BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET

Transkript

1 BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET PRAKTIKSTEDETS NAVN ADRESSE POSTNR. OG BY TLF. NR. MAIL ADRESSE HJEMMESIDE Botilbuddet Kastanieparken Kastanieparken Gandrup Tlf.: Mail: INSTITUTIONSTYPE / FORANSTALTNING / ORGANISERING INSTITUTIONSTYPE / FORANSTALTNING ANTAL BØRN/UNGE/VOKSNE ALDERSGRUPPE ANTAL STUER / AFDELINGER ÅBNINGSTIDER Botilbud 10 Voksne 1 Døgndækning Studerende har ikke nattevagter. ANSATTE PERSONALENORMERING FAGGRUPPER OG FUNKTIONER Der er ansat 9 pædagoger i fast stilling samt et antal tilkaldevikarer. KONTAKTPERSON FOR PRAKTIKKEN Mette Karmark Wenderby, Majken Kjeldsen Jensen og Susanne Vase Jensen. Dato for udfyldelse og/eller seneste redigering af praktikstedsbeskrivelsen: 28/ Lov om social service 85 PRAKTIKSTEDETS FORMÅL Lovgivning, servicemål, virksomhedsplan etc. KARAKTERISTIK AF PRAKTIKSTEDETS BRUGERGRUPPE 1

2 Udviklingshæmmede mellem 20 og 72 år. De fleste af beboerne har et godt sprog og kan klare hverdagens opgaver med verbal støtte. Er fysisk mobile og ikke voldelige. 8 af de 10 beboerne er på hverdage i dagbeskæftigelse på forskellige beskyttede værksteder. Der er en hjemmedag fra værkstedet hver 14. dag for de beboere, der ønsker dette. KARAKTERISTIK AF PRAKTIKSTEDETS ARBEJDSMETODER Den pædagogiske praksis og begrundelserne herfor PRAKTIKSTEDETS STRUKTUR OG ORGANISERING Alders-, stue-, afdelings-, funktionsopdeling Kastanieparken blev opført i 2004 og består af 10 toværelses lejligheder. Hver beboer har sin egen lille terrasse. Der er fælles faciliteter i form af to større terrasser, køkken, spise- og opholdsstue samt bryggers. Personalet har sit eget kontor, badeværelse og soveværelse. Personalet er inddelt i 3 teams. Hvert team har et særligt ansvar i forhold til en gruppe beboere. PRAKTIKSTEDETS LEDELSES- OG PERSONALESTRUKTUR Ledelsesgrundlag, beslutningskompetencer etc. Kastanieparken er en del af et ledelsesfelt bestående af 7 forskellige botilbud for udviklingshæmmede. Udover vores fælles leder har vi en afdelingsleder, som vi deler med Botilbuddet Langbrokrovej. Der tages udgangspunkt i værdibaseret ledelse. INTERNT SAMARBEJDE Praktikstedets personalesamarbejde, mødestruktur, sociale arrangementer, m.v. I personalegruppen er vores samarbejde inspireret af Appreciative Inquiry, som er en kommunikationsmetode, der er kendetegnet ved at være undersøgende og anerkendende. Der er teammøder og fælles personalemøde hver 14. dag. EKSTERNT SAMARBEJDE Praktikstedets samarbejde med andre faggrupper/professioner Vi samarbejder med resten af ledelsesfeltet i forskellige udvalg samt afholder fælles temadage mv. Vi samarbejder med læger, fysioterapeuter, sygeplejersker, hjemmeplejen mv. hvis der opstår situationer, hvor en beboer har brug for ydelser fra disse. ØVRIGE FORHOLD Regler vedr. straffeattest, børneattest, tavshedspligt, oplysningspligt, magtanvendelse mv. Der indhentes straffeattest ved ansættelse af nye medarbejdere - herunder også studerende. Alle ansatte har tavshedspligt. Magtanvendelse indberettes altid, og der tages udgangspunkt i mindste indgrebsprincippet. UDDANNELSESPLAN Har praktikstedet flere afdelinger, som modtager studerende i praktik, udfyldes en uddannelsesplan for hver afd. 2

3 SÆRLIGE FORHOLD DEN STUDERENDES PLACERING PÅ PRAKTIKSTEDET Tilknytning til gruppe/stue/afdeling Som studerende i Kastanieparken vil du få tilknyttet en primær- og en sekundær vejleder. Du vil blive en del af det team, som din primære vejleder tilhører. FORVENTNINGER TIL DEN STUDERENDES FORUDSÆTNINGER I Kastanieparken forventer vi at du som studerende: Arbejder ud fra serviceloven. Arbejder ud fra Kastanieparkens værdisæt. Arbejder ud fra seminariets-, dine egne-, og Kastanieparkens mål for praktikken. Er åben overfor kritik. Tager personligt stilling og forholder dig kritisk til Kastanieparkens- og din egen praksis. Overholder aftaler. Møder forberedt til vejledning. Siger til, hvis der er noget, du ikke synes er ok. Derved giver du os mulighed for, at lave om på det, eller give en forklaring på hvorfor det er, som det er. ARBEJDSPLAN FOR DEN STUDERENDE Arbejdstider for studerende ligger i tidsrummet Du er selv med til at planlægge dine mødetider, og vi er fleksible ift. bustider etc. (Bus fra Aalborg er nr. 1 og nr. 76) ARRANGEMENTER, SOM DEN STUDERENDE SKAL DELTAGE I Studerende deltager i teammøder og fælles personalemøder. Den studerende har et fast punkt på dagsordenen ved personalemøderne. TILBUD TIL DEN STUDERENDE Vi tilstræber at oprette en netværksgruppe, hvor studerende fra hele ledelsesfeltet mødes og udveksler erfaringer. Studerende tilbydes at deltage i temadage og lignende på lige fod med det øvrige personale. Hvis der i perioder er brug for ekstra vejledning forsøger vi at imødekomme dette. Der er mulighed for at du som studerende kan få kontortid, hvor du kan fordybe dig i litteratur lave skriftligt arbejde. FORBESØG FORBESØGETS TILRETTELÆGGELSE Hvordan er forbesøget tilrettelagt og hvem deltager? 3

4 På forbesøget vil du blive modtaget af din vejleder. Du skal medbringe en straffeattest (hentes på politistationen). Du skal medbringe dit praktikdokument. Du vil få en rundvisning i huset og møde de beboere, som er hjemme. Vi tager en snak om, hvilke forventninger du har til praktikken og til Kastanieparken som praktiksted, samt hvilke forventninger vi har til dig som studerende i huset. Vi spørger dig, hvilke ønsker du har i forhold til dine mødetider. Du får udleveret vores velkomsthæfte til nye medarbejdere. Du bliver præsenteret for husets pædagogiske grundlag, arbejdsmetoder etc. Du får mulighed for at stille spørgsmål til os PRAKTIKVEJLEDNING PRAKTIKVEJLEDERENS KVALIFIKATIONER OG FORUDSÆTNINGER Hvem er praktikvejleder(e), og hvilken uddannelsesmæssig baggrund har vedkommende? Kastanieparkens vejlederteam består af: Susanne Vase Jensen, som er pædagog og har taget praktikvejlederkursus. Majken Kjeldsen Jensen, som er pædagog og har taget praktikvejlederkursus. Mette Karmark Wenderby, som er pædagog og har taget praktikvejlederkursus samt pædagogisk diplom modul i praktikvejledning. Vejlederteamets sparringspartnere er de øvrige praktikvejledere fra ledelsesfeltet, ledelsen samt seminariet. ORGANISERING AF PRAKTIKVEJLEDNING Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Du får tilknyttet en primær- og en sekundær vejleder. Der afsættes 1 time pr. uge til vejledning. Der skrives referat ved hver vejledning. Vi skriver referatet i fællesskab. Vejledningen afsluttes med en evaluering samt udarbejdelse af dagsorden til næste gang. Du får den bedste vejledning, hvis vejlederen er godt forberedt. Derfor skal vejlederen informeres i god tid, og senest to dage før, hvis du har litteratur, du ønsker drøftet på vejledningen. Vejlederens tilgang til den studerende er inspireret af Appreciative Inquiry, som er en anerkendende og undersøgende kommunikationsmetode. PRAKTIKDOKUMENTET 4

5 Hvordan inddrages praktikdokumentet herunder læringsmålene i vejledningen? Den studerende udarbejder i samarbejde med vejlederen en plan for, hvordan og hvornår der arbejdes med de forskellige mål. På hver vejledning evalueres der på, hvordan arbejdet med målene forløber. ORGANISERING AF KONTAKTEN TIL UDDANNELSESINSTITUTIONEN Tilrettelægges i samarbejde med uddannelsesinstitutionen Godkendelse af læringsmål jf. 15 stk. 2 Der afsættes ekstra tid til vejledning den første uge, for at sikre at tidsfristen for godkendelse af læringsmålene kan overholdes. Status-udtalelse jf. 14, stk. 3 (gælder kun 1. Praktikperiode) Status-udtalelsen udarbejdes af primær-vejlederen i samarbejde med den studerende og sekundær-vejlederen. 2/3-besøg (gælder kun 2. og 3. Praktikperiode) Vi tilbyder kun 1. praktikperiode. Hvordan håndteres betænkelighed/bekymring i forhold til målopfyldelse Betænkelighed/bekymring i forhold til målopfyldelse medfører altid at lederen og seminariet inddrages. Der samarbejdes om at udarbejde en skriftlig handleplan i forhold til hvad der skal til, for at den studerende kan nå målene. Afsluttende evaluering og indstilling jf. 22 Afsluttende evaluering og indstilling udarbejdes af primær-vejlederen i samarbejde med den studerende og sekundær-vejlederen. LINJEFAG Hvilke linjefagsområder er der fokus på, og hvordan arbejdes der med dem? SUNDHED, KROP OG BEVÆGELSE Flere af Kastanieparkens beboere har tendens til overvægt eller for højt blodsukker. Derfor vægter vi at vejlede og motivere beboerne til en sund livsstil. Vi har fokus på kost og motion, hvor vi blandt andet samarbejder med Aalborg Kommunes sundhedscenter. Vi er bevidste om, at vi arbejder i et spændingsfelt mellem vores egne normer og værdier i forhold til hvad en sund livsstil er, og beboernes ønsker og ret til selvbestemmelse. Vi vejleder og motiverer ud fra en anerkendende tilgang. Det er vigtigt at beboerne ikke nedgøres fordi de vælger anderledes end vi selv ville have gjort. UDTRYK, MUSIK OG DRAMA Flere af beboerne kan synge med på gamle danske sange, og nyder hvis personalet spiller guitar til. VÆRKSTED, NATUR OG TEKNIK Vi tilbyder beboerne forskellige udflugter med fokus på naturoplevelser. Flere af beboerne er opvokset på landet og har stor interesse i at komme en tur ud og se, hvordan det går med høsten etc. 5

6 SPECIALISERING Inden for hvilke områder kan praktikstedet tilbyde specialiseringsmuligheder? Uddybes i skemaet vedr. specialiseringsmuligheder sidst i skabelonen BØRN OG UNGE MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER X 1. PRAKTIKPERIODE CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler. Generelle CKF er gældende for alle tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring d) Etik, værdier og menneskesyn e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis Kastanieparken er organiseret under Aalborg Kommunes ældre- og handicapforvaltning, handicapafdelingen, området for udviklingshæmmede og døve. Ældre- og handicapforvaltningens værdier er nærvær, ansvarlighed og respekt. Se i øvrigt afsnittet karakteristik af praktikstedets arbejdsmetoder. 1. praktikperiode: Den pædagogiske relation (Specifikke CKF-er) a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer d) Magt og etik i relationer Der arbejdes med refleksion før-, i-, og efter handling. Herunder arbejdes der med interaktionsanalyser på vejledningstimerne. Der tages udgangspunkt i den anerkendende relation. Kastanieparkens mål for første praktikperiode er: 6

7 At den studerende får viden om målgruppen som individer og som gruppe. At den studerende viser interesse for målgruppen og for faget. At den studerende får indsigt i, hvad det vil sige at arbejde relationsorienteret, samt viser evner for relationsarbejde og forståelse for egen betydning for relationen. At den studerende viser evner for samarbejde i en personalegruppe. At den studerende viser indsigt i egne styrker og udviklingspunkter i det pædagogiske arbejde. At den studerende viser evner for at planlægge-, udføre- og evaluere pædagogiske processer. At den studerende er i stand til at begrunde- og reflektere over egne handlinger i det daglige arbejde. Herunder at den studerende forholder sig til det etiske aspekt i arbejdet samt viser indsigt i forhold til spændingsfeltet mellem magt og selvbestemmelse i den pædagogiske praksis. 1. PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen Indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis Vi har en ugeplan, som kan hjælpe den studerende til at skabe sig et overblik over hverdagen i huset samt hvilke opgaver der skal løses. Desuden har vi en tjekliste over hvad den studerende skal sættes ind i, for at være rustet til arbejdet. Vi bakker op om den studerendes initiativer og vægter at han/hun får mulighed for at arbejde med det, han/hun er interesseret i. Vi er en velfungerende personalegruppe, som har overskud til at vise interesse for den studerendes læring samt være den studerendes sparringspartnere. Vi vil forsøge at smitte den studerende med vores egen arbejdsglæde og faglige interesse. Indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer Vi vægter at skabe tid og rum til at den studerende får oplevelser med beboerne både på egen hånd og sammen med vejleder og øvrige kolleger. Vi støtter den studerende i at tilegne sig viden om målgruppen som helhed og som individer. Vi vejleder den studerende i, hvordan man er anerkendende i forskellige situationer. Deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer Den studerende vil få mulighed for at deltage i hele arbejdsprocesser i forbindelse med hjemmedage og andre aktiviteter i huset. Planlægning og evaluering vil forgå dels i vejledningstimerne og dels på teammøder. Opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis På hver vejledning har vi et fast punkt, der hedder Siden sidst. Her drøftes de oplevelser, erfaringer og tanker, den studerende har gjort sig. Ligeledes tilbydes der fælles refleksion på teammøder. Demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder Der arbejdes med interaktionsanalyser på vejledningstimerne. 7

8 LITTERATUR Praktikstedets forslag til relevant litteratur for 1. Praktikperiode Vi forventer, at du læser Kastanieparkens velkomsthæfte til nye medarbejdere samt vores ugeplan. Vi har en reol med forskellig litteratur, som du vil få adgang til. Når vi ved lidt mere om, hvad du er optaget af og hvilke mål du har for praktikken er vi behjælpelige i forhold til at finde relevant litteratur. 2. PRAKTIKPERIODE CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler. Generelle CKF er gældende for alle tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring d) Etik, værdier og menneskesyn e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis Vi tilbyder kun 1. praktikperiode. 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution (Specifikke CKF-er) a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse e) Internt og eksternt samarbejde f) Magt og etik i den institutionelle ramme Vi tilbyder kun 1. praktikperiode. 2. PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen Indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde Deltage i udviklings- og forandringsprocesser 8

9 Planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer Dokumentere og formidle pædagogisk praksis Begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis LITTERATUR Praktikstedets forslag til relevant litteratur for 2. praktikperiode 3. PRAKTIKPERIODE CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler. Generelle CKF er gældende for alle tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring d) Etik, værdier og menneskesyn e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis Vi tilbyder kun 1. praktikperiode. 9

10 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt (Specifikke CKF-er) b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling e) Professionsbevidsthed og -identitet f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver Vi tilbyder kun 1. praktikperiode. 3. PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen Beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession Yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov Redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt Skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder Redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling LITTERATUR Praktikstedets forslag til relevant litteratur for 3. praktikperiode PRAKTIKSTEDETS SPECIALISERINGSMULIGHEDER 10

11 BØRN OG UNGE Beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er for specialiseringsområdet, børn og unge, jf. Bilag 8 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler. Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Inklusion og eksklusion Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats Forebyggende arbejde og interventionsformer Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE Beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er for specialiseringsområdet, Mennesker med nedsat funktionsevne, jf. Bilag 8 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Funktionsnedsættelse og livsmuligheder Inklusion og eksklusion Omsorg, magt og relationsdannelse 11

12 Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen Brugerinddragelse og rettigheder Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger Kompensationsmuligheder Kommunikative processer og alternative kommunikationsformer MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER Beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er for specialiseringsområdet, Mennesker med sociale problemer, jf. Bilag 8 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Inklusion og eksklusion Omsorg, magt og relationsdannelse Opsøgende arbejde og interventionsformer Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen Brugerinddragelse og rettigheder Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen Misbrug og psykiske lidelser Truede familier, sorg og krise 12