Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen

Transkript

1 Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen Seniorrådgiver, hydrogeolog, Susie Mielby, Afd. Grundvands og Kvartærgeologisk kortlægning

2 Disposition: 1. Generelle rammer for grundvandskortlægningen: Lovgrundlag, Zoneringsvejledningen, Administrationsgrundlaget, vejledninger og produkter 2. Særlige overordnede problemstillinger ved kortlægning af kalkmagasiner 3. Kortlægningsstrategi og -metoder

3 1. Generelt: Lovgrundlag og Zoneringsvejledningen Det overordnede formål med grundvandskortlægningen: At udpege følsomme indvindingsområder, specielt nitratfølsomme indvindingsområder på et fagligt og ensartet grundlag At detailkortlægningen af grundvandsressourcen og dens beskyttelse sker med egnede metoder, så resultaterne kan skabe det bedst mulige grundlag for den fremtidige planlægning af grundvandsbeskyttelsen Kortlægning ned til markskala

4 1. Administrationsgrundlag ensartethed

5 Generelle rammer for kortlægningen Beskyttelsen af grundvandet forudsætter at man afgrænser og bestemmer: Grundvandsmagasiner Omfang af beskyttende dæklag over grundvandsmagasinerne Grundvands- og drikkevandskemiske forhold Hydrogeologiske forhold (grundvandsdannelse og strømningsforhold) Arealanvendelse og forureningskilder Nitratfølsomme indvindingsområder og revision af andre områdeafgrænsninger

6 2. Særligt ved kalkmagasiner På grund af de sedimentære kalkmagasiner har en marin oprindelse, og er påvirket af tektonik, skal der være særligt fokus på Saltvandsproblemer Strømningsforhold i kalken Naturligt forekommende problemstoffer (Der er en stor sammenhæng i de 3 på grund af den ovennævnte hydrogeologiske oprindelse)

7 2. Særlige problemstillinger ved kalkmagasiner Saltvandsproblemerne i kalken er relateret til Saltvandets beliggenhed Strømningsforhold i kalken Grundvandsdannelse Problem: Hvordan får vi afgrænset grundvandsmagasinet? Vigtigt at kende og kortlægge beliggenhed af saltvandet (er der et saltvandsproblem?) beliggenheden af ferskvandet (magasinet) overgangszonen mellem ferskvand og saltvand hydraulisk kontakt (risiko for indtrængning af saltvand) størrelsen af grundvandsdannelsen

8 2. Særlige problemstillinger ved kalkmagasiner Strømningsforholdene i kalken er relateret til Sprækker som følge af tektonik eller trykaflastning (is) Interne lagdelinger Bankestrukturer Problem: Hvordan får vi en korrekt beregning af strømning, fx til beregning af oplande, forureningsspredning, og vurdering af saltvandsintrusion? Vigtigt at kende og kortlægge beliggenhed af vandførende sprækker beliggenhed af mergellag beliggenhed af andre vertikalt og horisontalt lavpermeable zoner

9 2. Særlige problemstillinger ved kalkmagasiner Naturligt forekommende problemstoffer i kalken er Klorid (overvejende marin oprindelse - men ikke altid) Fluorid, strontium, arsen, nikkel (hænger sammen med kemiske processer relateret til kalken som fx opløsning af mineraler) Vigtigt ved vurdering af drikkevandskvalitet. Bruges også ved vurdering af strømningsforhold, samt ved opstilling af forståelsesmodeller Vigtigt at kende og kortlægge Stofparametre Alder Vandtype, Ionbytning Pumpestrategi

10 2. Særligt ved kortlægning af kalkmagasiner Skalaen ved kortlægning af saltvand/kalk er oftest lokal (boringen/kildepladsen) eller regional (beliggenhed saltvand, sprækkezone, strømning, tolkningsmodel) Ved forekomst af saltvand særlig fokus på Anvendelse af geofysiske (elektriske) metoder er påvirket af saltets indflydelse på ledningsevnen At der er kan være behov for flere boringer.

11 3. Kortlægningsstrategi og - metoder Grundvandskortlægningen skal stadig afgrænse og bestemme: Grundvandsmagasiner Omfang af beskyttende dæklag over grundvandsmagasinerne Grundvands- og drikkevandskemiske forhold Hydrogeologiske forhold (grundvandsdannelse og strømningsforhold) Arealanvendelse og forureningskilder Nitratfølsomme indvindingsområder og revision af andre områdeafgrænsninger

12 3. Kortlægningsstrategi og metoder Den overordnede problemformulering er styrende for kortlægningen Hvorfor? Hvordan?

13 . 3. Kortlægningsstrategi og - metode Indledning - Start overblik - Problemformulering Trin 1 - Eksisterende data - Kortlægningsstrategi Trin 2 - Detailkortlægning

14 3. Valg af kortlægningsstrategi og - metode Valg af kortlægningsstrategi er afhængig af eksisterende data og de hydrogeologiske rammer (Kap. 3)

15 3. Valg af specifik og optimeret strategi for grundvandskortlægningen Identifikation af specifikt problem Valg af kortlægningsstrategi Identifikation af produkter Vedr. mere specifikke anbefalinger, se Kap.4 Valg af en prioriteret strategi sker ved at opstille løsnings-forslag for alle kendte problemstillinger og vælge metode herefter

16 3. Valg af kortlægningsstrategi og -metode Eksempler på forskellige metoder: Boringer: lithologiske beskrivelser, geofysiske logs, farvebeskrivelser fra boringer, vandkemi, sedimentkemi, strømningsniveauer, hydrauliske parametre Fladedata: MEP, PACES, SKYTEM, tekstur, lithologi, potentiale, kemi Profilsnit: geologiske, geofysiske, hydrologiske og kemiske data Dynamisk modellering: konsekvens af indvinding, scenarier, oplande

17 3. Valg af kortlægningsstrategi og -metode Opbygning af niveauer af information: Direkte informationer Indirekte informationer (om strømning og sammenhænge) Tolkningsmodeller (Vigtigt især ved tolkning, opdatering og genbrug af resultater)

18 Tak for opmærksomheden