ÅHM j.nr. 5807, Boulevarden 4, matr.nr. 426b, Aalborg Bygrunde, Aalborg sogn, Hornum Herred, Nordjyllands tidl. Aalborg Amt. Stednr

Transkript

1 5807R005 ÅHM j.nr. 5807, Boulevarden 4, matr.nr. 426b, Aalborg Bygrunde, Aalborg sogn, Hornum Herred, Nordjyllands tidl. Aalborg Amt. Stednr Beretning for arkæologisk undersøgelse i gården til Boulevarden 4. Periode: senmiddelalder, renæssance. Indholdsfortegnelse: Undersøgelsens forhistorie side 2 Administrative data.. side 2 Øvrige data... side 2 Topografi, terræn og undergrund. side 2-3 Udgravningsmetode og målesystem. side 3 Undersøgelsens resultater. side 4-5 Fremtidigt arbejde side 5 Anlægsliste 5807A001-A025 Tegningsliste 5807T001-T004 Fotoliste 5807F001-F036 Genstandsliste 5807X001-X037 Den vestlige del af udgravningsfeltet. Set fra øst. Foto ÅHM. 1

2 Undersøgelsens forhistorie I januar og februar 2008 udførte Aalborg Historiske Museum en arkæologisk undersøgelse i gården til Boulevarden 4. Undersøgelsen blev foretaget, da Wagner Ejendomme Aps. ønskede at renovere belægningen på den øst-vest orienterede del af gårdarealet og udgrave til en ny kælderskakt langs vestsiden af ejendommen i den smalle, nord-syd orienterede del af gårdarealet. Administrative data Den arkæologiske undersøgelse blev foretaget af Aalborg Historiske Museum, der opbevarer den originale dokumentation. Wagner Ejendomme Aps, Gøteborgvej 15, 9000 Aalborg finansierede som bygherre undersøgelsen. Øvrige data Undersøgelsen blev foretaget i perioden fra 21/01-29/ med deltagelse af arkæolog Lene Jørgensen og arkæolog Bente Springborg. Sidstnævnte som udgravningsleder med dokumentationsansvar. Vejret var koldt og meget regnfuldt, hvilket besværliggjorde arbejdet. Topografi, terræn og undergrund Udgravningsfeltet ligger som gårdareal på vestsiden af ejendommen Boulevarden 4. Beliggenheden angives på Kort- og Matrikelstyrelsens 4 cm-kort 1317 III SV. Grunden indeholder mørkebrune møddings- og affaldslag fra terræn til undergrunden, der består af blåler. Møddings- og affaldslag. Den vestlige del af feltet. Set fra øst. Foto ÅHM. Langs vestsiden af ejendommen lå terrænets niveau på højde med den øst for liggende gade, Boulevarden, mens det øvrige gårdareal lå ca. 0,30 0,50 m højere. Ved den vestlige og nordlige mur sås tegn på, at der ved en tidligere lejlighed er gravet omkring 1 m kulturjord af det øst-vest 2

3 orienterede gårdareals højde, idet der i den vestlige og nordlige mur sås kampesten, som sandsynligvis stammer fra husfundamenter, der oprindelig må have været jorddækkede. Rester af kampestensfundament i den nordlige mur. Set fra sydøst. Foto ÅHM. Udgravningsmetode og målesystem Minigraver og håndskovl anvendtes til afgravning af fladen og udgravning af kælderskakt. I den øst-vest orienterede del af gården, der måler ca. 16 m øst-vest og ca. 5 m nord-syd, afgravedes fladen fra vest mod øst. Afgravningens dybde var mod vest ca. 0,50 m faldende mod øst til ca. 0,25 m. (dvs. fra kote ca. 5,50 kote ca. 4,70 m o.d.n.n.). Det efterfølgende arkæologiske arbejde udførtes med skovl og graveske. Maskinudgravningen af kælderskakten, der havde en længde på 10 m, en bredde på 1,50 m og en dybde på 2,50 m, blev arkæologisk overvåget. På grund af dybden udgravedes og støbtes i etaper. Til fladetegning udlagdes et lokalt målesystem, der blot blev orienteret i forhold til de stående mure. Landmålingsteknikker Jan Slot-Carlsen, Aalborg Historiske Museum udlagde et fix.punkt i kote 6,78 m. o. D.N.N., se T001 og T002. Målepunkterne på tegningerne angives i kote over D.N.N. 3

4 Undersøgelsens resultater Feltet indeholdt organiske opfyldningslag bestående af møddingslag og affaldslag i varierende grad af nedbrydning. Lagene indeholdt lerlinser, dyreknogler, træflis, kviste og mange læderstumper samt lidt dyrehår. Ved udgravningen til kælderskakten sås disse lag fra undergrundsniveau (kote ca. 2,20 m o.d.n.n.) til terrænniveau (kote ca. 4,70 m o.d.n.n.). Især i den nordlige del af skaktudgravningen sås læderstumper, bark og lyse dyrehår med kalk samt flager af mos. Tilsvarende affald, der er efterladenskaber fra skindbearbejdning og garvning, fandtes i store mængder ved en arkæologisk udgravning på den nordlige del af Boulevarden (se nedenfor). Omtrent midt i den øst-vestlige del af feltet fremkom rester af en spinkel bygning, 5807A025. Bygningen har mod vest bestået af et nord-syd orienteret vægforløb, hvoraf de nederste rester af fodremmen (5807A001) med tilhørende stolper (5807A004-A005) var bevaret. Mod øst har bygningen været afsluttet af en nord-syd orienteret fletværksvæg (5807A008-A010), hvoraf en del pæle og vidjerester var bevaret. Blandt fletværksvæggens pæle var nedstukket en spinkel fuglepil med træskaft og metalspids (5807X011). Mellem de to vægforløb strakte sig fra øst til vest resterne af en syldstensrække (5807A002), der sandsynligvis har båret en skillevæg, idet der sås rester af gulvlag både syd (5807A006) og nord (5807A007 og A016-A017) for stenrækken. Husets udstrækning mod nord og syd kunne ikke erkendes på grund af murene mod nabogårdene. Ca. 2 m øst for det østlige vægforløb (5807A008-A010) og parallelt med dette sås tre stolpespor (5807A018, A020-A021), der tolkes som rester af et muligt hegn. Det spinkle hus med rester af fodrem mod vest, fletværksvæg mod øst og der imellem syldstensrække til skillevæg. Set fra nordøst. Foto ÅHM. Der blev udtaget materiale fra stolperne 5807A005/X013 i det vestlige vægforløb til årringsdatering, men prøven kunne desværre ikke dateres på grund af for få årringe (se 5807R003). 4

5 Ved afrensning af fladen i og omkring huset fandtes keramik, der dateringsmæssigt ligger i tallet, hvorfor husets funktionstid sandsynligvis har ligget i denne periode. Den sydøstlige del af huset var forstyrret af en senere nedgravning (5807A023), hvori fandtes hovedet af en kridtpibe (5807X014), der nederst på begge sider af hovedet er dekoreret med et prikornament. Kridtpibehoved med prikornament. Et tilsvarende ornament findes på kridtpibehoveder, der blev fremstillet af Christian Gerløv i 1760 erne på fajancefabrikken i Store Kongensgade i København (1). Pibehovedet fra Boulevarden 4 kan derfor muligvis stamme fra Store Kongensgade fabrikken. Aalborg Historiske Museum foretog i 2000 en større arkæologisk undersøgelse (2) i forbindelse med en omfattende kloakudskiftning i Boulevarden, der løber på østsiden af den husrække, hvori Boulevarden 4 indgår. Omtrent hvor Boulevarden nu løber, lå indtil 1910 den nord-syd orienterede del af den gamle, smalle Skomagergade. Kloakgrøftens forløb skar gennem den østlige del af matriklerne matr. nr matr.nr. 430, der indtil Boulevardens gennembrud strakte sig længere mod øst end de nuværende matrikler. Ved denne undersøgelse fremkom parallelt med den nævnte husrække middelalderlige husrester i et niveau svarende til terrænhøjden i gården til Boulevarden 4. Husresterne bestod af husenes østlige del med facade mod gaden (den tidligere Skomagergade). Det er derfor sandsynligt, at der også på matr.nr. 426 har stået et senmiddelalderligt hus med facade mod Skomagergade og baggårdsareal mod vest, således at det undersøgte gårdareal Boulevarden 4 har fungeret som baggård til et sådant hus, og den spinkle bygning har fungeret som økonomibygning til dette hus. Fremtidigt arbejde Ved udgravning til kælderskakten viste det sig som nævnt ovenfor, at denne del af grunden indeholdt kulturlag på ca. 2,50 m s tykkelse. Da der ved anlægsarbejdet kun blev fjernet mellem 0,50 m og 0,30 m kulturjord på resten af gårdarealet, er der stor sandsynlighed for, at dette område indeholder uforstyrrede kulturlag af en tilsvarende mægtighed. Aalborg Historiske Museum vil derfor ved fremtidige anlægsarbejder på matriklen ønske at foretage arkæologiske undersøgelser af de berørte områder. 5

6 Noter: (1): Bardenfleth, Niels Gustav: Kridtpiber og kridtpiberygning, s. 122, Sesam, (2):ÅHM j.nr december juni 2010 Bente Springborg Udgravningsleder Stig Bergmann Møller Museumsinspektør 6