Dette notat giver en kort gennemgang af bestandsudviklingen og reguleringen for en række fiskebestande af stor betydning for dansk fiskeri.
|
|
- Thomas Lorentzen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Europaudvalget EUU alm. del Svar på Spørgsmål 28 Offentligt NOTAT Til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedr. Udvikling i fiskeritryk og bestandsstørrelse for bestande af stor betydning for dansk fiskeri Fra DTU Aqua 11. januar /00079 MV/SC Dette notat giver en kort gennemgang af bestandsudviklingen og reguleringen for en række fiskebestande af stor betydning for dansk fiskeri. Torsk i Nordsøen og Skagerrak. Efter en periode med meget stor fiskeridødelighed (F) er fiskeritrykket på torsk generelt mindsket i de sidste 10 år. F i 2008 var imidlertid stadigvæk større end Fpa (forsigtighedsgrænse for fiskeridødelighed). Bestanden var størst i midten af 70 erne, og udgør i dag kun 20-25% af denne mængde, hvilket er langt under Bpa (forsigtighedsgrænse for gydebestand). Rekruttering (tilgang til bestanden af småtorsk) har i de sidste 10 år været væsentlig under langtidsgennemsnittet, hvilket skyldes den mindre gydebestand og en forringelse af levevilkårene for torskeyngel, muligvis grundet et varmere klima. Fiskeridødeligheden er blevet forsøgt reduceret gennem en lang række reguleringer. I 2001 blev et større område af Nordsøen lukket i en kort periode (EC 259/2001) og i 2004 blev der ligeledes indført et beskyttelsesområde (EC 2287/2003). Disse to tiltag blev imidlertid opgivet kort efter implementeringen. I 2002 introducerede EU og Norge (EC 2056/2001) yderligere en beskyttelse af torsk ved kun at tillade et målrettet torskefiskeri, hvis der blev benyttet redskaber med masker større end 120 mm. Dette gav en øgning i trawlfiskeriet med mindre masker og måske en øget discard (udsmid af fisk, hvoraf langt de fleste er døde eller døende). En reduktion i fiskeriindsatsen for EU fartøjer med væsentlige fangster af torsk blev indført i EU og Norge vedtog i december 2008 en forvaltningsplan for torsk der sigter mod en fiskeridødelighed på Ifølge planerne skal F i 2010 være på 65% af 2008 niveauet. Derefter skal F reduceres med Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske ressourcee Charlottenlund Slot Jægersborg Allé Charlottenlund Tlf mynd@aqua.dtu.dk
2 10% per år indtil målet er nået. EU har vedtaget en tilsvarende plan (EC 1342/2008), der foruden F- reduktionen også giver regler for reduktion i fiskeriindsatsen. I 2009 blev dette fulgt op af et system hvor hvert enkelt EU-land selv kan bestemme brugen af en tildelt indsatskvote (kw-dage) indenfor grupperinger af redskab og maskestørrelse (EC 43/2009). STECF konkluderede i 2008 at der reelt er sket en væsentlig reduktion i fiskeriindsatsen og F i perioden , men at F tilsyneladende steg i Resultatet af STECF s undersøgelse for 2009 er endnu ikke frigivet. Der har desuden været nationale tiltag til at reducere fiskeridødeligheden for torsk. I foråret 2008 blev der i Skotland indført et system med korte lukninger af små områder hvor der blev konstateret store mængder små-torsk eller i områder med gydende torsk. Dette blev i 2009 fulgt op af andre EU-lande med et tilsvarende system. ICES har ikke kunnet vurdere effekten af disse tiltag, men noterer at discarden i skotsk fiskeri faktisk blev større efter indførelsen af systemet. Til trods for den lange række af tiltag til at begrænse fiskeritrykket er genopbygningen af bestanden ikke nået. Dette skyldes til dels at målsætningen om at nedsættelse af fiskeridødeligheden ikke er blevet realiseret. ICES har beregnet en langt større dødelighed for torsk end den der beregnes ud fra de officielle landinger og discardundersøgelser med observatører ombord under kommercielt fiskeri. Selv om denne ekstra dødelighed til dels kan tilskrives naturlige forhold mener ICES, at langt den overvejede del af den ekstra dødelighed skyldes ulovlige landinger, high-grading (udsmid af mindre, men salgbare fisk for at opnå en bedre kg-pris) og discard. For 2008 beregnede ICES, at fiskeriet rent faktisk havde fjernet dobbelt så meget torsk som hvad der fremgik af de officielle landingstal og estimater af discarden. Oversigt over TAC, fangster og bestandsudvikling Torsk i Nordsøen, Skagerrak og den Østlige Kanal. TAC (minus en lille TAC for den østlige Kanal), fangster og Uallokeret mængde fjernet estimeret af ICES samt fiskeritryk og gydebestand. Fiskeritryk er gennemsnitlig fiskeridødelighed, alder 2-4. Andre tal er givet som vægt i 1000 tons. TAC Landing Discard Uallokeret Total fangst Fiskeritryk Gydebestand
3 Torsk i Kattegat Gydebestanden af torsk i Kattegat har gennem de seneste 10 år ligget på et meget lavt niveau og blev i 2008 vurderet til at være historisk lille. Det absolutte niveau i rekrutteringen er usikkert pga. usikkerhed om niveauerne i discard og naturlige dødelighed. Denne usikkerhed påvirker dog ikke opfattelsen af at rekrutteringen i de senere år har ligget på et historisk lavt niveau. Bestandsvurderingen er generelt usikkert og fiskeridødeligheden kan ikke estimeres sikkert. Hvis man forudsætter at alle uallokerede dødeligheder kan tilskrives fiskeriet er estimatet på fiskeridødeligheden i 2008 estimeret til 1.1 hvilket er mere end det dobbelte af målsætningen i EU's management plan. splanen af 18. december 2008 fastlægger den langsigtede forvaltningsplan for torsk i Kattegat (EC 1342/2008). Ifølge denne forvaltningsplan skal fiskeridødeligheden årligt reduceres med 25% indtil den kommer under det ønskede niveau på 0.4. En evaluering af den langsigtede forvaltningsplan foretaget af ICES viste at forvaltningsplanen vil kunne bidrage til at bringe gydebestand op over Bpa selv under forudsætning af fortsat lav rekruttering. Denne konklusion er imidlertid usikker idet den (bl.a.) er baseret på en antagelse om at TAC overholdes. Som for Nordsø torsken kan der beregnes, at der tilsyneladende fjernes mere ( uallokeret dødelighed torsk end der er indeholdt i landing og estimeret discard. Oversigt over TAC, fangster og bestandsudvikling Torsk i Kattegat. TAC og landinger estimeret af ICES samt fiskeritryk og gydebestand. Omfanget af discard er usikkert, men kan være betydeligt. Fiskeritryk er gennemsnitlig fiskeridødelighed (alder 3-5), inklusiv uallokeret dødelighed. Andre tal er givet som vægt i 1000 tons. TAC Landing Fiskeritryk Gydebestand
4 Torsk i vestlige Østersø Gydebestanden har gennem de seneste 10 år ligget på omkring tons. I 2008 blev gydebestanden estimeret til tons hvilket er 30% under gennemsnittet. Rekrutteringen har generelt været lille i perioden siden Fiskeridødeligheden har været ret konstant igennem de seneste 3 år, men på et højere niveau end anbefalet. I 2007 enedes EU om en forvaltningsplan for torsk i Østersøen (EC 1098/2007). Ifølge denne forvaltningsplan er målet at opnå og fastholde en fiskeridødelighed på 0.6 i den vestlige Østersø. Ifølge forvaltningsplanen skal dette mål nås gennem årlige reduktioner på 10% i fiskeridødeligheden med den klausul at der højst må være 15% forskel i TAC imellem de enkelte år. En evaluering af den langsigtede forvaltningsplan foretaget af ICES viste at forvaltningsplanen vil kunne bidrage til at bringe gydebestanden op over Bpa inden 2015 forudsat at TAC overholdes og at der ikke er nogen systematisk underrapportering af fremtidige fangster. Oversigt over TAC, fangster og bestandsudvikling Torsk i den vestlige Østersø. TAC (inkluderer østlig Østersø torsk til og med 2003) og landinger estimeret af ICES samt fiskeritryk og gydebestand. Discard regnes for betydelig. Fiskeritryk er gennemsnitlig fiskeridødelighed, alder 3-6. Andre tal er givet som vægt i 1000 tons. TAC Landing Fiskeritryk Gydebestand
5 Torsk i østlige Østersø På baggrund af øget fiskeritryk og svigtende rekruttering faldt gydebestanden af torsk i den østlige Østersø fra et historisk højt niveau på tons i til et minimum på tons i Siden 2005 er bestanden steget gradvist til tons i Rekrutteringen af torsk i den østlige Østersø (målt som antallet af 2 år gamle fisk) i perioden 1989 til 2006 var under halvdelen de 20 foregående års rekruttering. Rekrutteringen i 2007 og 2008 var de største siden Fiskeridødeligheden lå i perioden 1996 til 2003 omkring 1. I 2004 steg fiskeridødeligheden til 1.5; men er herefter gradvist faldet til 0.24 i 2008, som er historisk lavt. Bestemmelse af fiskeridødeligheden for torsk i den østlige Østersø betegnes som meget usikker idet der har været væsentlige problemer med underrapportering af fangster og estimering af discard. Dertil kommer usikkerhed omkring aldersbestemmelse. Torskefiskeriet i den østlige Østersø forvaltes gennem TAC og indsatsreguleringer. Dertil kommer lukning af fiskeriet i bestemte perioder samt tekniske bestemmelser om redskaber. I 2007 enedes EU om en forvaltningsplan for torsk i Østersøen (EC 1098/2007). Ifølge denne forvaltningsplan er målet at opnå og fastholde en fiskeridødelighed på 0.3 i den østlige Østersø, hvilket skal nås gennem årlige reduktioner på 10% i fiskeridødeligheden med den klausul at der højst må være 15% forskel i TAC imellem de enkelte år. ICES har evalueret forvaltningsplanen i 2009 og konkluderede at den er i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet. Planen forventes således at kunne bringe bestanden tilbage på fuldt reproduktivt niveau inden 2015 forudsat at TAC reelt overholdes. 5
6 Oversigt over TAC, fangster og bestandsudvikling Torsk i den østlige Østersø. TAC (inkluderer vestlig Østersø torsk til og med 2003) og landinger estimeret af ICES samt fiskeritryk og gydebestand. Discard er betydelig (ca. 10% i vægt). Fiskeritryk er gennemsnitlig fiskeridødelighed, alder 4-7. Andre tal er givet som vægt i 1000 tons. TAC Uallokeret Total landing Fiskeritryk Gydebestand
7 Tunge i Skagerrak/Kattegat/Østersøen Gydebestanden var med tons på sit højeste niveau i perioden Gydebestanden faldt fra tons i 2005 til tons i 2008, hvilket er det dobbelte af Bpa. Rekruttering i de sidste 10 år har varieret omkring langtidsgennemsnittet uden en egentlig trend. Fiskeridødeligheden har ligget stabilt omkring 0.3 i de seneste 10 år. Da der ikke er nogen forvaltningsplan for tunge i Skagerrak/Kattegat baserer ICES sin rådgivning på et forsigtighedsprincip hvorefter fiskeridødeligheden ikke må overstige 0.3. Det danske fiskeri efter tunge har siden 2007 været reguleret gennem omsættelige fartøjskvoter suppleret med tekniske bestemmelser omkring maskevidde og mindstemål. Oversigt over TAC, fangster og bestandsudvikling I perioden var der betydelige fejlrapporteringer i fiskeriet efter tunge pga. et misforhold imellem TAC og det reelle fangstpotentiale, der gav baggrund for meget restriktive ugekvoter. Tunge i Skagerrak/Kattegat/Østersøen. TAC og landinger estimeret af ICES samt fiskeritryk og gydebestand. Discard regnes som ubetydelig. Fiskeritryk er gennemsnitlig fiskeridødelighed, alder 4-8. Andre tal er givet som vægt i 1000 tons. TAC Uallokeret Total landing Fiskeritryk Gydebestand Tunge i Nordsøen Bestanden af tunge har i de sidste 10 år svinget mellem Blim (nedre grænse for gydebestanden, for ikke at skade reproduktionen) og Bpa, og er tilsyneladende i stigning på grund af en nedgang i fiskeri- 7
8 dødelighed. Rekruttering varierer relativt meget fra år til år, men har ligget omkring langtidsgennemsnittet i de sidste 10 år. EU vedtog i juni 2007 en forvaltningsplan for tunge og rødspætte (EC 676/2007). Planen har som mål at reducere F med 10% per år indtil en mål-f på 0.3 er nået for både tunge og rødspætte. Næste trin i planen er en mål-f på 0.2 for tunge. TAC må kun variere med 15% fra år til år. Der har været en reduktion i fiskeridødeligheden, hvilket kan tilskrives at planen faktisk bliver fulgt, i kombination med en stor 2005 årgang af tunge. Høje brændstofpriser i det brændstofkrævende bomtrawlsfiskeri, kan også have ført en mindskning af fiskeriindsatsen og ophugning af fartøjer. Oversigt over TAC, fangster og bestandsudvikling Tunge i Nordsøen. TAC og Landinger estimeret af ICES samt fiskeritryk og gydebestand. Discard af tunge regnes for ubetydelig. Fiskeritryk er gennemsnitlig fiskeridødelighed, alder 2-6. Andre tal er givet som vægt i 1000 tons. TAC Landing Fiskeritryk Gydebestand Rødspætte i Nordsøen Fiskeridødeligheden er gradvist blevet reduceret til ca. halvdelen af hvad den var i Rekrutteringen har ligget omkring langtidsgennemsnittet hvilket i kombination med F-reduktionen har givet en kraftig bestandsstigning i den samme periode. Bestanden er nu over langtidsgennemsnittet. EU vedtog i 2007 en forvaltningsplan for rødspætte og tunge i Nordsøen, men der er ikke nogen fælles EU Norge forvaltningsplan for arten. Planens mål er en F på 0.30 med maksimalt 15% udsving i TAC mellem årene. Mål-F blev nået i Internationalt fanges rødspætter overvejende som bifangst 8
9 i bomtrawlsfiskeri efter tunge i hvilket der har været en betydelig indsatsreduktion. EN STECF arbejdsgruppe, december 2010, konkluderede at det ikke var muligt at afgøre i hvor høj grad forvaltningsplanen for arten havde medvirket til bestandsstigningen. Oversigt over TAC, fangster og bestandsudvikling Rødspætte i Nordsøen. TAC og fangster estimeret af ICES samt fiskeritryk og gydebestand. Fiskeritryk er gennemsnitlig fiskeridødelighed, alder 2-6. Andre tal er givet som vægt i 1000 tons. TAC Landing Discard Total Fangst Fiskeritryk Gydebestand Jomfruhummer i Nordsøen ICES laver en separat bestandsvurdering for otte delbestande af jomfruhummer i Nordsøen. Der bestemmes ikke en absolut bestandsstørrelse og fiskeridødelighed for alle delbestande, så bestandsudvikling og fiskeritryk kan ikke kvantificeres samlet. Landingerne af jomfruhummer fra hele Nordsøen blev mere end fordoblet i perioden 1991 til 2007, fulgt af et lille fald i Stigningen i landingerne skyldes til dels at nye områder bliver fisket, en stigning i fiskeriindsatsen og til dels en stigning i bestanden af naturlige årsager. Den store reduktion af torskebestanden kan have givet en øget overlevelse af jomfruhummer, der er føde for torsk. Selv om ICES giver separat rådgivning for hver delbestand bliver der sat en samlet TAC for hele Nordsøen. Der er ikke vedtaget forvaltningsplaner for jomfruhummer. ICES rådgivningen sigter mod det maksimale bæredygtige udbytte. Den fastsatte TAC lægges oftest tæt på ICES rådgivningen. Kvaliteten af fangststatistikken er blevet klart forbedret siden UK i 2006 indførte en tvungen registrering af både køb og salg af jomfruhummer, et system der allerede havde været benyttet i Danmark i mange år. 9
10 Reduktionerne i torskefiskeriet og kravet om brug af minimum 120 mm masker hvis der fanges torsk har bevirket, at mange fartøjer skiftede til fiskeri med mindre masker med jomfruhummer som mål-art. Oversigt over TAC og fangster Jomfruhummer i Nordsøen. TAC og landinger estimeret af ICES. Alle mængder er givet som 1000 tons. Discard er ikke kvantificeret, men regnes som begrænset. Fiskeritryk og gydebestand er ikke bestemt af ICES. TAC Landing Jomfruhummer i Skagerrak og Kattegat Bestandsvurderingen af jomfruhummer i Skagerrak/Kattegat giver kun et fingerpeg om bestandens udvikling, men fangstraterne fra det kommercielle fiskeri tyder på at bestanden er bæredygtigt udnyttet. Der er ikke vedtaget en forvaltningsplan for arten. Torsk fanges i nogen grad sammen med jomfruhummer og for at beskytte torsken blev mindstemasken i jomfruhummerfiskeriet hævet fra 70 mm til 90 mm i Forskellige redskabsændringer er desuden blevet indført i dele af jomfruhummerfiskeriet for at mindske fangsten af torsk. Siden 2003 er den danske fiskeriindsats efter jomfruhummer blevet reduceret med ca. en tredjedel. 10
11 Oversigt over TAC og fangster Jomfruhummer i Skagerrak og Kattegat. TAC og landinger estimeret af ICES. Alle mængder er givet som 1000 tons. Discard er ikke kvantificeret, men regnes som betydelig. Fiskeritryk og gydebestand er ikke bestemt af ICES. TAC Landing Sej i Nordsøen og Skagerrak Bestanden af sej har generelt været stigende i de sidste 10 år, dog synes tilvæksten nu at været stoppet. Fiskeritrykket har generelt været faldende siden 1986, med en svag stigning i de sidste 3-4 år. Rekrutteringen har svinget omkring langtidsgennemsnittet uden en egentlig trend. Bestanden er forvaltet efter en fælles EU Norge aftale, senest opdateret i Planen har en mål-f på 0.3, når gydebestanden er over t. For en mindre bestand nedsættes fiskeridødeligheden. TAC må maksimalt svinge med 15% mellem årene. Mindste maskestørrelse for sej blev i 2002 hævet fra 100mm til 110mm i EU farvande og fra 100mm til 120 mm i norsk farvand. Bestanden kom over det fastsatte mål i 2001 og mål-f blev nået samme år. Landingerne af sej har ligget meget stabilt omkring t årligt, også selvom TAC i flere år faktisk tillod langt større landinger. Denne tilsyneladende mætning af markedet, i kombination med en faktisk implementering af forvaltningsplanen og øgning af maskevidden har givet en bestand og et fiskeritryk som vedtaget i forvaltningsplanen. 11
12 Oversigt over TAC, fangster og bestandsudvikling Sej i Nordsøen, Skagerrak og område VI. TAC og fangster estimeret af ICES samt fiskeritryk og gydebestand. Discard af sej regnes som ubetydelig. Fiskeritryk er gennemsnitlig fiskeridødelighed, alder 3-6. Andre tal er givet som vægt i 1000 tons. TAC Landing Fiskeritryk Gydebestand Kuller i Nordsøen og Skagerrak Fiskeridødeligheden er blevet reduceret til en tredjedel af, hvad den var for 20 år siden. Efter en meget stor gydebestand i 2002 er bestanden faldet betydeligt, men er stadigt klart større end Bpa. Bestanden er afhængig af enkelte meget store årgange, som der ikke har været nogle af siden Der blev vedtaget fælles EU Norge forvaltningsplan i 1999 med en mål-f for konsumlandinger på 0.3. En revideret EU Norge forvaltningsplan blev taget i brug i Denne plan har en mål-f på 0.3 for totalfangsten (konsum og industrilandinger samt discard). Planen begrænser TAC variationen mellem årene til 15% og tillader en kvoteoverførelse på maksimalt 10% mellem årene. Som led i genopretningsplaner for torsk (EC 2056/2001), blev maskestørrelsen for målrettet kullerfiskeri sat op. Fra 2003 blev mindstemasken desuden sat til 120mm i trawlfiskerier hvor der fanges torsk, herunder en stor del af kullerfiskeriet. Desuden er kullerfiskeriet påvirket af indsatsreduktionerne i forbindelse med beskyttelse af Nordsøtorsk. Den vedtagne forvaltningsplan, øgningen i maskstørrelse samt indsatsreduktion i forbindelse med genopretning af torskebestanden vurderes at have givet en nedgang i fiskeridødeligheden til det ønskede niveau. 12
13 Oversigt over TAC, fangster og bestandsudvikling Kuller i Nordsøen og Skagerrak. TAC og fangster estimeret af ICES samt fiskeritryk og gydebestand. Fiskeritryk er gennemsnitlig fiskeridødelighed, alder 2-4. Andre tal er givet som vægt i 1000 tons. TAC Konsum Industri Discard Total fangst Fiskeritryk Gydebestand Sild i den vestlige Østersø Gydebestanden har ligget stabilt omkring tons i de senere år men forventes at falde i de nærmeste år pga. svigtende rekruttering. Rekrutteringen af sild i vestlig Østersø er reduceret med 15-35% årligt siden aldersklassen vurderes til at være den mindste siden 1990 og er kun på 25% af gennemsnitsniveauet. Fiskeridødeligheden er stabil og blev i 2008 beregnet til 0.37, hvilket er over det anbefalede maksimumsniveau på Da der ikke er nogen forvaltningsplan for sild i vestlig Østersø baserer ICES sin rådgivning på et forsigtighedsprincip hvorefter fiskeridødeligheden ikke må overstige
14 Oversigt over TAC, fangster og bestandsudvikling Sild i den vestlige Østersø. TAC og fangster estimeret af ICES samt fiskeritryk og gydebestand. Fiskeritryk er gennemsnitlig fiskeridødelighed, alder 3-6. Andre tal er givet som vægt i 1000 tons. TAC Landing Fiskeritryk Gydebestand TAC dækkede i perioden indtil 2005 både Kattegat/Skagerrak og vestlig Østersø Sild i Nordsøen Gydebestanden er faldet fra 1.7 millioner tons i 2003 til 1 million tons i 2008 hvilket er under det anbefalede minimumsniveau i henhold til forsigtighedsprincippet (Blim). Faldet skyldes til dels at rekrutteringen siden 2002 har været meget lille. Fiskeridødeligheden blev i 2008 beregnet til 0.24 for de voksne sild (2-6 år gamle) hvilket er mindre end gennemsnittet af de foregående 3 års fiskeridødelighed (0.31) men væsentligt over den fiskeridødelighed der specificeres af forvaltningsplanen (0.14 med den nuværende gydebestand). Fiskeridødeligheden for de juvenile sild (0-1 år gamle) blev beregnet til 0.05 i 2008, hvilket er i overensstemmelse med målsætningen i forvaltningsplanen. I henhold til forvaltningsplanen imellem EU og Norge skal gydebestanden holdes over tons. Planen specificerer at fiskeridødeligheden for 0 og 1-årrige (der hovedsagelig fanges i industrifiskeriet) ikke må overstige 0.05 og for ældre fisk (der hovedsagelig fanges til konsum) ikke må overstige 0.25 når bestanden er over 1.5 millioner tons. Falder bestanden under 1.5 millioner tons reduceres F efter nærmere fastsatte regneregler. Det forventes at forvaltningsplanen i de nærmeste år vil medføre et fald i fiskeridødelighed og stabilisere gydebestanden over det nuværende niveau. 14
15 Oversigt over TAC, fangster og bestandsudvikling Sild i Nordsøen. TAC og fangster estimeret af ICES samt fiskeritryk og gydebestand. Fiskeritryk er gennemsnitlig fiskeridødelighed, alder 2-6 (konsum) og alder 0-1 (industri). Andre tal er givet som vægt i 1000 tons. TAC Uallokeret Total Landing F(2-6) F(0-1) Gydebestand Sperling i Nordsøen og Skagerrak Gydebestanden af sperling i Nordsøen faldt fra tons i 2001 til tons i 2005, hvilket er det hidtil laveste niveau for bestanden. Siden 2005 har gydebestanden været i fremgang pga. god rekruttering og reduceret fiskeridødelighed. Gydebestanden i 2009 blev vurderet til tons, hvilket er mere end det dobbelt af Bpa. Rekruttering nåede et historisk minimum i og var også lav i Derefter har rekrutteringen været omkring langtidsgennemsnittet. Fiskeridødeligheden er igennem det seneste årti faldet til langt under langtidsgennemsnittet. Der er ingen forvaltningsplan for sperling i Nordsøen, og der er ikke en formelt vedtaget aftale mellem Norge og EU om allokering af TAC på nationale kvoter. Fiskeriet reguleres gennem en TAC der beregnes efter forsigtighedsprincippet og sigter på at bevare en minimumsbestand på tons. Dertil kommer tekniske bevaringsforanstaltninger herunder bestemmelse om maskevidde, lukning af fiskeområder samt bifangst reguleringer. 15
16 Det anslås, at med det nuværende lave niveau i fiskeridødelighed har de naturlige processer mere betydning for sperlingbestanden i Nordsøen end fiskeriet. Oversigt over TAC, fangster og bestandsudvikling Sperling i Nordsøen. TAC og fangster estimeret af ICES samt fiskeritryk og gydebestand. Der er ikke discard. Fiskeritryk er gennemsnitlig fiskeridødelighed, alder 1-2. Andre tal er givet som vægt i 1000 tons. TAC Landing Fiskeritryk Gydebestand Tobis i Nordsøen og Skagerrak Gydebestanden af tobis i Nordsøen faldt fra sit hidtil højeste niveau i 1998 til sit hidtil laveste niveau i Efter 2005 har bestanden udvist en jævn stigning og er nu over Blim. Rekrutteringen har været på et stabilt men på relativet lavt niveau de seneste 7 år. Fiskeridødeligheden for tobis faldt i perioden fra 2001 til 2007 men steg igen i 2008 og Det absolutte niveau er imidlertid usikkert. Der er ingen forvaltningsplan for tobis i Nordsøen, og der er ikke en formelt vedtaget aftale mellem Norge og EU om allokering af TAC på nationale kvoter. TAC for hele året for tobisfiskeriet bestemmes ved fiskeriets start ud fra de observerede fangstrater (den såkaldte Real time monitering ). Ud fra forsigtighedsprincippet anbefaler ICES at der implementeres foranstaltninger til at forhindre nedfiskning af lokale bestande i særdeleshed i områder hvor tobis er en vigtig fødekilde. Det forventes at en operativ biologisk model til beskrivelse af lokalbestandene af tobis i Nordsøen vil være udvik- 16
17 let i En sådan model vil kunne danne baggrund for en tidligere TAC fastsættelse og en bedre forvaltning. Oversigt over TAC, fangster og bestandsudvikling Tobis i Nordsøen. TAC og fangster estimeret af ICES samt fiskeritryk og gydebestand. Der er kun en ubetydelig discard. Fiskeritryk er gennemsnitlig fiskeridødelighed, alder 1-2. Andre tal er givet som vægt i 1000 tons. TAC Landing Fiskeritryk Gydebestand Atlantoskandisk sild Siden slutningen af 80 erne, hvor bestanden var fisket helt i bund, er bestanden vokset og er nu nær dens historiske maksimum. Dette skyldes et lavt fiskeritryk og rekrutteringer omkring langtidsgennemsnittet. I 1999 vedtog Kyststaterne en forvaltningsplan, der sigter mod et relativ lavt fiskeritryk (F=0.125). Med enkelte undtagelser er planen blevet benyttet til at sætte den årlige TAC, og bestanden er nu noget nær dens historiske maksimum. 17
18 Oversigt over TAC, fangster og bestandsudvikling Atlantoskandisk sild. TAC og landinger estimeret af ICES samt fiskeritryk og gydebestand. Discard af sild regnes som ubetydelig. Fiskeritryk er gennemsnitlig fiskeridødelighed, alder Andre tal er givet som vægt i 1000 tons. TAC Landing Fiskeritryk Gydebestand Blåhvilling i Nordøstatlanten Efter en historisk høj bestand i perioden er bestanden faldet drastisk til et niveau observeret i perioden før Faldet skyldes, at rekrutteringen nu er tilbage på det lavere niveau som observeret før 1996, i kombination med et højt fiskeritryk. en af blåhvilling sker efter en plan vedtaget i juli 2008 af Kyststaterne for arten. Denne plan sigter mod en lav fiskeridødelighed, der vil give det maksimale bæredygtige udbytte (MSY). I forhold til en tidligere forvaltningsplan er mål-f nu langt lavere og tillader en langt større årlig TAC nedskæring hvis bestanden er lav. 18
19 Oversigt over TAC, fangster og bestandsudvikling Blåhvilling. TAC og landinger estimeret af ICES samt fiskeritryk og gydebestand. Discard af blåhvilling regnes som ubetydelig. Fiskeritryk er gennemsnitlig fiskeridødelighed, alder 3-7. Andre tal er givet som vægt i 1000 tons. TAC Landing Fiskeritryk Gydebestand Makrel i Nordøstatlanten Fiskeritrykket er faldet siden 2002, hvilket i kombination med en rekruttering omkring langtidsgennemsnittet har ført til en stigning i bestanden. Gydebestanden er nu på det højeste niveau siden starten af tidsserien (1982). I perioden tilstræbte forvaltningen en F på , men efter en opdatering af metode og data til bestandsvurderingen har det vist sig, at fiskeridødeligheden reelt var omkring det dobbelte. Dertil kommer at de reelle fangster var højere end den fastsatte TAC. I november 2008 vedtog Norge, EU og Færøerne en forvaltningsplan, der sigter mod en fiskeridødelighed på mellem 0.20 og 0.22, med et bånd på 20% i årlig TAC udsving. En mere nord-østlig fordeling af bestanden i de seneste par år har givet Island mulighed for at fange en mængde svarende til ca 15% af den fastsatte TAC. Island har ikke en kvote for makrel og der er dermed tale om et betydeligt overfiskeri i forhold til forvaltningsplanen. 19
20 Oversigt over TAC, fangster og bestandsudvikling Makrel i Nordøstatlanten. TAC og landinger estimeret af ICES samt fiskeritryk og gydebestand. Discard af makrel er usikkert bestemt, men kan bære betydelig. Fiskeritryk er gennemsnitlig fiskeridødelighed, alder 4-8. Andre tal er givet som vægt i 1000 tons. TAC Fangst Fiskeritryk Gydebestand
Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt
Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.
Læs mereFolketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 14. februar 2006 og Fiskeri
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 273 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 14. februar 2006 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering
Læs mereSammendrag
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O. BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 Sammendrag 26.06.2007 20.00-11 Vedr.:
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.2. Fiskeripolitisk kontor Sagsnr.: 11886 Den 25. oktober 2011 FVM 944 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Rådets forordning om fastsættelse
Læs merePINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES Postboks 570 3900 Nuuk Grønland Tlf. 36 12 00 Fax 36 12 12 www.natur.gl Sammendrag af rådgivning for 2018 om fiskeri
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Departementet/Miljøenheden Sagsnr.: 15862/435699 Den 25. september 2012 FVM 070 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Rådets forordning
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Departementet/Miljøenheden Sagsnr.: 21449/ 578683 Den 20. september 2012 FVM 187 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Rådets forordning
Læs mereTALEPUNKT. Indledning
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 119 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Internationalt Fiskerikontor Sagsnr..: 7384/453118 Den 2. december
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 26. september 2014 Sagsnr.: 26348 FVM 316 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2015 af fiskerimuligheder
Læs mereGRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES Sammendrag af fiskerådgivningen for 2009 Journal.: 20.00-11/2008 Nuuk 26. juni 2008 Vedr.: Den biologiske rådgivning
Læs mereEU-Norge resultaterne af forhandlinger om fiskermuligheder for 2017 (efter 2. runde i Bergen, Norge den 28. november-2.
Den 2. december 2016/ EU-Norge resultaterne af forhandlinger om fiskermuligheder for 2017 (efter 2. runde i Bergen, Norge den 28. november-2. december 2016) Danske kvoter med forbehold fastsættes på møde
Læs mereNy fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud. Hirtshals 14. september 2012
Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud Hirtshals 14. september 2012 Dagsorden: 1. Velkomst og baggrund 2. Status vigtige emner 3. Debat om forslaget 4. Tekniske regler 5. Hvad Danmarks Fiskeriforening
Læs mereLandsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande
TEMA - Torsk Der er stor forskel på det kystnære og det havgående fiskeri. De havgående fartøjer, der skal have licens, benytter trawl eller langline. Det kystnære fiskeri domineres af små fartøjer der
Læs mereEuropaudvalget 2014 Rådsmøde 3360 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3360 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enheden for EU og internationale forhold Den 4. december 2014 FVM 350 SAMLENOTAT
Læs mereFangst i tons 2008 indenskærs
Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap
Læs mereICES rådgivning for fiskebestande i 2015.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mere0LQLVWHULHWIRU) GHYDUHU/DQGEUXJRJ)LVNHUL
0LQLVWHULHWIRU) GHYDUHU/DQGEUXJRJ)LVNHUL Internationalt Fiskerikontor Sagsnr.: 10360/325926 Den 29. november 2007 UFSV/MOIM/BRRA Bilag 133 127$77,/ 8'9$/*(7),6.(5, RPIRUVODJWLO5nGHWVIRURUGQLQJRPIDVWV WWHOVHIRUDIILVNHULPXOLJKHGHURJGHUWLO
Læs mereFiskeriets bruttoindtjening 2016:06
Fiskeriets bruttoindtjening 2016:06 21. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af NaturErhvervstyrelsen som kilde 4. november 2016 1. halvår viser
Læs mereSUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24.-25. september 2012
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enheden for EU og internationale forhold Den 18. september 2012 FVM 069 SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24.-25. september 2012 8.
Læs mere- alene som følge af ændrede kvoter
QGUHGHILVNHULPXOLJKHGHULGDQVNILVNHULL - alene som følge af ændrede kvoter Konsum 329.119 284.780-13 -44.339 - -187.989 Industri 561.166 709.632 26 148.466-159.062 Dansk fiskeri i alt 890.285 994.412 12
Læs mereFiskeri i tal Tac og kvoter 2017 og statistik fra dansk erhvervsfiskeri
217 Fiskeri i tal Tac og kvoter 217 og statistik fra dansk erhvervsfiskeri tac og kvoter 217 I oversigten kan du se hvilke mængder der er for de enkelte fiskearter for 216 og 217. Mængderne kan i løbet
Læs mereFolketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug 22. juli 2005 og Fiskeri
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 291 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug 22. juli 2005 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering
Læs mereSAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den december 2012
Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3212 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enheden for EU og internationale forhold Den 6. december 2012 FVM 103 SAMLENOTAT
Læs mereKrabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen
Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik
Læs mereFISKERI I TAL TAC OG KVOTER 2017 OG STATISTIK FRA DANSK ERHVERVSFISKERI
2017 FISKERI I TAL TAC OG KVOTER 2017 OG STATISTIK FRA DANSK ERHVERVSFISKERI TAC OG KVOTER 2017 I oversigten kan du se hvilke mængder der er for de enkelte fiskearter for 2016 og 2017. Mængderne kan i
Læs mereBruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev forøget med 26 % til 139 mio. kr. De ilandbragte mængder blev forøget
Fiskeriets bruttoindtjening 2009:12 21. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 5. Februar 2010 I 2009 var bruttoindtjeningen
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. januar 2017 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. januar 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2017/0001 (NLE) 5018/17 PECHE 1 FORSLAG fra: modtaget: 10. januar 2017 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Jordi AYET
Læs mereNOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 19 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Den 22. februar 27 J.nr.: NOTAT Vedr.: Pris- og mængdeudviklingen
Læs mereForvaltningsplan for havgående torsk i Sydvest og Østgrønland
Forvaltningsplan for havgående torsk i Sydvest og Østgrønland Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Marts 2019 Foto: Rebecca Gustafsson, Visit Greenland 1 Formål og juridisk grundlag Forvaltningsplanen
Læs mereBestandsvurdering. Hvordan bliver en torskekvote til? Moniteringssektion. Marie Storr-Paulsen. DTU Aqua
Undervisning Fiskeribetjente, 5/6-212, Hirtshals Bestandsvurdering d Oskar Hvordan bliver en torskekvote til? Marie Storr-Paulsen DTU Aqua Moniteringssektion ICES ICES er det internationale ti havforskningsråd
Læs mereBruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev forøget med 8 % til 176 mio. kr. Gennemsnitsprisen steg med 46 % til 35,28 kr./kg.
Fiskeriets bruttoindtjening 2012:12 21. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 28. Februar 2013 I 2012 var bruttoindtjeningen
Læs mereTAC OG KVOTER 2018 OG STATISTIK FRA DANSK ERHVERVSFISKERI FISKERI I TAL. DANMARKS FISKERIFORENING Producent Organisation
2018 TAC OG KVOTER 2018 OG STATISTIK FRA DANSK ERHVERVSFISKERI FISKERI I TAL DANMARKS FISKERIFORENING Producent Organisation TAC OG KVOTER 2018 KATTEGAT, SKAGERRAK, NORDSØEN, DE VESTLIGE FARVANDE SAMT
Læs mereFiskeriets bruttoindtjening 2017:06
Fiskeriets bruttoindtjening 2017:06 22. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af NaturErhvervstyrelsen som kilde 28. juli 2017 1. halvår viser
Læs mereBruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev reduceret med 2 % til 171 mio. kr. Gennemsnitsprisen faldt med 14 % til 30,32 kr./kg.
Fiskeriets bruttoindtjening 2013:12 22. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 12. Februar 2014 I 2013 var bruttoindtjeningen
Læs mereBruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev reduceret med 5 % til 162 mio. kr. Gennemsnitsprisen faldt med 6 % til 28,51 kr./kg.
Fiskeriets bruttoindtjening 2014:12 22. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 11. Marts 2015 I 2014 var bruttoindtjeningen
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling) MOF Alm.del Bilag 96 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling) MOF Alm.del Bilag 96 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 28. september 2015 Sagsnummer: 2015-7673 Dato: 28. september 2015 Klik her for
Læs mereRådgivning om krabbefiskeriet for samt status for krabbebestanden.
Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 17/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 17-1 samt status for krabbebestanden. Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks områder:
Læs mereBruttoindtjeningen ved tungefiskeriet var på niveau med sidste år og udgjorde 12 mio. kr.. Tilførslerne blev reduceret med 10 %.
Fiskeriets bruttoindtjening 2011:03 21. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 5. maj 2011 I årets første tre
Læs mereUdvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF Alm.del Bilag 72 Offentligt
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 72 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 28. november 2014 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets
Læs mereForslag til RÅDETS FORORDNING. om ændring af forordning (EU) nr. 2015/104 for så vidt angår visse fiskerimuligheder
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.10.2015 COM(2015) 487 final 2015/0236 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 2015/104 for så vidt angår visse fiskerimuligheder DA DA
Læs mereDen biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereFiskeriets bruttoindtjening 2018:12
Fiskeriets bruttoindtjening 2018:12 25. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeristyrelsen som kilde 04. februar 2019 I 2018 var bruttoindtjeningen
Læs mereSammendrag af den biologiske rådgivning for 2019 om fiskebestande behandlet i NAFO-regi
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 7 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+99) 3 1 FAX (+99) 3 1 1 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske rådgivning
Læs mereIndustrilandinger i værdi mio. kr. Konsumlandinger i værdi mio. kr. inkl. blåmuslinger. jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec
Fiskeriets bruttoindtjening 2013:10 22. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af NaturErhvervstyrelsen som kilde 13. december 2013 I årets første
Læs mereHøsten af blåmuslinger var 24 % mindre end sidste år, og bruttoindtjeningen var uændret på 43 mio. kr.
Fiskeriets bruttoindtjening 2007:06 19. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 10. august 2007 1. halvår viser
Læs mereBILAGSFORTEGNELSE DEL 2 B
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet BILAGSFORTEGNELSE DEL 2 B 1 ØKONOMISKE FORHOLD I DET DEMERSALE FISKERI...3 Beskrivelse af indtjeningsforhold i det demersale fiskeri udarbejdet
Læs mereKrabberådgivning for af AnnDorte Burmeister, Pinngortitaleriffik
Krabberådgivning for 211 af AnnDorte Burmeister, Pinngortitaleriffik Bestands status indikatorer Måling af krabber Undersøgelsesskibet Adolf Jensen Indikationer for bestandsstatus kort sigt (1 til 3 år)
Læs mereRådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering
Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks
Læs mereKommende discard-forbud Nye muligheder for udnyttelse af fiskeressourcerne
Kommende discard-forbud Nye muligheder for udnyttelse af fiskeressourcerne Erling P. Larsen Chefkonsulent, seniorrådgiver DTU Aqua Discard forbud og sammenhæng med den fælles fiskeripolitik dato, område,
Læs mereKonsumlandinger i værdi inkl. blåmsuslinger. Industrilandinger i værdi Inkl. bonusudbetalinger i december
Fiskeriets bruttoindtjening 2008:11 20. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 6. januar 2009 I perioden januar
Læs mereUdvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF Alm.del Bilag 78 Offentligt
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 78 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 8. december 2014 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets
Læs mereSammendrag af den biologiske rådgivning for 2018 om fiskebestande behandlet i ICES og NAFO-regi.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereBestandsstatus for krabber og rådgivning til krabbefiskeriet for
Bestandsstatus for krabber og rådgivning til krabbefiskeriet for 13-1 Forvaltningsmæssigt er vestkysten inddelt i områder: Upernavik, Disko Bugt - Uummannaq, Sisimiut, Maniitsoq - Kangaamiut, Nuuk - Paamiut
Læs mereFiskeriets bruttoindtjening 2017:12
Fiskeriets bruttoindtjening 2017:12 24. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen som kilde 24. April 2018 I 2017
Læs mereFiskebestande og fiskeri i 2003
Fiskebestande og fiskeri i 23 af Sten Munch-Petersen Danmarks Fiskeriundersøgelser Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Havfiskeri Charlottenlund Slot 292 Charlottenlund ISBN: 87-9968-37-9 DFU-Rapport
Læs mereSammendrag af den biologiske rådgivning for 2019 om fiskebestande behandlet i ICES-regi
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereBrisling Østersøen (EU-farvand), IIIbcd ,0% -11,0%
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Den 16. december 2014 TAC og kvoter for 2015 (foreløbig oversigt) Forslag til endelige TAC er fastsat efter afslutning
Læs mereÆndring Forventede fangstværdier Forventede fangstværdier II
Miljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Den 21. december 2015 TAC og kvoter for 2016 (FORELØBIG OVERSIGT - baseret på konsolideret version af 21. december) Kvoter for Østersøen
Læs mereBruttoindtjeningen ved rødspættefiskeriet blev på 198 mio. kr. som var på niveau med sidste år, og der var en forøgelse i de landede mængder på 2 %.
Fiskeriets bruttoindtjening 2012:11 21. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 16. januar 2012 I årets elleve
Læs mereFiskebestande og fiskeri i 2004
Fiskebestande og fiskeri i 24 Sten Munch-Petersen Danmarks Fiskeriundersøgelser Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Havfiskeri Charlottenlund Slot 292 Charlottenlund ISBN: 87-9968-54-9 DFU-rapport 129-3
Læs meremængder blev reduceret med 2 %, og gennemsnitsprisen Høsten af blåmuslinger var 9 % lavere end sidste år, og bruttoindtjeningen
Fiskeriets bruttoindtjening 2012:06 21. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 13. august 2012 1. halvår viser
Læs mereRETSGRUNDLAG MÅL RESULTATER
BEVARELSE AF FISKERESSOURCERNE Bevarelse af fiskeressourcerne omfatter bl.a. sikring af en miljømæssig bæredygtig udnyttelse af disse ressourcer og sektorens langsigtede levedygtighed. Med det formål at
Læs mereFiskebestande og fiskeri i 2002
Fiskebestande og fiskeri i 22 af Sten Munch-Petersen Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Havfiskeri Charlottenlund Slot 292 Charlottenlund ISBN: 87-9968-12-3 DFU-Rapport nr. 95-1 Fiskebestande og fiskeri
Læs mereI forhold til i fjor var bruttoindtjeningen ved tungefiskeriet reduceret med 20 % og udgjorde 24 mio. kr.. Tilførslerne blev forøget med 17 %.
Fiskeriets bruttoindtjening 2009:04 21. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 2. juni 2009 I perioden januar
Læs merePINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570
PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570 GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Departementet for Uddannelse,
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Sagsnr.: 2012-02679 27. september 2012 FVM 071 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Europa-Parlamentets
Læs mereKapitel 1 side 2 528.480
Kapitel 1 side 2 9.035 641.751 528.480 567.350 666.295 653.709 Fiskeri i tal De fleste fiskere ved, hvordan deres eget fiskeri ser ud, og hvordan det har udviklet sig i de seneste år. Modsat har de færreste
Læs mereForslag til RÅDETS FORORDNING. om ændring af forordning (EU) 2018/120 for så vidt angår visse fiskerimuligheder for havbars
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 4.9.2018 COM(2018) 613 final 2018/0321 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) 2018/120 for så vidt angår visse fiskerimuligheder for havbars
Læs mereEuropaudvalget 2016 Rådsmøde landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2016 Rådsmøde 3509 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt EU og Internationalt Den 6. december 2016 MFVM 196 REVIDERET SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12. 13. december 2016
Læs mere1. Sammendrag af rådgivningen
Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik
Læs mereEU's rådigheds- Danmarks mængde TAC. kvote
FISKERI I TAL 216 TAC OG KVOTER 216 De endelige kvoter, der gives til dansk fiskeri, er nu på plads for 216. I oversigten kan du se hvilke mængder der er for de enkelte fiskearter for 215 og 216. Mængderne
Læs mereEuropaudvalget 2016 Rådsmøde landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2016 Rådsmøde 3509 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt EU og Internationalt Den 30. november 2016 MFVM 194 SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12. 13. december 2016 1. 2.
Læs mereK T A. Der laves arbejdsgruppe-rapporter, p som bliver sendt til de rådgivende komiteer i Den rådgivende komite for fiskeriforvaltning-
54 EU, diverse Internationale fiskerikommissioner og nationale regeringer beder hvert år Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) om at give en status over fiskebestandene. Forvaltningen af de fleste
Læs mereICES rådgivning for af 36
ICES rådgivning for 2015 1af 36 Torsk Forvaltningsplanen skelner mellem Øst og Vestgrønland. Rådgivning opdelt i inden og udenskærs bestand. 500 400 West Greenland offshore East Greenland offshore tch
Læs mereKursus i økosystembaseret forvaltning December Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet
Kursus i økosystembaseret forvaltning December 2012 Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet OVERSIGT Hvorfor går marsvin i garn? Sandsynlige forklaringer
Læs mereHermed følger til delegationerne dokument - COM(2015) 239 final - Bilag 1 til 3.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. juni 2015 (OR. en) 9341/15 ADD 1 PECHE 185 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 2. juni 2015 til: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne af generalsekretæren
Læs mereDen biologiske rådgivning for 2011 fra ICES og NAFO.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereForslag til RÅDETS FORORDNING. om fastsættelse for 2015 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 3.9.2014 COM(2014) 552 final 2014/0254 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om fastsættelse for 2015 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande
Læs mereSAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den december 2011
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer Den 1. december 2011 FVM 964 SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2011
Læs mereTabel 1. Rådgivning af fangstniveauer i 2012 krabber for de enkelte forvaltningsområder. Rådgivning udenskærs Fangst i tons 2010 indenskærs
Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik
Læs mereReferat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 27. marts 2012 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen J.nr. 2012-00193 Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 27. marts 2012 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen Deltagelse: Danmarks
Læs mereNotat vedr. betydning for fiskeriet af gulål og blankål ved en ændring af det nuværende mindstemål og fremtidig indsatsreduktion.
DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri J.nr. 12. august 2008 Notat vedr. betydning for fiskeriet af gulål og blankål ved en ændring af det nuværende mindstemål og fremtidig indsatsreduktion. 1. Formål.
Læs mereSammendrag af den biologiske rådgivning for 2020 om fiskebestande behandlet i ICES og NAFO-regi.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereFolketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ved skrivelse af 30. januar 2007 udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål:
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 19 - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Folketinget Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri København, den 8. februar 27 Sagsnr.: 1874/266163 Folketingets
Læs mereIndustrilandinger i værdi Inkl. bonusudbetalinger i december. Konsumlandinger i værdi inkl. blåmsuslinger
Fiskeriets bruttoindtjening 2008:09 20. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 28. oktober 2008 I perioden januar
Læs mereAlle de vigtige bestande af industrifisk i bedring
Industrifiskeriets fremtid TILLÆG TIL No 3 OKTOBER 2007 Alle de vigtige bestande af industrifisk i bedring En arbejdsgruppe i Fødevareministeriet er overbevist om, at industrifiskeriet og rentabiliteten
Læs mereUndervisning Fiskeribetjente, 6/6-2012, Hirtshals. Oskar. Discard- data. Marie Storr-Paulsen, Jørgen Dalskov. DTU Aqua. Moniteringssektion
Undervisning Fiskeribetjente, 6/6-2012, Hirtshals Discard- data Oskar, Jørgen Dalskov DTU Aqua Moniteringssektion Total fangst Mål art Bi- fangst arter Salgbar Ikke salgbar (Under mindstemål) Salgbar Ikke
Læs mereVejledning til landings-forpligtelsen for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter
Vejledning til landings-forpligtelsen for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter Version 1.0 af 22. december 2014 Indledning: Fra den 1. januar 2015 skal alle fangster af bestemte arter fra bestemte
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience
Notat om belysning af potentiel reduktion i koncentrationen af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) i danske farvande ved indførelsen af et generelt discardforbud i fiskeriet Notat fra DCE - Nationalt Center
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Sagsnr: 28253 Den 31. oktober 2014 FVM 335 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Europa-Parlamentets
Læs merePressemøde 12/5 2015. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse
Pressemøde 12/5 2015 Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse EU sælskindssag baggrund Kongerigets arbejde i 2015: Besøg i Bruxelles af folketingspolitikere, medlemmer af Naalakkersuisut,
Læs mereFiskebestande og fiskeri i 2005 Januar 2005
Fiskebestande og fiskeri i 25 Januar 25 Sten Munch-Petersen Danmarks Fiskeriundersøgelser Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Havfiskeri Charlottenlund Slot 292 Charlottenlund ISBN: 87-9968-71-9 DFU-Rapport
Læs mereUlovligt udsmid i Østersøen rammer miljøet, samfundet og fiskeriet selv
Ulovligt udsmid i stersøen rammer miljøet, samfundet og fiskeriet selv Overblik stersøen er en af verdens største brakvandsområder og er forbundet med Nordsøen via resund, Storebælt og Lillebælt. Blandingen
Læs mereDen biologiske rådgivning for fiskebestande for 2014 fra ICES.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereUdenrigsministeriet. SAMLENOTAT, revideret Rådsmøde (fiskeri) den december 2017
Europaudvalget 2017 Rådsmøde 3587 - landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk
Læs mereReferat af Erhvervsfiskeriudvalgets ekstraordinære møde om tobis den 19. marts 2012 kl i NaturErhvervstyrelsen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen J.nr. 2012-00193 Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets ekstraordinære møde om tobis den 19. marts 2012 kl. 11.00 i NaturErhvervstyrelsen
Læs mereFiskeribiologisk rådgivning
af Poul Degnbol Institut for Fiskeriforvaltning og Kystsamfundsudvikling og Eskild Kirkegaard Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Havfiskeri Fiskeribiologisk rådgivning Denne artikel beskriver hvad
Læs mereMarts 2013. Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer
Kursus i økosystembaseret forvaltning Marts 2013 Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer Danmarks Tk Tekniske ik Universitet it t OVERSIGT Hvorfor går marsvin i garn? Sandsynlige forklaringer
Læs mereEuropaudvalget 2016 KOM (2016) 0123 Offentligt
Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0123 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.3.2016 COM(2016) 123 final 2016/0068 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) 2016/72 for så
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 649 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 649 Offentligt GRUNDNOTAT Til: Folketingets Europaudvalg J.nr.: 2017-36732 CC: Bilag: Fra: EU og Fiskeriregulering Dato: 26. september 2017 Emne: Forslag
Læs mere