Forløbsbeskrivelse: Rehabilitering og undervisning af børn og unge med tidligt konstateret høretab 0-18 år

Transkript

1 Forløbsbeskrivelse: Rehabilitering og undervisning af børn og unge med tidligt konstateret høretab 0-18 år

2 Baggrund for National koordination Evalueringen af kommunalreformen påpegede en bekymring for uhensigtsmæssig afspecialisering af det mest specialiserede socialområde Anbefaling af en helt ny styringsmodel - en national koordinationsstruktur Lovændring vedtaget 11. juni 2014 og trådte i kraft 1. juli 2014

3 Hvad skal National koordination Skal sikre, at der ikke sker en uhensigtsmæssig afspecialisering ved at: Følge udviklingen i målgrupper, tilbud og indsatser på det mest specialiserede socialområde og området for den mest specialiserede specialundervisning Sikre det fornødne udbud af højt specialiserede tilbud, som er tilpasset udviklingen i målgruppernes behov Indsamle og formidle viden om målgrupper og indsatser på det mest specialiserede socialområde og specialundervisningsområde

4 Hovedaktiviteter i National koordination CENTRALE UDMELDINGER MONITORERING FORLØBS- BESKRIVELSER DIALOG

5 Hvad er en forløbsbeskrivelse Fokus på tilrettelæggelsen af det samlede, koordinerede forløb for borgeren, men med udgangspunkt i social- og specialundervisningsområdet Vejledende; udgør en faglig ramme for tilrettelæggelsen af kommunernes indsatser til målgruppen dvs. ikke forpligtende ift. visitation, serviceniveauer m.m. Primær målgruppe: Kommunale ledere med ansvar for planlægning, tilrettelæggelse og implementering af indsatserne til målgruppen

6 Hvornår laver vi forløbsbeskrivelser? Socialstyrelsen udarbejder forløbsbeskrivelser, når: 1. Socialstyrelsen har tilstrækkelig sikker viden om den højt specialiserede indsats. Dvs. når der i videst muligt omfang er tale om at: Målgruppen er afgrænset og veldefineret Indsatserne er fagligt bæredygtige og bygger på velbeskrevne ydelser og metoder Indsatserne kan implementeres i en dansk kontekst Indsatserne har en dokumenteret effekt 2. Socialstyrelsen vurderer, der er behov for en forløbsbeskrivelse 3. Socialstyrelsen vurderer, at en forløbsbeskrivelse vil have en positiv effekt på indsatsen overfor målgruppen

7 Hvem laver forløbsbeskrivelserne Udarbejdes af en arbejdsgruppe bestående af: Socialstyrelsen og KL, samt: Undervisningsministeriet, når det handler om specialundervisningsområdet Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner, når forløbet indeholder indsatser, som går på tværs af social- og sundhedsområdet Faglige eksperter Bruger- og interessegrupper inddrages i arbejdet

8 Indholdet i en forløbsbeskrivelse Anbefalinger; Hvad er de centrale anbefalinger i forløbsbeskrivelsen? Indledning; Hvorfor laver Socialstyrelsen en forløbsbeskrivelse? Målgruppe; Hvad kendetegner målgruppen? Faglige indsats; Hvad indeholder højt specialiserede indsatser til målgruppen? Organisering og samarbejde; Hvilke aktører indgår hvornår i forløbet? Hvordan koordineres indsatserne til et sammenhængende forløb? Effekt; Viden om indsatsernes effekt og virkningsfulde mekanismer

9 To seneste forløbsbeskrivelser i flere på vej i 2017 Rehabilitering og undervisning af børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Rehabilitering af voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

10 Udgangspunkt i muligheder Kommunikation Sprog Almindelig dagtilbud og skole

11 Gevinster 0-6 år Alderssvarende færdigheder i sprog og tale ved skolestart Tidlig indsats Livslang effekt 7-15 år Alderssvarende færdigheder i læsning og skrivning ved start på ungdoms-/ erhvervsuddannelse

12 Vidensgrundlag Børn med stor risiko for forsinket sprog og minimal eller ingen udvikling af talesprog Sen indsats mindsker muligheden for at indhente den tabte sprogforsinkelse fuldstændigt Tidlig tværfaglig indsats kan indhente sprogforsinkelsen

13 For at opnå gevinsterne forudsætter det, at Høretabet opdages så tidligt som muligt Talehørepædagogisk indsats straks efter Audiologisk behandling straks efter Børn, hvor hørelse udebliver, har behov for en tegnsproglig indsats!

14 Hovedpointer ift. tilgang i indsatsen Rådgivning og undervisning, der retter sig mod forældre og nære ressourcepersoner i samarbejde med barnet Udføres i videst muligt omfang i barnets hverdagsmiljøer og ikke i klinikken Systematisk stimulation af barnets interesse for lyde, sprog og tale gennem leg og motivation

15 Hovedpointer ift. metode Validerede metoder, tilgange og værktøjer anvendes i det omfang, de foreligger, til at: Udrede barnets pædagogiske behov Undervise forældre og ressourcepersoner Auditory Verbal Therapy (AVT) er den bedst dokumenterede undervisningsmetode

16 Hovedpointer ift. tilrettelæggelse af indsatsen Langvarigt specialiseret forløb med intensive perioder, der forudsætter inddragelse af højt specialiseret viden og kompetencer Den enkelte kommune vil som udgangspunkt ikke have højt specialiserede tilbud eller vidensmiljøer på området VISO leverer gratis specialiseret rådgivning

17 Hovedpointer ift. organisering og samarbejde Kommunen koordinerer indsatsen Koordinering og samarbejde mellem kommune og sygehus fortsætter gennem hele forløbet fra 0-18 år Koordinering internt kommunen vil blandt andet omfatte kommunens eget talehørepædagogiske tilbud, dagtilbud og skole Samarbejde med eksterne leverandører De involverede faggrupper planlægger, prioriterer, vurderer og justerer løbende indsatsen i et tværfagligt samarbejde og arbejder mod fælles beskrevne mål for indsatsen i tæt samarbejde med barnet/den unge og forældrene/nærtstående

18 Hovedpointer ift. vidensudvikling VISO koordinerer vidensudviklingen Der er fremadrettet fortsat behov for systematisk vidensarbejde i praksis og en styrkelse af vidensbaseringen af indsatsen Dokumentation af det enkelte barns/unges resultatopnåelse Vidensbasering af indsatsens effekt på gruppeniveau

19 Tak for opmærksomheden!