Ø-analysE. Beslutningstagere i regionen: Vigtigt at forene kræfterne på tværs af Øresund. Sammenfatning. Beslutningstagerne og regionen

Transkript

1 Ø-analysE N R 1 J U N I 2 1 A k t u e l a n a ly s e o m Ø r e s u n d s r e g i o n e n Beslutningstagere i regionen: Vigtigt at forene kræfterne på tværs af Øresund Sammenfatning Beslutningstagerne og regionen Sjælland og Skåne har brug for hinanden for at stå distancen på den internationale arena, mener beslutningstagerne i Øresundsregionen ifølge en undersøgelse, som analyseinstituttet Norstat har gennemført for Øresundsbron. Ni ud af ti beslutningstagere i Øresundsregionen mener således, at det er meget vigtigt at forene kræfterne for at kunne udvikle Øresundsregionen til et af Nordeuropas førende kraftcentre. Der er dog grobund for en god diskussion over sundet om hvor man skal sætte ind for at forbedre Øresundsregionens muligheder for at blive et førende nordeuropæisk kraftcenter. De svenske beslutningstagere mener kræfterne primært skal bruges til at styrke den internationale markedsføring, den internationale specialisering i kernekompetencer samt øge forskningsmidlerne. De danske beslutningstagere ønsker at satse mere bredt og mener at der derudover også skal sættes ind med lavere skatter samt at uddannelsesniveauet skal hæves. Beslutningstagerne på hver side af sundet er enige om, at den internationale markedsføring skal styrkes, men er uenige om hvilket brand Øresundsregionen skal markedsføres under. De danske beslutningstagere foretrækker at markedsføre Øresundsregionen under Københavns stærke brand som The Copenhagen- Malmoe Region eller som The (Greater-) Copenhagen Region, mens de Forts. på side 2

2 Forts. fra side 1 et repræsentativt udsnit af befolkningen i Øresundsregionen. Blandt sjællænderne mener 35 procent, at Øresundsregionen er en realitet i dag. Faktisk er befolkningens tro på Øresundsregionen ret markant. Hele 86 procent mener, at Øresundsregionen nok skal blive en realitet, hvis den ikke allerede er det - det er blot et spørgsmål om tid. Kun fire procent afviser helt tanken om den grænseoverskridende Øresundsregion. svenske beslutningstagere foretrækker at markedsføre regionen som The Øresund Region eller blot Øresund. De danske og svenske beslutningstagere er enige om at der er et stort behov for en fælles infrastrukturplanlægning og nedbrydning af administrative barrierer. Svenskerne ønsker desuden at satse på en fælles arbejdsmarkedspolitik, mens danskerne hellere ser en fælles erhvervspolitik og erhvervs- udviklingsstrategi på tværs af Øresund. Et flertal af beslutningstagerne ønsker mere information om udviklingen på den anden side af sundet. 6 procent af såvel de danske som de svenske beslutningstagere mener, at de store mediers dækning af den øresundsregionale udvikling er utilstrækkelig. Selvom troen på Øresundsregionen som én samlet region knap kan blive højere, er lysten til at flytte over på den anden side af sundet til at overskue. Kun to procent af sjællænderne og en procent af skåningene vurderer, at det er sandsynligt, at de bosætter sig på den anden side af sundet i løbet af de næste to år. Lysten til at arbejde eller studere på den anden side af sundet er lidt højere for skåningenes vedkommende. 7 procent finder det sandsynligt, at de inden for de kommende to år finder arbejde eller begynder at studere i Danmark. Blandt sjællænderne er der kun 2 procent, der finder det sandsynligt, at de inden for de næste to år, vil finde arbejde eller begynde at studere i Sverige. Hverdagsintegrationen er steget støt gennem Øresundsbrons første 1 år. I dag er det almindeligt for sjællændere at have kollegaer fra Skåne, hvad enten det er svenskere eller danskere, der er valgt at bosætte sig på den anden side. 65 procent af sjællænderne og 72 procent af skåningene kender danskere, der bor i Skåne, mens 3 procent af sjællænderne arbejder eller studerer sammen med nogen fra nabolandet. Borgerne og regionen Øresundsregionen er en realitet det mener knap 5 procent af de adspurgte skåninge i en undersøgelse, som Norstat gennemførte december 29 for Øresundsbron blandt 2 / Ø - A N A L Y S E J U N I 2 1

3 Vigtigt at forene kræfterne på tværs af Øresund Et overvældende flertal af de danske og svenske beslutningstagere er enige i, at det er nødvendigt at forene kræfterne på tværs af Øresund for at kunne udvikle Øresundsregionen til et af Nordeuropas førende kraft centre. 94 procent af de svenske beslutningstagere og 88 procent af de danske mener, at det er meget vigtigt at forene kræfterne for at udvikle Øresundsregionen hen imod et nordeuropæisk kraftcenter, mens henholdsvis fem procent af de svenske og ti procent af de danske beslutningstagere mener, at det er mindre vigtigt. Kun en procent af de svenske og ingen af de danske mener, at de to dele af Øresundsregionen godt kan klare sig alene. Den internationale specialiseringsprofil og markedsføring bør styrkes Danske og svenske beslutningstagere har forskellig holdning til hvilket område, der er vigtigst for at udvikle Øresundsregionen til et nordeuropæisk kraftcenter. De danske beslutningstagere mener, at der skal sættes bredt gennem at styrke den internationale specialisering i kernekompetencer, øge forskningsmidlerne, hæve uddannelsesniveauet, sænke skatterne samt styrke den internationale markedsføring. De svenske beslutningstagere ønsker i højere grad end de danske at satse på tre områder, styrkelse af den internationale markedsføring, styrkelse af den internationale specialisering i kernekompetencer samt øgede midler til forskningen. Inden for hvilke områder er der primært behov for en fælles indsats på tværs af Øresund? Sverige 29 Danmark 1 27 Sverige Tiltrækning af Fælles store events uddannelsesinstitutioner/ og arrangementer -politik Fælles international markedsføring Integreret arbejdsmarkedspolitik Fælles erhvervspolitik og erhvervsudviklingsstrategi Nedbrydelse af administrative barrierer Fælles infrastrukturplanlægning 27 Danmark Hvor skal Øresundsregionen forbedres for at blive det førende nordeuropæiske kraftcenter? Sverige 1 29 Danmark 27 Sverige 27 Danmark Bedre tilgang til arbejdskraft Lavere skatter Flere internationale events og arrangementer Højere uddannelsesniveau Flere forskningsmidler Styrket international markedsføring Styrket international specialisering i kernekompetencer Ø - A N A L Y S E J U N I 2 1 / 3

4 Forts. fra side 3 Sammenligning med en lignende undersøgelse fra 27 viser, at der er en tydelig tendens til, at svarene er konjunkturfølsomme I 27, da der var mangel på arbejdskraft i Danmark, mente de danske beslutningstagere, at det var vigtigt at få en bedre tilgang til arbejdskraft. I 29 var Danmark påvirket af stigende arbejdsløshed, og gruppen, som anså det for vigtigt at få en bedre tilgang til arbejdskraft, var faldet fra 45 til 22 procent. I Sverige kan man ikke se samme markante udvikling. Væk med barrierne og fælles infrastrukturplanlægning er vejen frem Såvel danske som svenske beslutningstagere mener at der er et stort behov for en fælles infrastrukturplanlægning og at få fjernet de administrative barrierer. Men hvor svenskerne ønsker at satse på en fælles arbejdsmarkedspolitik, ser danskerne hellere en fælles erhvervspolitik og erhvervsudviklingsstrategi på tværs af sundet. I en lignende undersøgelse fra 27 blev fjernelse af administrative barrierer anset for det absolut vigtigste område at få en fælles indsats omkring. I 29 er synet mere nuanceret og fjernelse af administrative barrierer ses i dag blot som ét ud af flere områder, hvor der er behov for en fælles indsats. København eller Øresund? Deltagerne i undersøgelsen er blevet bedt om at svare på hvilket varemærke de mener, at Øresundsregionen skal benytte i den internationale markedsføring. De danske beslutningstagere ser en fordel i at udnytte det allerede stærke brand som København har og kalde Øresundsregionen for enten The Copenhagen- Malmoe Region eller The (Greater-)Copenhagen Region. De svenske beslutningstagere accepterer dog ikke uden videre at blive betragtet som danske, men foretrækker i stedet varemæret The Øresund Region eller blot Øresund. Hele 51 procent af de svenske beslutningstagere ønsker, at regionen markedsfører sig som The Øresund Region eller Øresund, mens kun 2 procent kan acceptere varemærket The (Greater-) Copenhagen Region. Det mere neutrale The Copenhagen-Malmoe Region foretrækkes af 2 procent af de svenske beslutningstagere, men er mere populært i Danmark, hvor 29 procent foretrækker at markedsføre regionen under netop det varemærke. Hvilket varemærke skal Øresundsregionen markedsføres under? Sverige The Øresund- Region / Øresund The Southern Scandinavia-Region The Copenhagen- Malmo-Region The Copenhagen- Scania-Region The (Greater-) Copenhagen-Region The Sealand- Scania-Region Andet Ved ikke Danmark 4 / Ø - A N A L Y S E J U N I 2 1

5 v Informationskløft Hver sjette beslutningstager i undersøgelsen er utilfreds med de store mediers dækning af øresundsregionale spørgsmål samt med deres dækning af udviklingen på den anden side af sundet. 6 procent af såvel danske som svenske beslutningstagere synes, at de store mediers dækning er utilstrækkelig og efterspørger mere information. Ingen af de svenske og under en procent af de danske beslutningstagere mener, at medierne har for stort fokus på Øresundsregionen. De svenske beslutningstageres holdning har dog ændret sig en smule siden 27. Antallet, som vil have mere information, er faldet til fordel for andelen som mener, at informationsstrømmen er passende. Udviklingsmønstret for danskerne er lige modsat. I 29 er der et voksende ønske om mere information og færre, der mener, at informationsmængden er passende. Er du tilfreds med den information, du får via de store medier om udviklingen på den anden side af Øresund? Ved ikke 2 Nej, jeg vil gerne have mere information Ja, det er passende Nej, det fylder for meget i medierne Danmark Sverige Ø - A N A L Y S E J U N I 2 1 / 5

6 Integrationstempoet er passende Et flertal (54 procent) af beslutningstagerne er tilfredse med tempoet for den regionale øresundsintegration og synes, at tempoet er passende. Der er sket et markant holdningsskifte fra 27 til 29. Det, der i 27 oplevedes som en frustration over, at tempoet var for langsomt, havde i 29 udviklet sig til en oplevelse af et tempo, som var passende eller endda for hurtigt. Det manglende pres for at øge tempoet i den øresundsregionale integration kan hænge sammen med den lavkonjunktur, som økonomierne på begge sider af sundet for øjeblikket befinder sig i. I krisetider er der formentlig en langt større tendens til at fokusere på det nære samt at konsolidere forretningen end i opgangstider, hvor der i højere grad fokuseres på de muligheder som et større marked giver. Er du tilfreds med tempoet i den regionale öresundsintegration? Ved ikke 4 Det går for hurtigt 2 Det er passende Det går lidt for langsomt Det går alt for langsomt Total Danmark Sverige 6 / Ø - A N A L Y S E J U N I 2 1

7 Borgernes region Øresundsregionen som realitet Øresundsregionen er en realitet det mener knap 5 procent af de adspurgte skåninge i en undersøgelse, som Norstat gennemførte december 29 for Øresundsbron blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i Øresundsregionen. Blandt sjællænderne mener 35 procent, at Øresundsregionen er en realitet i dag. Faktisk er befolkningens tro på Øresundsregionen ret markant. Hele 86 procent mener, at Øresundsregionen nok skal blive en realitet, hvis den ikke allerede er det det er blot et spørgsmål om tid. Kun fire procent afviser helt tanken om den grænseoverskridende Øresundsregion. På trods af at sjællænderne er mere skeptiske overfor Øresundsregionen end skåningene er, så er andelen, som allerede ser regionen som en realitet, faktisk vokset med næsten 3 procent i forhold til de første år efter broens åbning. Færre overvejer at bosætte sig eller søge job på den anden side af sundet At flytte over sundet er ikke et specielt interessant alternativ på nuværende tidspunkt. Kun to procent af sjællænderne og en procent af skåningene vurderer, at det er sandsynligt, at de bosætter sig på den anden side af sundet i løbet af de næste to år. Det er især sjællændernes lyst til at flytte til Skåne, der er faldet. I en tilsvarende måling fra 27 vurderede fem procent det som sandsynligt, at de ville bosætte sig på den anden side af sundet. Boligpriserne på Sjælland er faldet i de senere år, og prisforskellen på de sjællandske og skånske boliger er faldet i stort set samme takt. Udviklingen i boligpriserne anses for at være den væsentligste forklaring på, at der er så få sjællændere, der kigger over sundet i jagten på den nye bolig lige som det var den væsentligste årsag til den store flyttestrøm i især perioden På trods af trangere tider på det danske arbejdsmarked er det dog stadig skåningene, som i højere udstrækning end sjællænderne kan se sig selv arbejde eller studere på den anden side. Syv procent af skåningene anser det for sandsynligt, at de inden for to år finder en ny karriere i Danmark, mens kun to procent af sjællænderne ser sig selv søge det nye job eller uddannelse på den svenske side. En relevant forklaring på dette er de højere lønninger Forts. på side 8 Bliver Øresundsregionen en realitet? 1 Ved ikke 8 Øresundsregionen vil aldrig komme 6 Øresundsregionen vil først komme om 1 år eller mere 4 Øresundsregionen vil komme i løbet af 5-9 år 2 Øresundsregionen vil komme i løbet af 2-4 år Øresundsregionen vil komme inden for et års tid Øresundsregionen er allerede en realitet Sjælland Skåne Ø - A N A L Y S E J U N I 2 1 / 7

8 Forts. fra side 7 på den danske side af sundet. Det er stadig mere økonomisk fordelagtigt for svenskere at søge job i Danmark end for danskere at søge job i Sverige. I 27 var der langt flere, der anså det for sandsynligt at de ville søge job/uddannelse på den anden side af sundet. Den negative udvikling skyldes i høj grad den aktuelle økonomiske afmatning. En del af de brancher, som i høj grad ansatte svenskere frem til midten af 28, er påvirket hårdt af afmatningen. Blandt andet er antallet af ansatte i handels-, hotel og transportbrancherne faldet. En undersøgelse, der blev gennemført blandt pendlere på Øresundsbron i 29, viser, at det især er inden for disse tre brancher, at de svenske pendlere er ansat. Hver anden skåning føler sig som øresundsborger Over 5 procent af skåningene anser sig for at være øresundsborgere i nogen eller i høj grad. På Sjælland udgør denne gruppe lidt under 3 procent. Følelsen er dog svagere end foregående år for både svenskere og danskere. Årsagen til, at færre føler sig som øresundsborgere i dag end for to år siden, skal formentlig findes i finanskrisen. Den har om noget understreget, at Øresundsregionen består af to dele, hjemmehørende i hvert sit land. For første gang siden åbningen af Øresundsbron skete der i forbindelse med finanskrisen en markant ændring i valutakursen, idet den svenske krone faldt i værdi i forhold til såvel euro som danske kroner. I hvilken grad føler du dig som Øresundsborger? 1 Er det sandsynligt, at du flytter eller søger job/uddannelse på den anden side af sundet inden for de næste to år Ved ikke 6 2 Overhovedet ikke I lav grad I nogen grad 4 2 Dec. 27 Dec. 28 Dec. 29 Dec. 27 Dec. 28 Dec. 29 I høj grad DK-27 DK-29 SE-27 SE-29 Sjælland Skåne Danmark Sverige Er det sandsynligt, at du søger nyt job eller uddannelse på den anden side af sundet inden for 2 år Er det sandsynligt, at du flytter over sundet inden for 2 år 8 / Ø - A N A L Y S E J U N I 2 1

9 Hverdagsintegration I løbet af Øresundsbrons første 1 år er det blevet hverdag for sjællændere dagligt at have kontakt med nogen, der bor i Skåne og omvendt. Derfor har vi stillet befolkningen på hver side af sundet en række spørgsmål, der tager temperaturen på hverdagsintegrationen. I løbet af de sidste tre år er der stadig flere sjællændere og skåninge, der har kollegaer eller studiekammerater, der er bosiddende i nabolandet. 3 procent af sjællænderne og 18 procent af skåningene arbejder eller studerer sammen med nogen fra nabolandet. De mange svenskere, der har fået job i Danmark, er også blevet en integreret del af det sjællandske arbejdsmarked. Hele 79 procent af alle sjællændere har mødt svenske ansatte i butikker eller i danske virksomheder. Et andet udbredt fænomen i de første 1 år af broens levetid er de mange danskere, der har bosat sig i Skåne. Det er da også helt almindeligt at kende danskere, der er flyttet til Skåne og det både for sjællændere og skåninge. Forts. på side 1 Ø - A N A L Y S E J U N I 2 1 / 9

10 Forts. fra side 9 65 procent af sjællænderne og 72 procent af skåningene kender danskere, der bor i Skåne. Der er kørt færre flyttelæs fra Sverige til Danmark end omvendt og det afspejles i, at der er færre, der kender en svensker, der er bosiddende i Danmark. For 36 procent af sjællænderne og 44 procent af skåningene er det dog tilfældet. fritidshus i Sverige. Det svarer hele 82 procent af sjællænderne, at de gør, mens der er langt færre skåninge ( 36 procent), der kender danskere med fritidshus i Sverige. Den langt lavere andel skåninge, der kender danskere med fritidshuse i Sverige, hænger sammen med, at langt de fleste danskere ejer et fritidshus, der ikke ligger i Skåne. Det sidste mål på hverdagsintegrationen handler om hvorvidt man kender en dansker, der har Fire mål på hverdagsintegrationen i regionen - Sjælland Arbejder eller læser sammen med svenskere,der bor i Sverige? Kender du nogen danskere som er flyttet til Sverige? Kender du nogen svenskere som er flyttet til Danmark? Kender du danskere som har anskaffet fritidshus i Sverige? Fem mål på hverdagsintegrationen i regionen - Skåne Arbejder eller læser sammen med danskere, der bor i Danmark? Kender du nogen danskere som er flyttet til Sverige? Kender du nogen svenskere som er flyttet til Danmark? Kender du danskere som har anskaffet fritidshus i Sverige? 27 1 / Ø - A N A L Y S E J U N I 2 1

11 Om Ø-analysen Denne rapport indeholder resultater fra to spørgeskemaundersøgelser. Dels en undersøgelse blandt beslutningstagere i regionen og dels en undersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i Øresundsregionen. Beslutningstagerundersøgelsen blev gennemført af Norstat for Øresundsbron. En lignende undersøgelse blev gennemført i 27 af Synovate for Øresundsbron. Beslutningstagere i denne sammenhæng er personer, som har indflydelse på regionens udvikling. I 27 blev beslutningstagere kontaktet, og 23,6 procent heraf deltog i undersøgelsen. I 29 blev 2.78 beslutningstagere kontaktet, og 17 procent heraf deltog. Begge år var der flere danskere end svenskere, som svarede. Fordelingen mellem faggrupper var heller ikke helt den samme fra 27 til 29. De to grupper med størst variation var ledere og andre ansatte i interesse-organisationer en nedgang på 6 procentpoint, samt politikere på lokalt, regionalt eller nationalt plan en fremgang på 7 procentpoint. Befolkningsundersøgelsen er gennemført på årlig basis siden broen åbnede. Undersøgelsen fra 29 blev udført af Norstat for Øresundsbron personer i Sverige og personer i Danmark blev interviewet. Undersøgelsen er repræsentativ, idet svarene er vægtet i forhold til den geografiske fordeling af de interviewede Hvilken jobfunktion har du? Anden jobfunktion Forsker eller ansat i en forskningsinstitution Embedsmand i en national, regional eller kommunal offentlig organisation Politiker på lokalet, regionalt eller nationalt niveau Leder eller ansat i en interesseorganisation Leder eller ansat i en privat virksomhed Journalist, redaktør eller kommunikationsmedarbejder Ø - A N A L Y S E J U N I 2 1 / 1 1

12 Få meget mere information! Øresundsbro Konsortiet udgiver også: Fokus Øresund Nyhedsbrev med historier om Øresundsregionen. Ø-mail Kort nyhedsmail med aktuelle nyheder om Øresundsregionen. Udfyld kuponen Du kan tilmelde dig et eller flere af vores nyheds breve ved at udfylde nedenstående blanket og sende den til os. Abonnement er gratis. Send kuponen til: Øresundsbro Konsortiet, Vester Søgade 1, 161 København V Øresundsbro Konsortiet Vester Søgade København V Tlf Fax Ø-analyse Analyse af aktuelt emne ved rørende Øresunds regionen. Rapport eller skriv til: info@oresundsbron.com Du kan til enhver tid afbestille dit abonnement. Dybdegående analyse af et aktuelt emne vedrørende Øresunds regionen. Ja tak, jeg vil gerne abonnere på... Fokus Øresund Ø-mail Ø-analyser og rapporter Jeg vil gerne bestille dansk version svensk version Navn Stilling Firma Adresse Postnr. og by Land Denne rapport er udarbejdet af Øresundsbro Konsortiets analyseafdeling analyse@oresundsbron.com Britt Andresen analysechef ban@oresundsbron.com Petra Aulin Analytiker pau@oresundsbron.com Ansvarlig udgiver: Caroline Ulmann-Hammer Design: BGRAPHIC 1 2 / Ø - A N A L Y S E J U N I 2 1