Hele Danmarks efterskole og den sociale udfordring

Transkript

1 Hele Danmarks efterskole og den sociale udfordring Mikkel Haarder, Uddannelsesdebatten, Nr. Nissum, 10. september 2016

2 Tre undersøgelser om 10. klasse, en om udskrivningspraksis, mv. 9. klasse 10. klasse Ungdomsuddannelse Hvilken type elever vælger 10. klasse og hvad er årsagen til valget? Hvilket indhold findes i forskellige 10.-klasse-tilbud? Hvad oplever eleverne at få ud af 10. klasse Hvilken effekt har 10. klasse på påbegyndelse/ gennemførelse af ungdomsuddannelse? Karakteristik af 10.-klasse-elever 10. klasse på vej mod ungdomsuddannelse Effekten af 10. klasse 2

3 Agenda Hvem går på efterskolerne (i 10. kl?) Indsatser og potentialer Praksis for udskrivning af elever 3

4 10. Klasse i Danmark Beskrivelse af forskelle mellem elever, der hhv. afslutter grundskolen efter 9. klasse, tager et kommunalt 10.-klassetilbud eller tager 10. klasse på efterskole perioden 2008/ /13. Afslutter grundskolen efter 9. klasse (N = ) Kommunalt 10.- klassetilbud (N = ) 10. klasse på efterskole (N = ) Mors højeste uddannelse (procent) Grundskole EUD eller gymnasial uddannelse Videregående uddannelse Elevens køn (procent) Drenge Ikke-vestlig indvandrer- eller efterkommerbaggrund (procent) Indvandrer eller efterkommer Karaktergennemsnit for alle fagkarakterer i 9. klasse Gennemsnit af alle fagkarakterer ,0 4,7 6,6 4 Andel, der har karaktergennemsnit på 4 eller derunder (procent) Kilde: Registerdata, Danmarks Statistik samt MBUL s databank

5 Eleverne på efterskolerne er ikke et tværsnit af landets unge - Særligt i 10. klasse - I de mindre klasser (36% af eleverne) er elevgrundlaget svagere - Der er potentiale i klassekammerateffekten, brud etc 5

6 Hvordan går det eleverne efter 10. klasse? Uddannelsesstatus i oktober samme år, som eleven afslutter grundskolen - perioden 2008/ /13. Afslutter grundskolen efter 9. klasse (N = ) (%) Kommunalt 10.- klassetilbud (N = ) (%) 10. klasse på efterskole (N = ) (%) Har ikke påbegyndt ungdomsuddann else Gymnasial uddannelse EUD Total Kilde: Registerdata fra Danmarks Statistik. 6

7 Hvordan går det eleverne efter 10. klasse? Uddannelsesstatus i oktober, fire år efter at eleven afslutter grundskolen - perioden 2008/ /10. Afslutter grundskolen efter 9. klasse (N = ) (%) Kommunalt 10.- klassetilbud (N = ) (%) 10. klasse på efterskole (N = 9.359) (%) Færdiggjort gymnasial uddannelse på normeret tid Færdiggjort EUD I gang med EUD I gang med gymnasial uddannelse Faldet fra ungdomsuddannelse og ikke i gang Har ikke påbegyndt ungdomsuddannelse Total Kilde: Registerdata fra Danmarks Statistik. 7

8 Har I på jeres skole særlige tilbud til specifikke målgrupper? (DEA 2016) Unge med læse-/stavevanskeligheder 39% 56 Flygtninge, indvandrere og efterkommere 30% 43 Socialt udsatte unge 28% 41 Unge med psykiske lidelser, som er diagnosticeret og/eller behandlingskrævende over længere periode 27% 39 Grønlandske unge 24% 34 Unge med generelle indlæringsvanskeligheder 22% 31 Musiske talenter 12% 17 Elitesportsudøvere 8% 12 Særligt velbegavede unge 6% 9 Unge med andre fysiske handikap 4% 6 Unge med høretab 3% 4 Ingen af ovenstående 28% 41 Andre 9% 13 8 Total 346 (N=144)

9 Særlige indsatser Samarbejde med erhvervsuddannelserne Målretning elever med særlige behov (38), herunder ordblinde (heraf 20) Cirka 10 pct. af eleverne på efterskolerne fik i 2015 nedslag i egenbetalingen til efterskoleopholdet med midler fra individuel supplerende elevstøtte. Det er en pulje, skolerne råder over, som skal gøre det muligt for alle familier at få råd til et efterskoleophold. 10 pct. af eleverne får støtte af kommunen til at komme på efterskole. Det kan enten være, fordi kommunen ikke selv råder over et egnet undervisningstilbud eller, fordi den unge har særligt behov for støtte i servicelovens forstand. 9

10 Udskrivning af elever En undersøgelse af omfang og eksisterende praksis på de frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler 10

11 Omfanget af udskrivninger ( bortvisninger ) i de to seneste skoleår Efterskoler (n=151): 19% har ikke haft nogle udskrivninger 31% har haft 1-3 udskrivninger 23% har haft 4-6 udskrivninger 9% har haft 7-9 udskrivninger 18% har haft 10 eller flere udskrivninger 11

12 De primære årsager til udskrivninger seneste to skoleår Efterskoler Overtrædelse af skolens regler (67%) Psykiske eller sociale vanskeligheder (14%) Manglende engagement hos eleven (9%) For stort fravær (3%) 12

13 Udskrivningsforløbenes længde Efterskoler 1% mere end 6 måneder 53% 1-6 måneder 13% mindre end en måned 33% mindre end en uge 13

14 Forløbenes længde - forklaringen Forskellige årsager til udskrivningen på de frie grundskoler og de afbrudte efterskoleophold. På sidstnævnte skyldes de afbrudte ophold i de allerfleste tilfælde, at elever har overtrådt skolens regler De langvarige forløb angår typisk elever med psykiske eller sociale vanskeligheder 14

15 Den gode praksis 68% af skolelederne på de frie grundskoler vurderer, at deres seneste udskrivning i høj grad forløb så hensigtsmæssigt som muligt efter omstændighederne. Den tilsvarende andel for efterskolerne er 80% Forebyggelse Tydelighed, proces og dialog Det videre forløb Faste procedurer? 15

16 Forklaringer? Undersøgelse kan kun konstatere om der er en effekt, den kan ikke forklare resultatet: Mulige forklaringer: 1. Kammeratskabseffekter 2. Er det de rette uddannelsesforberedende elementer lovgivningen peger på (brobygning, praktikforløb, individuelle uddannelsesplaner, vejledning)? Og implementeres de på en hensigtsmæssig måde? 3. Den konkrete undervisning meget lidt forskningsbaseret viden om hvordan den foregår 4. Elevgruppen er rigtig svær at rykke i 10. klasse tidligere indsats i folkeskolen Videre forløb: MBUL vil igangsætte større undersøgelse af hele 10. klasseområdet EVA peger på at der er behov for mere viden om: god praksis, implementeringen af uddannelsesforberedende elementer, hvad kan man gøre inden 10. klasse, har nyere tiltag effekt (fx EUD10, 20/20-model) 16