Referat af. DIP s ordinære generalforsamling Torsdag den 18. april 2013 kl i Ingeniørhuset

Transkript

1 Referat af DIP s ordinære generalforsamling Torsdag den 18. april 2013 kl i Ingeniørhuset 1. Valg af dirigent Advokat Henrik Oehlenschlæger blev valgt til dirigent. Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet og beslutningsdygtig, samt at dagsordenen omfattede de punkter, som vedtægten foreskriver. Dirigenten gennemgik herefter dagsordenen og foreslog, at punkterne 2. beretning og regnskab og 3. overskudsdeling blev behandlet samlet. Dette blev tiltrådt af generalforsamlingen. 2. og 3. Bestyrelsens beretning og i forbindelse hermed fremlæggelse af årsrapporten omfattende beretning, resultatopgørelse og status og med forslag om godkendelse og meddelelse af decharge til bestyrelsen og direktionen samt beslutning om fordeling af overskuddet i henhold til det godkendte regnskab Beretningen Formand Jens Hald Mortensen indledte med at byde alle velkommen, idet han rettede en særlig velkomst til formand Frida Frost, IDA, formand Ellen Fænøe, AR, administrerende direktør Carl Aage Dahl, IDA og direktør Poul Erik Bjørnshauge, IDA. Formanden indledte med at oplyse: At DIP er en gammel pensionskasse, som deler risiko og overskud mellem sine medlemmer og kun har det formål at skaffe de bedste pensioner for medlemmerne. At DIP er en pensionskasse i vækst. I 2012 havde DIP den højeste vækst nogensinde med medlemmer. At DIP har de mest tilfredse medlemmer målt blandt en lang række pensionsselskaber. Herefter oplyste han, at den mundtlige beretning ville blive inddelt i følgende afsnit: Afkast og resultat Pensionstilsagn og pensioner Aktiverne DIP s strategi Afkast og resultat 2012 Formanden indledte med at konstatere, at DIP i 2012 havde haft et afkast på 11,4 %, hvilket han fandt pænt. Han oplyste imidlertid, at det er vanskeligt at forestille sig et afkast på samme niveau i de kommende år, hvis renten i samfundet fortsætter på det historisk lave niveau.

2 Sammenlignet med de øvrige akademikerkasser kan vi godt være afkastet bekendt i 2012, men sammenligner vi os med de øvrige kasser eller kommercielle pensionsselskaber over en 3- eller 5-årig periode, så kan vi ikke være tilfredse. DIP er måske det mest solvente pensionsselskab, og dette er grunden til det beskedne afkast over en lidt længere periode, oplyste formanden. Det skyldes, at DIP ikke har set sig nødsaget til at foretage renteafdækninger, som de øvrige selskaber. De pensionsselskaber, der havde renteafdækninger i de foregående år, har generelt klaret sig godt. Pensionstilsagn og pensioner Finanskrisen i 2008 har medført en massiv opstramning i hele branchen, men omvalget i 2006 har betydet, at DIP i praksis ikke er truet af disse stramninger. Betalingen for dette er, at tillægspensionerne kan justeres også i nedadgående retning. Man kan sige, at risikoen efter omvalget er flyttet fra DIP og over til det enkelte medlem. DIP aflægger regnskab på basis af 1,8 % før skat men udbetaler pensioner på basis af en depotrente på 5,3 % før skat. Det er bestyrelsens ønske, oplyste formanden, at DIP kan fortsætte med denne praksis, men det forudsætter, at pensionskassen i gennemsnit over tid opnår et afkast på 5,3 %. Gør vi ikke det, bliver det nødvendigt at se på størrelserne af tillægspensionerne, nævnte han. DIP har fastsat depotrenterne før skat til 5,3 % for medlemmer på Regulativ 3 og 4 og 2,4 % for medlemmer på Regulativ 1 og 2. Forskellen skyldes de forskellige grundlagsrenter og de forskellige risici, som disse grupper udgør for DIP, oplyste formanden. Medlemmer på Regulativ 1 og 2 får fortsat deres pension udbetalt på grundlag af deres oprindelige grundlagsrente på op til 4,5 %, og pensionerne er ubetinget. For at opretholde pensionerne til medlemmerne på Regulativ 1 og 2 har DIP lånt disse medlemmer ca. 450 mio. kr. af DIP s egenkapital. Disse penge vil blive tilbageført, når DIP igen øger depotrenten. Aktiverne Det vigtigste for bestyrelsen er at skabe gode, høje afkast for medlemmerne, men det er en stor udfordring i en verden uden inflation, nævnte formanden. Det stiller store krav til DIP s investeringsafdeling. Derfor har DIP og JØP i 2012 besluttet at lægge deres investeringsafdelinger sammen. For DIP betyder det, at investeringsafdelingen i dag forvalter ca. 85 mia. kr. mod tidligere 30 mia. kr., hvilket rykker de samlede aktiver for den nye investeringsafdeling op blandt de 10 største institutionelle investorer i Danmark. Hermed er der skabt grundlag for en god synergieffekt og et stærkt fagligt miljø til glæde for begge pensionskasser. Dette er en forudsætning for fremtidige høje afkast. Tidligere lå DIP tungt i obligationer, men bestyrelsen finder, at det er nødvendigt at bevæge sig ud på risikomarkedet. Det sker dog ikke uden en kraftig overvågning af markedet, hvor der er rettet stor opmærksomhed mod eventuelle bobler i økonomien, nævnte formanden. Aktier gav et pænt afkast i 2012 på ca. 18 %, men det er tvivlsomt, om dette kan fortsætte uden en egentlig vækst i økonomien, oplyste formanden. Ejendomme gav derimod kun et afkast på 2 % i 2012, hvilket han betegnede som utilfredsstillende. 2

3 DIP s strategi DIP ønsker at være den foretrukne leverandør af pensioner til ingeniører. Det er et ambitiøst mål, nævnte formanden, og det forudsætter: At DIP kundeorienteres At DIP udvikler fleksible produkter At DIP gøres attraktiv for virksomheder Formanden nævnte, at IDA i dag er DIP s største kunde, i form af at IDA gennem overenskomsterne sikrer tilgangen af ingeniører på offentlig overenskomst. Dette udgør langt den største del af medlemsvæksten i DIP ønsker også fremover en tæt relation til IDA. DIP har i dag pensionsaftaler med 40 virksomheder. Det er glædeligt, men vi ønsker endnu flere aftaler, nævnte formanden. Det er besluttet kun at tilbyde pensionsaftaler til de ingeniørtunge virksomheder. DIP har meget at tilbyde disse virksomheder, men vi gør det, fordi vi mener, at det er en fordel for alle. Med de 40 virksomhedsaftaler, har DIP i dag ca. 30 personer, der ikke umiddelbart er optagelsesberettigede i IDA. DIP har et flot risikoforløb - også i forhold til andre pensionsselskaber. Således har pensionskassen under 100 invalidepensionister, oplyste formanden. I bestræbelserne på at vokse ønsker DIP ikke at sætte det flotte risikoforløb over styr. Mange medlemmer, der forlader en stilling i det offentlige, ansættes i virksomheder med pensionsaftaler indgået med kommercielle pensionsselskaber. Mange af disse medlemmer overgår til hvilende medlemskab i DIP. Med en mere direkte markedsføring vil DIP forsøge at fastholde disse som betalende medlemmer, nævnte formanden. DIP er et lille pensionsselskab som kun udgør ca. 1 % af det samlede pensionsmarked. Derfor ønsker DIP at udvikle pensionskassen i samarbejde med andre, nævnte formanden. DIP er flyttet sammen med JØP og LPK, og DIP og JØP har slået deres investeringsafdelinger sammen. Der er med dette samarbejde allerede høstet visse synergieffekter. Men der er fortsat behov for yderligere konsolideringer, og samarbejdet skal styrkes og udvides. Herudover kom formanden ind på DIP s ønske om at styrke samarbejdet med ISP. Det er DIP s håb, at ISP i sine bestræbelser på at finde en samarbejdspartner i den nærmeste fremtid beslutter sig for et administrationsfællesskab med DIP. Det vil efter bestyrelsens opfattelse være en fordel for alle ingeniører. Formanden udtalte, at DIP i den sammenhæng respekterer ISP s bestyrelses suverænitet. ISP s bestyrelse skal naturligvis træffe den beslutning, som de mener passer bedst til ISP s medlemmers interesser. Endelig omtalte formanden, at de formelle krav til bestyrelser for de finansielle selskaber løbende skærpes. I 2012 blev bestyrelserne pålagt at gennemføre en selvevaluering og lægge denne evaluering frem. DIP s bestyrelses selvevaluering er lagt frem for medlemmerne på DIP s hjemmeside i december På baggrund af selskabernes selvevaluering har Finanstilsynet tilkendegivet, at der fremadrettet fortsat bør være to medlemmer i bestyrelsen med tilstrækkelig indsigt i de investerings- og forsikringsmæssige områder. DIP skal være opmærksom på dette ved fremtidig sammensætning af bestyrelsen. 3

4 Regnskab Direktør Søren Kolbye Sørensen fremlagde herefter regnskabet for 2012, idet han oplyste, at regnskabet var opstillet i overensstemmelse med Lov om Finansiel Virksomhed og Finanstilsynets regler. Han oplyste videre, at alle poster i regnskabet var opgjort til markedsværdi. Rente- og kursudsving betyder, at resultatet kan svinge fra år til år, men over en årrække vil resultatet være nul, da alle midler skal fordeles til medlemmerne. Resultatet for 2012 blev et overskud på 666 mio. kr. mod et underskud på 542 mio. kr. i Indtægterne i 2012 var mio. kr. mod 937 mio. kr. i 2011, mens de tilsvarende udgifter var mio. kr. i 2012 mod mio. kr. i Derfor kom DIP ud af 2012 med et overskud på 666 mio. kr. mod et underskud på mio. kr. i Søren Kolbye Sørensen bemærkede, at hvis man ser på afkastet sammenholdt med depotrenterne over en længere årrække, så har posterne i de sidste 5 år vist, at der i perioden er tilskrevet væsentlig højere depotrente, end afkastet har kunnet række til. Herefter indstillede han regnskabet for 2012 til generalforsamlingens godkendelse, herunder at resultatet på 666 mio. kr. henlægges til egenkapitalen. Dirigenten oplyste herefter generalforsamlingen om direktionens samlede aflønning på 2,1 mio. kr., og at regnskabet var påført en blank revisionspåtegning. Herefter gav han ordet frit. Rose Maria Laden Holdt oplyste, at mange medlemmer ønsker grønne investeringer, men at mange investeringer ikke opfylder disse ønsker. På den baggrund efterlyste hun bestyrelsens holdning til grønne investeringer. Bernt Frydenberg mente, at investeringer i fast ejendom på nuværende tidspunkt kunne have et godt potentiale. På den baggrund opfordrede han bestyrelsen til fortsat at investere i dette aktiv. Herudover spurgte Bernt Frydenberg til bestyrelsens holdning til muligheden for at konvertere alderssum og kapitalpension til aldersforsikring. Udover besparelsen i afgiften ved selve konverteringen på 2,7 % så påpegede han også muligheden for at spare yderligere op på en aldersforsikring med en beskatning af afkastet på 15,3 % i modsætning til en kapitalgevinstskat på op til 42 %. Ib Vinding efterlyste et klart tilsagn fra bestyrelsen om, at en eventuel fusion med ISP kun gennemføres, hvis det er en fordel for DIP, og først efter at medlemmer er blevet hørt. Jens Kieffer-Olsen oplyste, at DIP ikke fremgår af det engelske skattevæsens liste over pensionsselskaber, som engelske pensionsopsparinger umiddelbart kan overføres til. Det fandt han beklageligt. Formanden oplyste til Rose Maria Laden Holdt, at DIP s formål er at skaffe solide pensioner til medlemmerne. Dette er lovfæstet. Men herudover er det bestyrelsens klare politik, at DIP skal opføre sig ordentligt og investere ordentligt. Dette meddeler vi alle samarbejdspartnere, påpegede han. DIP har endvidere tilsluttet sig UN PRI (læs mere på unpri.org), som omhandler ansvarlige investeringer, og bestyrelsen har løbende fokus på mulighederne. 4

5 Til Bernt Frydenberg oplyste formanden, at DIP ikke har planer om at stoppe investeringer i fast ejendom. Men det er vanskeligt at være direkte ejer af ejendomme og i det daglige stå for drift og vedligehold. Investeringerne vil derfor ske i selskaber, der allerede har disse kompetencer. Vedrørende muligheden for at konvertere alderssummer og kapitalpensioner, så oplyste formanden, at der hverken er vanskeligheder ved at konvertere kapitalpensioner eller alderssummer, hvis alderssummerne udbetales straks. Problemet opstår, hvis alderssummer ikke kommer til udbetaling straks. Her er problemet, at det ikke er afklaret, hvor meget af egenkapitalen der skal medgå i konverteringen. Nu ser det ud til, at muligheden for at gennemføre konverteringen til den lave afgiftssats er udvidet til at gælde hele 2014, oplyste formanden. Det giver mulighed for at få alle udestående problemer afklaret og systemerne ordentligt på plads. Til Ib Vinding oplyste formanden, at DIP ikke vil gå sammen med ISP eller andre, hvis ikke det giver DIP s medlemmer en klar fordel. Der vil ikke blive tale om en fusion, men i givet fald om et samarbejde mellem to pensionskasser. Til Jens Kieffer-Olsen oplyste formanden, at DIP vil undersøge mulighederne for at komme på den omtalte engelske liste, således at medlemmer, der har arbejdet og sparet op til pension i England, kan komme hjem til Danmark og overføre deres pensionsopsparing til DIP. Da der ikke var flere spørgsmål til beretningen og regnskabet, konstaterede dirigenten med enstemmig tilslutning, at beretningen var taget til efterretning, regnskabet godkendt, at der var givet decharge til bestyrelse og direktion, samt at forslag til disponering af resultatet var godkendt. 4. Forslag fra bestyrelsen a. Ændring af vedtægten I. Hjemstedskommune Dirigenten fremlagde forslaget og oplyste, at da det ikke længere er et lovkrav, at hjemstedskommunen fremgår af vedtægten, så foreslog bestyrelsen at hjemstedskommunen fjernes fra vedtægten. Da ingen ønskede ordet under dette punkt, konstaterede dirigenten herefter, at forslaget var enstemmigt vedtaget. II. Selvejende institution Dirigenten fremlagde forslaget og oplyste, at bestyrelsen foreslog begrebet selvejende institution udskiftet i vedtægten med det mere præcise tværgående pensionskasse. Da ingen ønskede ordet under dette punkt, konstaterede dirigenten, at forslaget til ændring af vedtægten, som det var udsendt sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen, var enstemmigt vedtaget. b. Ændring af Regulativer 1-4 I. Indførelse af depotsikring Formanden gennemgik kort baggrunden for det fremsatte forslag og understregede, at ved tegning af en depotsikring vil medlemmets begunstigede modtage en pension i tilfælde af medlemmets død inden pensionering. 5

6 Depotsikring skal ses som et supplement eller alternativ til den løbende ægtefælle- eller samleverpension. Bernt Frydenberg spurgte om depotsikringen også ville være tilgængelig for medlemmer på Regulativ 3. Formanden oplyste, at depotsikringen kun ville blive tilbudt medlemmer på Regulativ 4, men at medlemmer på Regulativ 3 kunne vælge sig over på Regulativ 4, hvis de ønskede depotsikring. Da der ikke var flere der ønskede ordet under dette punkt, konstaterede dirigenten herefter med generalforsamlingens enstemmige tilslutning, at forslaget var tiltrådt. II. Begrænsninger i overførsel af pensioner under udbetaling Formanden oplyste, at medlemmer med pensioner under udbetaling i visse tilfælde kan få pensionen overført til anden pensionsordning. Dette åbner for en spekulationsmulighed rettet mod DIP. Med forslaget ønsker bestyrelsen at hindre denne spekulationsmulighed. Bernt Frydenberg spurgte, om begrænsningen i overførsler af pensioner også ville påvirke rate- og kapitalpensioner og eventuelt aldersforsikringer. Formanden oplyste, at dette forslag kun ville påvirke muligheden af at overføre den løbende alderspension/livrente. Da der ikke var flere, der ønskede ordet under dette punkt, konstaterede dirigenten herefter med generalforsamlingens enstemmige tilslutning, at forslaget var tiltrådt. III. Ensretning af bestemmelser om samleverpension Formanden begrundede forslaget med, at tilkendelseskriterierne i Regulativerne 2-3 var anderledes end i Regulativ 4, idet Regulativ 4 indeholder en supplerende adgang til at opnå samleverpension. Med en vedtagelse af forslaget, vil medlemmer på Regulativ 2-4 opnå samme adgang til samleverpension, og DIP ville samtidigt fremstå mere dynamisk og markedskonform. Da ingen ønskede ordet under dette punkt, konstaterede dirigenten herefter med generalforsamlingens enstemmige tilslutning, at forslaget var tiltrådt. IV. Tilpasning af bestemmelser om invalidepension til ny lovgivning Formanden oplyste, at for medlemmer på Regulativ 4 tildeles invalidepension efter de gældende regler, hvis medlemmet er blevet tilkendt offentlig førtidspension. Som følge af førtidspensionsreformen vil mulighederne for at blive tilkendt offentlig førtidspension blive begrænset, således at der som hovedregel først skal gennemgås et ressourceforløb på op til 5 år, før der kan tilkendes offentlig førtidspension. For ikke at forringe mulighederne for at opnå invalidepension foreslog bestyrelsen derfor, at der tilkendes invalidepension, hvis et medlem gennemgår et offentligt ressourceforløb eller tilsvarende. Da ingen ønskede ordet under dette punkt, konstaterede dirigenten herefter med generalforsamlingens enstemmige tilslutning, at forslaget var tiltrådt. 6

7 5. Valg til bestyrelsen Formanden oplyste, at Torben Arnbjerg-Nielsen var på valg, og at bestyrelsen foreslog genvalg. Dirigenten spurgte herefter, om der var andre kandidater, og da dette ikke var tilfældet, konstaterede dirigenten, at Torben Arnbjerg-Nielsen var genvalgt til bestyrelsen for en ny 3-årig periode. 6. Valg af revisor Formanden oplyste, at bestyrelsen indstillede KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerskab til genvalg. Da dirigenten kunne konstatere, at der ikke var andre forslag, blev KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerskab genvalgt. 7. Eventuelt Da ingen ønskede ordet under dette punkt, takkede formanden dirigenten og alle fremmødte og ønskede dem på gensyn til næste år. Generalforsamlingen sluttede kl København, den 25. april 2013 Dirigent, advokat Henrik Oehlenschlæger 7