Bilag til teknisk budget Budgetperioden august 2011

Transkript

1 Bilag til teknisk budget Budgetperioden august 2011

2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 INDTÆGTER... 2 OVERSIGT OVER TILSKUDS- OG UDLIGNINGSORDNINGER...6 KVALITETSFONDSMIDLER... 9 DRIFTSUDGIFTERNE...10 ANLÆG...13 FINANSIELLE KONTI...15 RENTER...15 FINANSFORSKYDNINGER...15 AFDRAG PÅ LÅN...15 LÅNOPTAGELSE...15 LIKVIDITET...16 ØKONOMISK POLITIK

3 Kvalitetsfondsmidler Indtægter Skatteindtægter I det tekniske budgetforslag indgår følgende skatteprocenter: Kommuneskat 24,6 procent. Grundskyld 33,23 promille. Dækningsafgift af statslige grundværdier 15,00 promille. Dækningsafgift af andre offentlige grundværdier 15,00 promille. Forskelsværdier af offentlige ejendomme 8,75 promille. Der er i det tekniske budgetforslag for 2012 budgetteret med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og de hertil knyttede statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb. Til budgetvedtagelsen den 13. oktober 2011 udarbejdes kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlaget, folketal m.v. og foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb beregnet på disse forudsætninger, således at beslutningen om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering kan ske i forbindelse med budgetvedtagelsen. Skønnene for de statsgaranterede udskrivningsgrundlag i budgetoverslagsårene er baseret på KL s vækstskøn ultimo juni Det fremgår af nedenstående tabel, at væksten for udskrivningsgrundlaget er opjusteret fra 2010 til 2011 og igen fra 2011 til 2012, men nedjusteret de øvrige år i forhold til de skøn, som blev udmeldt i september 2010, og som dannede grundlag for budgettering af indtægterne i overslagsårene i budget Væksten fra 2009 til 2010 er opjusteret pga. mere positive forventninger til overskud af virksomheder, højere lønskøn for private og et lavere renteniveau. Til gengæld er væksten fra 2010 til 2011 nedjusteret, idet der forventes et lavere overskud af virksomheder, og vedtagelse af boligjobplanen der indfører et skattemæssigt fradrag for lønudgifter til hjælp og istandsættelse i hjemmet. Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en ændring af kildeskatteloven og lov om hjemmeservice, som er en del af aftalen af den 18. maj 2011 mellem Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne om en boligjobplan. Ordningen indføres som et forsøg fra den 1. juni 2011 til og med I 2012 er vækstskønnet for udskrivningsgrundlaget nedjusteret både i forhold til tidligere skøn og i forhold til 2011, hvilket bl.a. skyldes vedtagelsen af boligjobplanen og tilbagetrækningsreformen. Alene vedtagelse af boligjobplanen skønnes at reducere det kommunale udskrivningsgrundlag med 8,2 mia. kr. i 2012 på landsplan. 2

4 Kvalitetsfondsmidler I 2014 er vækstskønnet opjusteret med 0,5 pct.point. i forhold til 2013, hvilket tilskrives et lavere samlet fradrag i forhold til 2013, da boligjobplanen ophører fra og med 31. december KL s skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget pr. skattepligtig fremgår af nedenstående skema. 2009/ / / / / /2015 September ,6 4,7 2,8 2,8 2,6 Juni ,9 3,6 0,8 3,3 3,8 2,9 Økonomiafdelingen har som udgangspunkt for skønnene for statsgarantien i budgetoverslagsårene anvendt KL s forventede vækst i udskrivningsgrundlaget pr. skattepligtig, dog korrigeret med en årlig reduktion på 0,50 procentpoint i forhold til landsgennemsnittet, som konsekvens af udviklingen i antallet af skattepligtige i kommunen. Den kommunale indkomstskat m.v. er herefter beregnet til følgende beløb: Skatter kr. Provenu fra indkomstskatter Efterregulering vedr Indkomstskatter i alt Selskabsskat Grundskyld Dækningsafgift Dødsbobeskatning Anden skat i alt Skatter i alt Skattesanktionsloven I forbindelse med Genopretningsaftalen for dansk økonomi har folketinget i juni 2010 vedtaget ændringer til Lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning, som blev vedtaget i juni Loven har virkning fra og med tilskudsåret Skattesanktionsloven bevirker, at skatteudskrivningen for indkomstskat, grundskyld og dækningsafgift af forretningsejendomme skal holdes uændret for hele landet under ét. Hvis ikke skatteudskrivningen holdes i ro, udløses en sanktion. Sanktionen indebærer, at kommunerne straffes både individuelt og kollektivt. Hvis kommunerne under ét forhøjer skatten, vil 75 procent af provenuet i det første år blive modregnet individuelt i de kommuner, som har forhøjet skatten, i det andet og tredje år 50 procent og i det fjerde år 25 procent. Den resterende del modregnes kollektivt i det samlede kommunale bloktilskud. Og i år fem vil den kollektive modregning udgøre 100 pct. 3

5 Kvalitetsfondsmidler Kommunerne har derimod incitamenter til at nedsætte skatten med den gældende "frit lejde" ordning, som betyder, at hvis en kommune sætter skatten ned, vil den efterfølgende kunne forhøje skatten tilsvarende igen uden at risikere individuel modregning i bloktilskuddet. Skattepulje til økonomisk trængte kommuner Norddjurs Kommune ansøgte i 2010 om at hæve kommuneskatten med 1,3 procent, og grundskyldspromillen med 0,77 promille fra 2011, men fik afslag på at hæve kommuneskatten og grundskyldspromillen uden sanktion. Skatteforhøjelsen blev derfor udskudt til Der er imod forventning ikke indarbejdet en skattepulje i aftalen mellem regeringen og KL for Der er derfor ikke indarbejdet en skattestigning i det tekniske budgetforslag. Provenu ved en skattestigning i Norddjurs Kommune Merprovenu i Norddjurs Kommune ved en skattestigning fra de nuværende 24,60 % ekskl. modregning (se regler for modregning / sanktion i afsnittet om skattesanktionsloven): ,70 % ,80 % ,90 % ,00 % ,10 % ,20 % ,30 % ,40 % ,50 % ,60 % En forhøjelse af grundskyldspromillen fra de nuværende 33,23 promille til de maksimale 34,00 promille medfører et merprovenu på 2,526 mio. kr. ekskl. modregning. Frigivelse af deponerede midler På baggrund af afslaget på ansøgningen til skattepuljen i 2011 har Norddjurs Kommune fået tilladelse til at anvende den del af kommunens formue, der er deponeret. Det drejer sig om 24,9 mio. kroner i 2011 og efterfølgende frigives der årligt 8,3 mio. kroner frem til og med Beløbene er indarbejdet i det tekniske budget. 4

6 Kvalitetsfondsmidler Grundskyld af de skattepligtige grundværdier Kommunerne får i budget 2012 grundskyld af de skattepligtige grundværdier opgjort pr. 1/ Regeringen har i forbindelse med skattestoppet lagt et loft over, hvor meget den kommunale ejendomsskat kan stige fra år til år. Loftet bliver reguleret med reguleringsprocenten, som stiger med den skønnede stigning i udskrivningsgrundlaget på landsplan plus 3 procentpoint dog maksimalt 7 pct. Grundene bliver kun vurderet hvert andet år. Grundværdierne budgetteres med en stigning på 4,3 pct. for 2012, og forventes at stige med 6,8 pct. i 2013, 7,0 pct. i 2014 og 6,4 pct. i Folketinget vedtog den 3. juni 2010 et lovforslag om nedsættelse af grundskyldspromillen med 5,1 promillepoint for ejendomme, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug. Der gælder særlige regler for beregningen af grundskyld af produktionsjord. Provenuet for produktionsjord beregnes som grundskyldspromillen fratrukket 9,7 pct. En kommune vil dog højest kunne modtage et grundskyldsprovenu på 7,2 promille af produktionsjord. Når kommunen har fastsat en grundskyldspromille, som er større end 22, betales der således kun 7,2 promille i grundskyld på produktionsjord (22,0-14,8=7,2). Kommunerne vil i 2012 blive kompenseret individuelt af staten for nedsættelsen af grundskyldspromillen, men ikke for ændringer i promillen ved en skatteforhøjelse. Kompensation for tilbagebetaling af ejendomsskatter vedrørende fradrag for forbedringer Med lov nr af 22. december 2010 er der gennemført en ændring af lov om kommunal ejendomsskat, der fremadrettet sikrer overensstemmelse mellem kommunernes praksis og lovgrundlaget for fradrag for forbedringer i forbindelse med betaling af ejendomsskatter. Staten refunderer kommunerne de faktiske tilbagebetalinger til borgerne som følge af uretmæssigt opkrævede ejendomsskatter. Ændringer betyder dog samtidig af niveauet for provenuet af ejendomsskatterne i Norddjurs Kommune falder i størrelsesordenen 6-7 mio. kr. årligt. 5

7 Kvalitetsfondsmidler Tilskud og udligning Tilskuds- og udligningssystemet består af en landsudligning, en tilskudsordning for ugunstigt stillede kommuner og et bloktilskud. Oversigt over tilskuds- og udligningsordninger Landsudligning Tilskud til ugunstigt stillede kommuner uden for hovedstadsområdet Bloktilskud Kilde: Indenrigs- og sundhedsministeriets tilskudsbog Udligning af 58 pct. af forskellen mellem beregnet udgiftsbehov og beregnede skatteindtægter. Tilskud på 32 pct. af den del af forskellen mellem kommunens beregnede udgiftsbehov og beregnede skatteindtægter, som overstiger 25 pct. af de gennemsnitlige kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter pr. indbygger. En del af bloktilskuddet går til finansiering af landsudligning og tilskud til ugunstigt stillede kommuner. Den resterende de fordeles som hovedregel efter indbyggertal. Herudover er der en række særlige tilskuds- og udligningsordninger af mindre omfang. Ved ordninger baseret på beskatningsgrundlag foretages der ændringer i tilskuds- og udligningsbeløb, når der foretagers ændringer i beskatningsgrundlaget. I budgettet indgår følgende tilskuds- og udligningsbeløb: Generelle tilskud kr. Landsudligning Tilskud til ugunstigt stillede kommuner Efterregulering vedr Udligning af selskabsskat Bloktilskud Udligning og tilskud vedr. udlændinge Ældreområdet Ø-kommuner Kommunalt udviklingsbidrag Generelle tilskud, jf. budgetbalance Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner Betinget balancetilskud Beskæftigelsestilskud Efterregulering af beskæftigelsestilskud Tilskud fra kvalitetsfonden Lov- og cirkulæreprogrammet Tilskud i alt

8 Kvalitetsfondsmidler Efterregulering af skat og udligning i 2012 for indkomståret 2009 Idet Norddjurs Kommune valgte at basere indtægterne for 2009 på det statsgaranterede udskrivningsgrundlag er der ingen efterregulering af skat og udligning i 2012 for indkomståret Betinget balancetilskud Finansministeren har hjemmel til at beslutte, at en del af balancetilskuddet på op til 3 mia. kr. gøres betinget af, at kommunerne i forbindelse med budgetlægningen overholder det aftalte udgiftsniveau. Det betingede balancetilskud udbetales kun, såfremt de kommunale budgetter under ét lever op til de aftalte rammer for den kommunale økonomi, herunder servicerammen. Balancetilskuddet er også betinget af at det revisionspåtegnede regnskab har overholdt årsbudgettets ramme. Indenrigs- og sundhedsministeriet foretager en foreløbig opgørelse på grundlag af Danmarks statistiks opgørelse af de kommunale regnskaber. Norddjurs Kommunes andel af det betingede balancetilskud i 2012 udgør 20,292 mio. kr. Beskæftigelsestilskud Beskæftigelsestilskuddet består af: Et grundtilskud, som svarer til den enkelte kommunes samlede tilskud i året to år før tilskudsåret opreguleret til tilskudsårets forventede pris- og lønniveau og reguleret for ændringer i love og regler på de områder, der er omfattet af beskæftigelsestilskuddet. Et merudgiftsbehov, der for kommunerne under ét beregnes som forskellen mellem kommunernes grundtilskud og de skønnede kommunale nettoudgifter for tilskudsåret. Der udmeldes et foreløbigt beskæftigelsestilskud til kommunerne i året før tilskudsåret. Der er for 2012 udmeldt et tilskud på 107,184 mio. kr. for Norddjurs Kommune. Beskæftigelsestilskuddet midtvejsreguleres i tilskudsåret og efterreguleres året efter tilskudsåret. Der skønnes at være en årlig efterregulering af beskæftigelsestilskuddet i størrelsesordenen 6 mio. kr. Skønnet er baseret på erfaringer fra reguleringer af tilskuddene i 2010 og 2011, hvor landsdelen har klaret sig bedre end forudsat. Årsagen hertil er at en stor kommune som Århus Kommune, hvor ledigheden har udviklet sig mere gunstigt end forudsat, indgår i samme landsdel som Norddjurs Kommune. Beløbet afregnes til staten i 4. kvartal de enkelte år. 7

9 Kvalitetsfondsmidler Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner tildeles af Indenrigs- og sundhedsministeriet efter ansøgning. Norddjurs Kommune er for budgetåret 2011 tildelt et tilskud på 14,0 mio. kr. Tilskuddet kan søges for ét år af gangen. Der er derfor ikke indregnet tilskud for årene Der er sendt en ansøgning til Indenrigs- og sundhedsministeriet om andel af puljen for 2012, som er forhøjet ekstraordinært til i alt 550 mio. kr. Ministeriet vil bestræbe sig på at give svar på ansøgningerne senest mandag den 29. august Tilskud fra kvalitetsfonden Kvalitetsfondstilskuddet på knap 13,536 mio. kr. er modsvaret af tilsvarende udgifter på anlæg, idet kravet om kommunal medfinansiering krone til krone betyder, at kommunen skal afsætte tilsvarende beløb. Ændring i forhold til budgetoverslagsår 2012 i budget 2011 I forhold til budgetåret 2012 i det vedtagne budget for 2011 er indtægterne steget realt med 31 mio. kr., som kan forklares med lov & cirkulæreprogrammet (4 mio. kr.), boligjobplanen (12 mio. kr.), sundhed (4 mio. kr.) og en generel kompensation for tab på selvbudgettering i 2009 (7 mio. kr.). Skatteindtægterne er nedjusteret med ca. 56 mio. kr. som væsentligst skyldes, at der nu er budgetteret med en skatteprocent på 24,6, hvor der tidligere var indlagt en skatteforhøjelse på 1 procentpoint. De generelle tilskud er steget med 120 mio. kr. Der konstateres et højere bloktilskud og udligning bl.a. som følge af de manglende skatteindtægter, og som følge af en regulering af bloktilskuddet på 19 mio. kr. vedrørende beskæftigelsestilskuddet, en kompensation for ændrede refusionsregler på de budgetgaranterede områder på 23 mio. kr. samt en flytning af udgifterne til grundtilskuddet på 47 mio. kr. til medfinansieringen af sundhedsområdet pga. lovændringen (udgifter som flyttes fra finansieringen => merindtægter). Disse tre områder giver alle tilsvarende merudgifter på driften. Herudover indgår der i budgetoverslagsår 2012 i budget 2011 et skøn for tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner på 12 mio. kr. Der ikke indarbejdet et tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner i det tekniske budgetoplæg for

10 Kvalitetsfondsmidler Vedrørende anden skat er der en mindreindtægt på 10 mio. kr. som skyldes manglende indtægter fra en stigning i gryndskyldspromillen på ca. 2,5 mio. kr., samt manglende indtægter på 7,5 mio. kr. på grund af, at der fremover tages højde for fradraget for forbedringer i boligen. Kvalitetsfondsmidler Med henblik på at løfte de fysiske rammer på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet samt idrætsfaciliteter målrettet børn og unge, er der etableret en kvalitetsfond på i alt 22 mia. kr. til statslig medfinansiering af kommunale investeringer i perioden Der udmøntes 2 mia. kr. fra kvalitetsfonden til kommunerne i Fordelingen sker på baggrund af den enkelte kommunes skønnede indbyggertal pr. 1. januar 2012, og Norddjurs Kommune modtager 13,536 mio. kr. til investeringer på kvalitetsfondsområdet. I det autoriserede budget- og regnskabssystem for kommuner er kvalitetsfonden afgrænset af følgende funktioner: Område Funktioner Skole og idræt Folkeskoler Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen Specialundervisning i regionale tilbud Kommunale specialskoler Idrætsfaciliteter for børn og unge Daginstitutioner Fælles formål Dagpleje Vuggestuer Børnehaver Integrerede institutioner Fritidshjem Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud Særlige dagtilbud og klubber Skolefritidsordninger Ældre Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede Plejehjem og beskyttede boliger 9

11 Driftsudgifter Servicearealer (gruppering 003)* * Anlægsudgifter til servicearealer opgøres eksklusiv indtægter registreret på gruppering 002. Det er en forudsætning for anvendelsen af midlerne fra kvalitetsfonden, at den enkelte kommune bidrager med en tilsvarende finansiering til investeringsprojekterne. Der vil være mulighed for at overføre uforbrugte midler til de følgende år, men det vil ikke være muligt at fremrykke investeringer. Ved overførsel af uforbrugte midler mellem årene skal overførte midler deponeres på en særskilt konto. I aftalen om kommunernes økonomi i 2012 indgår en lånepulje til investeringer inden for kvalitetsfondsområdet på 600 mio. kr., som er målrettet kommuner med økonomiske og likviditetsmæssige vanskeligheder. Norddjurs Kommune har indsendt ansøgning til lånepuljen. Driftsudgifterne Pris- og lønfremskrivning af driftsbudgettet Det fremgår af principperne for udarbejdelse af det tekniske budget for budgetåret 2012 og overslagsårene , at budgetrammerne for driftsvirksomheden beregnes med udgangspunkt i de vedtagne budgetoverslag for fastsat i det dengang forventede pris- og lønniveau for Budgetoverslagene fremskrives med den forventede lønstigning fra 2011 til 2012 som KL s udmelding angiver. Der prisfremskrives kun på områder, der typisk ikke kan påvirkes af Norddjurs Kommune, enten fordi betalingen fastsættes af staten, eller der er indgået bindende kontrakter med leverandører. Der fremskrives på disse områder med KL s anbefalende fremskrivningsprocenter. KL har fra og med budget 2010 ændret beregningsprincipper for udfærdigelsen af pris- og lønfremskrivningen, således at det udelukkende er serviceudgifter, hvilket vil sige drift minus overførselsudgifterne, der indgår i beregningsgrundlaget. Det skyldes, at der er forskellige pris- og lønudviklinger for henholdsvis service- og anlægsudgifterne, da udgiftssammensætningen er forskellig i disse overordnede udgiftskategorier. På den baggrund, vil man fremover i økonomiaftalesammenhæng differentiere mellem service og anlæg i pris- og lønfremskrivningerne. De indarbejdede pris- og lønskøn fremgår af nedenstående skema. 10

12 Driftsudgifter KL s vejledning til den kommunale pris- og lønudvikling, Vægt ifølge regnskab 2010 (pct.) (drift) * Løn (hovedart 1 og 5.1) 69,5 % 2,85 0,20 2,29 2,70 2,70 2,70 Brændsel (art 2.3) 1,6 % 9,05 8,20 0,30 0,48 0,48 0,48 Øvrige varer og anskaffelser (art 5,9 % 1,60 1,81 0,54 0,48 0,48 0,48 2.2, 2.6, 2.7 og 2.9) Entreprenør- og håndværkerydelser 2,4 % 1,16 0,70 3,70 3,70 3,70 3,70 (art 4.5) Øvrige tjenesteydelser (art 4.0 og 19,9 % 2,63 2,30 2,60 2,60 2,60 2,60 4.9) Tilskud til kollektiv trafik 0,7 % 4,40 3,80 1,80 1,80 1,80 1,80 (konto grp. 001) art 5,9 Priser i alt 30,5 % 2,76 2,48 2,16 2,16 2,16 2,16 Løn og priser i alt, nye skøn 100,0 % 2,8 0,9 2,2 2,5 2,5 2,5 *Endelig opgørelse Korrektioner på driftsområdet Direktionen har på mødet den 29. juni 2011 behandlet de indarbejdede korrektioner på driftsområdet. Korrektionerne fordelt på de enkelte kategorier fremgår af nedenstående skema. Kategori kr. Tekniske korrektioner Mængdemæssige ændringer 20 Lov- og cirkulæreprogrammet Jf. den vedtagne budgetprocedure er kommunalbestyrelsesbeslutninger, som har økonomiske konsekvenser i indarbejdet forlods. Der vedlægges en oversigt over de indarbejdede kommunalbestyrelsesbeslutninger, som udgør en samlet mindreudgift på 17,423 mio. kr. (inkl. forsikringspuljen). Tekniske korrektioner Tekniske korrektioner kan defineres som korrektioner der omfatter fejlretning, samt uundgåelige og ikke-forudsete ændringer i udgifter og indtægter af eksterne årsager. 11

13 Driftsudgifter Der er indarbejdet tekniske korrektioner på i alt 33,449 mio. kr. Beløbet består af egentlige tekniske korrektioner på 121,758 mio. kr., som er modregnet med en yderligere indtægt fra beskæftigelsestilskuddet på 18,832 mio. kr., en indtægt i bloktilskuddet som følge af refusionsomlægning på kontant- og startshjælpsmodtagere, revalidenter og ledighedsydelsesmodtagere på 22,808 mio. kr., samt en omlægning af den aktivitetsbestemte medfinansiering på sundhedsområdet på 46,670 mio. kr. således at den budgetterede udgift flyttes fra de finansielle konti til driftsområdet. Mængdemæssige ændringer Ligeledes skal mængdemæssige ændringer herunder demografisk udvikling - som betyder mereller mindreudgifter for at fastholde uændret service, forelægges økonomiudvalget samtidig med de tekniske korrektioner. De samlede mængdemæssige ændringer udgør i alt 0,02 mio. kr. i I henhold til den vedtagne budgetprocedure, er de mængdemæssige ændringer forelagt for fagudvalgene, som indstiller forslag til mængdeudvikling til økonomiudvalget. Lov- og cirkulæreprogrammet Korrektioner som følge af ny lovgivning omfatter mer- eller mindreudgifter i forbindelse med ny lovgivning, herunder lovpligtige ydelser (Lov- og cirkulæreprogrammet). Kompensationen for det samlede Lov- og cirkulæreprogram for kommunerne under ét udgør 595,7 mio. kr. Ved en fordeling efter indbyggertal udgør Norddjurs Kommunes andel heraf i alt 4,05 mio. kr. (0,68 %). Dette beløb er indarbejdet i budgetbalancen. Den endelige korrektion på baggrund af Lov- og cirkulæreprogrammet skal færdiggøres medio august. Tekniske korrektioner der er udarbejdet med baggrund i lov- og cirkulæreprogrammet skal behandles i økonomiudvalget den 6. september. De af direktionen godkendte forslag til korrektioner på driftsområdet vedlægges som bilag. 12

14 Driftsudgifter Serviceramme Norddjurs Kommunes serviceramme for 2012 kan pr. 8. august opgøres således: kr. Område Beløb netto Nettodriftsudgifter ekskl. forsyningsvirksomhed Fragår: nettodriftsudgifter til overførsler Serviceudgifter i alt i h.t. budgetoplæg Fragår: Refusion af dyre enkeltsager Serviceudgifter i alt Teknisk serviceramme for Norddjurs Kommune: Serviceudgifter 2012 udmeldt og beregnet af KL Forskel mellem serviceudgifter og serviceramme Det fremgår således af oversigten, at Norddjurs Kommunes budgetoplæg, under de anvendte forudsætninger, er mio. kr. lavere end den tekniske serviceramme for 2012 beregnet af KL. Der henvises i den forbindelse til overstående bemærkninger vedrørende betinget balancetilskud på op til 3 mia. kr., som kun udmøntes, såfremt kommunerne under ét overholder det aftalte udgiftsniveau. Ændring i forhold til budgetoverslagsår 2012 i budget 2011: Driftsbudgettet er før indarbejdelse af tekniske korrektioner og mængdeudviklings- forslag vokset fra mio. kr. til mio. kr. eller med ca. 22,16 mio. kr. Stigningen er udtryk for pris- og lønstigningen fra 2011 til Årsagen til den lave stigning skyldes primært, at der ikke beregnes prisstigninger på driftsbudgettet, dog med enkelte undtagelser jf. afsnittet om pris og lønfremskrivning, men udelukkende lønstigninger i Herudover er der indregnet kommunalbestyrelsesbeslutninger som har økonomisk betydning for med -24,404 mio. kr. i 2013, -24,998 mio. kr. i 2014 og -24,720 mio. kr. i 2015, primært som følge af den vedtagne forsikringspulje. Anlæg I budgetoplægget for 2012 og overslagsårene er anlægsrammen opdelt i tre hovedpunkter: 13

15 Anlæg Kvalitetsfond jordforsyning Øvrige anlæg Størrelsen af den samlede anlægsramme er udarbejdet på grundlag af budgetår 2012 fra det vedtagne budget 2011, og udgør 58,108 mio. kr. Budgetoverslagsårene er ligeledes fra det vedtagne budget for 2011, og fremskrevet med den forventede pris- og lønstigning fra 2011 til Ældrebolighandleplanen indgår ikke som en del af anlægsrammen. Kvalitetsfond I det kommunale bloktilskud modtager kommunen 13,536 mio. kr., som skal modsvares af en egenfinansiering på et tilsvarende beløb. Dette betyder, at der på anlægsbudgettet skal afsættes 27,072 mio. kr. til dette formål. Økonomiafdelingen har opgjort, at der blandt de fremsendte anlægsønsker er der forslag for 32,810 mio. kr., der kan indgå som kvalitets-fondsprojekter. Beløbene der afsættes i udgør omkring 26,8 mio. kr. pr. år inkl. den kommunale medfinansiering. I hvert af overslagsårene er det forudsat, at kommunerne får udbetalt 2 mia. kr. fra kvalitetsfonden. Jordforsyning Budgettet for jordforsyningen skal hvile i sig selv, hvilket medfører at indtægter fra grundsalg skal finansiere udstykningsomkostninger og arealerhvervelser. I det enkelte budgetår må der af hensyn til kommunens likviditet og økonomistyringen på jordforsyningsområdet ikke afholdes anlægsudgifter, før der er opnået tilsvarende indtægter. Øvrige anlæg De anlæg, som ikke kan henføres til kvalitetsfondsprojekter eller jordforsyningen, indgår under øvrige anlæg. I de fremsendte anlægsønsker er der forslag for 61,692 mio. kr. i Anlæg fra tidligere år hvor der ikke er givet bevilling Der er udarbejdet en oversigt over anlægsønsker, herunder de anlægsprojekter, der ikke er givet bevilling til fra tidligere budgetår, så de kan indgå i prioriteringen til budget

16 Likviditet Finansielle konti I det tekniske budget indgår forventede renter og afdrag på eksisterende lån samt planlagte lån, der er optaget i budgetforslaget. Renter Under renter indgår renteudgifter til kommunens langfristede gæld samt renteindtægter/- udgifter fra kommunens kassebeholdning og deponerede midler. Den samlede renteudgift er steget med 0,613 mio. kr. i forhold til budgetoverslagsår 2012 i budget 2011 pga. faldende afkast på værdipapirerne. Rentekontoen ændres løbende i budgetprocessen i forhold til størrelsen af den til enhver tid forventede gennemsnitlige kassebeholdning. Finansforskydninger Under posten øvrige finansforskydninger udgør lån til betaling af ejendomsskatter 0,550 mio. kr. årligt, hvilket er et fald i forhold til niveauet i Dette skyldes at færre optager lån pga. regeringens genopretningsplan, hvor lån fremover forrentes på baggrund af markedsrenten. Samtidig forventes det, at udlån til beboerindskud vil udgøre 1,600 mio. kr. i 2012, og 0,200 mio. kr. i overslagsårene. Udlån til beboerindskud forventes at blive ekstraordinært højt i 2012 som følge af, at mange borgere skal flyttes til nye ældreboliger. Afdrag på lån Afdragsbyrden forventes at ligge på nogenlunde samme niveau i budgetperioden, dog med undtagelse af 2014, hvor det eksisterende lån til Arbejdsmarkedets feriefond på 5,359 mio. kr. vedrørende Mosebruget skal indfries. Lånoptagelse Der er i budgetbalancen indregnet en lånoptagelse på 11 mio. kr. i 2012 og i hvert af overslagsårene. Norddjurs Kommune har ansøgt om lånedispensation på indtil 39,053 mio. kr. til den kommunale medfinansiering af investeringerne på kvalitetsfondsområderne, samt om lånedispensation på indtil 32,921 mio. kr. fra den ordinære lånepulje til finansiering af øvrige anlægsprojekter. 15

17 Likviditet Likviditet Budgetbalancen indeholder oplysninger om den forventede gennemsnitlige likvide kassebeholdning. Udgangspunktet er den faktiske opgjorte gennemsnitslikviditet de seneste 365 dage, som skal indrapporteres til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Det seneste indregnede tal som er indeholdt i likviditetsprognosen, er opgjort pr. ultimo juni måned Likviditetsmodellen anvender en ligelig periodisering, af driftsudgifter og -indtægter på årets 12 måneder. Der er dog et par enkelte områder der afviger fra dette princip. Det drejer sig om indtægten vedr. opkrævningen af grundskyld, som forudsættes indbetalt på hovedforfaldstidspunkterne, som er januar og juli måned. Endvidere afviger betaling til de statslige og private skoler, hvor betalingsterminen ligeledes er kendt, og beløbet er af en vis størrelse. Budgetbeløbet på i alt 28,438 mio. kr. som indregnes i juli måned. Anlægsbudgettet er forudsat anvendt med 1/3 del af budgettet i første halvår, og 2/3 dele i andet halvår. Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 12. april 2011, at afsætte en forsikringspulje til dækninger af uforudsete omkostninger, på i alt 10,939 mio. kr. i Dette beløb er periodiseret over de resterende 8 måneder af Derudover er der i opgørelse indregnet en række forudsætninger for perioden : Budgetopfølgningen pr. 31. maj 2011 udviser en samlet ubalance på drift på 18,872 mio. kr., som antages finansieret via kassen. I budgetoverførselssagen mellem 2010 og 2011 blev det besluttet, at anvende et beløb til grundkapital vedr. almennyttige boliger på i alt 6,644 mio. kr. Der indtægtsføres i 2011 ekstraordinært 10,283 mio. kr. vedr. børne- og ungdomsudvalget, vedrørende bl.a. mellemkommunale betalinger. Af den samlede budgetlagte låneoptagelse på 11,0 mio. kr., forventes 7,0 mio. kr. først at blive optaget i 2012, når den endelige låneramme kan opgøres. 16

18 Likviditet Overførte anlægsmidler fra 2010 på i alt 11,079 mio. kr. vedtaget i kommunalbestyrelsen den 22. februar 2011, er forudsat anvendt i første halvår af Overførte anlægsmidler fra 2010 på i alt 13,518 mio. kr. vedtaget i forbindelse med overførselssagen den 17. maj 2011, er forudsat anvendt i andet halvår Det afsættes 2,6 mio. kr. til etablering af ny kunststofbane på Grenaa Stadion, beløbet forventes anvendt i andet halvår af Der indregnes udover anlægsårsbudgettet, bevillinger til Toftevej og Åbyen i alt 0,495 mio. kr., som forventes anvendt i andet halvår Af det samlede anlægsbudget for 2011, er der indlagt en forventning om at overføre 10,0 mio. kr. til Indenrigs- og Sundhedsministeriet har udmeldt midtvejsreguleringen for kommunen, som bevirker at der skal foretages en tilbagebetaling primært vedrørende beskæftigelsestilskuddet på i alt 33,996 mio. kr. (12,096 mio. kr. vedr og 19,392 mio. kr. vedr. 2011). Dette beløb bliver trukket i tre rater i oktober kvartal. I forbindelse med aftalen med Indenrigs- og Sundhedsministeriet om frigivelse af deponerede midler, bliver der indregnet 8,3 mio kr. i likviditeten fra oktober måned i det enkelte år. Der er i 2013 indregnet et likviditetstab på den gennemsnitlige kassebeholdning på 44,5 mio. kr. i forbindelse med etablering af Udbetaling Danmark. Årsagen til likviditetstabet er beskrevet i særskilt notat. Økonomisk politik Sammenlægningsudvalget vedtog den 13. september 2006 den økonomiske politik for Norddjurs Kommune. Heraf fremgår følgende målsætninger: Overskud på den skattefinansierede drift skal kunne dække det skattefinansierede nettoanlægsprogram, samt afdrag på kommunens gæld. Nettoanlægsprogrammet på det skattefinansierede område skal årligt i gennemsnit udgøre ca. 35 mio. kr. 17

19 Likviditet Den gennemsnitlige kassebeholdning skal udgøre, hvad der svarer til mindst 3 % af bruttodrifts- og anlægsudgifterne eller ca. 80 mio. kr. 18