Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr.

Transkript

1 . oktober 206 Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr. Danmarks Statistik har her i oktober revideret opgørelsen af betalingsbalancens løbende poster med i alt 46 mia. kr. i 20. Heraf vurderes 4, mia.kr. at påvirke opgørelsen af den danske velstand. Tallene vil isoleret set løfte BNP med 24, mia.kr., mens BNI løftes med 4, mia. kr. Det betyder, at vi alt andet lige, kan få et velstandsløft på op til 2 pct. i 20 sammenlignet med de nuværende nationalregnskab. Det er meget mærkbart og vil flytte vores internationale velstandsplacering i opadgående retning. Danmarks Statistik har revideret opgørelsen af den danske betalingsbalance tilbage til 200. Der er generelt sket en opjustering af overskuddet på betalingsbalancens løbende poster, men især efter 200 og de senere år er tallene justeret op. I 20 var overskuddet på de løbende poster tidligere på ½ mia.kr. Nu er det oppe på hele 8½ mia.kr. Det svarer til ¼ pct. af BNP, hvilket bortset fra enkeltår under. og 2. verdenskrig, efter alt at dømme, ikke er set større tilbage til 80. Justeringerne har både effekt på BNP og på BNI (Bruttonationalindkomsten), men kun svarende til effekten på handelsbalancen samt løn- og formueindkomst, netto. Med fuldt gennemslag får vi i 20 en opjustering af BNP på ca. 2 mia. kr., mens BNI vil blive opjusteret med op til 42 mia. kr. Der er altså udsigt til et mærkbart løft af vores velstandsniveau. På det nuværende datagrundlag og med fuldt gennemslag vil tallene ligeledes rykke vores velstandsplacering op blandt landene i OECD. BNP per indbygger løftes således 2 er i 20 til en.. Det er nogenlunde svarende til den gennemsnitlige placering tilbage til 0. Ser man på BNI per indbygger, hvor 204 er seneste år, løftes vil til en. i OECD. Dette er aldrig set højere tilbage til 0. Samlet viser tallene for det første, at vores velstand har været undervurderet de senere år. For det andet gør det de op med billedet af, at vi skulle være raslet ned ad den internationale rangliste over økonomisk velstand. Af Cheføkonom Frederik I. Pedersen, Formandssekretariatet, frederik.pedersen@f.dk,

2 Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia.kr. Danmarks Statistik har den 0. oktober 206 revideret opgørelsen af den danske betalingsbalance tilbage til 200. Helt generelt er der sket en opjustering af de løbende poster, dog især efter 200. I årene er overskuddet løftet med mellem 2 og 46 mia.kr. Som det fremgår af figuren er de største justeringer sket de senere år. I 20 var overskuddet på de løbende poster tidligere på ½ mia.kr. Nu er det oppe på hele 8½ mia.kr. Det svarer til ¼ pct. af BNP, hvilket bortset fra enkeltår under. og 2. Verdenskrig, efter alt at dømme, ikke er set større tilbage til 80. Figur. Betalingsbalancens løbende poster Kilde: Danmarks Statistik Tabel (nedenfor) viser hovedposterne for betalingsbalancens løbende poster ny og gammel opgørelse samt revision for årene Som det fremgår, er der generelt sket en gradvis opjustering af overskuddet på vare- og tjenestebalancen tilbage til Det er dog især de senere år vare- og tjenestebalancen er justeret op. I den gamle opgørelse var der et overskud i 20 på godt 2 mia.kr. Med de nye tal er overskuddet øget til 0 mia.kr. Opjusteringen på næsten 2 mia.kr. afspejler en opjustering af eksporten på mia.kr., mens importen er opjusteret med godt 0 mia.kr. De enorme overskud underbygger billedet af at konkurrenceevnen aktuelt er meget stærk i dansk økonomi, men er samtidig en påmindelse om at der stadig forbruges og især investeres for lidt. Se Kim Abildgren, SKØN OVER DANMARKS NATIONALFORMUE 84-20, Danmarks Nationalbank, WORKING PAPER NR. 2, 2

3 Tabel. Revision af betalingsbalancens løbende poster Nye tal, mia.kr. () Vare- og tjenestebalance 8, 68, 0,4 6,,4 2,8 8, 4, 2,,6 0,0 (2) Løn- og formueindkomst mv. -20,8-2, -2,2-0, -,8-6,,,0 22,2 8,4,6 - Løn- og formueindkomst(2) 2, 20,0 8, 20,,2 2,6 8, 42,8 6,, 6, (+4) Betalingsbalancens løb. poster 66,, 2,2 2,6, 8,8 2,6,0 4, 6,0 8,6 Gamle tal () Vare- og tjenestebalance 88,4 66,0 4, 8, 4, 0,0 0, 02,2,,8 2,4 (2) Løn- og formueindkomst mv. -20,8-2, -2,2-0, -,8-6,,,0 20,6 2, 4,2 - Løn- og formueindkomst(2) 2, 20,0 8, 20,,2 2,6 8, 42,8 6, 6, 0, (+4) Betalingsbalancens løb. poster 6,6, 24, 48,0 6, 0,0 0, 0,,8 4,,6 Revsioner () Vare- og tjenestebalance -, 2,, 4,6 2,8,8 6,4, 2,4,8 24, (2) Løn- og formueindkomst mv. 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0,6 6,2 2, - Løn- og formueindkomst(2) 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0,,0 (+4) Betalingsbalancens løb. poster -, 2,, 4,6 2,8,8 6,4, 4,0 26,0 46,0 Anm.: Det er udgivelsen vedrørende juni-måned der er sammenholdt med udgivelsen vedrørende august-måned. Kilde: F. Pba. Danmarks Statistik. Den anden hovedpost Løn- og formueindkomst mv. er kun revideret i årene 20-20, om end igen af stigende omfang. Posten består af løn- og formueindkomst, samt af overførsler mv. Sidstnævnte er negativt og dækker fx u- landsbistand, bidrag til EU mv. I 20 er Løn- og formueindkomst mv. netto fra udlandet opjusteret med 2, mia. kr., hvorfor betalingsbalancens løbende poster samlet er oprevideret med hele 46 mia. kr. Velstandseffekt Revisionerne vil også have en effekt på den økonomiske velstand. Revisionerne for vare- og tjenestebalancen indgår nemlig direkte (via eksport og import) i opgørelsen af BNP og BNI, mens revisionerne af løn- og formueindkomst (ekskl. overførsler) udelukkende påvirker opgørelsen af Bruttonationalindkomsten (BNI). Mens BNP viser den indkomst der skabes via produktion på dansk jord, så måler BNI den samlede indkomst, der som udgangspunkt er til rådighed i et land. BNI er derfor et mere retvisende mål for velstand end BNP, se fx Konvergensprogram 206 (boks.), Nationalbankens Kvartalsoversigt 2, 206 eller Vismandsrapporten, maj 206. Der er formodning om, at en meget stor del af de revisioner vi ser af betalingsbalancens løbende poster vil slå igennem på BNP og BNI 2. På baggrund af de ovenstående revisioner af betalingsbalancen må BNP-niveauet isoleret set forventes at blive opjusteret svarende til forbedringen af vare- og tjenestebalancen, dvs. gradvist stigende til næsten 2 mia.kr. i 20. Det svarer til en opjustering af nominelt BNP på,2 pct. 4 2 Se B_Datarevision_ pdf?la=da I 20 tyder tallene på en opjustering omkring 2 mia.kr. 4 Nu ved vi ikke hvor meget af justeringerne, der modsvares af ændrede priser eller en ændrede mængder. For uændrede deflator vil BNPvæksten løftes 0,2 pct.enheder i gennemsnit i årene efter 200, herunder 0,4 pct. i 204 og 0,2 pct.enheder i 20.

4 Medtages effekterne på BNI fra Løn- og formueindkomst (ekskl. overførsler) så får vi et lille løft i 204 på, mia.kr, men et løft på mia.kr. i 20. Sammen med revisionerne af vare- og tjenestebalancen giver det et løft i nominelt BNI på 2 til knap 42 mia.kr. fra 200 til 20, hvor der revideres mest i 20 svarende til en opjustering af BNI på 2 pct. Nye tals betydning for vores velstandsplacering Når tallene bliver indarbejdet i Nationalregnskabet midt i november får vi at se, om revisionerne fra betalingsbalancen slår fuldt igennem eller om der er andre revisioner, der trækker den anden vej. Får de fuld effekt vurderes det, på det nuværende grundlag, at løftes vores placering på OECDs internationale velstandsrangliste. For BNP per indbygger står vi til at rykke -2 er op de senere år. I 20 står vi således til en. nogenlunde svarende til den gennemsnitlige placering tilbage til 0. Figur 2. BNP per indbygger, løbende PPP, Velstandsplacering i OECD Dansk Med korrektion Kilde: F. Pba. Danmarks Statistik og OECD. I 20 står vi således umiddelbart til at overhale Sverige og Island, mens vi ligger et mulehår efter tyskerne. Luxemburgs høje niveau kan formentlig ikke ses uafhængig af at det BNP, der skabes i landet, i høj grad produceres af personer som ikke bor i landet, men som pendler ind over grænsen. 4

5 Figur. BNP per indbygger, løbende PPP, top 2 Velstandsplacering i OECD Luxembourg Ireland Norway Switzerland United States Netherlands Austria Germany DNK korr Sweden Iceland Denmark Kilde: F. Pba. Danmarks Statistik og OECD. Australia Canada Belgium 20 United Kingdom Finland France Japan New Zealand Italy Israel Korea Spain Czech Republic For BNI per indbygger, der er et bedre mål for den økonomiske velstand fordi det kommer tættere på den der til rådighed i et land, står vi til at rykke en enkelt i udvalgte år. 204 er her det seneste år, der er data for de fleste lande, og her står vi til at gå fra en 6. til., hvorved vi cementerer den højeste placering vi nogensinde har haft på listen tilbage til 0. Figur 4. BNI per indbygger, løbende PPP, Velstandsplacering i OECD Dansk Med korrektion Anm: Der mangler tal for Schweiz og Island i 204. Her er den relative position til Danmark fastholdt. Det har dog reelt ingen betydning. Der mangler stadig tal for de fleste lande i 20. Kilde: F. Pba. Danmarks Statistik og OECD. I 204 overhaler vi således lige akkurat hollænderne, mens der er et godt stykke vej op til USA på 4. en. Som det fremgår, har Luxembourg et helt andet Se endvidere "National Income per capita", in OECD Factbook 20: Economic, Environmental and Social Statistics, OECD Publishing, "Real measures of income", in National Accounts at a Glance 20, OECD Publishing, 20 og "GDP per capita volume indices based on constant and on current PPPs in OECD's Main Economic Indicators", OECD Publishing, 200.

6 niveau og overhales i toppen af det olierige Norge, der har en Petroleums fond, der genererer indtægter til BNI. Figur. BNI per indbygger, løbende PPP, top 2 Velstandsplacering i OECD Norway Luxembourg Switzerland United States DNK korr Netherlands Denmark Germany Austria Sweden Australia Belgium Canada Ireland Iceland Finland France United Kingdom Japan New Zealand Italy Korea Spain Israel Slovenia Anm: Der mangler tal for Schweiz og Island i 204. Her er den relative position til Danmark fastholdt. Det har dog reelt ingen betydning. Der mangler stadig tal for de fleste lande i 20. Kilde: F. Pba. Danmarks Statistik og OECD. Samlet viser tallene for det første, at vores velstand har været undervurderet de senere år. For det andet gør det de op med billedet af, at vi skulle være raslet ned ad den internationale rangliste over økonomisk velstand. 6