Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem

Transkript

1 Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem Holger Jensen, konsulent

2

3 Hvorfor beskatter vi privatbilisme Historisk: Provenu Nu: Fremtiden: A.) Provenu B.) Adfærd Reducere CO2-udledning, (begrænse bilpark) C.) Eksternaliteter Polluter pays principle (CO2, partikler, forsyningssikkerhed, infrastruktur, trængsel, uheld mv.) D.) Fordelingshensyn A.) Kun eksternaliteter? B.) Og? (Understøtte CO2 mål, teknologiskift mv.?)

4 Hvordan beskatter vi privatbilismen i Danmark Registreringsafgift: 105 % af værdien op til kr. 180 % af værdien over kr. Fradrag for høj brændstoføkonomi (4.000 kr. / km. / liter over 18 for benzinbiler, og 16 for dieselbiler. Tillæg på kr. / km. / liter under grænsen). Årlig grøn ejerafgift: Den grønne ejerafgift bestemmes ud fra energieffektivitet (km/l) og driftsmiddel (benzin/diesel). Afgiften er eksponentielt stigende, når energieffektiviteten falder. Elbiler og brintbiler: Fritaget for afgifter Hertil afgifter på brændstof

5 Udfordringer ved den nuværende bilbeskatning Høj værdiskat risikerer at straffe det grønne valg. Eksempel: En særligt brændstoføkonomisk motor, som kører 5 km. længere på literen, koster kr. mere end den konventionelle motor. Den brændstoføkonomiske motor giver en værdi af besparelsen på benzin på kr. - Heraf udgør afgifter ca kr. Før skat vil forbrugeren have incitament til at vælge den brændstoføkonomiske motor. Efter skat: Merprisen beskattes med 180 % og giver dermed en ekstra skat kr. De 5 km. / liter giver et afslag i registreringsafgiften på kr. Samlet set beskattes valget af den brændstoføkonomiske motor med kr. (Provenueffekten er kr. når benzinafgifter modregnes) Skattesystemet tilskynder forbrugeren til at vælge den billige, ikke-miljøvenlige motortype

6 Udmønter sig praktisk i en ulige beskatning af samfundsøkonomiske omkostninger* Sammenhæng mellem samfundsøkonomiske omkostninger afgiftsbelastning af personbiler (biler i lille -klassen).

7 Brug for ny struktur i bilafgifterne Nuværende bilbeskatning er tænkt i en tid, hvor biler kørte på benzin eller diesel: I dag kører biler på benzin, diesel, el, gas, brint,? Undgå Pick The Winners: Fortsættelse af nuværende bilbeskatning risikerer at blive kludetæppe med særregler og fritagelser. Brug for teknologineutral beskatning, som lader markedet bestemme.

8 3 søjler i bilbeskatningen Bilbeskatningen kan inddeles i 3 søjler, som kan benyttes selvstændigt eller i kombination: Brændstof Brug / kørselafgifter Fordele Rammer nye biler + eksisterende bilpark. Påvirker kørselsadfærd direkte ved internalisering af ek sternaliteter. Ulemper Stort lik viditetstab for staten i mange år. Hviler på antagelse om rationel forbrugeradfærd ved bilk øb Årlige Ejerskab ejerafgifter Rammer nye biler + ek sisterende bilpark Samme som overstående Registreringsafgift Køb Sikrer statens provenu på kortsigt. Mindsker behov for overgangsordninger. Giver forbrugeren prissignal om miljøpåvirk ninger direk te ved indk øb. Rammer kun nye biler. Påvirker ikke k ørselsadfærd. Vægten af hver søjle i afgiftssystemet bør afvejes efter økonomisk effektivitet og politisk virkelighed.

9 Forbrugeradfærd bør indgå i sammensætning af forbrugeradfærd Forbrugernes observerede adfærd er ikke altid i overensstemmelse med antagelse om klassisk forbrugerrationalitet. Vigtig erfaringer fra adfærdsøkonomi og markedsføring: Forbrugerne vægter upfront omkostninger højt og vægter løbende omkostninger lavt. Risiko for teknologisk lock-in: Personbiler udgør en stor privatøkonomisk investering, som opfylder et nødvendigt kørselsbehov for mange familier. Såfremt fremtidige driftsudgifter ikke indregnes tilstrækkeligt af forbrugeren opstår teknologisk lock-in: Forbrugeren vælger en (miljø) uøkonomisk bilteknologi til dækning af et nødvendigt kørselsbehov. Det bliver dyrere for forbrugeren at køre i bil, men vi får ingen, eller lille miljøvenlig adfærdsændring.

10 Forbrugeradfærd bør indgå i sammensætning af forbrugeradfærd Implikation: Forbrugerne vælger ikke nødvendigvis i overensstemmelse med den rationelle, standardantagelse. Kilde: Designing policy to influence consumers: Consumer behaviour relating to the purchasing of environmentally preferable goods

11 Policy anbefalinger Bilbeskatningen bør være teknologineutral og ikke i sig selv udgøre en Pick The Winners Strategi Beskat det vi vil have mindre af: CO2, partikler, støj, mv. Tilskynd forbrugeren til det grønne valg: Prissæt teknolig-bestemt forurening i bilens pris. Sikre at der er et klart prissignal til det grønne valg ved indkøb. - Undgå lock-in på forurenende teknologi. Kombiner købs/ejerskabsafgift med adfærdsafhængig afgift på eksternaliteter: Trængsel, støj, infrastruktur mv. Husk: Alle afgifter er påvirker forbrugeradfærd beskat i overensstemmelse med forbrugeradfærd og den ønskede adfærdsændring.

12