger plejepersonalet som rollemodeller og derved henter inspiration. Spørg til plejepersonalets erfaringer. Hvis du ser at noget bliver gjort anderledes end du ville have gjort det, er du meget velkommen til at spørge og undre dig over hvad der ligger til grund for handlingen Studiebesøg: Du kan følge patienter til forskellige undersøgelses- og behandlingsafdelinger hvor det skønnes at være relevant Litteratur: I afsnittene kan du finde en del litteratur, både om sygepleje generelt og om specialerne. Du er meget velkommen til at anvende/studere disse bøger i afsnittene, men de er desværre ikke til hjemlån. Vi forventer at du giver dig tid til at læse relevant litteratur og forholder dig kritisk til det læste, samt anvender det læste i din praksis.

8 4.4 Forventninger Til praktikvejledere: Du vil blive tilknyttet 1 praktikvejleder og en klinisk vejleder som er overordnet ansvarlig for, sammen med dig, at planlægge og strukturere dit forløb, også i de perioder, hvor din praktikvejleder ikke er på arbejde sammen med dig. Du vil i disse perioder have lejlighed til at arbejde sammen med andre fra personalet. Din praktikvejleder vil deltage i dine uddannelsessamtaler, evt. sammen med klinisk vejleder eller/og en kontaktlærer fra skolen. Til den uddannelsesansvarlige sygeplejerske: Der er knyttet en uddannelsesansvarlig sygeplejerske til afsnittet. Hun arbejder bl.a. sammen med praktikvejlederne om at koordinere og revidere uddannelsestilbuddet for elever. 4.5 Ugeplan Introduktion Når du begynder den kliniske undervisning, er det vigtigt at få overblik over de forskellige læringsaktiviteter i hele perioden. Det kan dreje sig om de aktiviteter, som uddannelsesstedet allerede har planlagt. Det kan også dreje sig om de aktiviteter, du selv arrangerer i samarbejde med din vejleder. Allerede planlagte læringsaktiviteter: Uddannelsessamtaler Forventningssamtalen Midtvejsevaluering Slutsamtaler Planlagt vejledning PBL Du kan arrangere: Ekstra vejledning Fælles refleksion Fælles undervisning Studiebesøg Andet Formål: Skabe struktur. Synliggøre planlagte og gennemførte læringsaktiviteter Være udgangspunkt for vejledning Fremme elevens medansvar Fremgangsmåde: Planlægning af læringsaktiviteter sker i samarbejde med vejleder. Oversigten kan være tilgængelig /synlig for relevante samarbejdspartnere. Være udgangspunkt for vejledning. Andet?

9 5.0 Samtaler Der bliver afholdt uddannelsessamtaler mellem eleven, praktikvejlederen og den kliniske vejleder i starten af hvert praktikforløb, samt uddannelsessamtaler midtvejs og i forbindelse med praktikerklæring i slutningen af praktikken. 5.1 Forventningssamtale Deltagere: Eleven, praktikvejlederen, den kliniske vejleder. Formål: At eleven og praktikvejlederen aftaler hvorledes de samarbejder i praktikperioden. At eleven har forståelse for målene for praktikperioden. At eleven har formuleret sine personlige mål. Oprette elevmappe Praktikvejlederne: hvem er vi? tanker om samarbejdet praktikvejlederfunktionen, m.h.p. rammer, vejledning og studiemiljø elevens ambitionsniveau drøftes målene og mulighederne hvad ligger der i målene? hvad gør vi hvis en af os begynder at tvivle på at målene kan nås? hvad gør vi, hvis vores samarbejde ikke fungerer? dato for midtvejsevaluering Eleven: Vi forventer at du er skriftligt forberedt i forhold til det der står i din uddannelsesbog og i forhold til nedenstående kommentarer til afdeling N s uddannelsesmappe tidligere beskæftigelse og interesser opnåede erfaringer og kompetencer hvilke personlige mål vil du arbejde med? hvorledes har du tænkt dig at gøre, når praksis er i modsætning til det du mener? er der noget din praktikvejleder skal have at vide om dig? kan du forestille dig noget, du vil blive bedt om i forbindelse med arbejdet, som du vil have svært ved - hvis ja - hvad vil du gøre? Indenfor de første 14 dage skriver eleven et referat fra samtalen, som sættes i elevmappen. Referatet godkendes og underskrives af alle parter.

10 5.2 Midtvejssamtale Deltagere: Eleven, praktikvejlederen og evt. den kliniske vejleder. Placering: Finder sted i slutningen af 2A. Der afsættes 1 time til samtalen Formål: At eleven ved på hvilket niveau han/ hun ligger i forhold til målene for praktikperioden og i forhold til de personlige kompetencer. At eleven og praktikvejlederen ved, hvordan der skal samarbejdes i det videre forløb. Vi forventer At eleven er skriftligt forberedt til midtvejssamtalen Følgende skal drøftes mellem elev og praktikvejleder. på hvilket niveau synes du og praktikvejlederen målopfyldelsen ligger? hvad gik godt og hvad kan forbedres? har vi overholdt aftalerne fra uddannelsessamtalen er afsnittets tilbud blevet udnyttet læringsbetingelserne i afsnittet uddannelsesmaterialets egnethed. din egen indsats samarbejde med praktikvejleder og det øvrige personale. Referat: Praktikvejlederen eller eleven skriver et referat fra samtalen. Eleven opbevarer den i sin elevmappe. Referatet indeholder også aftaler om det individuelle vejledningsbehov.

11 5.3 Praktikerklæring (Slutevaluering) Deltagere: Eleven, praktikvejlederen, og den kliniske vejleder Vi forventer At eleven er skriftligt forberedt til slutevaluering Placering: Finder sted i slutningen af praktik 2B. Der afsættes 1 time til samtalen. Formål: At eleven bliver bevidst om egen læreproces og hvor langt hun er nået i forhold til de personlige mål, som er aftalt ved den første uddannelsessamtale. At afsnittet og praktikvejledere får feedback på vejledning og uddannelsesmiljøet. At eleven/praktikvejlederen ved, hvordan der skal arbejdes videre. Følgende kan drøftes mellem eleven og praktikvejlederen Hvad gik godt og hvad kan forbedres? Har vi overholdt aftalerne fra den i starten afholdte uddannelsessamtale og de løbende evalueringer/uddannelsessamtaler? Er afsnittets tilbud blevet udnyttet? Læringsbetingelserne i afsnittet. Uddannelsesmaterialets egnethed. Samarbejde med praktikvejleder/den kliniske vejleder, og det øvrige personale. Referat: Eleven skriver en evaluering af praktikforløbet, denne offentliggøres i afsnittet. En kopi udleveres til praktikvejlederen.

12 6. 0 Praktikmål Praktikperiode 2A og 2B: Præstationsstandard: Rutineret niveau (det professionelle samarbejde) Eleven kan planlægge og gennemføre en opgave eller aktivitet eller løse et problem i en rutinemæssig eller kendt situation og omgivelse, alene og i samarbejde med andre. På dette niveau lægges vægt på den personlige kompetence til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Yderligere lægges vægt på fleksibilitet og omstillingsevne. (Bekendtgørelsestekst) Rutineret niveau er karakteriseret ved, at eleven: I det professionelle kan samarbejde tage initiativ til at varetage sundhedsfaglige opgaver i kendte situationer og problemstillinger I det professionelle samarbejde kan indgå i varetagelse af sundhedsfaglige opgaver i sammensatte situationer og problemstillinger Selvstændigt kan tage ansvar for at søge viden i relation til kendte situationer og problemstillinger Kan forholde sig kritisk til viden, dens betydning og anvendelse i kendte situationer og problemstillinger Kan argumentere og dokumentere sundhedsfagligt for handlingsforslag i kendte situationer og problemstillinger I det professionelle samarbejde kan udvise en grad af selvstændighed, fleksibilitet og omstillingsevne i opgaveløsning Kan udvise forståelse for forskellen mellem enkle og sammensatte situationer og problemstillinger Kan anvende og forholde sig kritisk til given vejledning Kan udvise ansvar for egen uddannelse og indgå aktivt i praktikstedets uddannelsesmiljø