Livsstilsundersøgelsen 2011

Transkript

1 Livsstilsundersøgelsen 2011 Mikkel Nielsen Albertslund Februar 2012 Livsstilsundersøgelsen 2011 Side 1

2 Resume... 3 Indledning... 4 Antal svar og svarprocent... 5 Rygning... 6 Alkohol og fuldskab Hash Narkotika Trivsel i og uden for skolen Forældres involvering i elevernes liv Andet Pjæk Kriminalitet Kriminel adfærd sammenlignet med landsgennemsnittet (8.kl.) Forskelle på de der har begået kriminalitet og de der IKKE har Syn på politiet Udsathed for vold og trusler Tryghed Sociale overdrivelser, udvikling Litteraturliste Livsstilsundersøgelsen 2011 Side 2

3 Resume 89 % af eleverne i Albertslund ryger IKKE cigaretter dagligt. Dette er en stigning på 5 procentpoint siden % af eleverne i Albertslund drikker sig fulde mindre end 1 gang om måneden. Dette har ligget stabilt siden 2005, men er væsentligt bedre end landsgennemsnittet 91 % af eleverne har IKKE røget hash de seneste 30 dage. Dette er samme andel som i % af eleverne har IKKE prøvet narkotika den seneste måned. Dette har ligget stabilt siden 2005 Ca. 3 ud af 4 af eleverne synes vældig godt eller temmelig godt om at gå i skole. Dette ligger fuldstændigt på linje med landsgennemsnittet 84 % af eleverne pjækker aldrig. Dette er en stigning på 4 procentpoint fra 2008 Der er flere helt lovlydige elever i Albertslund end landsgennemsnittet. Men der er også flere der har begået relativt alvorlig kriminalitet Elever der IKKE har begået kriminalitet har et mere positivt syn på politiet, end elever der har begået kriminalitet. For begge gruppers vedkommende, er det dog et mindretal der synes at have en decideret uvilje mod politiet 13 % af eleverne har været udsat for vold. Dette er et fald på 7 procentpoint fra 2008, og er det laveste niveau siden målingerne startede i Ca. halvdelen af eleverne er aldrig utrygge nogen steder i Albertslund. I den resterende halvdel er man typisk utryg et eller to steder. Drengene er langt mere trygge end pigerne. Der er sket et markant fald i elevernes sociale overdrivelser siden 2008 Livsstilsundersøgelsen 2011 Side 3

4 Indledning Denne undersøgelse er den tredje af sin slags, der er foretaget i Albertslund Kommune. De to foregående undersøgelser er foretaget i 2005 og Der har således været 3 år mellem de tre undersøgelser. Undersøgelsens mål er, at afdække lokale forhold indenfor forskellige typer af risikoadfærd og trivsel, og over tid følge udviklingen inden for disse. Formålet med dette er, at vi lokalt i Albertslund kan lave indsatser der er relevante i forhold til netop de problematikker vi står overfor, ligesom det er en metode til at måle de indsatser vi laver i kommunen. Ikke kun i kriminalitetsforebyggende regi, men bredt over flere felter. Fx er trivsel i den enkelte klasse, og fravær fra timerne, primært den enkeltes skoles opgave. Det er dog et felt, hvor den kriminalitetsforebyggende indsats supplerer skolernes daglige drift og udvikling. Også trivsel og aktiviteter i fritiden har stor bevågenhed, de niveauet for disse, ofte kædes sammen med potentiel risiko for kriminel og antisocial adfærd. I denne rapport beskrives udvalgte tendenser fra datamaterialet, som er baseret på svarene fra en spørgeskemaundersøgelse henvendt til klasse folkeelever i Albertslund Kommune. Rapporten er opdelt i temaer, der hver beskriver omfang og udvikling inden for et givent område, ligesom der er lavet sammenligninger med landsgennemsnittet, hvor det er muligt. Indsamling af data Dataindsamlingen har været baseret på et webbaseret spørgeskema som eleverne på de medvirkende skoler har udfyldt elektronisk. Samtlige elever i klasse i folkeskoler i Albertslund blev opfordret til at besvare spørgeskemaet. Spørgeskemaet kunne kun besvares via internet, hvilket betyder, at der ikke er blevet suppleret med postbaserede spørgeskemaer. Skoleeleverne har så vidt muligt besvaret spørgeskemaet i undervisningstiden. Respondenterne har via en internetadresse kunne besvare spørgeskemaet elektronisk og anonymt. Spørgeskemaet er ikke password beskyttet, idet risikoen for at de unge bevidst eller ubevidst besvarer flere gange anses for minimal. Nuværende rapport meddeler en række analyser af respondenternes svar. Der er således analyser der forholder sig til det aktuelle omfang indenfor en række områder, samt til udviklingen fra 2005 til Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i oktober/november 2011 (uge 44 47). Eleverne har fysisk udfyldt spørgeskemaet på skolen. Livsstilsundersøgelsen 2011 Side 4

5 Antal svar og svarprocent Som det fremgår af tabel 1, er der sammenlagt 607 elever der har gennemført undersøgelsen. Dette skal ses i forhold til de 1361 elever der var i målgruppen, og som der var mulighed for kunne svare. Antal svar Tabel 1 6.klasse 7.klasse 8.klasse 9.klasse 10.klasse I alt Herstedvester Skole Ungdomsskolen Herstedlund Skole D.10. Element Herstedøster Skole Egelundskolen Albertslund Lilleskole I alt Svarprocent fordelt på klassetrin Som det fremgår af tabel 2, er svarprocenten højest i 6. og 10.klasse, mens den er mindst i 8.kl. Gennemsnitligt er der 45 % af de mulige elever der har svaret på undersøgelsen. Tabel 2 Klasse 6.kl. 7.kl. 8.kl. 9.kl. 10.kl. U skolen I alt % 65 % 47 % 23 % 43 % 56 % 72 % 45 % Svarprocent fordelt på skoler Når vi i tabel 3 ser på svarprocenten fordelt på skolerne, kan vi se at Ungdomsskolen ligger højest med 72 % besvarelser. Lavest ligger Egelundskolen med 27 % besvarelser. Tabel 3 Skole Egelund HL HV HØ 10.kl. U skolen I alt Svarprocent 27 % 46 % 42 % 43 % 56 % 72 % 45 % Kønsfordeling Som det fremgår af tabel 4, er der en meget ligelig fordeling af drenge og piger i besvarelserne. Af besvarelserne er ca. halvdelen drenge og ca. halvdelen piger. Tabel 4 Respondenter Procent Pige % Dreng % Livsstilsundersøgelsen 2011 Side 5

6 Rygning Rygning i en tidlig alder anses for at være risikoadfærd. Dvs. adfærd som man godt ved at der er forbundet en risiko med at udøve, men som man vælger at udøve alligevel. Der er også betydelige sundhedsmæssige konsekvenser, på både kort og lang sigt, ved at ryge. Det er derfor interessant at se på, hvor risikovillige Albertslunds unge er i forhold til rygning. Rygning fordelt på klassetrin Der er flest der aldrig har røget i 6.klasse, og færrest i 10.klasse. Det er således også i 10.klasse at man finder den største andel af dagligrygere. Her ryger 19 % cigaretter dagligt. Generelt kan man sige at andelen af rygere stiger med alderen. Rygning i kl. i Albertslund anno 2011 Tabel 5 6.klasse 7.klasse 8.klasse 9.klasse 10.klasse I alt Ikke rygere 97 % 99 % 84 % 81 % 74 % 90 % Festrygere 0 % 0 % 4 % 3 % 7 % 2 % Daglig rygere 3 % 2 % 12 % 16 % 19 % 9 % Rygning og køn Som man kan se i figur 1, er der stort set lige mange drenge og piger der ryger cigaretter i Albertslund. Andelen af IKKE rygere er 90 % for drengenes og 89 % for pigernes vedkommende. I alt er det 90 %. Figur 1 Livsstilsundersøgelsen 2011 Side 6

7 Rygning og Etnicitet Ser vi på elevernes etnicitet, kan vi se en minimal forskel i andelen af IKKE rygere. Der er således 2 % flere IKKE rygere, blandt elever hvis forældre IKKE er født i Danmark, i forhold til elever hvis forældre er født i Danmark. Figur 2 Rygedebut De der har svaret, at de har prøvet at ryge eller at de ryger enten til fester eller dagligt, er desuden blevet bedt om at fortælle hvor gamle de var, første gang de røg en hel cigaret. 42 af de 199 der har prøvet at ryge, har aldrig røget en hel cigaret. Hovedparten af de der prøver at ryge, prøver det første gang som årige, men der er også en del der prøver det første gang, mens de er 10 år eller yngre. Rygedebut Tabel 6 6.klasse 7.klasse 8.klasse 9.klasse 10.klasse I alt 10 år eller yngre år år år Jeg har aldrig røget en hel cigaret I alt Købt cigaretter Som det fremgår af tabel 7, angiver i alt 12 % af eleverne i Albertslund Kommune, at have købt cigaretter i en butik inden for de seneste 30 dage. Alle de adspurgte er under 18 år, som er den alder man ifølge loven skal have for at købe cigaretter. De 12 % svarer til 77 elever i alt. Købt cigaretter Tabel 7 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år 17 år I alt Nej 97 % 95 % 83 % 82 % 72 % 78 % 88 % Ja 3 % 5 % 17 % 18 % 28 % 22 % 12 % Livsstilsundersøgelsen 2011 Side 7

8 Rygning efter hvem man bor med Som det fremgår af tabel 8, er der forskel i hvor meget man ryger, alt efter hvem man bor sammen med. Der er øget sandsynlighed for at man ryger, hvis man bor alene sammen med sin mor eller far. Andet dækker over kombinationer af valgmulighederne, og også her er den samme tendens. Der er dog stadigt henholdsvis 75 % og 80 % der er IKKE rygere, altså flertallet, blandt dem der bor alene med deres mor eller far. Tabel 8 Begge forældre Skiftevis mor og far Mor med ny partner Mor alene Far med ny partner Far alene Andet IKKE ryger 93 % 89 % 87 % 75 % 96 % 80 % 79 % Festryger 2 % 5 % 3 % 2 % 0 % 0 % 0 % Dagligryger 6 % 6 % 10 % 23 % 4 % 20 % 21 % Følelse af lykke, mors rygning og risiko for rygning Der er en klar sammenhæng mellem hvor lykkelig man føler sig, og hvor stor sandsynligheden for at man ryger er. Jo mere lykkelig man er, jo mindre er sandsynligheden for rygning. Der er også en sammenhæng mellem, om ens mor ryger, og om man selv ryger. Der er således jf tabel 9, flere rygere i de familier hvor elevens mor er ryger. Samme tendens er ikke fundet i forhold til fædrene. Rygere og deres mødres rygning (Ryger din mor?) Tabel 9 Nej Ja Ved ikke Har ingen mor IKKE ryger 93 % 82 % 90 % 63 % Rygning og fuldskab Der er en meget tydelig sammenhæng mellem, hvor ofte man drikker så man føler sig fuld, og hvor meget man ryger cigaretter. Blandt de der aldrig drikker så de føler sig fulde, er hele 98 % IKKE rygere. Blandt de der drikker så de føler sig fulde 1 3 gange om måneden er der derimod blot 46 % der er IKKE rygere. Hvor ofte man drikker så man føler sig fuld efter om man er ryger eller ej Tabel 10 Aldrig Mindre end en gang om måneden 1 3 gange om måneden IKKE rygere 98 % 73 % 46 % Fest og dagligrygere 2 % 27 % 54 % Livsstilsundersøgelsen 2011 Side 8

9 Udvikling Albertslund Hvis vi ser på udviklingen vedrørende rygning blandt klasses eleverne i Albertslund, kan vi se at andelen af IKKE rygere er steget fra 84 % til 90 % siden Andelen af dagligrygere er fra 2005 til 2008 faldet fra 11 til 9 %, og dette niveau ligger den stadigt på. Forklaringen på stigningen i andelen af IKKE rygere fra 2008 til 2011, skal hovedsageligt findes i, at andelen af festrygere er faldet tilsvarende. Figur 3 Sammenligning med nationalt gennemsnit (Skolebørnsundersøgelsen) Når vi i figur 4 sammenligner andelen af elever der ryger dagligt for henholdsvis de 13 og de 15 åriges vedkommende med landsgennemsnittet, kan vi se, at eleverne i Albertslund ligger på niveau med landsgennemsnittet hvad andelen af daglige rygere angår. Figur 4 Kilde: Skolebørnsundersøgelsen 2010 Livsstilsundersøgelsen 2011 Side 9

10 Alkohol og fuldskab I det følgende afsnit vil vi se på omfang og udvikling af forbrug af alkohol blandt eleverne, samt hvor ofte eleverne drikker sig fulde. Fuldskab i en tidlig alder anses ligesom rygning for at være risikoadfærd. Da fuldskab nedsætter dømmekraften hos den enkelte, er det også forbundet med en række konsekvenser. Fx er der generelt en stærkt øget sandsynlighed for at dyrke uønsket sex, at have kontakt med politiet, at have problemer med både venner og med skolen mm. Fuldskab fordelt på klassetrin Som det fremgår af tabel 11, så drikker flertallet af eleverne sig aldrig eller sjældent fulde. Der er som ventet flest der aldrig drikker sig fulde i 6.klasse og færrest i 10.klasse. I 6. klasse er der 97,4 procent af eleverne der aldrig drikker så de føler sig fulde. Dette antal falder med alderen, men der er stadigt i 9.kl. ca. 75 % der aldrig eller mindre end en gang om måneden drikker sig fulde. Hvor ofte drikker du så du føler dig fuld? Tabel 11 6.klasse 7.klasse 8.klasse 9.klasse 10.klasse I alt Aldrig 97 % 94 % 75 % 54 % 47 % 79 % Mindre end en gang om måneden 1 % 4 % 12 % 22 % 23 % 10 % 1 3 gange om måneden 0 % 2 % 13 % 19 % 21 % 9 % 1 3 gange om ugen 0 % 0 % 0 % 3 % 7 % 1 % mindst 3 gange om ugen 2 % 0 % 0 % 3 % 3 % 1 % Fuldskab fordelt på skoler Når vi ser på hvor ofte eleverne drikker så de føler sig fulde, fordelt på hvilke skole man går på, tegner der sig et broget billede. Dog med en klar tendens til, at man på folkeskolerne drikker sig mindre fulde end på Ungdomsskolen og på d.10. Element. Fra Lilleskolen havde en 7.klasse også svaret, og her svarede alle 19, at de aldrig drikker så de føler sig fulde. Men også på Ungdomsskolen og på D.10. Element svarer flertallet (henholdsvis 72,8% på Ungdomsskolen og 66,1% på D.10. Element) at de aldrig eller mindre end en gang om måneden drikker så de føler sig fulde. På Egelundskolen er der kun svar fra 6. og 7.klasse, hvorfor man skal tage forbehold overfor den meget høje andel der slet IKKE drikker sig fulde. Fuldskab fordelt på hvilken skole man går på Tabel 12 HV U skolen HL 10. Element HØ Egelund Aldrig 85 % 46 % 82 % 42 % 85 % 94 % Mindre end en gang om måneden 8 % 27 % 10 % 25 % 5 % 4 % 1 3 gange om måneden 5 % 27 % 6 % 22 % 8 % 0 % 1 3 gange om ugen 1 % 0 % 1 % 8 % 0 % 2 % mindst 3 gange om ugen 1 % 0 % 2 % 5 % 1 % 0 % Livsstilsundersøgelsen 2011 Side 10

11 Fuldskab og køn Der er ikke stor forskel mellem hvor meget drenge og piger drikker. I det fald der er en forskel, drikker drengene sig fulde marginalt oftere end pigerne. Tabel 13 Pige Dreng I alt Aldrig 82 % 76 % 79 % Mindre end en gang om måneden 8 % 11 % 10 % 1 3 gange om måneden 9 % 8 % 8 % 1 3 gange om ugen 1 % 2 % 1 % mindst 3 gange om ugen 0 % 3 % 1 % Fuldskab og fritidsarbejde De der har fritidsarbejde drikker sig desuden oftere fulde end de der IKKE har. Således er der 20 % af dem der har fritidsarbejde der drikker sig fulde mindst 1 gang om måneden, mens det kun er 10 % af de der IKKE har fritidsarbejde. Dette kan hænge sammen med, at de der har fritidsarbejde, har flere penge til rådighed, ligesom at man på et arbejde får et større netværk, som man så kan drikke sammen med. På denne måde kan det at have et fritidsarbejde, som er godt for ens muligheder for at gennemføre en uddannelse og for ens tilknytning til arbejdsmarkedet på længere sigt, samtidigt give anledning til en øget udøvelse af risikoadfærd. Denne sammenhæng ses for de fleste typer af risikoadfærd, således at de der har fritidsjob, ryger og drikker mere, ligesom de faktisk også laver mere kriminalitet. Fuldskab og etnicitet Der er ikke stor forskel på hvor ofte man drikker sig fuld, i forhold til om man er født i Danmark eller ej. Der er en lille tendens til, at de der IKKE er født i Danmark, oftere drikker sig fulde end de der er født i Danmark, men forskelle er små, og langt de fleste klasses elever, drikker sig aldrig eller sjældent fulde. Fuldskab efter om man er født i DK Tabel 14 Ja Nej I alt Aldrig 79 % 82 % 79 % Mindre end en gang om måneden 10 % 6 % 10 % 1 3 gange om måneden 9 % 3 % 9 % 1 3 gange om ugen 1 % 3 % 1 % mindst 3 gange om ugen 1 % 6 % 1 % Fuldskab og forældres herkomst Som det fremgår af tabel 15, er der derimod en tydelig forskel i hvor ofte man drikker sig fuld, i forhold til om ens forældre er født i eller uden for Danmark. Børn og unge i Albertslund, hvis forældre er født uden for Danmark drikker sig således sjældnere fulde, end de børn og unge hvis forældre er født i Danmark. 90 % af de elever, hvis forældre er født uden for Danmark, drikker sig aldrig fulde, mens det for de elever hvor forældrene er født i Danmark er 73 %. Livsstilsundersøgelsen 2011 Side 11

12 Forældres fødested Tabel 15 Begge forældre født i DK Kun en forælder født i DK Begge forældre født uden for DK Aldrig 73 % 78 % 90 % 79 % Mindre end en gang om måneden 14 % 8 % 3 % 10 % 1 3 gange om måneden 11 % 13 % 2 % 9 % 1 3 gange om ugen 1 % 0 % 3 % 1 % mindst 3 gange om ugen 1 % 1 % 2 % 1 % I alt Udviklingen i Albertslund Ser vi på udviklingen i fuldskab siden 2005, kan vi se, at der ingen udvikling er. Andelen af elever der drikker sig fulde mindre end en gang om måneden ligger nogenlunde konstant på omkring 9 ud af 10, hvilket er langt flertallet. At det ikke falder, kan hænge sammen med, at Albertslunds unge i forvejen drikker langt mindre end landsgennemsnittet. Dette er vist i figur 5. Figur 5 Sammenligning med landsgennemsnittet Sammenlignet med landsgennemsnittet 1 af årige der IKKE har drukket alkohol den seneste måned, ligger de årige i Albertslund Kommune på ca. halvdelen. I figur 6 kan man se, at 60 % af de årige i Albertslund kommune IKKE har drukket alkohol den seneste måned, mens landsgennemsnittet ligger på 20 %. 1 ESPAD 2011 Livsstilsundersøgelsen 2011 Side 12

13 Figur 6 Ydermere kan man i figur 7 se hvor stor andel der IKKE har drukket sig fulde den seneste måned. Blandt Albertslunds årige er der 74 % der IKKE den seneste måned har drukket sig fulde. For hele Danmark er det 62 %. 2 Figur 7 2 ESPAD 2011 Livsstilsundersøgelsen 2011 Side 13

14 Hash Et andet tema der ofte fokuseres på blandt både fagfolk, politikere og medier, er børn og unges forbrug af hash. Hash sættes ofte i forbindelse med nedsat læring, samt kriminel og antisocial adfærd. Det er derfor interessant at se på omfang og udvikling af forbruget af hash. Aktuelt hashforbrug Langt flertallet af klasses eleverne i Albertslund har intet aktuelt forbrug af hash. Der er således 95 % af eleverne, der IKKE har røget hash de seneste 30 dage. Hash seneste 30 dage Tabel 16 Pige Dreng I alt 0 gange 98 % 92 % 95 % 1 gang 1 % 3 % 2 % 2 gange 1 % 2 % 1 % 3 eller flere gange 0 % 4 % 2 % Lidt mindre aktuelt hashforbrug Der er lidt flere der har prøvet at ryge hash, når man spørger ind til de seneste 12 måneder. Dog er der stadigt 91 %, der IKKE har røget hash i løbet af det seneste år, altså stadigt langt de fleste. Hash seneste 12 måneder Tabel 17 Pige Dreng I alt 0 gange 94 % 88 % 91 % 1 gang 2 % 3 % 3 % 2 gange 1 % 3 % 2 % 3 gange eller flere 2 % 6 % 4 % Hash seneste 30 dage efter hvilken skole man går på Som det ses af nedenstående tabel, er der færrest elever på Herstedvester der har prøvet at ryge hash de seneste 30 dage, og flest på Herstedlund. Hash seneste 30 dage efter hvilken skole man går på Tabel 18 HV U skolen HL 10.kl. HØ EG I alt 0 gange 99 % 94 % 90 % 92 % 97 % 96 % 95 % 1 gang 1 % 6 % 3 % 3 % 1 % 2 % 2 % 2 gange 1 % 0 % 3 % 3 % 0 % 0 % 1 % 3 eller flere gange 0 % 0 % 4 % 2 % 2 % 2 % 2 % Livsstilsundersøgelsen 2011 Side 14

15 Tilbudt hash Det kan også være interessant at se på, hvor ofte man som ung får tilbudt hash. Derved kan vi også se, hvorvidt de unge rent faktisk siger nej til hash oftere en voksne måske går og tror. 86 % svarer at de IKKE har fået tilbudt hash. 6 % svarer at de har fået tilbudt hash, men at de har afslået tilbuddet. De fleste elever kommer altså IKKE i kontakt med hash. Er du blevet tilbudt hash? Tabel 19 Pige Dreng I alt Nej 89 % 83 % 86 % Ja, men jeg afslog tilbuddet 7 % 6 % 6 % Ja, 1 gang 1 % 3 % 2 % Ja, 2 gange 2 % 3 % 2 % Ja, 3 eller flere gange 1 % 6 % 4 % Udvikling hash I figur 7 vises udviklingen fra over, hvor stor en andel af eleverne der IKKE har røget hash. Som det ses, var der fra en stigning i andelen der IKKE har røget hash de seneste 30 dage, mens der fra ingen udvikling har været. Figur 8 Hvis vi skal sammenligne hashforbruget med det nationale niveau, er vi nødt til kun at se på 8.klasserne. Som vi kan se herunder, ligger Albertslund en anelse under landsgennemsnittet hvad angår de der slet ikke har røget hash den seneste måned. Hash seneste år (8.kl) Tabel 20 Albertslund Danmark 3 0 gange 87 % 90 % 1 gang 4 % 4 % Flere gange 9 % 6 % 3 Lovlydig Ungdom, F. Balvig, 2011 Livsstilsundersøgelsen 2011 Side 15

16 Narkotika Ved narkotika forstås i denne undersøgelse enten estacy, kokain, amfetamin/speed, heroin, opium eller andet. Kategorien andet er ikke nærmere defineret, hvorfor vi ikke kan vide hvad elever der svarer dette mener, men det kunne være fantasy, svampe eller andre rusmidler der er oppe i tiden. Som vi kan se i tabel 37 herunder, er misbrug af narkotika noget de færreste har prøvet. Der er lidt flere drenge end piger der har prøvet det inden for de seneste 12 måneder. Narkotika seneste 12 måneder Tabel 21 Pige Dreng I alt Ja 1 % 5 % 3 % Nej 99 % 95 % 97 % Hvis vi ser på det aktuelle misbrug af narkotika, her defineret som at man har prøvet det inden for de seneste 30 dage, ser billedet ud nogenlunde som for det seneste år. Det er stadigt langt de fleste der IKKE misbruger narkotika blandt børn og unge i Albertslund. Narkotika seneste 30 dage Tabel 22 Pige Dreng I alt Ja 1 % 4 % 3 % Nej 99 % 96 % 97 % Der er lidt flere der har fået tilbudt narkotika, end der har prøvet det. Dette betyder formegentligt, at ca. halvdelen del af de unge der får det tilbudt siger nej tak til at prøve det. Tilbudt narkotika seneste 12 måneder Tabel 23 Pige Dreng I alt Ja 2 % 7 % 5 % Nej 98 % 93 % 95 % Udvikling narkotika I figur 9 ser vi på udviklingen siden 2005, i hvor mange der IKKE har prøvet narkotika de seneste 12 måneder. Eller manglen på udvikling, skulle man måske hellere sige. Andelen der IKKE har misbrugt narkotika de seneste 12 måneder, ligger stabilt på 98 %. Livsstilsundersøgelsen 2011 Side 16

17 Figur 9 Livsstilsundersøgelsen 2011 Side 17

18 Trivsel i og uden for skolen I det følgende afsnit vil der være en række kønsopdelte figurer over elevernes forhold til skolen, til deres forældre og til deres liv som sådan. Afsnittet giver et indblik i hvordan eleverne går og har det med netop disse forskellige ting. Som det fremgår af figur 17, så synes henholdsvis 78 % af pigerne og 76 % af drengene vældig godt eller temmelig godt om at gå i skole. Dette ligger fuldstændigt på linje med landsgennemsnittet 4, hvor andelen der kan lide at gå i skole ligger på 77 %. I figur 18 kan vi se, at ca. 99 % af eleverne har minimum en person fra deres klasse, som de kan lide at være sammen med. Over halvdelen har oven i købet 6 eller flere fra deres klasse de kan lide at være sammen med. Figur 10 Figur 11 Social kapital i klassen og mobning I figur 19 kan vi se, at ca. 2/3 af eleverne vurderer klassens evner til at hjælpe hinanden som gode eller virkeligt gode. I figur 20 kan vi se, at 88 % af pigerne og 82 % af drengene IKKE er blevet mobbet de seneste 30 dage. Omvendt kan man sige, at så er der henholdsvis 12 % af pigerne og 18 % af drengene der føler at de er blevet mobbet en eller flere gange i løbet af de seneste 30 dage. Figur 12 Figur 13 4 Lovlydig Ungdom, Flemming Balvig, 2011 Livsstilsundersøgelsen 2011 Side 18

19 Lektiehjælp I forhold til lektiehjælp, kan man i figur 20 og 21 herunder se, hvor mange der får hjælp til lektierne derhjemme, samt hvor mange der benytter tilbud om lektiecafe, enten på skolen eller andre steder. Figur 14 Figur 15 Yndlingsfag og kontakt til forældrene I figur 23 herunder kan man se hvilke fag eleverne nævner som deres yndlingsfag. De fag der ikke er med, er der enten ingen, eller meget få der har nævnt som deres yndlingsfag. Især Idræt skiller sig ud hos drengene, som det suverænt mest populære fag, mens resten af de medtagne fag ligger tæt. Hos pigerne er matematik det mest populære fag, men det er tæt mellem de forskellige fag. I figur 22 kan vi se, hvor ofte eleverne taler med deres forældre om skolen. De fleste taler som minimum ugentligt med deres forældre om skolen. Men der er også 11 % af drengene og 15 % af pigerne der angiver, at de sjældent eller aldrig taler med deres forældre om skolen. Figur 16 Figur 17 Livsstilsundersøgelsen 2011 Side 19

20 Nære venner Langt de fleste elever i Albertslund Kommune har minimum 1 person de vil kalde en nær ven, og godt 2/3 har 3 eller flere. Eleverne taler jf. figur 25 næsten udelukkende med enten deres forældre eller deres venner om deres personlige problemer. For drengens vedkommende er der næsten lige mange der taler med henholdsvis deres venner og deres forælde om deres personlige problemer. For pigernes vedkommende er der en mere udtalt forskel. 4 af 10 taler med deres forældre, mens næsten 6 af 10 taler med deres venner om personlige problemer. Figur 18 Figur 19 Veloplagthed og lykkelighed Flertallet af eleverne i Albertslund føler sig både veloplagte og lykkelige i mindst en del af tiden. Der er forskel på drengenes og pigernes følelse af veloplagthed og lykkefølelse. Der er på begge områder flere drenge end piger der føler sig veloplagte og lykkelige hele eller det meste af tiden. Der er nogenlunde lige få drenge og piger der på intet tidspunkt føler sig veloplagte eller lykkelige. Figur 20 Figur 21 Livsstilsundersøgelsen 2011 Side 20

21 Forældres involvering i elevernes liv Forældres sociale kontrol med deres børn er ofte i den kriminologiske litteratur kædet sammen med udøvelsen af en række risikofaktorer, herunder kriminalitet. Det er derfor interessant at se på, i hvor høj grad, forældrene interesserer sig for deres børns liv, og i hvor høj grad de sætter rammer op for deres børns færden. Herunder i figur 28 og 29 kan man se, at de fleste skal sige både hvornår de kommer hjem og hvem de er sammen med når de er ude. Der er en lille forskel, der tyder på at flere drenge end piger, aldrig eller næsten aldrig skal sige hvornår de kommer hjem, samt hvem de er sammen med. Der synes altså, måske ikke så overraskende, at være mere social kontrol i forhold til pigerne end drengene. Figur 22 Figur 23 Det samme mønster gør sig gældende i forhold til at sige derhjemme, hvor man er henne når man er ude, hvilket fremgå af figur 30. I figur 31 kan vi se, at langt de fleste forældre ofte giver sig tid til at tale med deres børn. Dog angiver hver 20. elev, at deres forældre sjældent eller aldrig giver sig tid til at tale med dem. Figur 24 Figur 25 Livsstilsundersøgelsen 2011 Side 21

22 Andet For stort set alt risikoadfærd gør det sig gældende, at de der bor med begge deres forældre laver væsentligt mindre risikoadfærd, end de der bor alene med deres mor eller far, som er dem der laver mest. Dette gælder både vedrørende fuldskab, rygning, hash, samt stort set alt andet der er målt på. Dette kan hænge sammen med, at man hvis man bor alene med sine børn, ikke i samme omfang har mulighed for at holde opsyn med ens børn, som hvis man er to om opgaven. Overskuddet i forhold til at følge ens barns liv tæt, kan også være mindre hvis man er alene om opgaven. Livsstilsundersøgelsen 2011 Side 22

23 Pjæk I livsstilsundersøgelsen fra 2008, fandt man et meget højt niveau for pjæk i Albertslund. Derfor er der sat særskilt fokus på dette tema her. Pjæk er ofte forbundet med en dårlig skolegang og mistrivsel generelt. Det er derfor vigtigt at følge omfanget af denne type ulovligt fravær, og om muligt nedbringe det. Der har i den mellemliggende periode været iværksat en række initiativer på skolerne i Albertslund, for at modvirke pjæk. Andelen der i 2008 svarede at de pjækkede ofte (mindst en gang om måneden) var på 20 %. Som vi kan se herunder i tabel 25, så er andelen der pjækker ofte i 2011 faldet til 16 %. Det er et lille fald, som forhåbentligt i den næste undersøgelse vil være endnu større. Dette er også illustreret i figur 7. Hvor ofte pjækker du? Tabel 24 Pige Dreng I alt Aldrig/næsten aldrig 87 % 82 % 84 % 1 2 gange om måneden 10 % 11 % 10 % 1 gang om ugen 2 % 5 % 3 % Flere gange om ugen 2 % 2 % 2 % Figur 26 Hele pjækkedage De der har svaret at de har pjækket, er desuden blevet spurgt om, hvor mange hele dage de har pjækket. Resultatet fremgår af tabel 26 herunder. Hvor mange hele dage har du pjækket? Tabel 25 Pige Dreng I alt Ingen hele dage 28 % 27 % 27 % 1 hel dag 18 % 24 % 21 % 2 hele dage 20 % 16 % 18 % 3 hele dage 20 % 12 % 15 % 4 eller flere hele dage 15 % 22 % 19 % Livsstilsundersøgelsen 2011 Side 23

24 Pjæk fordelt på skoler Vi kan også se på, om der skulle være skoler, som er særligt gode til, at forhindre pjæk. På både Herstedvester, Herstedøster og Egelundskolen, ligger andelen der aldrig pjækker på lige over 9 af 10 elever. På Herstedlund er det ca. 8 af 10 der aldrig pjækker, og på d.10.element, ligger andelen der aldrig pjækker på ca. 7 af 10. På Ungdomsskolen pjækker ca. hver anden elev aldrig. Pjæk fordelt på skoler Tabel 26 HV U skolen HL 10.kl. HØ EG I alt Aldrig/næsten aldrig 91 % 52 % 79 % 71 % 91 % 92 % 85 % 1 2 gange om måneden 7 % 33 % 10 % 22 % 7 % 2 % 10 % 1 gang om ugen 2 % 9 % 6 % 5 % 1 % 4 % 3 % Flere gange om ugen 0 % 6 % 5 % 3 % 1 % 2 % 2 % Pjæk fordelt på klassetrin Som vi kan se i tabel 28 herunder, så stiger tendensen til at pjække med alderen. Der er således flest der aldrig pjækker i 6. og 7.kl., mens der er færrest der aldrig pjækker i 9. og 10.klasse. Pjæk fordelt på klassetrin Tabel 27 6.klasse 7.klasse 8.klasse 9.klasse 10.klasse I alt Aldrig/næsten aldrig 94 % 91 % 83 % 74 % 67 % 85 % 1 2 gange om måneden 4 % 4 % 11 % 18 % 23 % 10 % 1 gang om ugen 2 % 3 % 3 % 6 % 3 % 3 % Flere gange om ugen 0 % 1 % 3 % 2 % 7 % 2 % Pjæk efter hvad man synes om at gå i skole Når vi ser på frekvensen af pjæk, efter hvad man synes om at gå i skole, kan vi se at der er en tydelig tendens. Jo mere man kan lide at gå i skole, jo mindre pjækker man. Dog er det stadigt over halvdelen af de der IKKE bryder sig om at gå i skole, der aldrig pjækker. Pjæk efter hvad man synes om at gå i skole Tabel 28 Vældig godt Temmelig godt Ligeglad Bryder jeg mig IKKE om Aldrig/næsten aldrig 91 % 90 % 69 % 57 % 85 % 1 2 gange om måneden 6 % 8 % 18 % 26 % 10 % 1 gang om ugen 1 % 1 % 9 % 11 % 3 % Flere gange om ugen 2 % 1 % 4 % 6 % 2 % I alt Livsstilsundersøgelsen 2011 Side 24

25 Pjæk efter hvordan man tror man ligger i klassen Også når vi ser på hvordan man tror man klarer sig i skolen i forhold til ens klassekammerater, er der en tydelig tendens til, at jo bedre man tror man klarer sig, jo mindre pjækker man. Pjæk efter hvordan man tror man ligger i klassen Jeg er blandt den tredjedel der klarer sig Tabel 29 bedst Jeg er blandt den tredjedel der klarer sig dårligst Jeg er blandt den tredjedel der ligger midt imellem Aldrig/næsten aldrig 89 % 60 % 83 % 85 % 1 2 gange om måneden 7 % 30 % 12 % 10 % 1 gang om ugen 3 % 5 % 3 % 3 % Flere gange om ugen 2 % 5 % 2 % 2 % Samme tendens som førnævnte ses, når man ser på hvor ofte forældrene tager sig tid til at tale med deres børn og hvor ofte de viser interesse for børnenes fritid. Således ses en tydelig sammenhæng mellem hvor ofte eleverne skal sige hvem de er sammen med, hvor de er henne, hvad de laver mm. Og hvor lidt de pjækker. Dette tyder på, at den sociale kontrol forældre kan vælge at udøve overfor deres børn, ved at kræve at vide hvad de laver med hvem, virker stærkt dæmpende på elevernes lyst til at pjække fra skole. Pjæk efter hvor ofte man taler med sine forældre om skolen Tabel 30 Hver dag Et par gange om ugen Et par gange om måneden Sjældent Aldrig I alt Aldrig/næsten aldrig 92 % 87 % 74 % 73 % 50 % 85 % 1 2 gange om måneden 5 % 9 % 18 % 20 % 22 % 10 % 1 gang om ugen 2 % 3 % 2 % 3 % 17 % 3 % Flere gange om ugen 2 % 1 % 6 % 3 % 11 % 2 % I alt I alt Pjæk og kriminel og/eller antisocial adfærd Ved en gennemgang af samtlige spørgsmål vedrørende kriminel og antisocial adfærd, ses en tydelig tendens. Der er langt mindre kriminel og/eller antisocial adfærd i den gruppe der aldrig pjækker fra skole, og således også mere kriminel og antisocial adfærd blandt de der pjækker ofte fra skolen. Livsstilsundersøgelsen 2011 Side 25

26 Kriminalitet Der er i 2010 gennemført en stor national undersøgelse af lovlydigheden blandt 8.klasses elever i hele Danmark. Undersøgelsen er lavet en række gange siden 1969, hvorfor det er muligt at sige en hel del om omfang og udvikling af eleverne adfærd. Herunder er taget et sammendrag af landsgennemsnit for en række former for kriminel adfærd, som så er sammenlignet med hvad vi i indeværende undersøgelse kan se om eleverne i Albertslund. Som det fremgår af tabel 16, er der en tendens til, at eleverne i Albertslund set over en bred kam, har et større niveau af kriminel adfærd, end landsgennemsnittet. Dog er lovlydig adfærd på alle områder det klart dominerende. Og for alle alvorlige kriminalitetsformer, er der flere end 19 af 20 der IKKE gør det. IKKE lavet Tabel 31 DK 5 Albertslund Butikstyveri 90 % 84 % Cykeltyveri 90 % 85 % Tyveri fra skole 91 % 87 % Knallerttyveri 97 % 95 % Indbrud virksomhed 99 % 96 % Indbrud beboelse 99 % 97 % Indbrud garage/kælder 99 % 96 % Tyveri fra uaflåst bil 98 % 97 % Tyveri fra aflåst bil 99 % 97 % Hærværk 91 % 86 % Graffiti 91 % 86 % Og herunder er en opdeling af unge i forskellige kategorier af kriminel eller ikke kriminel adfærd. De to første kategorier, de lovlydige og flertallet betegnes normalt i denne type undersøgelse som de IKKE kriminelle. De to kategorier de erfarne og gengangerne betegnes omvendt almindeligvis som de kriminelle. På landsplan har der således været gennemført en række undersøgelser, der har fulgt udviklingen i de fire grupperinger. Den seneste undersøgelse fra 2011, Lovlydig Ungdom, kunne konstatere flere interessante udviklinger. For det første synes der generelt at være rekord mange unge, der slet ikke begår kriminalitet. For det andet synes der ikke at være nogen udvikling i hvor stor gruppen af de mest kriminelle, gengangerne er. På den følgende side er det forsøgt at inddele Albertslunds unge i samme kategorier, for på den måde at kunne lave en direkte sammenligning med den nationale undersøgelse. For Albertslunds unges vedkommende er grupperne De erfarne og Gengangerne samlet til en gruppe i figuren herunder. Dette skyldes at der ikke i indeværende undersøgelse, er spurgt ind til hvor mange gange eleverne har gjort de forskellige ting. 5 Kilde: Lovlydig Ungdom, Balvig 2011 Livsstilsundersøgelsen 2011 Side 26

27 Kriminel adfærd sammenlignet med landsgennemsnittet (8.kl.) DE LOVLYDIGE: Unge der aldrig nogensinde havde begået tyveri/røveri eller som højest en enkelt gang havde stjålet penge, tobak eller spiritus derhjemme. FLERTALLET: Unge, der havde begået mindre alvorlige tyverier. Alle unge i denne gruppe havde overtrådt en eller flere af straffelovens paragraffer, men ikke begået relativt alvorlige forhold såsom indbrudstyveri, biltyveri eller røveri. DE ERFARNE: Unge som 1 2 gange havde begået relativt alvorlige tyverier såsom indbrudstyveri, biltyveri eller røveri. I praksis drejede det sig i de fleste tilfælde om indbrudstyveri. GENGANGERNE: Unge som 3 eller flere gange havde begået relativt alvorlig berigelseskriminalitet, dvs. indbrudstyverier, biltyverier og/eller røverier. I de fleste tilfælde drejede det sig om indbrudstyverier. Som det ses herunder, er der i Albertslund flere i gruppen af lovlydige, men færre i gruppen flertallet. Faktisk udgør de lovlydige over 57 % af den samlede gruppe, og burde derfor betegnes som flertallet. Der er til gengæld også flere i gruppen af De erfarne og Gengangerne, hvis man betragter disse som en gruppe. Det er desværre ikke muligt at se hvor mange af disse der er gengangere og hvor mange der er de erfarne. Figur 27 Kilde: Lovlydig Ungdom, Balvig, 2011 Livsstilsundersøgelsen 2011 Side 27

28 Kønsforskelle i begået kriminalitet Ser vi på forskelle i kriminalitetsniveauet i forhold til køn, kan vi i tabel 17 se, at pigerne er mere lovlydige end drengene. Dette er ikke overraskende, da det er alment kendt, at drenge har et højere kriminalitetsniveau end piger. Det der kan være overraskende er, at der ikke er større forskel end der er. IKKE lavet Tabel 32 Piger Drenge Butikstyveri 85 % 82 % Cykeltyveri 87 % 83 % Tyveri fra skole 88 % 86 % Knallerttyveri 99 % 92 % Indbrud virksomhed 99 % 93 % Indbrud beboelse 99 % 94 % Indbrud garage/kælder 98 % 94 % Tyveri fra uaflåst bil 99 % 95 % Tyveri fra aflåst bil 99 % 94 % Hærværk 88 % 85 % Graffiti 90 % 82 % Forskelle på de der har begået kriminalitet og de der IKKE har I det følgende afsnit, er eleverne delt op i, om de har begået kriminalitet eller ej. Ud fra dette, ser vi så på forskellene de to grupper imellem på en række områder. Hvis man i denne undersøgelse bliver indregnet som have begået kriminalitet, har man svaret ja til at man har lavet en eller flere af følgende lovovertrædelser: cykeltyveri, knallerttyveri, kørt på ulovlig knallert, butikstyveri, tyveri på skolen indbrud i bil, indbrud i bolig eller ejendom, trusler og/eller røveri, hærværk eller graffiti. Hvis man er indregnet som IKKE have begået kriminalitet, har man svaret nej til alle ovenstående. Skolerelaterede spørgsmål Først ser vi på forskelle de to grupper imellem vedrørende skolerelaterede spørgsmål. I tabel 18 herunder kan vi se, at der er flere blandt de der IKKE begår kriminalitet, der synes godt om at gå i skole, som synes man er gode til at hjælpe hinanden i klassen og som får hjælp til lektierne derhjemme og som aldrig eller næsten aldrig pjækker fra skole. Der er meget små eller ingen forskel imellem grupperne i forhold til hvor mange der har to eller flere venner i klassen, hvor mange der går i lektiecafe, samt hvor mange der er blevet mobbet de seneste 30 dage. De små forskelle der trods alt er, går alle i samme retning, til fordel for gruppen der IKKE har lavet noget kriminelt. Livsstilsundersøgelsen 2011 Side 28

29 Skolerelaterede spørgsmål Tabel 33 Kriminalitet IKKE kriminalitet Synes godt om at gå i skole 65 % 84 % 2 eller flere venner i klassen 95 % 98 % Gode til at hjælpe i klassen 63 % 71 % Altid/ofte lektiehjælp hjemme 55 % 61 % Går i lektiecafe 19 % 20 % Pjækker aldrig/næsten aldrig 67 % 93 % IKKE mobbet seneste 30 dage 84 % 87 % Forhold til forældre, social kontrol og velbefindende Der er markante forskelle grupperne imellem, i forhold til hvem man taler med om ens personlige problemer. Der er en del flere af dem der har lavet kriminalitet som taler med deres venner om deres personlige problemer, mens der er flere blandt de der IKKE har lavet kriminalitet der taler med deres forældre om deres personlige problemer. Der er desuden flere blandt de der IKKE har lavet kriminalitet der føler sig veloplagte og lykkelige det meste af tiden. Vedrørende forældrenes udøvelse af social kontrol er der også markante forskelle grupperne imellem. Der er således en del flere af dem der IKKE har lavet kriminalitet, der altid skal sige derhjemme hvornår de kommer hjem, hvem de er sammen med og hvor de er henne. Der er også en del flere blandt de der IKKE laver kriminalitet, hvis forhold til både deres mor og far er bedre end de der laver kriminalitet. Det er derfor måske heller ikke så overraskende, at der er en del flere blandt de der IKKE laver kriminalitet, hvis forældre ofte tager sig tid til at tale med dem, hvor forældrene interesserer sig for deres fritid samt som taler med forældrene om skolen mindst et par gange om ugen. Noget kunne altså tyde på, at forældre gennem aktiv udøvelse af social kontrol over for deres børn, kan dæmpe risikoen for at børnene begår kriminalitet markant. Forhold til forældre og velbefindende Tabel 34 Kriminalitet IKKE kriminalitet Taler med forældre om personlige problemer 29 % 53 % Taler med venner om personlige problemer 65 % 46 % Veloplagt det meste af tiden 50 % 62 % Lykkelig det meste af tiden 56 % 59 % Altid sige hvornår man kommer hjem 51 % 60 % Altid sige hvem man er sammen med 33 % 55 % Altid sige hvor man er henne 50 % 68 % Forhold til far som oftest godt 81 % 91 % Forhold til mor som oftest godt 93 % 97 % Forældre tager ofte/altid tid til at tale 79 % 89 % Forældre interesse for fritid 81 % 86 % Taler med forældre om skolen min. Et par gange om ugen 70 % 84 % Livsstilsundersøgelsen 2011 Side 29

30 Risikoadfærd og incivil adfærd Der er blandt de der IKKE laver kriminalitet markant færre der ryger cigaretter dagligt. Der er også markant flere der går til fester højest en gang om måneden og som drikker sig drikker sig fulde mindre end en gang om måneden. Også her ses forældrenes sociale kontrol at have stor indflydelse, da der er markant flere blandt de der IKKE laver kriminalitet, der aldrig får tilbudt alkohol derhjemme. Der er også i denne gruppe markant færre der IKKE har mindst en ven der har røget hash, ligesom der er markant flere der IKKE har fået tilbudt hash. Der er også flere (næsten alle) i gruppen der IKKE har lavet kriminalitet der IKKE har røget hash eller som IKKE har prøvet narkotika de seneste 30 dage. Også vedrørende seksuel aktivitet er der markante forskelle grupperne imellem. Der er mange flere blandt de der IKKE har lavet kriminalitet, der IKKE har dyrket sex nogensinde. Og af de der så har dyrket sex i de to grupper, er der færre af de der IKKE har lavet kriminalitet, der efterfølgende har fortrudt det en eller flere gange. Blandt de der IKKE har lavet kriminalitet, er der markant flere der IKKE har taget enten øl, cigaretter eller penge derhjemme uden at spørge. Der er også flere i denne gruppe (næsten alle) der IKKE har prøvet at tune en knallert, som IKKE har forsøgt at forskrække ældre mennesker og som IKKE er blevet skældt ud på gaden på grund af deres opførsel. Der er også markant færre blandt de der IKKE har lavet kriminalitet, der IKKE har været udsat for enten vold eller trusler om vold de seneste 12 måneder. Generelt kan det altså siges, at gruppen der laver kriminalitet, også udøver langt mere risikoadfærd, ligesom de er mere udsatte for både vold og trusler. Risikoadfærd og incivil adfærd Tabel 35 Kriminalitet IKKE kriminalitet Ryger cigaretter dagligt 21 % 3 % Går til fester højest en gang om måneden 59 % 81 % Drikker sig fuld mindre end en gang om måneden 76 % 96 % Forældre tilbyder aldrig alkohol 50 % 76 % Har mindst en ven der har røget hash 55 % 35 % Har IKKE fået tilbudt hash 64 % 97 % Har IKKE røget hash seneste 30 dage 87 % 99,5 % Har IKKE prøvet narkotika seneste 30 dage 93 % 99,5 % Har IKKE dyrket sex nogensinde 69 % 91 % Har en eller flere gange fortrudt sex 49 % 38 % Taget øl mm. derhjemme 67 % 97 % Taget cigaretter hjemme 72 % 95 % Taget penge hjemme 46 % 83 % Tunet knallert 80 % 99,5 % Forsøgt at forskrække ældre mennesker 73 % 97 % Skældt ud på gaden 32 % 69 % vold udsathed seneste 12 mdr. 75 % 93 % Trusler om vold seneste 12 mdr. 69 % 90 % Livsstilsundersøgelsen 2011 Side 30

31 Syn på politiet Tillid og holdning til politiet er også undersøgt i denne undersøgelse. Herunder er der inddelt efter om man har begået kriminalitet eller ikke, i forhold til ens holdning til politiet. Ikke overraskende har de der IKKE har lavet kriminalitet generelt et mere positivt syn på, og mere tillid til, politiet, end de der har lavet kriminalitet. Syn på politiet Tabel 36 Kriminalitet IKKE kriminalitet Politiet i Albertslund skaber tryghed 24 % 39 % Politiet i Albertslund gør deres bedste 37 % 45 % Politiet i Albertslund er effektive 21 % 32 % Politiet i Albertslund griber IKKE hårdt nok ind 24 % 20 % Politiet i Albertslund er hjælpsomme 31 % 42 % Politiet i Albertslund er uhøflige 14 % 6 % Politiet i Albertslund diskriminerer bestemte grupper 20 % 10 % Stor/meget stor tillid til Politiet 34 % 55 % De fleste elever, både blandt de der har lavet kriminalitet, og blandt de der ikke har lavet kriminalitet, har ingen udpræget holdning til politiets arbejde, eller de er lige meget for og imod de forskellige påstande. Dette tydeliggøres, når man som herunder ser udelukkende på de der har lavet kriminalitet. Her kan vi se, at det at en lav andel i gruppen har udpræget tillid til politiets gøren og laden, ikke nødvendigvis er et udtryk for decideret mistillid. Der er faktisk nogenlunde samme andel der er enige i at politiet gør det godt, som der er uenige. Oven i købet er der vedrørende om Politiet gør deres bedste, en del flere der er enige end uenige. Og vedrørende den generelle tillid til politiet er der også en del flere der har tillid til Politiet, end som ikke har. Syn på politiet (kriminalitetsgruppen) Tabel 37 Enig/helt enig Uenig/helt uenig Ved ikke/hverken enig eller uenig Politiet i Albertslund skaber tryghed 24 % 24 % 52 % Politiet i Albertslund gør deres bedste 37 % 25 % 39 % Politiet i Albertslund er effektive 21 % 25 % 53 % Politiet i Albertslund griber IKKE hårdt nok ind 24 % 31 % 46 % Politiet i Albertslund er hjælpsomme 31 % 33 % 46 % Politiet i Albertslund er uhøflige 14 % 16 % 54 % Politiet i Albertslund diskriminerer bestemte grupper 20 % 24 % 64 % Stor/meget stor tillid til Politiet 34 % 24 % 42 % Livsstilsundersøgelsen 2011 Side 31

32 Etnicitet Det er alment kendt i den kriminologiske forskning, at etnicitet ikke er en risikofaktor i sig selv. Der er da heller ikke umiddelbart de store forskelle på gruppen der har lavet kriminalitet og gruppen der IKKE har lavet kriminalitet, når vi ser på etnicitet. I hele undersøgelsen er der således 31 % der svarer, at begge deres forældre IKKE er født i Danmark. Dette svarer næsten fuldstændigt til andelen i gruppen der IKKE har lavet kriminalitet. Etnicitet 1 Tabel 38 Kriminalitet IKKE kriminalitet Født i DK 97 % 94 % Begge forældre født i Danmark 58 % 57 % Etnicitet 2 Tabel 39 Hele undersøgelsen IKKE kriminalitetsgruppen IKKE født i DK 6 % 6 % Begge forældre IKKE født i Danmark 31 % 30 % Livsstilsundersøgelsen 2011 Side 32

33 Udsathed for vold og trusler Livsstilsundersøgelsen fra 2008, gav anledning til bekymring vedrørende elevernes udsathed for vold. Der er derfor fulgt op på dette, for at se om udviklingen går i den rigtige retning. Der er også iværksat en række initiativer, der har som hovedmål eller delmål, at forebygge udsathed for vold. Således kan nævnes både uddannelsen af 5 konfliktmæglere samt partnerskabsaftalen med Socialog Integrationsministeriet. Som det ses i figur 10, er der samlet 87 % der IKKE er udsat for vold. Drengene er mere udsatte for vold end pigerne. Dette er ikke overraskende, da drenge generelt er mere involveret i risikoadfærd og i risikofyldte miljøer, end piger er. Figur 28 Figur 29 Livsstilsundersøgelsen 2011 Side 33

34 Udsathed for vold og trusler fordelt på skoler Det kan være interessant at prøve at lokalisere om der skulle være skoler, hvor særligt mange er udsat for vold, da dette kunne give anledning til særlige indsatser her fremadrettet. Som det ses i figur 12, er der klart færrest på Ungdomsskolen der IKKE er udsat for vold, nærmere bestemt 55 %. På de andre skoler er der en del flere, der IKKE har været udsat for vold, og flest på Herstedøster skole, hvor hele 93 % af eleverne svarer at de IKKE har været udsat for vold. Figur 30 Figur 31 Livsstilsundersøgelsen 2011 Side 34

35 Udsathed for vold fordelt på klassetrin Man kan også vælge at se på om der skulle være årgange eller klassetrin, hvor udsatheden for vold og trusler er særligt stor. Som det ses i figur 14 og 15, så er der en klar tendens til, at jo lavere klassetrin vi ser på, og dermed også lavere alder, jo flere har IKKE været udsat for vold og trusler. Dog med den enkelte undtagelse, at der synes at være flere der IKKE er udsat for vold i 9.kl., sådan at andelen matcher udsatheden i 7.kl. Det skal bemærkes, at der i 10.kl., hvor der er flest der er udsat for vold, stadigt er flere end 8 ud af 10 der IKKE er det. Hvad trusler angår, er det ligeledes i 10.kl. hvor flest er udsat. Her er der dog stadigt 3 af 4 der IKKE er udsat. Figur 32 Figur 33 Livsstilsundersøgelsen 2011 Side 35

36 Udviklingen i udsathed for vold Som tidligere nævnt, ser vi på udviklingen af Albertslunds unges udsathed for vold. Den glædelige nyhed er, at der har været et stort fald i hvor mange der svarer at de har været udsat for vold, sådan at vi nu ligger på det laveste niveau siden undersøgelserne begyndte i Man kan ikke med sikkerhed sige, at det er nogle af de indsatser der er sat i værk i Albertslund der er udslagsgivende for det store fald i udsatheden, men det indikerer at man måske kan tillade sig at være mindre bekymret end tidligere i forhold til dette. Det er ikke muligt at måle med andre byer eller med landsgennemsnit, da netop udsathed for vold og trusler ikke er undersøgt andre steder på denne måde. Man kan dog få en fornemmelse af den generelle udvikling i begået vold, ved at se på udviklingen i børne og ungdomskriminalitet 6, samt i den nationale ungeundersøgelse Lovlydig Ungdom 7. Her ses i begge tilfælde et fald i forhold til begået vold. Der er på ingen måde lighedstegn mellem de to nationale undersøgelser og Albertslund Kommunes livsstilsundersøgelse, men det indikerer en sammenhæng mellem et fald i den begåede vold samt i udsatheden for vold. Figur 34 6 Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet, Justitsministeriets forskningskontor, marts Lovlydig Ungdom, Flemming Balvig, 2011 Livsstilsundersøgelsen 2011 Side 36

37 Tryghed Tryghed er en subjektiv følelse, som ikke nødvendigvis hænger sammen med ens reelle risiko for at være udsat for fx kriminalitet. Det er dog også en følelse, der kan være en indikator for hvordan man har det. Det er derfor interessant at se på hvor trygge eleverne i Albertslund føler sig. Tryghed fordelt på køn Vi starter med at se på de ret store forskelle der er mellem drenge og pigers følelse af tryghed. I tabel herunder, kan vi se at markant flere drenge end piger, IKKE føler sig utrygge nogle steder i Albertslund. Figur 35 Tryghed i lokalområdet Hvad angår det lokalområde hvor man bor, er de fleste trygge det meste af tiden. Der er således 83 % af pigerne og 87 % af drengene der sjældent eller aldrig føler sig utrygge i dagslys i deres lokalområde. Figur 36 Livsstilsundersøgelsen 2011 Side 37

38 Hvor føler man sig tryg Hvis vi ser på hvor eleverne føler sig mest trygge, kan vi i understående figur se, at der også her er markante forskelle på drengene og pigerne. Drengene er således mere trygge end pigerne de fleste steder. Det skal dog bemærkes, at langt flertallet af både drengene og pigerne er trygge stort set alle steder i Albertslund. Hvis vi sammenholder dette med den samlede andel af eleverne der trygge alle steder fra figur?, betyder det, at de fleste elever (især drengene) har et enkelt sted eller to hvor de føler sig utrygge. Figur 37 Livsstilsundersøgelsen 2011 Side 38