v1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. v2 Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene.

Transkript

1 Op al den ting Fyldt af glæde Du gav mig, O Herre Vi pløjed og vi såe de nadververs 732 v Nu falmer skoven 1. Mos. 1, 1ff v1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. v2 Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene. v3 Gud sagde:»der skal være lys!«og der blev lys. v4 Gud så, at lyset var godt, og Gud skilte lyset fra mørket. v5 Gud kaldte lyset dag, og mørket kaldte han nat. Så blev det aften, og det blev morgen, første dag. - - Johs. 8 Atter talte Jesus til dem og sagde:»jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.«- - Hvorfor er der noget? Hvorfor er der ikke bare ingenting?

2 2 Hvorfor findes verden? Det er ét af de spørgsmål, man kan kalde grundlæggende. Men det er også noget, der er godt at tænke over, hvis man synes, man er ved at miste overblikket. Når man har glemt at købe ind eller ikke fået lavet sine lektier, når man ikke har fået gjort rent, når man igen har glemt alt det, man sådan går og glemmer på en dag, og man også skulle have været i haven. Så er det godt at zoome lidt ud og få nogen større linjer i sit liv og spørge: Hvorfor er der ikke bare ingenting? Og når man så har spurgt om det, så kommer jo det næste spørgsmål snublende efter: Hvorfor er vi her? Hvorfor er jeg her? Og så kommer alt det, vi ikke har fået gjort, til at stå i et andet lys - for hvis vi ikke var her, så kunne vi ikke glemme eller forsømme noget. Alt det, vi ikke får gjort, findes kun, fordi vi er til som nogen, der skulle have gjort det. Hvorfor er der ikke bare ingenting? Hvorfor er vi her? Det kan I tænke lidt over, mens jeg viser et billede. Jeg holder selv så meget af det, fordi det får mig til at sænke skulderen og giver mig selv den rette størrelse. Det sker

3 3 ellers nemt det for mig, at jeg får overstørrelse i mit eget hoved og tror, at rigtig meget afhænger af mig. Men så er jeg nok ikke mere vigtig. og det er godt at blive mindet om. Billedet forestiller et lillebitte stykke af universitet, nemlig vores egen gallakse som vi kalder Mælkevejen. Hvis I kan få øje på pilen i billedet, så peger den på det sted, hvor vores solsystem er. Som man kan se, ligger det langt fra centrum, ja vi bor vel nærmest i udkanten af Mælkevejen, jeg ved ikke, om der er noget, der hedder Udkantsmælkevejen, i givet fald er det dér, vi bor. Og når jeg siger vores solsystem, så er det jo jorden, månen, solen og planeterne: Mars, Jupiter osv. Men i galaksen Mælkevejen, fylder vores kæmpe solsystem kun en lille prik, selv om det tager flere år at komme til Mars. Og i vores solsystem er jorden kun en lille prik og på jorden er vi kun en lille prik. Og Mælkevejen er jo kun én af utallige galakser i det tilsyneladende endeløse univers. Det er så stort, at man slet ikke kan forstå det. Hvis man tænkte sig, at man kunne rejse med lysets hastighed, som immervæk er km i sekundet og brugte et helt liv på det, så ville man ikke nå ud til universets kant - hvis en sådan findes. Det er vildt og svimlende. Og fuldstændig udenfor det, vi kan erfare. Fordi det er så stort. Dertil kommer, at hvis man regner tilbage til det store brag - the big bang - så er sandsynligheden for, at der ud fra det skulle kunne udvikles liv, som det, vi kender, så lille, at det nærmest virker helt

4 4 umuligt. Hvis noget var sket et millisekund før eller et millisekund efter, dengang for 13 milliarder år siden, så havde vi ikke været her. Vi er med andre ord smadderheldige med, at vi overhovedet er til. Men det gør jo kun spørgsmålet om, hvorfor alting er endnu mere påtrængende? Hvorfor er der ikke bare ingenting? Og hvorfor er vi til? Det er den type spørgsmål, som kaldes eksistentielle og som kalder på religiøse svar. Hvordan noget er blevet til som det er - det kan vi lade videnskaben om. Men så snart vi har spurgt hvorfor noget er, så har vi stillet et spørgsmål, der kalder på et religiøst svar. Hvorfor er der ikke bare ingenting? Hvorfor er vi her? Jeg ved ikke, hvad I har tænkt om det, mens jeg har fortalt om det uendelige univers og snakket løs? Men jeg ved godt, hvad jeg selv vil svare, og jeg ved godt, hvor jeg vil lede efter ord til det svar, som jeg finder meningsfuld og livgivende. Jeg vil gå til den store bog om Guds historie med mennesker og menneskers historie med Gud, fra det sted som vi hørte fra først i gudstjenesten, fra da Gud skabte, fra begyndelsen.

5 5 og jeg vil finde det sted, hvor Gud siger: der skal være lys. Og der blev lys. - Hvis man læser biblen på latin, så siger Gud noget, som man tror, at han måske er bilsælger: Fiat lux! siger han. Men det betyder bare: "Der skal være lys!" Fiat lux. Og det er meningen, det er lyset der er meningen. Guds mening med verden, med universet og med os. Hvorfor er vi her? Vi er her for at lyse. Det er i allerhøjeste grad et religiøst svar. Og religiøse svar kan man tænke over, afvise eller tage til sig og gøre til sine egne og leve på dem. Men man hverken kan eller skal bevises dem. Det, der kan bevises, hører ikke til på religionens område. Vi er her for at lyse. Og læser man lidt videre i begyndelseshistorien, så står der, at Guds har skabt os i sit billede, så vi ligner Gud. Med andre ord: Gud har tænkt stort om os fra begyndelse, han har tænkt at vi kunne bære det, der er hans mening med os: at vi skal lyse. Fiat lux - bliv lys! Det er meningen, det er derfor, vi er her - for at vi skal lyse. Og når vi fejrer høstgudstjeneste, selv om meget få af os længere lever af landbrug og planteavl, så er det for at vi i hvert fald én gang om året skal være tænksomme i forhold

6 6 til, alt det, der er. Alt det, der ligeså godt ikke kunne være. Men som er der. Fordi Gud sagde: Fiat lux og som det første lod lyset blive til som meningen. For at vi skal lyse.