Dette notat giver en kort gennemgang af bestandsudviklingen og reguleringen for en række fiskebestande af stor betydning for dansk fiskeri.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dette notat giver en kort gennemgang af bestandsudviklingen og reguleringen for en række fiskebestande af stor betydning for dansk fiskeri."

Transkript

1 Europaudvalget EUU alm. del Svar på Spørgsmål 28 Offentligt NOTAT Til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedr. Udvikling i fiskeritryk og bestandsstørrelse for bestande af stor betydning for dansk fiskeri Fra DTU Aqua 11. januar /00079 MV/SC Dette notat giver en kort gennemgang af bestandsudviklingen og reguleringen for en række fiskebestande af stor betydning for dansk fiskeri. Torsk i Nordsøen og Skagerrak. Efter en periode med meget stor fiskeridødelighed (F) er fiskeritrykket på torsk generelt mindsket i de sidste 10 år. F i 2008 var imidlertid stadigvæk større end Fpa (forsigtighedsgrænse for fiskeridødelighed). Bestanden var størst i midten af 70 erne, og udgør i dag kun 20-25% af denne mængde, hvilket er langt under Bpa (forsigtighedsgrænse for gydebestand). Rekruttering (tilgang til bestanden af småtorsk) har i de sidste 10 år været væsentlig under langtidsgennemsnittet, hvilket skyldes den mindre gydebestand og en forringelse af levevilkårene for torskeyngel, muligvis grundet et varmere klima. Fiskeridødeligheden er blevet forsøgt reduceret gennem en lang række reguleringer. I 2001 blev et større område af Nordsøen lukket i en kort periode (EC 259/2001) og i 2004 blev der ligeledes indført et beskyttelsesområde (EC 2287/2003). Disse to tiltag blev imidlertid opgivet kort efter implementeringen. I 2002 introducerede EU og Norge (EC 2056/2001) yderligere en beskyttelse af torsk ved kun at tillade et målrettet torskefiskeri, hvis der blev benyttet redskaber med masker større end 120 mm. Dette gav en øgning i trawlfiskeriet med mindre masker og måske en øget discard (udsmid af fisk, hvoraf langt de fleste er døde eller døende). En reduktion i fiskeriindsatsen for EU fartøjer med væsentlige fangster af torsk blev indført i EU og Norge vedtog i december 2008 en forvaltningsplan for torsk der sigter mod en fiskeridødelighed på Ifølge planerne skal F i 2010 være på 65% af 2008 niveauet. Derefter skal F reduceres med Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske ressourcee Charlottenlund Slot Jægersborg Allé Charlottenlund Tlf mynd@aqua.dtu.dk

2 10% per år indtil målet er nået. EU har vedtaget en tilsvarende plan (EC 1342/2008), der foruden F- reduktionen også giver regler for reduktion i fiskeriindsatsen. I 2009 blev dette fulgt op af et system hvor hvert enkelt EU-land selv kan bestemme brugen af en tildelt indsatskvote (kw-dage) indenfor grupperinger af redskab og maskestørrelse (EC 43/2009). STECF konkluderede i 2008 at der reelt er sket en væsentlig reduktion i fiskeriindsatsen og F i perioden , men at F tilsyneladende steg i Resultatet af STECF s undersøgelse for 2009 er endnu ikke frigivet. Der har desuden været nationale tiltag til at reducere fiskeridødeligheden for torsk. I foråret 2008 blev der i Skotland indført et system med korte lukninger af små områder hvor der blev konstateret store mængder små-torsk eller i områder med gydende torsk. Dette blev i 2009 fulgt op af andre EU-lande med et tilsvarende system. ICES har ikke kunnet vurdere effekten af disse tiltag, men noterer at discarden i skotsk fiskeri faktisk blev større efter indførelsen af systemet. Til trods for den lange række af tiltag til at begrænse fiskeritrykket er genopbygningen af bestanden ikke nået. Dette skyldes til dels at målsætningen om at nedsættelse af fiskeridødeligheden ikke er blevet realiseret. ICES har beregnet en langt større dødelighed for torsk end den der beregnes ud fra de officielle landinger og discardundersøgelser med observatører ombord under kommercielt fiskeri. Selv om denne ekstra dødelighed til dels kan tilskrives naturlige forhold mener ICES, at langt den overvejede del af den ekstra dødelighed skyldes ulovlige landinger, high-grading (udsmid af mindre, men salgbare fisk for at opnå en bedre kg-pris) og discard. For 2008 beregnede ICES, at fiskeriet rent faktisk havde fjernet dobbelt så meget torsk som hvad der fremgik af de officielle landingstal og estimater af discarden. Oversigt over TAC, fangster og bestandsudvikling Torsk i Nordsøen, Skagerrak og den Østlige Kanal. TAC (minus en lille TAC for den østlige Kanal), fangster og Uallokeret mængde fjernet estimeret af ICES samt fiskeritryk og gydebestand. Fiskeritryk er gennemsnitlig fiskeridødelighed, alder 2-4. Andre tal er givet som vægt i 1000 tons. TAC Landing Discard Uallokeret Total fangst Fiskeritryk Gydebestand

3 Torsk i Kattegat Gydebestanden af torsk i Kattegat har gennem de seneste 10 år ligget på et meget lavt niveau og blev i 2008 vurderet til at være historisk lille. Det absolutte niveau i rekrutteringen er usikkert pga. usikkerhed om niveauerne i discard og naturlige dødelighed. Denne usikkerhed påvirker dog ikke opfattelsen af at rekrutteringen i de senere år har ligget på et historisk lavt niveau. Bestandsvurderingen er generelt usikkert og fiskeridødeligheden kan ikke estimeres sikkert. Hvis man forudsætter at alle uallokerede dødeligheder kan tilskrives fiskeriet er estimatet på fiskeridødeligheden i 2008 estimeret til 1.1 hvilket er mere end det dobbelte af målsætningen i EU's management plan. splanen af 18. december 2008 fastlægger den langsigtede forvaltningsplan for torsk i Kattegat (EC 1342/2008). Ifølge denne forvaltningsplan skal fiskeridødeligheden årligt reduceres med 25% indtil den kommer under det ønskede niveau på 0.4. En evaluering af den langsigtede forvaltningsplan foretaget af ICES viste at forvaltningsplanen vil kunne bidrage til at bringe gydebestand op over Bpa selv under forudsætning af fortsat lav rekruttering. Denne konklusion er imidlertid usikker idet den (bl.a.) er baseret på en antagelse om at TAC overholdes. Som for Nordsø torsken kan der beregnes, at der tilsyneladende fjernes mere ( uallokeret dødelighed torsk end der er indeholdt i landing og estimeret discard. Oversigt over TAC, fangster og bestandsudvikling Torsk i Kattegat. TAC og landinger estimeret af ICES samt fiskeritryk og gydebestand. Omfanget af discard er usikkert, men kan være betydeligt. Fiskeritryk er gennemsnitlig fiskeridødelighed (alder 3-5), inklusiv uallokeret dødelighed. Andre tal er givet som vægt i 1000 tons. TAC Landing Fiskeritryk Gydebestand

4 Torsk i vestlige Østersø Gydebestanden har gennem de seneste 10 år ligget på omkring tons. I 2008 blev gydebestanden estimeret til tons hvilket er 30% under gennemsnittet. Rekrutteringen har generelt været lille i perioden siden Fiskeridødeligheden har været ret konstant igennem de seneste 3 år, men på et højere niveau end anbefalet. I 2007 enedes EU om en forvaltningsplan for torsk i Østersøen (EC 1098/2007). Ifølge denne forvaltningsplan er målet at opnå og fastholde en fiskeridødelighed på 0.6 i den vestlige Østersø. Ifølge forvaltningsplanen skal dette mål nås gennem årlige reduktioner på 10% i fiskeridødeligheden med den klausul at der højst må være 15% forskel i TAC imellem de enkelte år. En evaluering af den langsigtede forvaltningsplan foretaget af ICES viste at forvaltningsplanen vil kunne bidrage til at bringe gydebestanden op over Bpa inden 2015 forudsat at TAC overholdes og at der ikke er nogen systematisk underrapportering af fremtidige fangster. Oversigt over TAC, fangster og bestandsudvikling Torsk i den vestlige Østersø. TAC (inkluderer østlig Østersø torsk til og med 2003) og landinger estimeret af ICES samt fiskeritryk og gydebestand. Discard regnes for betydelig. Fiskeritryk er gennemsnitlig fiskeridødelighed, alder 3-6. Andre tal er givet som vægt i 1000 tons. TAC Landing Fiskeritryk Gydebestand

5 Torsk i østlige Østersø På baggrund af øget fiskeritryk og svigtende rekruttering faldt gydebestanden af torsk i den østlige Østersø fra et historisk højt niveau på tons i til et minimum på tons i Siden 2005 er bestanden steget gradvist til tons i Rekrutteringen af torsk i den østlige Østersø (målt som antallet af 2 år gamle fisk) i perioden 1989 til 2006 var under halvdelen de 20 foregående års rekruttering. Rekrutteringen i 2007 og 2008 var de største siden Fiskeridødeligheden lå i perioden 1996 til 2003 omkring 1. I 2004 steg fiskeridødeligheden til 1.5; men er herefter gradvist faldet til 0.24 i 2008, som er historisk lavt. Bestemmelse af fiskeridødeligheden for torsk i den østlige Østersø betegnes som meget usikker idet der har været væsentlige problemer med underrapportering af fangster og estimering af discard. Dertil kommer usikkerhed omkring aldersbestemmelse. Torskefiskeriet i den østlige Østersø forvaltes gennem TAC og indsatsreguleringer. Dertil kommer lukning af fiskeriet i bestemte perioder samt tekniske bestemmelser om redskaber. I 2007 enedes EU om en forvaltningsplan for torsk i Østersøen (EC 1098/2007). Ifølge denne forvaltningsplan er målet at opnå og fastholde en fiskeridødelighed på 0.3 i den østlige Østersø, hvilket skal nås gennem årlige reduktioner på 10% i fiskeridødeligheden med den klausul at der højst må være 15% forskel i TAC imellem de enkelte år. ICES har evalueret forvaltningsplanen i 2009 og konkluderede at den er i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet. Planen forventes således at kunne bringe bestanden tilbage på fuldt reproduktivt niveau inden 2015 forudsat at TAC reelt overholdes. 5

6 Oversigt over TAC, fangster og bestandsudvikling Torsk i den østlige Østersø. TAC (inkluderer vestlig Østersø torsk til og med 2003) og landinger estimeret af ICES samt fiskeritryk og gydebestand. Discard er betydelig (ca. 10% i vægt). Fiskeritryk er gennemsnitlig fiskeridødelighed, alder 4-7. Andre tal er givet som vægt i 1000 tons. TAC Uallokeret Total landing Fiskeritryk Gydebestand

7 Tunge i Skagerrak/Kattegat/Østersøen Gydebestanden var med tons på sit højeste niveau i perioden Gydebestanden faldt fra tons i 2005 til tons i 2008, hvilket er det dobbelte af Bpa. Rekruttering i de sidste 10 år har varieret omkring langtidsgennemsnittet uden en egentlig trend. Fiskeridødeligheden har ligget stabilt omkring 0.3 i de seneste 10 år. Da der ikke er nogen forvaltningsplan for tunge i Skagerrak/Kattegat baserer ICES sin rådgivning på et forsigtighedsprincip hvorefter fiskeridødeligheden ikke må overstige 0.3. Det danske fiskeri efter tunge har siden 2007 været reguleret gennem omsættelige fartøjskvoter suppleret med tekniske bestemmelser omkring maskevidde og mindstemål. Oversigt over TAC, fangster og bestandsudvikling I perioden var der betydelige fejlrapporteringer i fiskeriet efter tunge pga. et misforhold imellem TAC og det reelle fangstpotentiale, der gav baggrund for meget restriktive ugekvoter. Tunge i Skagerrak/Kattegat/Østersøen. TAC og landinger estimeret af ICES samt fiskeritryk og gydebestand. Discard regnes som ubetydelig. Fiskeritryk er gennemsnitlig fiskeridødelighed, alder 4-8. Andre tal er givet som vægt i 1000 tons. TAC Uallokeret Total landing Fiskeritryk Gydebestand Tunge i Nordsøen Bestanden af tunge har i de sidste 10 år svinget mellem Blim (nedre grænse for gydebestanden, for ikke at skade reproduktionen) og Bpa, og er tilsyneladende i stigning på grund af en nedgang i fiskeri- 7

8 dødelighed. Rekruttering varierer relativt meget fra år til år, men har ligget omkring langtidsgennemsnittet i de sidste 10 år. EU vedtog i juni 2007 en forvaltningsplan for tunge og rødspætte (EC 676/2007). Planen har som mål at reducere F med 10% per år indtil en mål-f på 0.3 er nået for både tunge og rødspætte. Næste trin i planen er en mål-f på 0.2 for tunge. TAC må kun variere med 15% fra år til år. Der har været en reduktion i fiskeridødeligheden, hvilket kan tilskrives at planen faktisk bliver fulgt, i kombination med en stor 2005 årgang af tunge. Høje brændstofpriser i det brændstofkrævende bomtrawlsfiskeri, kan også have ført en mindskning af fiskeriindsatsen og ophugning af fartøjer. Oversigt over TAC, fangster og bestandsudvikling Tunge i Nordsøen. TAC og Landinger estimeret af ICES samt fiskeritryk og gydebestand. Discard af tunge regnes for ubetydelig. Fiskeritryk er gennemsnitlig fiskeridødelighed, alder 2-6. Andre tal er givet som vægt i 1000 tons. TAC Landing Fiskeritryk Gydebestand Rødspætte i Nordsøen Fiskeridødeligheden er gradvist blevet reduceret til ca. halvdelen af hvad den var i Rekrutteringen har ligget omkring langtidsgennemsnittet hvilket i kombination med F-reduktionen har givet en kraftig bestandsstigning i den samme periode. Bestanden er nu over langtidsgennemsnittet. EU vedtog i 2007 en forvaltningsplan for rødspætte og tunge i Nordsøen, men der er ikke nogen fælles EU Norge forvaltningsplan for arten. Planens mål er en F på 0.30 med maksimalt 15% udsving i TAC mellem årene. Mål-F blev nået i Internationalt fanges rødspætter overvejende som bifangst 8

9 i bomtrawlsfiskeri efter tunge i hvilket der har været en betydelig indsatsreduktion. EN STECF arbejdsgruppe, december 2010, konkluderede at det ikke var muligt at afgøre i hvor høj grad forvaltningsplanen for arten havde medvirket til bestandsstigningen. Oversigt over TAC, fangster og bestandsudvikling Rødspætte i Nordsøen. TAC og fangster estimeret af ICES samt fiskeritryk og gydebestand. Fiskeritryk er gennemsnitlig fiskeridødelighed, alder 2-6. Andre tal er givet som vægt i 1000 tons. TAC Landing Discard Total Fangst Fiskeritryk Gydebestand Jomfruhummer i Nordsøen ICES laver en separat bestandsvurdering for otte delbestande af jomfruhummer i Nordsøen. Der bestemmes ikke en absolut bestandsstørrelse og fiskeridødelighed for alle delbestande, så bestandsudvikling og fiskeritryk kan ikke kvantificeres samlet. Landingerne af jomfruhummer fra hele Nordsøen blev mere end fordoblet i perioden 1991 til 2007, fulgt af et lille fald i Stigningen i landingerne skyldes til dels at nye områder bliver fisket, en stigning i fiskeriindsatsen og til dels en stigning i bestanden af naturlige årsager. Den store reduktion af torskebestanden kan have givet en øget overlevelse af jomfruhummer, der er føde for torsk. Selv om ICES giver separat rådgivning for hver delbestand bliver der sat en samlet TAC for hele Nordsøen. Der er ikke vedtaget forvaltningsplaner for jomfruhummer. ICES rådgivningen sigter mod det maksimale bæredygtige udbytte. Den fastsatte TAC lægges oftest tæt på ICES rådgivningen. Kvaliteten af fangststatistikken er blevet klart forbedret siden UK i 2006 indførte en tvungen registrering af både køb og salg af jomfruhummer, et system der allerede havde været benyttet i Danmark i mange år. 9

10 Reduktionerne i torskefiskeriet og kravet om brug af minimum 120 mm masker hvis der fanges torsk har bevirket, at mange fartøjer skiftede til fiskeri med mindre masker med jomfruhummer som mål-art. Oversigt over TAC og fangster Jomfruhummer i Nordsøen. TAC og landinger estimeret af ICES. Alle mængder er givet som 1000 tons. Discard er ikke kvantificeret, men regnes som begrænset. Fiskeritryk og gydebestand er ikke bestemt af ICES. TAC Landing Jomfruhummer i Skagerrak og Kattegat Bestandsvurderingen af jomfruhummer i Skagerrak/Kattegat giver kun et fingerpeg om bestandens udvikling, men fangstraterne fra det kommercielle fiskeri tyder på at bestanden er bæredygtigt udnyttet. Der er ikke vedtaget en forvaltningsplan for arten. Torsk fanges i nogen grad sammen med jomfruhummer og for at beskytte torsken blev mindstemasken i jomfruhummerfiskeriet hævet fra 70 mm til 90 mm i Forskellige redskabsændringer er desuden blevet indført i dele af jomfruhummerfiskeriet for at mindske fangsten af torsk. Siden 2003 er den danske fiskeriindsats efter jomfruhummer blevet reduceret med ca. en tredjedel. 10

11 Oversigt over TAC og fangster Jomfruhummer i Skagerrak og Kattegat. TAC og landinger estimeret af ICES. Alle mængder er givet som 1000 tons. Discard er ikke kvantificeret, men regnes som betydelig. Fiskeritryk og gydebestand er ikke bestemt af ICES. TAC Landing Sej i Nordsøen og Skagerrak Bestanden af sej har generelt været stigende i de sidste 10 år, dog synes tilvæksten nu at været stoppet. Fiskeritrykket har generelt været faldende siden 1986, med en svag stigning i de sidste 3-4 år. Rekrutteringen har svinget omkring langtidsgennemsnittet uden en egentlig trend. Bestanden er forvaltet efter en fælles EU Norge aftale, senest opdateret i Planen har en mål-f på 0.3, når gydebestanden er over t. For en mindre bestand nedsættes fiskeridødeligheden. TAC må maksimalt svinge med 15% mellem årene. Mindste maskestørrelse for sej blev i 2002 hævet fra 100mm til 110mm i EU farvande og fra 100mm til 120 mm i norsk farvand. Bestanden kom over det fastsatte mål i 2001 og mål-f blev nået samme år. Landingerne af sej har ligget meget stabilt omkring t årligt, også selvom TAC i flere år faktisk tillod langt større landinger. Denne tilsyneladende mætning af markedet, i kombination med en faktisk implementering af forvaltningsplanen og øgning af maskevidden har givet en bestand og et fiskeritryk som vedtaget i forvaltningsplanen. 11

12 Oversigt over TAC, fangster og bestandsudvikling Sej i Nordsøen, Skagerrak og område VI. TAC og fangster estimeret af ICES samt fiskeritryk og gydebestand. Discard af sej regnes som ubetydelig. Fiskeritryk er gennemsnitlig fiskeridødelighed, alder 3-6. Andre tal er givet som vægt i 1000 tons. TAC Landing Fiskeritryk Gydebestand Kuller i Nordsøen og Skagerrak Fiskeridødeligheden er blevet reduceret til en tredjedel af, hvad den var for 20 år siden. Efter en meget stor gydebestand i 2002 er bestanden faldet betydeligt, men er stadigt klart større end Bpa. Bestanden er afhængig af enkelte meget store årgange, som der ikke har været nogle af siden Der blev vedtaget fælles EU Norge forvaltningsplan i 1999 med en mål-f for konsumlandinger på 0.3. En revideret EU Norge forvaltningsplan blev taget i brug i Denne plan har en mål-f på 0.3 for totalfangsten (konsum og industrilandinger samt discard). Planen begrænser TAC variationen mellem årene til 15% og tillader en kvoteoverførelse på maksimalt 10% mellem årene. Som led i genopretningsplaner for torsk (EC 2056/2001), blev maskestørrelsen for målrettet kullerfiskeri sat op. Fra 2003 blev mindstemasken desuden sat til 120mm i trawlfiskerier hvor der fanges torsk, herunder en stor del af kullerfiskeriet. Desuden er kullerfiskeriet påvirket af indsatsreduktionerne i forbindelse med beskyttelse af Nordsøtorsk. Den vedtagne forvaltningsplan, øgningen i maskstørrelse samt indsatsreduktion i forbindelse med genopretning af torskebestanden vurderes at have givet en nedgang i fiskeridødeligheden til det ønskede niveau. 12

13 Oversigt over TAC, fangster og bestandsudvikling Kuller i Nordsøen og Skagerrak. TAC og fangster estimeret af ICES samt fiskeritryk og gydebestand. Fiskeritryk er gennemsnitlig fiskeridødelighed, alder 2-4. Andre tal er givet som vægt i 1000 tons. TAC Konsum Industri Discard Total fangst Fiskeritryk Gydebestand Sild i den vestlige Østersø Gydebestanden har ligget stabilt omkring tons i de senere år men forventes at falde i de nærmeste år pga. svigtende rekruttering. Rekrutteringen af sild i vestlig Østersø er reduceret med 15-35% årligt siden aldersklassen vurderes til at være den mindste siden 1990 og er kun på 25% af gennemsnitsniveauet. Fiskeridødeligheden er stabil og blev i 2008 beregnet til 0.37, hvilket er over det anbefalede maksimumsniveau på Da der ikke er nogen forvaltningsplan for sild i vestlig Østersø baserer ICES sin rådgivning på et forsigtighedsprincip hvorefter fiskeridødeligheden ikke må overstige

14 Oversigt over TAC, fangster og bestandsudvikling Sild i den vestlige Østersø. TAC og fangster estimeret af ICES samt fiskeritryk og gydebestand. Fiskeritryk er gennemsnitlig fiskeridødelighed, alder 3-6. Andre tal er givet som vægt i 1000 tons. TAC Landing Fiskeritryk Gydebestand TAC dækkede i perioden indtil 2005 både Kattegat/Skagerrak og vestlig Østersø Sild i Nordsøen Gydebestanden er faldet fra 1.7 millioner tons i 2003 til 1 million tons i 2008 hvilket er under det anbefalede minimumsniveau i henhold til forsigtighedsprincippet (Blim). Faldet skyldes til dels at rekrutteringen siden 2002 har været meget lille. Fiskeridødeligheden blev i 2008 beregnet til 0.24 for de voksne sild (2-6 år gamle) hvilket er mindre end gennemsnittet af de foregående 3 års fiskeridødelighed (0.31) men væsentligt over den fiskeridødelighed der specificeres af forvaltningsplanen (0.14 med den nuværende gydebestand). Fiskeridødeligheden for de juvenile sild (0-1 år gamle) blev beregnet til 0.05 i 2008, hvilket er i overensstemmelse med målsætningen i forvaltningsplanen. I henhold til forvaltningsplanen imellem EU og Norge skal gydebestanden holdes over tons. Planen specificerer at fiskeridødeligheden for 0 og 1-årrige (der hovedsagelig fanges i industrifiskeriet) ikke må overstige 0.05 og for ældre fisk (der hovedsagelig fanges til konsum) ikke må overstige 0.25 når bestanden er over 1.5 millioner tons. Falder bestanden under 1.5 millioner tons reduceres F efter nærmere fastsatte regneregler. Det forventes at forvaltningsplanen i de nærmeste år vil medføre et fald i fiskeridødelighed og stabilisere gydebestanden over det nuværende niveau. 14

15 Oversigt over TAC, fangster og bestandsudvikling Sild i Nordsøen. TAC og fangster estimeret af ICES samt fiskeritryk og gydebestand. Fiskeritryk er gennemsnitlig fiskeridødelighed, alder 2-6 (konsum) og alder 0-1 (industri). Andre tal er givet som vægt i 1000 tons. TAC Uallokeret Total Landing F(2-6) F(0-1) Gydebestand Sperling i Nordsøen og Skagerrak Gydebestanden af sperling i Nordsøen faldt fra tons i 2001 til tons i 2005, hvilket er det hidtil laveste niveau for bestanden. Siden 2005 har gydebestanden været i fremgang pga. god rekruttering og reduceret fiskeridødelighed. Gydebestanden i 2009 blev vurderet til tons, hvilket er mere end det dobbelt af Bpa. Rekruttering nåede et historisk minimum i og var også lav i Derefter har rekrutteringen været omkring langtidsgennemsnittet. Fiskeridødeligheden er igennem det seneste årti faldet til langt under langtidsgennemsnittet. Der er ingen forvaltningsplan for sperling i Nordsøen, og der er ikke en formelt vedtaget aftale mellem Norge og EU om allokering af TAC på nationale kvoter. Fiskeriet reguleres gennem en TAC der beregnes efter forsigtighedsprincippet og sigter på at bevare en minimumsbestand på tons. Dertil kommer tekniske bevaringsforanstaltninger herunder bestemmelse om maskevidde, lukning af fiskeområder samt bifangst reguleringer. 15

16 Det anslås, at med det nuværende lave niveau i fiskeridødelighed har de naturlige processer mere betydning for sperlingbestanden i Nordsøen end fiskeriet. Oversigt over TAC, fangster og bestandsudvikling Sperling i Nordsøen. TAC og fangster estimeret af ICES samt fiskeritryk og gydebestand. Der er ikke discard. Fiskeritryk er gennemsnitlig fiskeridødelighed, alder 1-2. Andre tal er givet som vægt i 1000 tons. TAC Landing Fiskeritryk Gydebestand Tobis i Nordsøen og Skagerrak Gydebestanden af tobis i Nordsøen faldt fra sit hidtil højeste niveau i 1998 til sit hidtil laveste niveau i Efter 2005 har bestanden udvist en jævn stigning og er nu over Blim. Rekrutteringen har været på et stabilt men på relativet lavt niveau de seneste 7 år. Fiskeridødeligheden for tobis faldt i perioden fra 2001 til 2007 men steg igen i 2008 og Det absolutte niveau er imidlertid usikkert. Der er ingen forvaltningsplan for tobis i Nordsøen, og der er ikke en formelt vedtaget aftale mellem Norge og EU om allokering af TAC på nationale kvoter. TAC for hele året for tobisfiskeriet bestemmes ved fiskeriets start ud fra de observerede fangstrater (den såkaldte Real time monitering ). Ud fra forsigtighedsprincippet anbefaler ICES at der implementeres foranstaltninger til at forhindre nedfiskning af lokale bestande i særdeleshed i områder hvor tobis er en vigtig fødekilde. Det forventes at en operativ biologisk model til beskrivelse af lokalbestandene af tobis i Nordsøen vil være udvik- 16

17 let i En sådan model vil kunne danne baggrund for en tidligere TAC fastsættelse og en bedre forvaltning. Oversigt over TAC, fangster og bestandsudvikling Tobis i Nordsøen. TAC og fangster estimeret af ICES samt fiskeritryk og gydebestand. Der er kun en ubetydelig discard. Fiskeritryk er gennemsnitlig fiskeridødelighed, alder 1-2. Andre tal er givet som vægt i 1000 tons. TAC Landing Fiskeritryk Gydebestand Atlantoskandisk sild Siden slutningen af 80 erne, hvor bestanden var fisket helt i bund, er bestanden vokset og er nu nær dens historiske maksimum. Dette skyldes et lavt fiskeritryk og rekrutteringer omkring langtidsgennemsnittet. I 1999 vedtog Kyststaterne en forvaltningsplan, der sigter mod et relativ lavt fiskeritryk (F=0.125). Med enkelte undtagelser er planen blevet benyttet til at sætte den årlige TAC, og bestanden er nu noget nær dens historiske maksimum. 17

18 Oversigt over TAC, fangster og bestandsudvikling Atlantoskandisk sild. TAC og landinger estimeret af ICES samt fiskeritryk og gydebestand. Discard af sild regnes som ubetydelig. Fiskeritryk er gennemsnitlig fiskeridødelighed, alder Andre tal er givet som vægt i 1000 tons. TAC Landing Fiskeritryk Gydebestand Blåhvilling i Nordøstatlanten Efter en historisk høj bestand i perioden er bestanden faldet drastisk til et niveau observeret i perioden før Faldet skyldes, at rekrutteringen nu er tilbage på det lavere niveau som observeret før 1996, i kombination med et højt fiskeritryk. en af blåhvilling sker efter en plan vedtaget i juli 2008 af Kyststaterne for arten. Denne plan sigter mod en lav fiskeridødelighed, der vil give det maksimale bæredygtige udbytte (MSY). I forhold til en tidligere forvaltningsplan er mål-f nu langt lavere og tillader en langt større årlig TAC nedskæring hvis bestanden er lav. 18

19 Oversigt over TAC, fangster og bestandsudvikling Blåhvilling. TAC og landinger estimeret af ICES samt fiskeritryk og gydebestand. Discard af blåhvilling regnes som ubetydelig. Fiskeritryk er gennemsnitlig fiskeridødelighed, alder 3-7. Andre tal er givet som vægt i 1000 tons. TAC Landing Fiskeritryk Gydebestand Makrel i Nordøstatlanten Fiskeritrykket er faldet siden 2002, hvilket i kombination med en rekruttering omkring langtidsgennemsnittet har ført til en stigning i bestanden. Gydebestanden er nu på det højeste niveau siden starten af tidsserien (1982). I perioden tilstræbte forvaltningen en F på , men efter en opdatering af metode og data til bestandsvurderingen har det vist sig, at fiskeridødeligheden reelt var omkring det dobbelte. Dertil kommer at de reelle fangster var højere end den fastsatte TAC. I november 2008 vedtog Norge, EU og Færøerne en forvaltningsplan, der sigter mod en fiskeridødelighed på mellem 0.20 og 0.22, med et bånd på 20% i årlig TAC udsving. En mere nord-østlig fordeling af bestanden i de seneste par år har givet Island mulighed for at fange en mængde svarende til ca 15% af den fastsatte TAC. Island har ikke en kvote for makrel og der er dermed tale om et betydeligt overfiskeri i forhold til forvaltningsplanen. 19

20 Oversigt over TAC, fangster og bestandsudvikling Makrel i Nordøstatlanten. TAC og landinger estimeret af ICES samt fiskeritryk og gydebestand. Discard af makrel er usikkert bestemt, men kan bære betydelig. Fiskeritryk er gennemsnitlig fiskeridødelighed, alder 4-8. Andre tal er givet som vægt i 1000 tons. TAC Fangst Fiskeritryk Gydebestand

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 14. februar 2006 og Fiskeri

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 14. februar 2006 og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 273 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 14. februar 2006 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering

Læs mere

Sammendrag

Sammendrag PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O. BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 Sammendrag 26.06.2007 20.00-11 Vedr.:

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.2. Fiskeripolitisk kontor Sagsnr.: 11886 Den 25. oktober 2011 FVM 944 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Rådets forordning om fastsættelse

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES Postboks 570 3900 Nuuk Grønland Tlf. 36 12 00 Fax 36 12 12 www.natur.gl Sammendrag af rådgivning for 2018 om fiskeri

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Departementet/Miljøenheden Sagsnr.: 15862/435699 Den 25. september 2012 FVM 070 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Rådets forordning

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Departementet/Miljøenheden Sagsnr.: 21449/ 578683 Den 20. september 2012 FVM 187 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Rådets forordning

Læs mere

TALEPUNKT. Indledning

TALEPUNKT. Indledning Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 119 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Internationalt Fiskerikontor Sagsnr..: 7384/453118 Den 2. december

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 26. september 2014 Sagsnr.: 26348 FVM 316 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2015 af fiskerimuligheder

Læs mere

GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES

GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES Sammendrag af fiskerådgivningen for 2009 Journal.: 20.00-11/2008 Nuuk 26. juni 2008 Vedr.: Den biologiske rådgivning

Læs mere

EU-Norge resultaterne af forhandlinger om fiskermuligheder for 2017 (efter 2. runde i Bergen, Norge den 28. november-2.

EU-Norge resultaterne af forhandlinger om fiskermuligheder for 2017 (efter 2. runde i Bergen, Norge den 28. november-2. Den 2. december 2016/ EU-Norge resultaterne af forhandlinger om fiskermuligheder for 2017 (efter 2. runde i Bergen, Norge den 28. november-2. december 2016) Danske kvoter med forbehold fastsættes på møde

Læs mere

Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud. Hirtshals 14. september 2012

Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud. Hirtshals 14. september 2012 Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud Hirtshals 14. september 2012 Dagsorden: 1. Velkomst og baggrund 2. Status vigtige emner 3. Debat om forslaget 4. Tekniske regler 5. Hvad Danmarks Fiskeriforening

Læs mere

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande TEMA - Torsk Der er stor forskel på det kystnære og det havgående fiskeri. De havgående fartøjer, der skal have licens, benytter trawl eller langline. Det kystnære fiskeri domineres af små fartøjer der

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3360 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3360 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3360 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enheden for EU og internationale forhold Den 4. december 2014 FVM 350 SAMLENOTAT

Læs mere

Fangst i tons 2008 indenskærs

Fangst i tons 2008 indenskærs Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap

Læs mere

ICES rådgivning for fiskebestande i 2015.

ICES rådgivning for fiskebestande i 2015. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

0LQLVWHULHWIRU) GHYDUHU/DQGEUXJRJ)LVNHUL

0LQLVWHULHWIRU) GHYDUHU/DQGEUXJRJ)LVNHUL 0LQLVWHULHWIRU) GHYDUHU/DQGEUXJRJ)LVNHUL Internationalt Fiskerikontor Sagsnr.: 10360/325926 Den 29. november 2007 UFSV/MOIM/BRRA Bilag 133 127$77,/ 8'9$/*(7),6.(5, RPIRUVODJWLO5nGHWVIRURUGQLQJRPIDVWV WWHOVHIRUDIILVNHULPXOLJKHGHURJGHUWLO

Læs mere

Fiskeriets bruttoindtjening 2016:06

Fiskeriets bruttoindtjening 2016:06 Fiskeriets bruttoindtjening 2016:06 21. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af NaturErhvervstyrelsen som kilde 4. november 2016 1. halvår viser

Læs mere

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24.-25. september 2012

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24.-25. september 2012 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enheden for EU og internationale forhold Den 18. september 2012 FVM 069 SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24.-25. september 2012 8.

Læs mere

- alene som følge af ændrede kvoter

- alene som følge af ændrede kvoter QGUHGHILVNHULPXOLJKHGHULGDQVNILVNHULL - alene som følge af ændrede kvoter Konsum 329.119 284.780-13 -44.339 - -187.989 Industri 561.166 709.632 26 148.466-159.062 Dansk fiskeri i alt 890.285 994.412 12

Læs mere

Fiskeri i tal Tac og kvoter 2017 og statistik fra dansk erhvervsfiskeri

Fiskeri i tal Tac og kvoter 2017 og statistik fra dansk erhvervsfiskeri 217 Fiskeri i tal Tac og kvoter 217 og statistik fra dansk erhvervsfiskeri tac og kvoter 217 I oversigten kan du se hvilke mængder der er for de enkelte fiskearter for 216 og 217. Mængderne kan i løbet

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug 22. juli 2005 og Fiskeri

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug 22. juli 2005 og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 291 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug 22. juli 2005 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering

Læs mere

SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den december 2012

SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den december 2012 Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3212 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enheden for EU og internationale forhold Den 6. december 2012 FVM 103 SAMLENOTAT

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

FISKERI I TAL TAC OG KVOTER 2017 OG STATISTIK FRA DANSK ERHVERVSFISKERI

FISKERI I TAL TAC OG KVOTER 2017 OG STATISTIK FRA DANSK ERHVERVSFISKERI 2017 FISKERI I TAL TAC OG KVOTER 2017 OG STATISTIK FRA DANSK ERHVERVSFISKERI TAC OG KVOTER 2017 I oversigten kan du se hvilke mængder der er for de enkelte fiskearter for 2016 og 2017. Mængderne kan i

Læs mere

Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev forøget med 26 % til 139 mio. kr. De ilandbragte mængder blev forøget

Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev forøget med 26 % til 139 mio. kr. De ilandbragte mængder blev forøget Fiskeriets bruttoindtjening 2009:12 21. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 5. Februar 2010 I 2009 var bruttoindtjeningen

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. januar 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. januar 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. januar 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2017/0001 (NLE) 5018/17 PECHE 1 FORSLAG fra: modtaget: 10. januar 2017 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Jordi AYET

Læs mere

NOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande

NOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 19 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Den 22. februar 27 J.nr.: NOTAT Vedr.: Pris- og mængdeudviklingen

Læs mere

Forvaltningsplan for havgående torsk i Sydvest og Østgrønland

Forvaltningsplan for havgående torsk i Sydvest og Østgrønland Forvaltningsplan for havgående torsk i Sydvest og Østgrønland Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Marts 2019 Foto: Rebecca Gustafsson, Visit Greenland 1 Formål og juridisk grundlag Forvaltningsplanen

Læs mere

Bestandsvurdering. Hvordan bliver en torskekvote til? Moniteringssektion. Marie Storr-Paulsen. DTU Aqua

Bestandsvurdering. Hvordan bliver en torskekvote til? Moniteringssektion. Marie Storr-Paulsen. DTU Aqua Undervisning Fiskeribetjente, 5/6-212, Hirtshals Bestandsvurdering d Oskar Hvordan bliver en torskekvote til? Marie Storr-Paulsen DTU Aqua Moniteringssektion ICES ICES er det internationale ti havforskningsråd

Læs mere

Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev forøget med 8 % til 176 mio. kr. Gennemsnitsprisen steg med 46 % til 35,28 kr./kg.

Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev forøget med 8 % til 176 mio. kr. Gennemsnitsprisen steg med 46 % til 35,28 kr./kg. Fiskeriets bruttoindtjening 2012:12 21. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 28. Februar 2013 I 2012 var bruttoindtjeningen

Læs mere

TAC OG KVOTER 2018 OG STATISTIK FRA DANSK ERHVERVSFISKERI FISKERI I TAL. DANMARKS FISKERIFORENING Producent Organisation

TAC OG KVOTER 2018 OG STATISTIK FRA DANSK ERHVERVSFISKERI FISKERI I TAL. DANMARKS FISKERIFORENING Producent Organisation 2018 TAC OG KVOTER 2018 OG STATISTIK FRA DANSK ERHVERVSFISKERI FISKERI I TAL DANMARKS FISKERIFORENING Producent Organisation TAC OG KVOTER 2018 KATTEGAT, SKAGERRAK, NORDSØEN, DE VESTLIGE FARVANDE SAMT

Læs mere

Fiskeriets bruttoindtjening 2017:06

Fiskeriets bruttoindtjening 2017:06 Fiskeriets bruttoindtjening 2017:06 22. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af NaturErhvervstyrelsen som kilde 28. juli 2017 1. halvår viser

Læs mere

Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev reduceret med 2 % til 171 mio. kr. Gennemsnitsprisen faldt med 14 % til 30,32 kr./kg.

Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev reduceret med 2 % til 171 mio. kr. Gennemsnitsprisen faldt med 14 % til 30,32 kr./kg. Fiskeriets bruttoindtjening 2013:12 22. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 12. Februar 2014 I 2013 var bruttoindtjeningen

Læs mere

Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev reduceret med 5 % til 162 mio. kr. Gennemsnitsprisen faldt med 6 % til 28,51 kr./kg.

Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev reduceret med 5 % til 162 mio. kr. Gennemsnitsprisen faldt med 6 % til 28,51 kr./kg. Fiskeriets bruttoindtjening 2014:12 22. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 11. Marts 2015 I 2014 var bruttoindtjeningen

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling) MOF Alm.del Bilag 96 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling) MOF Alm.del Bilag 96 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling) MOF Alm.del Bilag 96 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 28. september 2015 Sagsnummer: 2015-7673 Dato: 28. september 2015 Klik her for

Læs mere

Rådgivning om krabbefiskeriet for samt status for krabbebestanden.

Rådgivning om krabbefiskeriet for samt status for krabbebestanden. Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 17/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 17-1 samt status for krabbebestanden. Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks områder:

Læs mere

Bruttoindtjeningen ved tungefiskeriet var på niveau med sidste år og udgjorde 12 mio. kr.. Tilførslerne blev reduceret med 10 %.

Bruttoindtjeningen ved tungefiskeriet var på niveau med sidste år og udgjorde 12 mio. kr.. Tilførslerne blev reduceret med 10 %. Fiskeriets bruttoindtjening 2011:03 21. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 5. maj 2011 I årets første tre

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF Alm.del Bilag 72 Offentligt

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF Alm.del Bilag 72 Offentligt Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 72 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 28. november 2014 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING. om ændring af forordning (EU) nr. 2015/104 for så vidt angår visse fiskerimuligheder

Forslag til RÅDETS FORORDNING. om ændring af forordning (EU) nr. 2015/104 for så vidt angår visse fiskerimuligheder EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.10.2015 COM(2015) 487 final 2015/0236 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 2015/104 for så vidt angår visse fiskerimuligheder DA DA

Læs mere

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES.

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Fiskeriets bruttoindtjening 2018:12

Fiskeriets bruttoindtjening 2018:12 Fiskeriets bruttoindtjening 2018:12 25. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeristyrelsen som kilde 04. februar 2019 I 2018 var bruttoindtjeningen

Læs mere

Sammendrag af den biologiske rådgivning for 2019 om fiskebestande behandlet i NAFO-regi

Sammendrag af den biologiske rådgivning for 2019 om fiskebestande behandlet i NAFO-regi PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 7 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+99) 3 1 FAX (+99) 3 1 1 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske rådgivning

Læs mere

Industrilandinger i værdi mio. kr. Konsumlandinger i værdi mio. kr. inkl. blåmuslinger. jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec

Industrilandinger i værdi mio. kr. Konsumlandinger i værdi mio. kr. inkl. blåmuslinger. jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Fiskeriets bruttoindtjening 2013:10 22. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af NaturErhvervstyrelsen som kilde 13. december 2013 I årets første

Læs mere

Høsten af blåmuslinger var 24 % mindre end sidste år, og bruttoindtjeningen var uændret på 43 mio. kr.

Høsten af blåmuslinger var 24 % mindre end sidste år, og bruttoindtjeningen var uændret på 43 mio. kr. Fiskeriets bruttoindtjening 2007:06 19. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 10. august 2007 1. halvår viser

Læs mere

BILAGSFORTEGNELSE DEL 2 B

BILAGSFORTEGNELSE DEL 2 B Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet BILAGSFORTEGNELSE DEL 2 B 1 ØKONOMISKE FORHOLD I DET DEMERSALE FISKERI...3 Beskrivelse af indtjeningsforhold i det demersale fiskeri udarbejdet

Læs mere

Krabberådgivning for af AnnDorte Burmeister, Pinngortitaleriffik

Krabberådgivning for af AnnDorte Burmeister, Pinngortitaleriffik Krabberådgivning for 211 af AnnDorte Burmeister, Pinngortitaleriffik Bestands status indikatorer Måling af krabber Undersøgelsesskibet Adolf Jensen Indikationer for bestandsstatus kort sigt (1 til 3 år)

Læs mere

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks

Læs mere

Kommende discard-forbud Nye muligheder for udnyttelse af fiskeressourcerne

Kommende discard-forbud Nye muligheder for udnyttelse af fiskeressourcerne Kommende discard-forbud Nye muligheder for udnyttelse af fiskeressourcerne Erling P. Larsen Chefkonsulent, seniorrådgiver DTU Aqua Discard forbud og sammenhæng med den fælles fiskeripolitik dato, område,

Læs mere

Konsumlandinger i værdi inkl. blåmsuslinger. Industrilandinger i værdi Inkl. bonusudbetalinger i december

Konsumlandinger i værdi inkl. blåmsuslinger. Industrilandinger i værdi Inkl. bonusudbetalinger i december Fiskeriets bruttoindtjening 2008:11 20. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 6. januar 2009 I perioden januar

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF Alm.del Bilag 78 Offentligt

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF Alm.del Bilag 78 Offentligt Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 78 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 8. december 2014 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

Sammendrag af den biologiske rådgivning for 2018 om fiskebestande behandlet i ICES og NAFO-regi.

Sammendrag af den biologiske rådgivning for 2018 om fiskebestande behandlet i ICES og NAFO-regi. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Bestandsstatus for krabber og rådgivning til krabbefiskeriet for

Bestandsstatus for krabber og rådgivning til krabbefiskeriet for Bestandsstatus for krabber og rådgivning til krabbefiskeriet for 13-1 Forvaltningsmæssigt er vestkysten inddelt i områder: Upernavik, Disko Bugt - Uummannaq, Sisimiut, Maniitsoq - Kangaamiut, Nuuk - Paamiut

Læs mere

Fiskeriets bruttoindtjening 2017:12

Fiskeriets bruttoindtjening 2017:12 Fiskeriets bruttoindtjening 2017:12 24. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen som kilde 24. April 2018 I 2017

Læs mere

Fiskebestande og fiskeri i 2003

Fiskebestande og fiskeri i 2003 Fiskebestande og fiskeri i 23 af Sten Munch-Petersen Danmarks Fiskeriundersøgelser Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Havfiskeri Charlottenlund Slot 292 Charlottenlund ISBN: 87-9968-37-9 DFU-Rapport

Læs mere

Sammendrag af den biologiske rådgivning for 2019 om fiskebestande behandlet i ICES-regi

Sammendrag af den biologiske rådgivning for 2019 om fiskebestande behandlet i ICES-regi PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Brisling Østersøen (EU-farvand), IIIbcd ,0% -11,0%

Brisling Østersøen (EU-farvand), IIIbcd ,0% -11,0% Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Den 16. december 2014 TAC og kvoter for 2015 (foreløbig oversigt) Forslag til endelige TAC er fastsat efter afslutning

Læs mere

Ændring Forventede fangstværdier Forventede fangstværdier II

Ændring Forventede fangstværdier Forventede fangstværdier II Miljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Den 21. december 2015 TAC og kvoter for 2016 (FORELØBIG OVERSIGT - baseret på konsolideret version af 21. december) Kvoter for Østersøen

Læs mere

Bruttoindtjeningen ved rødspættefiskeriet blev på 198 mio. kr. som var på niveau med sidste år, og der var en forøgelse i de landede mængder på 2 %.

Bruttoindtjeningen ved rødspættefiskeriet blev på 198 mio. kr. som var på niveau med sidste år, og der var en forøgelse i de landede mængder på 2 %. Fiskeriets bruttoindtjening 2012:11 21. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 16. januar 2012 I årets elleve

Læs mere

Fiskebestande og fiskeri i 2004

Fiskebestande og fiskeri i 2004 Fiskebestande og fiskeri i 24 Sten Munch-Petersen Danmarks Fiskeriundersøgelser Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Havfiskeri Charlottenlund Slot 292 Charlottenlund ISBN: 87-9968-54-9 DFU-rapport 129-3

Læs mere

mængder blev reduceret med 2 %, og gennemsnitsprisen Høsten af blåmuslinger var 9 % lavere end sidste år, og bruttoindtjeningen

mængder blev reduceret med 2 %, og gennemsnitsprisen Høsten af blåmuslinger var 9 % lavere end sidste år, og bruttoindtjeningen Fiskeriets bruttoindtjening 2012:06 21. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 13. august 2012 1. halvår viser

Læs mere

RETSGRUNDLAG MÅL RESULTATER

RETSGRUNDLAG MÅL RESULTATER BEVARELSE AF FISKERESSOURCERNE Bevarelse af fiskeressourcerne omfatter bl.a. sikring af en miljømæssig bæredygtig udnyttelse af disse ressourcer og sektorens langsigtede levedygtighed. Med det formål at

Læs mere

Fiskebestande og fiskeri i 2002

Fiskebestande og fiskeri i 2002 Fiskebestande og fiskeri i 22 af Sten Munch-Petersen Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Havfiskeri Charlottenlund Slot 292 Charlottenlund ISBN: 87-9968-12-3 DFU-Rapport nr. 95-1 Fiskebestande og fiskeri

Læs mere

I forhold til i fjor var bruttoindtjeningen ved tungefiskeriet reduceret med 20 % og udgjorde 24 mio. kr.. Tilførslerne blev forøget med 17 %.

I forhold til i fjor var bruttoindtjeningen ved tungefiskeriet reduceret med 20 % og udgjorde 24 mio. kr.. Tilførslerne blev forøget med 17 %. Fiskeriets bruttoindtjening 2009:04 21. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 2. juni 2009 I perioden januar

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570

PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570 PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570 GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Departementet for Uddannelse,

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Sagsnr.: 2012-02679 27. september 2012 FVM 071 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Kapitel 1 side 2 528.480

Kapitel 1 side 2 528.480 Kapitel 1 side 2 9.035 641.751 528.480 567.350 666.295 653.709 Fiskeri i tal De fleste fiskere ved, hvordan deres eget fiskeri ser ud, og hvordan det har udviklet sig i de seneste år. Modsat har de færreste

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING. om ændring af forordning (EU) 2018/120 for så vidt angår visse fiskerimuligheder for havbars

Forslag til RÅDETS FORORDNING. om ændring af forordning (EU) 2018/120 for så vidt angår visse fiskerimuligheder for havbars EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 4.9.2018 COM(2018) 613 final 2018/0321 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) 2018/120 for så vidt angår visse fiskerimuligheder for havbars

Læs mere

Europaudvalget 2016 Rådsmøde landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2016 Rådsmøde landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2016 Rådsmøde 3509 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt EU og Internationalt Den 6. december 2016 MFVM 196 REVIDERET SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12. 13. december 2016

Læs mere

1. Sammendrag af rådgivningen

1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

EU's rådigheds- Danmarks mængde TAC. kvote

EU's rådigheds- Danmarks mængde TAC. kvote FISKERI I TAL 216 TAC OG KVOTER 216 De endelige kvoter, der gives til dansk fiskeri, er nu på plads for 216. I oversigten kan du se hvilke mængder der er for de enkelte fiskearter for 215 og 216. Mængderne

Læs mere

Europaudvalget 2016 Rådsmøde landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 Rådsmøde landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 Rådsmøde 3509 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt EU og Internationalt Den 30. november 2016 MFVM 194 SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12. 13. december 2016 1. 2.

Læs mere

K T A. Der laves arbejdsgruppe-rapporter, p som bliver sendt til de rådgivende komiteer i Den rådgivende komite for fiskeriforvaltning-

K T A. Der laves arbejdsgruppe-rapporter, p som bliver sendt til de rådgivende komiteer i Den rådgivende komite for fiskeriforvaltning- 54 EU, diverse Internationale fiskerikommissioner og nationale regeringer beder hvert år Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) om at give en status over fiskebestandene. Forvaltningen af de fleste

Læs mere

ICES rådgivning for af 36

ICES rådgivning for af 36 ICES rådgivning for 2015 1af 36 Torsk Forvaltningsplanen skelner mellem Øst og Vestgrønland. Rådgivning opdelt i inden og udenskærs bestand. 500 400 West Greenland offshore East Greenland offshore tch

Læs mere

Kursus i økosystembaseret forvaltning December Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet

Kursus i økosystembaseret forvaltning December Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Kursus i økosystembaseret forvaltning December 2012 Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet OVERSIGT Hvorfor går marsvin i garn? Sandsynlige forklaringer

Læs mere

Hermed følger til delegationerne dokument - COM(2015) 239 final - Bilag 1 til 3.

Hermed følger til delegationerne dokument - COM(2015) 239 final - Bilag 1 til 3. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. juni 2015 (OR. en) 9341/15 ADD 1 PECHE 185 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 2. juni 2015 til: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne af generalsekretæren

Læs mere

Den biologiske rådgivning for 2011 fra ICES og NAFO.

Den biologiske rådgivning for 2011 fra ICES og NAFO. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fastsættelse for 2015 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen

Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fastsættelse for 2015 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 3.9.2014 COM(2014) 552 final 2014/0254 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om fastsættelse for 2015 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande

Læs mere

SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den december 2011

SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den december 2011 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer Den 1. december 2011 FVM 964 SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2011

Læs mere

Tabel 1. Rådgivning af fangstniveauer i 2012 krabber for de enkelte forvaltningsområder. Rådgivning udenskærs Fangst i tons 2010 indenskærs

Tabel 1. Rådgivning af fangstniveauer i 2012 krabber for de enkelte forvaltningsområder. Rådgivning udenskærs Fangst i tons 2010 indenskærs Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 27. marts 2012 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 27. marts 2012 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen J.nr. 2012-00193 Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 27. marts 2012 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen Deltagelse: Danmarks

Læs mere

Notat vedr. betydning for fiskeriet af gulål og blankål ved en ændring af det nuværende mindstemål og fremtidig indsatsreduktion.

Notat vedr. betydning for fiskeriet af gulål og blankål ved en ændring af det nuværende mindstemål og fremtidig indsatsreduktion. DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri J.nr. 12. august 2008 Notat vedr. betydning for fiskeriet af gulål og blankål ved en ændring af det nuværende mindstemål og fremtidig indsatsreduktion. 1. Formål.

Læs mere

Sammendrag af den biologiske rådgivning for 2020 om fiskebestande behandlet i ICES og NAFO-regi.

Sammendrag af den biologiske rådgivning for 2020 om fiskebestande behandlet i ICES og NAFO-regi. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ved skrivelse af 30. januar 2007 udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål:

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ved skrivelse af 30. januar 2007 udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål: Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 19 - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Folketinget Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri København, den 8. februar 27 Sagsnr.: 1874/266163 Folketingets

Læs mere

Industrilandinger i værdi Inkl. bonusudbetalinger i december. Konsumlandinger i værdi inkl. blåmsuslinger

Industrilandinger i værdi Inkl. bonusudbetalinger i december. Konsumlandinger i værdi inkl. blåmsuslinger Fiskeriets bruttoindtjening 2008:09 20. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 28. oktober 2008 I perioden januar

Læs mere

Alle de vigtige bestande af industrifisk i bedring

Alle de vigtige bestande af industrifisk i bedring Industrifiskeriets fremtid TILLÆG TIL No 3 OKTOBER 2007 Alle de vigtige bestande af industrifisk i bedring En arbejdsgruppe i Fødevareministeriet er overbevist om, at industrifiskeriet og rentabiliteten

Læs mere

Undervisning Fiskeribetjente, 6/6-2012, Hirtshals. Oskar. Discard- data. Marie Storr-Paulsen, Jørgen Dalskov. DTU Aqua. Moniteringssektion

Undervisning Fiskeribetjente, 6/6-2012, Hirtshals. Oskar. Discard- data. Marie Storr-Paulsen, Jørgen Dalskov. DTU Aqua. Moniteringssektion Undervisning Fiskeribetjente, 6/6-2012, Hirtshals Discard- data Oskar, Jørgen Dalskov DTU Aqua Moniteringssektion Total fangst Mål art Bi- fangst arter Salgbar Ikke salgbar (Under mindstemål) Salgbar Ikke

Læs mere

Vejledning til landings-forpligtelsen for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter

Vejledning til landings-forpligtelsen for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter Vejledning til landings-forpligtelsen for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter Version 1.0 af 22. december 2014 Indledning: Fra den 1. januar 2015 skal alle fangster af bestemte arter fra bestemte

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience Notat om belysning af potentiel reduktion i koncentrationen af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) i danske farvande ved indførelsen af et generelt discardforbud i fiskeriet Notat fra DCE - Nationalt Center

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Sagsnr: 28253 Den 31. oktober 2014 FVM 335 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Pressemøde 12/5 2015. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse

Pressemøde 12/5 2015. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse Pressemøde 12/5 2015 Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse EU sælskindssag baggrund Kongerigets arbejde i 2015: Besøg i Bruxelles af folketingspolitikere, medlemmer af Naalakkersuisut,

Læs mere

Fiskebestande og fiskeri i 2005 Januar 2005

Fiskebestande og fiskeri i 2005 Januar 2005 Fiskebestande og fiskeri i 25 Januar 25 Sten Munch-Petersen Danmarks Fiskeriundersøgelser Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Havfiskeri Charlottenlund Slot 292 Charlottenlund ISBN: 87-9968-71-9 DFU-Rapport

Læs mere

Ulovligt udsmid i Østersøen rammer miljøet, samfundet og fiskeriet selv

Ulovligt udsmid i Østersøen rammer miljøet, samfundet og fiskeriet selv Ulovligt udsmid i stersøen rammer miljøet, samfundet og fiskeriet selv Overblik stersøen er en af verdens største brakvandsområder og er forbundet med Nordsøen via resund, Storebælt og Lillebælt. Blandingen

Læs mere

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2014 fra ICES.

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2014 fra ICES. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Udenrigsministeriet. SAMLENOTAT, revideret Rådsmøde (fiskeri) den december 2017

Udenrigsministeriet. SAMLENOTAT, revideret Rådsmøde (fiskeri) den december 2017 Europaudvalget 2017 Rådsmøde 3587 - landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk

Læs mere

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets ekstraordinære møde om tobis den 19. marts 2012 kl i NaturErhvervstyrelsen

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets ekstraordinære møde om tobis den 19. marts 2012 kl i NaturErhvervstyrelsen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen J.nr. 2012-00193 Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets ekstraordinære møde om tobis den 19. marts 2012 kl. 11.00 i NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Fiskeribiologisk rådgivning

Fiskeribiologisk rådgivning af Poul Degnbol Institut for Fiskeriforvaltning og Kystsamfundsudvikling og Eskild Kirkegaard Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Havfiskeri Fiskeribiologisk rådgivning Denne artikel beskriver hvad

Læs mere

Marts 2013. Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer

Marts 2013. Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer Kursus i økosystembaseret forvaltning Marts 2013 Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer Danmarks Tk Tekniske ik Universitet it t OVERSIGT Hvorfor går marsvin i garn? Sandsynlige forklaringer

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0123 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0123 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0123 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.3.2016 COM(2016) 123 final 2016/0068 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) 2016/72 for så

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 649 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 649 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 649 Offentligt GRUNDNOTAT Til: Folketingets Europaudvalg J.nr.: 2017-36732 CC: Bilag: Fra: EU og Fiskeriregulering Dato: 26. september 2017 Emne: Forslag

Læs mere