Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Transkript

1 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 11 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, der af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende. Ledelsen på det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til. Godkendelsen af et klinisk undervisningssted gælder for tre år og godkendelsen er skriftlig. Godkendelsen varetages på de tre uddannelsesinstitutioners vegne af den Kliniske Koordinationsenhed (KKE). Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom. Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, kan uddannelsesinstitutionen trække en godkendelse tilbage. Endvidere kan en godkendelse undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. Godkendelsesdokumentet er godkendt i RKU d. 21. november Revideret den Jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, afsnit 7: Kriterier for godkendelse af klinisk undervisningssteder. 1

2 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING REDEGØRELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Organisatoriske grundlag, rammer og vilkår Betegnelse for det kliniske undervisningssted: (indsæt eventuelt link til hjemmeside) Lyngby-Taarbæk Kommune Center for Sundhed og Omsorg, Toftebæksvej 12, 2800 Kgs. Lyngby Hvem har det ledelsesmæssige ansvar?: Navn: Susanne Hansen, hjemmeplej og Træning, Elisabeth Millang, Plejehjem Stilling: Sygeplejefaglig leder Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn:Marianne Bøtcher Stilling:Udviklingskonsulent Redegør for de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 2 : Kliniske vejledere er fagligt kompetente sygeplejersker og har alle vejlederuddannelsen svarende til 1/6 diplom. Nogle har tillige fagspecifikke moduler fra diplomuddannelsen. Der afvikles løbende temadage og erfa-møder for at sikre høj faglig viden på feltet. Derudover har alle sygeplejersker i LTK gennemgået det indledende modul på den nye diplomuddannelse for hjemmesygeplejersker. Redegør for samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder: Udviklingskonsulenten har opgaven med den indledende introduktion til LTK og går ind i komplekse forløb. De koordinerende kliniske vejledere (uddannelsessygeplejersker) sikrer, at de kliniske vejledere lever op til krav og rammer ved at være til stede i de decentrale enheder. Herudover gennemfører uddannelsessygeplejerskerne refleksionsøvelser og deltager ved minimum 1 studiesamtale. Uddannelsessygeplejerskerne sikrer løbende, at de kliniske vejledere har de fornødne faglige og pædagogiske kompetencer til at være vejleder. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske sikrer, at vejlederne er ajourført med nye tiltag i uddannelsen og indgår i konkrete vejledningsforløb med den enkelte kliniske vejleder ved behov. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 3 den kliniske vejleder har til rådighed til planlægning af det kliniske forløb og samarbejdet med den tilknyttede underviser: Kommunen ønsker ikke at udregne præcise timer for vejlederfunktionen. De studerende sikres, at de får den vejledning, de har brug for jf. studieaktivitetsmodellen. Det betyder, at der i perioder vil være det meste af vejlederens tid, der går med uddannelsesfunktionen, og andre perioder, hvor der er mindre. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 4 den kliniske vejleder har til rådighed sammen med den studerende: Jf. ovenstående vil den studerende følge den kliniske vejleder det meste af tiden i starten af klinikken og mindre i slutningen. Antal timer afhænger af den studerendes behov og muligheder på klinikstedet. Vi planlægger med at den studerende følger arbejdsplanen for den kliniske vejleder, så den studerende får mest rådighed over den kliniske vejleder. Redegør for pædagogiske og faglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer den kliniske undervisning til: Som udgangspunkt er det kun den kliniske vejleder, der har uddannelsesopgaven. Hvis øvrige kolleger i det sygeplejefaglige fællesskab får tildelt en funktion ifht til uddannelse, vil den kliniske vejleder sikre sig, at de 2 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og en 1/6 diplomuddannelse. 3 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 4 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 2

3 fornødne kompetencer hos sygeplejersken er til stede. Generelt er vores sygeplejersker erfarne og arbejder på et højt kompetenceniveau. Som tidligere beskrevet, har alle sygeplejersker været igennem det indledende modul på den nye diplomuddannelse i hjemmesygepleje. Redegør for ansvarsfordeling mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder i forhold til klinisk undervisning og vejledning/bedømmelse ved intern prøve, herunder deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, ansvar for inddragelse af den studerendes studieplan og Portfolio, herunder Logbog i medicinhåndtering: Det er den kliniske vejleders opgave at have ansvaret for gennemførelse af studiesamtaler, ugentlige vejledninger, bedømmelse osv. Uddannelsessygepl. støtter op om dette ved behov. Ved svære samtaler, komplekse prøver og lign. er den uddannelsesansvarlige sygeplejerske aktiv om tilrettelæggelsen af det videre studieforløb. CSO har udarbejdet funktionsbeskrivelse for klinisk vejleder, som kan fremsendes. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Redegør for de tværfaglige samarbejdsmuligheder, ressourcepersoner, personalegrupper og eksterne institutioner der samarbejdes med: Der samarbejdes med hospitaler, mest i Planområde Midt. Dette samarbejde er på det overordnede niveau. Den enkelte sygepl. samarbejder konkret om et enkelt specifikt plejeforløb. Der samarbejdes tillige med regionens distriktspsykiatriske team, GERO-teamt, praktiserende læger, speciallæger, apoteker, hospice og øvrige kommuner. Internt i kommunen er der samarbejde med socialpsykiatrien, misbrugskonsulenten, sundhedsplejen, SAFE (arbejdsmiljøenhed), tandplejen, andre hjemmeplejegrupper, plejehjem, træningsenheden, myndighedsafsmittet herunder visitation efter Servicelovens bestemmelser, de sagsbehandlende ergoterapeuter, hjælpemiddeldepoter, koordinerende sygeplejersker og den bevilgende myndighed, samt specialistfunktioner, sygeplejeklinikken, MAT (Mobile Akut Team), Epitalet og ledelsen inden for sygeplejen i CSO. Eksempelvis hospitaler/ambulatorier, distriktspsykiatri/social psykiatri, primær/hospital, psykiatri/hospital, privatpraktiserende læger, sundhedscentre mm.. REDEGØRELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Borger/patientsituationer og forløb Redegør for typiske borger/patientsituationer og forløb indenfor området, der danner det faglige grundlag for, at studerende kan udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet: Borgergrundlaget er borgere heraf ca over 65 år Mange borgere bor i egen oprindelig bolig og omgivelserne er kendetegnet ved at være naturskønne. Borgere, som modtager hjælp fra CSO, er fortrinsvis ældre mennesker. I mindre omfang er yngre borgere også tilknyttet hjemmeplejen, hvor det oftest er i terminale forløb og dermed i en begrænset livsperiode. De ældre borgere lider oftest af kroniske sygdomme, såsom diabetes, demens, kredsløbssygdomme, psykiske lidelser, herunder misbrug, muskel- og skeletlidelser, lungesygdomme samt livsstilssygdomme og palliative forløb. Sygdomsforløbene hos borgerne er ofte komplekse og kan blive forværret ved samtidige akutte infektioner. REDEGØRELSE AF UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Samarbejdsformer og læringsmuligheder 1. Redegør for tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og vilkårene for den studerendes deltagelse (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Gerne med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen) Den studerende modtager ca. 1 måned før klinikstart et brev med oplysninger om introduktionsdagen, information om kravet om straffeattest, læringsprogram for hele perioden og oplysninger om klinisk vejleder. Vi forventer, at den studerende er aktiv om egen uddannelse og er forberedt til introdagen såvel som klinikperioden. 3

4 Den studerende skal i klinikperioden udføre sygeplejefaglige opgaver til ældre borgere i eget hjem, både på plejehjem, træningsenheden og i oprindelig bolig. I praksis skelnes mellem borgere i hjemmeplejen (ude) og på plejehjem (inde). 2. Redegør for samarbejdsformer/muligheder mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Den studerende bliver introduceret grundigt til opgaverne hos borgeren, som svarer til læringsudbyttet og de faktiske muligheder. Der arbejdes med før-, under-, og eftervejledning omkring de enkelte sygeplejeopgaver Ligeledes tages udgangspunkt i den studerendes forudsætninger og læringsudbytter opnået tidligere i uddannelsen. Den studerende vil i perioder skulle udføre selvstændige opgaver hos borgerne, men altid med mulighed for at tilkalde en sygeplejerske/klinisk vejleder. Det vægtes, at den studerende møder positiv og nysgerrig overfor de foreslåede opgaver, men også at sige fra i situationer, hvor opgaven ikke svarer til den studerendes forudsætninger. 3. Redegør for hvordan den studerendes studiemetoder inddrages i læringsmulighederne (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Fx Portfolio og den individuelle studieplan) Den studerende må ved modulets start påbegynde sin individuelle studieplan og fremlægge den ved vejledermøder og studiesamtaler. Vi forventer også, at porto folio bruges aktivt, herunder Logbogen i medicin og studieaktivitetsmodellen. 4. Redegør for andre tiltag, der kan understøtte den studerendes faglige læring og udvikling, herunder eventuelle krav/forventninger til den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Refleksion er en aktiv og vigtig læringsmetode i hverdagen, som skal hjælpe den studerende til at koble klinik og teori og som giver den studerende de basale studiefaglige færdigheder indenfor modulet s læringsudbytter. Vi forventer, at den studerende møder de fastlagte 30 timer/uge og afvikler studiedage på de fridage, som den kliniske vejleder måtte have. 5. Redegør for hvilke sygepleje- og sundhedsfaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter den studerende har mulighed for at forholde sig til, få indblik i eller deltage i (max 200 tegn inkl. mellemrum): Kommunen arbejder med at udvikle studiemiljøet for de sundhedsfaglige uddannelser. Derfor vil de studerende møde ergo- og fysstuderende ved introduktionen, for herigennem at drøfte mono- og tværprofessionelle opgaver hos borgerne. De studerende, der kommer i klinik på træningsenheden, vil deltage i tværfaglige refleksionsøvelser med studerende fra social- og sundhedsassistentuddannelsen, fysioterapeut-og ergoterapeutuddannelsen CSO arbejder aktuelt med at udvikle mad og måltider, hygiejnekoordinering, auditmetoder ifht. dokumentation, triagering, rehabilitering, mobilt akut team og forebyggelse af forebyggelige (gen)indlæggelser, Den studerende kan i et mindre omfang vælge at indgå i ovenstående projekter. GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 11 Generel studieplan Den generelle studieplan skal give den studerende mulighed for at udarbejde den individuelle studieplan. Redegør for hvordan det er muligt at opnå modulets læringsudbytte 5 og modulets fast- og planlagte studieaktivitet: Den studerende følger den kliniske vejleder tæt i starten af forløbet og der udvælges hvilke opgaver den studerende senere kan varetage. Opgaverne knytter sig til sygeplejerskens virksomhedsområde, jf. Sygeplejerskeprofil for primærsygeplejersken i Lyngby-Taarbæk Kommune. På modul 11 er der fokus på den komplekse pleje og behandling herunder akutte opgaver hos borgerne. Det tilstræbes, at de studerende får mulighed for at arbejde konkret med de teoretiske kompetencer, den studerende har erhvervet sig på modul 10. Dog må der selvfølgelig tages hensyn til det aktuelle 5 Hvis det enkelte kliniske undervisningssted ikke kan udfolde modulets læringsudbytte kan der samarbejdes med andre afdelinger/sektorer i forhold til at opnå modulets læringsudbytte. 4

5 borgergrundlag. Den komplekse sygepleje omhandler opgaver som er af udførende, udviklende, prioriterende og formidlende karakter. Det kan være: Medicinadministration til borgere med komplekse sundhedsproblemer Forberedelse/modtagelse af borger før/efter indlæggelse og udfører ordinerede undersøgelser og behandlingsopgaver i relation hertil Akutte sygeplejeopgaver i hjemmet, herunder kontakt til MAT team Visitation af egne opgaver Information om boformer og sociale tilbud og samarbejde om plejehjemindstillinger Koordinering af tværprofessionelle opgaver Dokumentation af egne udførte opgaver hos borgerne Sårbehandling og sårhandleplaner Bestilling/bevilling af hjælpemidler og samarbejde med sagsbehandlende ergoterapeuter Forebyggende aktiviteter i samarbejde med tværfaglige og tværprofessionelle samarbejdspartnere Kommunikation og sundhedspædagogik Tryghedsskabende aktiviteter Ernæringsopgaver Deltage i palliative forløb, herunder samarbejde med visitationen Undervisende og vejledende opgaver overfor kolleger Kontakt til øvrige sundhedspersoner omkring borgeren, f.eks. egen læge Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicinhåndtering, der er mulighed for at deltage i på modulet: Den studerende kan deltage i medicinadministration til egne borgere og udføre opgaven selvstændigt, når den kliniske vejleder har sikret sig, at den studerende kan udføre opgaven forsvarligt. Vi er aktuelt i gang med implementeringen af logbog i medicinhåndtering. Derudover modtager den studerende undervisning i LTKs medicininstruks og almen farmakologi til ældre borgere. Der arbejdes aktuelt på, at de studerende på modul 11 kan følge en MAT-sygepl én dag i løbet af modulet for at kunne tilegne sig viden om den mere akutte del af den komplekse pleje og behandling til kommunens ældre borgere. Redegør for læringsmulighederne indenfor medicinsk 6 og kirurgisk sygepleje 7 : Læringsmulighederne knytter sig til borgere med komplekse problemstillinger, i stabil såvel som ikke stabil sundhedstilstand, herunder den akutte fase. Vi arbejder aktuelt på, at tilbyde de studerende undervisning i farmakologi i lighed med gældende aftale med apoteket om undervisning til det faste personale. Evaluering og kvalitetsudvikling Redegør for hvordan evalueringer 8 indgår i en fortsat kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: Når vi modtager evalueringsskemaerne fra Metropol drøfter uddannelsesgruppen de relevante resultater og fremlægger for ledelsen ved behov. Udarbejdet af Dato: 2015 Navn (e): Marianne Bøtcher Titel (er): udviklingskonsulent 6 Medicinsk sygepleje forstås som: Der skal være patientforløb indenfor medicinsk sygepleje. Der skal være en klinisk sygeplejeske med relevant kompetence, der kan vejlede den studerende indenfor medicinsk sygepleje. 7 Se medsendt bilag til inspiration: Organisatoriske og læringsmæssige rammer for opnåelse af kompetencer i kirurgisk sygepleje afkortet forløb. 8 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. 5

6 adresse (r): Tlf.: / Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den kliniske koordinationsenhed herom. 6