Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Transkript

1 Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal Regionsrådet og kommunerne i Region Sjælland indgå nye sundhedsaftaler. Herefter skal aftalerne indsendes til godkendelse i Sundhedsstyrelsen. Der skal indgås aftaler om følgende 6 obligatoriske indsatsområder: Indsatsområde 1: Indlæggelses- og udskrivningsforløb Indsatsområde 2: Træningsområdet Indsatsområde 3: Behandlingsredskaber og hjælpemidler Indsatsområde 4: Forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse Indsatsområde 5: Indsatsen for mennesker med sindslidelser Indsatsområde 6: Opfølgning på utilsigtede hændelser Den reviderede vejledning fra Sundhedsstyrelsen lægger op til, at der kan indgås en politisk sundhedsaftale i tillæg til de mere administrativ-tekniske prægede aftaler omkring de obligatoriske indsatsområder. I en politisk sundhedsaftale kan der opstilles visioner og fælles målsætninger for udviklingen af samarbejde mellem kommuner og region for den kommende fireårige periode. Både de administrativ-tekniske sundhedsaftaler og den politiske sundhedsaftale skal vedtages i Regionsrådet og kommunalbestyrelserne, men hvor den første handler om detaljerede aftaler i forhold til det daglige samarbejde, så handler den politiske aftale mere om politiske visioner på baggrund af fremtidige udfordringer, der er i sundhedsvæsenet i Region Sjælland. Udfordringer i sundhedsvæsenet: Sundhedsvæsenet er under forandring i forhold til organiseringen og opgavevaretagelsen, og den forandring har stor indvirkning på kommunernes opgaver og økonomi. Strukturreformen satte rammerne for en ny opgavefordeling og formålet med reformen var især: At bidrage til en fortsat specialisering og koncentration i sygehusvæsenet At skabe bedre overgange mellem sygehus og primærsektor (almen praksis og kommuner) At skabe en struktur hvor lang de fleste med kroniske sygdomme håndteres i primærsektoren At give incitament til at den forebyggende indsats tæt på borgerne styrkes

2 Regeringens Sundhedspakke 2009 understøtter denne udvikling med fokus på en øget anvendelse af ambulant behandling, kortere indlæggelsestider og færre genindlæggelser. Specialiseringen og koncentrationen i sygehusvæsenet er set ud fra en lægefaglig vinkel en fornuftig udvikling, men det forudsætter, at der også politisk fokuseres på de sundhedstilbud, som ligger uden for sygehusene. Der er behov for det nære sundhedsvæsen, der tager hånd om de opgaver, som ikke varetages af de specialiserede sygehuse. Behandlingen af mennesker med kroniske sygdomme udgør op til 80 pct. af de samlede sygehusudgifter og mange af disse mennesker har også en sygdom der skal tages hånd om efter udskrivningen fra sygehuset. Kommunerne har med kommunalreformen overtaget genoptræning efter sygehusophold, misbrugsbehandling samt forebyggelse og sundhedsfremme. Med en øget specialisering vil primærsektoren kommuner og praktiserende læger overtage flere og flere opgaver. Sygehusene og praktiserende læger er ydelsesstyret, så deres ændrede opgaver kan dokumenteres. Kommunernes rammestyring nødvendiggør en øget dokumentation på nye opgaver. Den vision der kan fremmes i en politisk sundhedsaftale er en planlagt overdragelse af opgaver og dokumentation af disse, således at den enkelte patient og borger i sidste ende oplever sammenhæng i sundhedsvæsenet. Efter beslutninger om ny sygehusstruktur, placering af supersygehus og udviklingen af den præhospitale indsats følger derfor de politiske drøftelser om visionerne for det nære sundhedsvæsen i Region Sjælland her spiller både sygehuse, kommuner og almen praksis en rolle. Set ud fra kommunernes synspunkt er der følgende spørgsmål til det fremtidige sundhedsvæsen i Region Sjælland: Hvilken rolle spiller regionens sygehusstruktur i forhold til udvikling og samarbejde af det nære sundhedsvæsen? Hvor og hvordan skal de nære sundhedsydelser leveres i praksis: på et minisygehus, et sundhedscenter, sygeplejeklinikker, udgående funktioner i hjemmeplejen eller via udgående team? Hvad betyder udviklingen for almen praksis og hvordan kan kommunerne få et tættere samspil med praktiserende læger om at løfte de fælles opgaver i primærsektoren? Hvordan kan kommuner, sygehus og almen praksis bedst være med til at bidrag med forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser? Hvordan arbejder vi bedst med tidlig opsporing af sygdom, forebyggelse af indlæggelser og opfølgning på indlæggelse? Hvordan sikrer vi, at patienter med kroniske lidelser og ældre medicinske patienter får de rette tilbud i alle dele af et patientforløb? Hvordan sikres dokumentationen af opgaver og økonomi mellem systemer der er ydelsesstyret og rammestyret? Med udgangspunkt i de udfordringer sundhedsvæsenet står overfor har den administrative styregruppe under sundhedskoordinationsudvalget udarbejdet forslag til en række temaer, der kan indgå i en kommende politisk sundhedsaftale for kommunerne og Region Sjælland. Temaområderne peger på en række indsatser, der kræver en betydeligt mere forpligtende samarbejde på alle niveauer politisk såvel som administrativt. Det gælder både planlægning,

3 gennemførelse, organisering og finansiering af nye tiltag der skal give borgerne bedre forløb gennem sundhedsvæsenet og på sigt være besparende for samfundsøkonomien. Erfaringerne viser, hvor vanskeligt det er at gennemføre tværsektorielle prioriteringer trods hensigtsmæssigheder for borgerne og økonomiske gevinster. Derfor handler det først og fremmest om politisk vilje til at gennemføre velbegrundede ressourcemæssige prioriteringer. Forslag til temaer til prioritering i den politiske sundhedsaftale I det nedenstående gives en række eksempler på, hvilke emner der kunne indgå i den kommende politiske sundhedsaftale. Fastlæggelsen af de endelige emner drøftes på det fælles kommunale/- regionale møde den 29. april 2010 og efterfølgende i sundhedskoordinationsudvalget. Regional IT-strategi: IT-understøttelse er en forudsætning for at styrke det sammenhængende borgerforløb og dataudveksling mellem kommuner, sygehuse og praktiserende læger. Mulighederne for bedre brug af IT eksisterer, men udnyttes ikke optimalt og dette skyldes manglende prioritering af opgaven. Der er store gevinster forbundet med tværgående IT kommunikation dels for borgerforløb og dels for effektivisering af arbejdsprocesser. Det foreslås, at der i den politiske sundhedsaftale prioriteres en regional IT-strategi med prioritering af IT til fx at korrespondere på tværs af sektorer, understøtte elektroniske genoptræningsplaner, en fælles hjemmeside til understøttelse af forløb for borgere med kronisk sygdom samt fælles satsning på den nationale hjemmeside som platform til udveksling af informationer vedrørende forebyggelsestilbud. En sammenhængende kronikerindsats: Sundhedsstyrelsen har udarbejdet retningslinjer for, hvordan man bedst kan organiserer forløb mellem de tre sektorer for borgere med en række udvalgte diagnoser. Ligeledes sigter indførelsen af behandlingspakker indenfor en række sygdomsområder på at forbedre den sammenhængende indsats imellem de enkelte sygehusafdelinger, kommuner og almen praksis. Finansieringen af en øget kronikerindsats er imidlertid vanskeliggjort, fordi den aktivitetsbestemte kommunale medfinansiering af sygehusene har ikke ført til de umiddelbart ønskede incitamenter for forebyggelse blandt andet fordi ordningen er forbundet med stor finansieringsmæssig usikkerhed for kommunerne. Ordningen indeholder ikke en direkte sammenhæng eller mekanisme, der sikrer at en udbygning af den kommunale indsats modsvares af et tilsvarende fald i udgiftsvæksten for medfinansieringen. Tilsvarende hænger kapacitetstilpasningen på sygehuse ikke sammen med udbygningen af kommunale tiltag. Det foreslås, at der i den politiske sundhedsaftale prioriteres en fælles kronikermodel og forløbsprogrammer på udvalgte kroniske sygdomme. Udarbejdelsen af en fælles kronikermodel i Region Sjælland kan ske med udgangspunkt i en afdækning af en hensigtsmæssig opgavefordeling på området. I udrulningen af en fælles model kan der ligeledes ske tilpasning af

4 kapacitet både i kommuner og på sygehuse. Borgerne får de behandlingsmæssige gevinster, men de økonomiske udgifter og gevinster kan høstes i fællesskab mellem sygehuse, kommuner og almen praksis. Fra opgaveglidning til opgaveoverdragelse: Antallet af liggedage og dermed sengepladser på sygehusene er faldet støt igennem mange år. Denne udvikling vil fortsætte i de kommende år, som følge af nye teknologiske muligheder, indførelsen af accelererede behandlingsforløb og omlægning til ambulant behandling. Udviklingen omfatter såvel medicinske som kirurgiske patienter. Udviklingen i sygehusvæsenet betyder flere opgaver til kommunerne og praktiserende læger. Kommuner bruger mere tid på ældre medicinske patienter, der får mere hjemmehjælp og hjemmesygepleje med flere specialiserede opgaver. Denne udvikling sker ikke planlagt og koordineret på tværs af sektorer. Der sker en opgaveglidning frem for en opgaveoverdragelse. For patienterne kan det betyde gener og øget risiko for uhensigtsmæssige genindlæggelser. Og for kommunen kan det betyde flere opgaver og øget økonomi i ældreplejen. Der foreslås, at der i den politiske sundhedsaftale prioriteres opgaveoverdragelse, så uplanlagt og ufinansieret opgaveglidning fremover erstattes af planlagt overdragelse. Kommunerne kan have fokus på dokumentation af øgede opgaver i ældreplejen og der kan i samarbejde med praktiserende læger arbejdes på en styrkelse af overdragelsen af hurtigere færdigbehandlede patienter og styrkelse af samarbejdet om udvikling og anvendelse af ny teknologi til understøttelse af specialist/generalist samarbejdet, fx i forhold til telemedicin og udskrivningssamtaler over netværk, så flere opgaver kan løses via webkamera. Det kan ligeledes tydeliggøres i hvilket omfang overdragelsen påfører kommunerne nye eller større udgifter. Og endeligt kan der udarbejdes økonomiske og evt. sundhedsmæssige vurderinger af de største beslutninger i regionen, der har en tværsektoriel virkning f.eks. omlægning af behandlingsforløb for store patientgrupper. Uhensigtsmæssige indlæggelser: En række undersøgelser peger på, at en større del af de akutte medicinske indlæggelser helt bør undgås eller foregå ambulant. Beregninger viser, at der kan opnås meget betydelige besparelser på sygehusene ved en omlægning. Derfor har regeringen bebudet, at der i forhandlingerne om næste års økonomi med kommuner og regioner skal indføres øgede incitamenter til at ændre udviklingen. Sygehusene skal belønnes for flere ambulante behandlinger og for at undgå genindlæggelser. Kommunernes aktivitetsbestemte medfinansiering sættes i vejret for at tilskynde kommunerne til at undgå indlæggelser. For at understøtte den ønskede udvikling foreslås det, at der politisk prioriteres et fælles projekt med deltagelse af alle tre sektorer. Formålet er at identificere, hvilke typer indlæggelser, kommunerne i samarbejde med almen praksis kan medvirke til at undgå ved hjælp af forebyggende hjemmebesøg, når patienter udskrives. For at prioritere denne indsats kræver det, at praktiserende læger er interesserede i at indgå samarbejde om dette. Ligeledes kan der fokuseres på forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser ved forpligtende ind- og udskrivningsforløb, der tilgodeser borgerne frem for systemerne.

5 Hurtigere behandlingsforløb i psykiatrien Udviklingen i form af hurtigere behandlingsforløb finder også sted indenfor psykiatrien. Efterspørgslen efter udrednings- og behandlingstilbud presser udviklingen, og kommunerne har i flere år oplevet følgevirkningerne af den mangelfulde kapacitet indenfor børnepsykiatrien, hvor mange børn venter utilfredsstillende længe på udredning og behandling. De kommunale socialpsykiatriske tilbud oplever også konsekvensen af de hurtigere behandlingsforløb og må i de kommende år forvente et yderligere pres. Regeringen har bebudet, at den vil understøtte udviklingen. Det er allerede sket ved at indføre behandlingsgarantier med tilknyttede tidsfrister. Endvidere indgår det i Sundhedspakke 2009, at taksten for pleje af færdigbehandlede patienter forhøjes. Det foreslås, at der politisk prioriteres dokumentation af ufinansieret opgaveglidning, herunder afsøge muligheden for alternative samarbejdsmodeller med regional medfinansiering.