Kværndrup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 119

Transkript

1 Kværndrup Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 119

2 Fotos fra registreringspunkt. Foto af bebyggelse. 2

3 Nøglekarakter Tætte hegn, opdyrket flad til let bølget moræneflade, mange gårde og husmandssteder som ligger relativt tæt langs vejene, småskove, lille skala. Beliggenhed og afgrænsning Kværndrup Moræneflade ligger som et højtliggende plateau øst for Ringe midt mellem Nyborg og Svendborg. Området dækker et areal på ca ha. Mod vest og SV afgrænses området af en lavere liggende og mere jævn moræneflade og mod nord af en lavere liggende smeltevandsdal. Mod øst afgrænses området af Svindinge Moræneflade. Området er beliggende i Faaborg-Midtfyn Kommune - den sydligste del dog i Svendborg Kommune. Landskabstype Yngre morænelandskab/dyrket/klasse 3 Naturgrundlag Bogstavkode: Agf (Moræne landskab fra sidste istid, moræneler, bølget) Geomorfologi Geomorfologisk er området dannet som et moræneplateau fra sidste istid. Jordtype Den dominerende jordtype er moræneler. Enkelte forekomster af ferskvandsdannelser, smeltevandssand og morænegrus findes spredt i området. Blandt disse aflejringer findes i den nordvestlige del, omkring Gultved, et ca. 230 ha stort område med morænegrus. Terræn Terrænet er fladt til let bølget og har en gennemsnitshøjde på m.o.h.. Områdets højeste punkt udgøres af to bakker, som ligger lige ved siden af hinanden, i den østlige del af området syd for Ravndrup Vænge. Disse er Grønbjerg og Grønbanke, som begge er 119 m høje. Kompleksitet Området er præget af en svag kompleksitet mht. jordbunden. Landskabskarakteren Lankabskarakteren er betinget af et fladt til let bølget terræn på en moræneflade, som har været grundlaget for udbredelsen af jordbrug drevet af mindre til middelstore gårde. Dyrkningen er overordnet intensiv, men også ekstensivt drevne deltids- og fritidsbrug forekom-mer spredt i området. Derudover ligger mindre løvskovsområder spredt i området. Bebyggelsen udgøres af få mindre landsbyer samt af husmandssteder og gårde, der ligger langs vejene. Skovområderne og de tætte hegn danner mindre landskabsrum med en lukket afgrænsning. Omkring Trunderup er skalaen dog middel. Forskellige udskiftningssystemer har efterladt en hegnsstruktur i området som danner et middel mønster. Strukturen præges af jordbrugs- og skovflader, som brydes af linier i form af de tætte levende hegn og bevoksede diger. Sammensætningen af forskellige bebyggelsestyper, jordbrug og vegetationstyper bevirker, at landskabet fremstår med en varieret kompleksitet. Landskabskarakteren har sin kulturhistoriske oprindelse i tiden omkring og efter udskiftningen, hvor jorderne blev fordelt ved blok-, kam- og stjerneudskiftninger. Krumstrup hovedgård fremstår lokalt markant i landskabet med sin karakteristiske hovedbygning og voldgravsanlæg med stensætninger. Efter udskiftningen er de mindre skovområder overgået fra at være kratområder til at være egentlige skovområder. Størrelse og placering er omtrent den samme. Skalaen blevet en anelse større, idet en del af hegnsstrukturen er blevet sløjfet. Placering og funktion af den oprindelige bebyggelse er overordnet uændret. Omkring år 1900 er der kommet en del husmandssteder og mindre gårde til langs vejene. Det åbne land er der ud over stort set friholdt for nyere bebyggelse. Landsbyerne Lørup, Gultved og Trunderups oprindelige struktur som gårdsamfund, er udvisket af nyere byggeri. Kværndrup er områdets eneste by, som er vokset anseeligt i størrelse igennem de senere år. Bebyggelsens fremtoning varierer, men fremstår generelt velholdt. Højspændingsledningerne samt telemasten, vindmøllerne og motorvejsbyggeriet påvirker landskabet, og der mangler generelt afskærmning af nye tilbygninger, f.eks. gylletanke og avlsbygninger. Hydrologi Området præges af små søer i afløbsløse lavninger samt to åer omkring Kværndrup. 3

4 Arealanvendelse og landskabselementer Bevoksningsmønster Bevoksningsmønsteret i området udgøres af mindre skovområder spredt i området, levende hegn og bevoksede diger, enkelte vejtræer og småplantninger i forbindelse med bebyggelse samt nye alléer langs enkelte veje og indkørslen til gårde. Skovenes størrelse varierer mellem ca. 1,5 ha og 110 ha og udgøres af en blandet løvtræsbevoksning (bl.a. eg, ask, ahorn og bøg) med indslag af nål. Skovene bærer ikke præg af intensiv skovdrift og stisystemer findes kun i begrænset omfang. Hegns- og digebevoksningen på markerne er overordnet set tæt og langs vejene stedvist meget tæt og høj. De levende hegn og bevoksede diger består af løvtræsbevoksning med lav artsvariation. Artsvariationen hegnene og digerne i mellem er dog høj. Bebyggelsen er generelt omgivet af småplantninger, med forskellig artssammensætning, og et antal gårde har valgt at anlægge nye alléer langs indkørslen. De plantede alléer udgøres typisk af lind, røn og birk. Dyrkningsform Dyrkningsformen i karakterområdet udgøres af fuldtids-, deltids- og fritidsbrug - dog overvejende af fuldtidsbrug, som afstedkommer intensivt dyrkede jordbrugsflader og større husdyrbrug. Husdyrbrugene udgøres primært af svinebrug men stedvist også af kvægbrug. Bebyggelsesstruktur Bebyggelsesstrukturen i området udgøres af mindre til middelstore gårde, som ligger spredt i området - primært langs vejene, samt en blanding af husmandsbebyggelse fra udskiftningen i 1800-tallet og omkring år Husmandsstederne kan oprindeligt have været forholdsvis små, men er i dag vokset i størrelse svarende til en mindre gård. Bebyggelsen er samlet set forholdsvis tæt beliggende langs vejene. Kværndrup (kirkeby), Trunderup, Lørup og Gultved er de landsbyer, som findes i området. Kværndrup er områdets største by. Byerne ligger med en indbyrdes afstand på ca. 2 km. Kulturhistoriske mønstre og anlæg Enkelte fortidsminder i form af gravhøje og jættestuer findes i den NV del af Brangstrup Mark. Et stjerneudskiftningsmønster findes omkring Trunderup, og et kamudskiftningssystem findes langs vejen i den østligste del umiddelbart syd for Gislev. Krumstrup er karakterområdets eneste hovedgård. Hovedbygningen, som består af et trefløjet anlæg med tårn, er opført i det 17. århundrede. Hovedbygningen er omkranset af voldgrave til alle sider. Til Krumstrup hører et haveanlæg og skovområder. Krumstrups ejerlav er med tiden blevet bebygget. Tekniske anlæg Motorvejsbyggeri langs Svendborg Landevej. Højspændingsledninger gennemskærer det NV hjørne nord for Brangstrup mark samt fra nord til syd øst om Lørup og Kværndrup. En enkelt telemast findes ved vejen syd for Krumstrup. Enkelte vindmøller findes i det SØ hjørne. Landskabskarakterens oprindelse Landskabskarakteren har primært sin kulturhistoriske oprindelse i tiden omkring og efter udskiftningen. Markstrukturen har sin oprindelse i tiden omkring udskiftningen. Mange husmandssteder, opført i bindingsværk, er knyttet til denne tid. En del husmandssteder/mindre gårde har sin oprindelse i tiden omkring år 1900, hvor landbrugsjorden blev omfordelt igen. Mange af de middelstore og store gårde har eksisteret siden tiden før udskiftningen. Rumlige og visuelle forhold De karaktergivende landskabselementer udgøres af et fladt til let bølget terræn på en moræneflade, som har været grundlaget for udbredelsen af jordbrug drevet af mindre til middelstore gårde. Derudover findes mindre løvskovsområder spredt i området. Bebyggelsen udgøres af et par mindre landsbyer samt husmandssteder og gårde langs vejene. Skovområderne, de tætte hegn og bevoksede diger på det flade til let bølgede terræn danner et lille skala landskab. Skovområderne og de tætte hegn danner mindre, lukket afgrænsede landskabsrum. Omkring Trunderup er skalaen dog middel, hvilket skyldes stjerneudskiftningssystemets hegnsstruktur, som inddeler landskabet i større landskabsrum. De forskellige bebyggelsestyper, hyppige indslag af fritidsbrug, og dermed diversitet i arealanvendelsen, samt de tekniske elementer som findes i karakterområdet, får karakterområdet til at fremstå med en sammensat kompleksitet. Dog med en homogen fordeling af landskabselementerne. 4

5 De levende hegn og bevoksede diger har, området igennem, ingen overordnet orientering. Dog findes der omkring Trunderup et stjerneudskiftningsmønster og langs vejen syd for Gislev et kamudskiftningssystem, som kan genkendes i landskabet. De lange øst-vest gående hegn, langs vejen i det SV hjørne af Kværndrup Vænge, er særligt fremtrædende. Mønsteret i karakterområdet betegnes derfor som middel. Strukturen i området er præget af landbrugsflader og skovflader, som brydes af linier i form af de tætte levende hegn og bevoksede diger. Langs Svendborg Landevej forstyrres landskabskarakteren, både støjmæssigt og visuelt, af motorvejsbyggeriet. Højspændingsledningerne som gennemskærer området, er ikke markante, men kan dog ses i en stor del af karakterområdet. Det SV hjørne af Kværndrup Vænge forstyrres lokalt af vindmøllerne både indenfor og udenfor karakterområdet. Samlet set fremstår landskabskarakteren visuelt som middel roligt. Krumstrup hovedgårds ejerlav skiller sig ikke markant ud fra landskabskarakteren, hvilket skyldes at Krumstrups oprindelige ejerlav er blevet bebygget og skalaen blevet mindre. På trods af Krumstrup ejerlavs manglende hovedgårdspræg fremstår hovedbygningen som et markant kulturmiljø. Selve hovedbygningen og voldgravsanlægget, som afgrænses af markante stensætninger, fremstår velholdt og i sin oprindelige struktur. Driftsbygningerne til Krumstrup bærer præg af manglende vedligeholdelse, og et par nyere bygninger, som stilmæssigt ligger langt fra Krumstrups oprindelige stil, er opført. De mindre skovområder antages at være overgået fra at være kratområder til at være egentlige skovområder. Størrelse og placering er omtrent den samme som oprindeligt. Efter udskiftningen er skalaen blevet en anelse større, særligt omkring Trunderup, idet en del af hegnsstrukturen efterfølgende er sløjfet. Den oprindelige bebyggelse står overordnet som oprindeligt. Omkring år 1900 er der kommet en del husmandssteder og mindre gårde til langs vejene. Også Krumstrups ejerlav er blevet bebygget (er dog startet før eller omkring udskiftningen). Det åbne land er overordnet set friholdt for bebyggelse af nyere dato. Landsbyerne Lørup, Gultved og Trunderups oprindelige struktur som gårdsamfund, er udvisket af nyere byggeri (fra efter år 1900). Dog findes stadig enkelte gårde i byerne, som fortsat er i landbrugsmæssig funktion. Kværndrup er områdets eneste by, som er vokset anseeligt i størrelse igennem de senere år (fra omkring år 1900 og op til i dag). Bebyggelsens fremtoning varierer, men fremstår generelt velholdt. Omkringliggende arealer til gårdene præges ofte af manglende vedligeholdelse. Højspændingsledningerne samt telemasten, vindmøllerne og motorvejsbyggeriet er tekniske elementer, som lokalt påvirker landskabet. Afskærmning af nye tilbygninger, f.eks. gylletanke og avlsbygninger, mangler generelt. Skovgård svinefarm fremstår særligt tydeligt i landskabet. Gylletanken som er opført i det nordlige skovbryn af Ravndrup Vænge virker desuden som et forstyrrende element for udsynet til skoven. Landskabskarakterens nøglefunktioner og udviklingstendenser Nøglefunktioner til opretholdelse/styrkelse/genopretning af landskabskarakteren Opretholdelsen af landskabskarakteren er betinget af den fortsatte landbrugsdrift, både fultids-, deltids- og fritidsbrug, bevarelse af skovområderne samt friholdelse af det åbne land for nybebyggelse. Planmæssige og retlige forhold I henhold til Regionplan 2005 er følgende forhold, som har indflydelse på landskabskarakteren, fundet. Planlagt fremtidig vejpræ(f) Landevejen fra Ringe til Kværndrup skal udvides til motorvej. Tilkørselsvejene SV og NØ for vejkrydset NØ for Kværndrup skal etableres uden om Kværndrup og Trunderup. Skovrejsningsområde Hele området fra Gultved og Starup Skov NV op omkring og NØ for Brangstrup Mark. Undtaget er området hvor den nye motorvej anlægges. Kommuneplanlagt fremtidig byzone Lille område NØ for Kellerup Mark, enkelte områder omkring Kværndrup samt øst for Ravndrup. Fremtidig byvækstområde NØ og SØ for Kværndrup. Landskabskvalitetsvurdering Vurdering af karakterstyrke Karakteristisk De karakteristika, som er beskrevet som nøglekarakterer, fremstår tydeligt i stort set hele karakterområdet. De tætte hegn, den opdyrkede flade til let bølgede moræneflade, de mange gårde og husmandssteder, som ligger relativt tæt langs vejene, og småskovene afspejler tydeligt samspillet mellem natur- og kulturgrundlaget. På baggrund af disse forhold vurderes området som karakteristisk. 5

6 Forekomsten og styrken af visuelle oplevelsesmuligheder Områder med visuelle oplevelsesmuligheder Kulturmiljø med visuel oplevelsesmulighed Krumstrup Krumstrup fremstår med sin markante hovedbygning og voldgravsanlæg samt den høje vedligeholdelsesmæssige standart af disse, som fremhæver den kulturhistoriske oprindelse, som et kulturmiljø med visuel oplevelsesmæssig værdi. Vurdering af tilstand Middel Hele karakterområdet Landskabskarakterens intakthed i forhold til den kulturhistoriske oprindelse afspejles i landbruget og bevoksningen, som står stort set intakt mht. størrelse. Skalaen er blevet en anelse større, idet en del af hegnsstrukturen er sløjfet. Området er blevet mere bebygget og landsbyernes struktur som gårdsamfund er i vidt omfang udvisket. Kapacitetsvurdering På baggrund af sårbarhedsvurderingen er områdets kapacitet i forhold til relevante planlægningstemaer i Regionplan 2005 vurderet. Udvidelsen af landevejen fra Ringe til Kværndrup til motorvej, er under anlægningsperioden meget forstyrrende både visuelt og støjmæssigt. Byggearbejdet har desuden stor påvirkning på det omkringliggende terræn. Efter anlægningsperioden, formodes det at motorvejen vil virke mindre forstyrrende dog vil den give anledning til en del støj, både visuelt (lokalt) og lydmæssigt. Tilkørselsvejene, som skal etableres uden om Kværndrup og Trunderup, kommer lokalt til at virke forstyrrende. Tilkørselsvejen omkring Kværndrup, kommer dog til at ligge op ad den eksisterende jernbane og skærmes af mod vest af Rudbjerg Skov. Tilkørslen vil således kun have indvirkning på et meget lille område. Tilkørselsvejen omkring Trunderup, kommer til at gennemskære hegnstrukturen fra et stjerneudskiftningssytem, som i dag er erkendeligt i landskabet. Denne struktur bliver således ødelagt. Omkring Trunderup er skalaen, netop pga. hegnsstrukturen fra stjerneudskiftningen, lidt større og afgrænsningen lidt mere åben end for resten af området. Tilkørslen anslås derfor at komme til at virke meget synlig i dette område. Vedligeholdelsen af bebyggelsen varierer mellem at være god og middel. Højspændingsledningerne samt telemasten, vindmøllerne og motorvejsbyggeriet virker lokalt forstyrrende på landskabskarakteren, og afskærmning af nye tilbygninger, f.eks. gylletanke og avlsbygninger, mangler generelt. På baggrund af ovennævnte vurderes den samlede tilstand som middel. Sårbarhedsvurdering Sårbarheden af landskabskarakteren vurderes generelt som lav. Pga. det let bølgede landskab samt skovene og de tætte levende hegn og bevoksede diger, som afgrænser landskabsrummene, er det ikke muligt at få lange vide udsigter ud i området, og tekniske anlæg vil derfor kun virke lokalt forstyrrende. Desuden er intaktheden af landskabskarakteren vurderet som middel, idet de oprindelige strukturer og mønstre er udvisket, og området er blevet mere bebygget. Stjerneudskiftningsmønstre kan sjældent opleves i landskabet, men det som findes omkring Trunderup kan og er derfor sårbart over for sløjfning. Skalaen er endvidere større i dette område og etableringen af tekniske anlæg her, vil derfor virke meget synlige. Registreringspunkt: Nr. 1. UTM 32 U N , E Besigtelsesdato: Niveau: Regionalt - Fyn Besigtelsesteam: SGJ/MNS 6

7 Vurdering af karakter Sønder Højrup ederstrup Vantinge Gestelev Fjellerup Lørup Gislev Sandager Ravndrup v Herringe Volstrup Trunderup Kværndrup p Krarup Snarup Ellerup Gudbjerg Brudager 0 2,5 5 kilometer Hundstrup Ø Særligt karakteristisk Karakteristisk Karaktersvagt Kontrasterende Byflade 7

8 Forekomsten og styrken af visuelle oplevelsesmuligheder Pederstrup Sønder Højrup en Vantinge Gestelev Fjellerup Lørup Gislev Sandager Ravndrup v Herringe Volstrup Trunderup Kværndrup up Krarup Snarup Ellerup Gudbjerg 0 2,5 5 kilometer Hundstrup Brudager Ø Særlige visuelle oplevelser Visuelle oplevelser Byflade 8

9 Vurdering af tilstand Pederstrup Sønder Højrup Vantinge Gestelev Fjellerup Lørup Gislev Sandager Ravndrup v Herringe Volstrup Trunderup Kværndrup p Krarup Snarup Ellerup Gudbjerg Brudager 0 2,5 5 kilometer Hundstrup Ø God tilstand Middel tilstand Dårlig tilstand Byflade 9

10 Vurdering af sårbarhed Pederstrup Sønder Højrup en Vantinge Gestelev Fjellerup Lørup Gislev Sandager Ravndrup ev Herringe Volstrup Trunderup Kværndrup up Krarup Snarup Ellerup Gudbjerg 0 2,5 5 kilometer Hundstrup Brudager Sårbart område Byflade Udgivet af Fyns Amt 2006 Grundmateriale: Kort- og Matrikelstyrelsen 1992 KD