Afgørelse i sagen om etablering af et biogasanlæg i Østervrå, Sæby Kommune

Transkript

1 NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: Fax: X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk nkn@nkn.dk 18. marts 2004 J.nr.: 03-31/ AGS Afgørelse i sagen om etablering af et biogasanlæg i Østervrå, Sæby Kommune Sæby Kommune har den 5. december 2003 meddelt tilladelse efter planlovens 35, stk. 1, til etablering af et biogasanlæg på ejendommen matr.nr. 1a m.fl. Gersholt, Torslev Sogn, Gersholtvej 9, 9750 Østervrå. Nordjyllands Amt og en nabo har påklaget afgørelsen til Naturklagenævnet. Sagsfremstilling Ejendommen, som er på ca. 120 ha, ligger ca. 1,5 km nordøst for Øster Vrå, ca. 3 km nordvest for landsbyen Thorshøj og m syd for landsbyen Søholt. I regionplanen er området udpeget som naturområde. Der er tale om et område, hvor søer og moser veksler med kuperede arealer, og hvor der ligger spredte landbrugsbygninger og vindmøller. Sæby Kommune har meddelt miljøgodkendelse til anlægget. Ejendommens bygninger ligger på matr.nr. 1a. Det ansøgte biogasanlæg ønskes etableret på matr.nr. 1e ca. 100 m øst for bygningerne på 1a og adskilt fra disse af en vej. Gersholt Sø, nordøst for det ansøgte byggeri afkaster i h.t. naturbeskyttelseslovens 16 en beskyttelseslinie på 150 m på ejendommen, men det ansøgte ønskes opført uden for beskyttelseslinien. Biogasanlægget skal producere energi i form af biogas og samtidig raffinere de næringsstoffer, der er indeholdt i biomassen, til rene gød 1

2 ninger af handels- og økologisk kvalitet. Anlægget består af et forbehandlingssystem, hvor biomassen behandles under alkalisk tryk, og 3 biogasreaktorer. Hele elproduktionen, ca MWh, påregnes solgt til Energi Nord. Varmeproduktionen fra anlægget skal genanvendes i processen og til opvarmning på bedriften. Eventuel overskudsvarme skal udledes. Bygningsmæssigt omfatter projektet et teknikhus på ca. 450 m 2, et gaslager på 250 m 2, teknikrum på 160 m 2, 11 tanke/siloer i varierende højde, op til 15 m, og diameter, op til 18 meter. Anlægget vil med befæstede arealer og beplantning beslaglægge et areal på i alt ca m 2. Til brug for gasproduktionen forventes årligt tilført anlægget ca m 3 gylle, hvoraf de m 3 produceres på ejendommen, og op til tons tørstof. Der skal ske tilførsel fra op til 10 forskellige ejendomme. Transporten fra anlægget er begrænset til ca tons næringsstofkoncentrat, idet vandfasen på ca tons rejektvand anvendes i produktionen på biogasanlægget til vask og markvanding. Transportmæssigt giver anlægget i gennemsnit over ugens 5 hverdage ca. 17 transporter pr. dag. Nordjyllands Amt har til ansøgningen bl.a. udtalt, at det ansøgte projekt ikke er foreneligt med regionplanens retningslinier, og at der bør tages stilling til anlægget via kommune- og lokalplanlægning. Ansøgeren har til amtets udtalelser anført, at der ved andre biogasanlæg ikke er blevet stillet krav om lokalplanpligt. Endvidere har ansøgeren fremhævet, at der er tale om et fællesanlæg, der med udgangspunkt i en enkelt ejendom løser et fælles behov for et yderligere antal landbrugsbedrifter, og at en vurdering af projektets konkrete visuelle, funktionelle og miljømæssige konsekvenser i øvrigt bedømt i forhold til det eksisterende områdes karakter må føre til, at projektet ikke vil medføre en væsentlig ændring af det bestående miljø. Amtet har den 30. januar 2004 meddelt Sæby Kommune, at amtet har gennemført en VVM-screening af det ansøgte projekt i henhold til planlovgivningen og derefter har truffet afgørelse, hvorefter der ikke skal udarbejdes et regionplantillæg med tilhørende VVM-afgørelse for anlægget. Afgørelsen er ikke blevet påklaget. Kommunen har vurderet, at biogasanlæg ikke er en byfunktion, der hører hjemme i et industrikvarter, da gylle fra landbruget er den væsentligste tilførsel til anlægget, og der er tale om en fælles funktion for en 2

3 række landmænd. Kommunen har begrundet landzonetilladelsen med, at den valgte placering ikke strider mod planlægningsmæssige og landskabelige hensyn. Anlæggets placering tager mest muligt hensyn til de omkringliggende boliger, således at disse ikke påføres unødig risiko for ulemper. Kommunen har endvidere skønnet, at etablering af anlægget ikke vil medføre lugtgener, idet behandlingen af gylle m.v. i det ansøgte anlæg vil give færre lugtgener end den uforarbejdede gylle, som produceres på de ejendomme, der leverer til anlægget. Klagerne Amtet har navnlig begrundet klagen med, at etablering af et biogasanlæg af den omhandlede karakter vil fremkalde en væsentlig ændring af det bestående miljø, hvorfor det ikke kan etableres uden lokalplan, jf. planlovens 13, stk. 2. Ved lokalplanproceduren vil en større del af befolkningen kunne inddrages i planerne om anlæggets påtænkte placering og ikke mindst alternative placeringsmuligheder. I forhold til regionplanen har amtet vurderet, at anlægget er en selvstændig erhvervsvirksomhed og ikke en driftsbygning, der er erhvervsmæssigt nødvendig for ejendommens landbrugsdrift, samt at anlægget har et sådant omfang og udformning, at det må betragtes som et industri- /teknisk anlæg, der jf. regionplanretningslinie bør lokaliseres i et område, der er udlagt til formålet gennem planlægning. Naboen, som bor ca. 800 m nord for det ansøgte anlæg, har bl.a. anført, at anlægget er en virksomhed, der bør ligge i et industrikvarter eller på samme side af vejen som de eksisterende bygninger på matr. 1a, da placeringen på matr.nr. 1e vil ødelægge hans udsigt. Ansøgerens bemærkninger Ansøgeren har udover de bemærkninger, der er indgået under kommunens behandling af ansøgningen, navnlig gjort gældende, at det er uden selvstændig betydning for lokalplanpligt, om anlægget er placeret i tilknytning til eksisterende bebyggelse, da dette alene er afgørende for, om der kræves landzonetilladelse. Endvidere har ansøgeren påpeget, at Nordjyllands Amt ved VVM-screeningen har fundet, at anlægget ikke kan antages at få væsentlig indvirkning på miljøet på grund af dets art, dimension eller placering. 3

4 Afgørelse I sagens behandling har deltaget 8 af Naturklagenævnets 10 medlemmer: Lars Busck (formand), Ole Pilgaard Andersen, Marie Louise Andreasen, Peter Christensen, Leif Hermann, Mogens Mikkelsen, Poul Søgård og Jens Vibjerg. I henhold til planlovens 35, stk. 1, må der ikke uden tilladelse opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af ubebyggede arealer i landzone, jf. dog Der er i de senere år fremkommet flere ansøgninger om etablering af biogasanlæg. Anlæggene skal medvirke til energi- og eller varmeforsyning og samtidig gøre det muligt for husdyrproducenterne at bortskaffe gyllen. Det er landbrugets gylleproduktion, der er basis for etablering af biogasanlæg, og Nævnet finder, at der med en vis vægt kan argumenteres for, at anlæg af denne karakter placeres i de områder, hvorfra gyllen leveres, d.v.s. i landzone. På den anden side skal der ske en transport af gylle m.v. til anlægget, og det kan ikke udelukkes, at der kan findes en mere optimal placering end den valgte, f.eks. i et område udpeget i region- og kommuneplanen til beslægtede anlæg. Ved de første anlæg af denne karakter har myndighederne på baggrund af de ansøgte placeringer og anlæggenes størrelse som hovedregel vurderet, at anlæggene kunne etableres på baggrund af en landzonetilladelse. I takt med ønskerne om flere eller større anlæg rejser spørgsmålet sig, om der, som anført af klagerne i denne sag, bør kræves nærmere planlægning forud for placering af nye biogasanlæg. Efter planlovens 13, stk. 2, skal der tilvejebringes en lokalplan, før der gennemføres større bygge- eller anlægsarbejder. Bestemmelsen, som er af central betydning for planlovens formål, skal i forbindelse med bl.a. etablering af nye virksomheder sikre, at interesserede borgere og berørte myndigheder får mulighed for at kommentere og eventuelt modsætte sig byggeriet, og at det enkelte projekt bliver vurderet i en større planmæssig sammenhæng. Ved fortolkningen af udtrykket "større" (bygge- og anlægsarbejder) skal der ifølge forarbejderne til bestemmelsen lægges hovedvægt på, om byggeriet vil medføre væsentlige forandringer af det bestående miljø. Det indebærer, at der skal foretages en konkret vurdering af projektets 4

5 konsekvenser i det pågældende område. Selve omfanget af projektet spiller en vigtig rolle, men hertil kommer projektets konkrete, visuelle, funktionelle og miljømæssige konsekvenser i øvrigt, bedømt i forhold til det eksisterende områdes karakter. Det er i den sammenhæng uden betydning, om projektet i og for sig kan siges at indebære en forbedring af miljøet, når den ændring, som projektet vil medføre, må anses som væsentlig. Det ansøgte biogasanlæg vil medføre opførelse af en række bygninger på tilsammen ca. 860 m 2 samt 11 siloer i varierende højde (op til 15 m) og diameter (op til 18 meter) og vil beslaglægge ca m 2. Formålet med anlægget er at levere energi på basis af gylle m.v. Fra den ejendom, hvor anlægget ønskes placeret, skal der årligt tilføres dette ca m 3 gylle. I øvrigt forventes årligt tilført anlægget ca m 3 gylle fra op til 10 forskellige ejendomme, som i princippet ikke behøver at ligge i nærheden af anlægget. Anlægget ønskes placeret på en ejendom i et naturområde. Der er ikke mange beboelser i området, men dog mindre end 800 m til den nærmeste landsby. Efter det oplyste om byggeriets størrelse og anvendelse sammenholdt med områdets landskabelige værdi finder Naturklagenævnet, at det ansøgte biogasanlæg vil medføre så væsentlige ændringer i det bestående miljø, at det ikke bør etableres i kraft af en tilladelse efter planlovens 35, men forudsætter tilvejebringelse af en lokalplan i h.t. planlovens 13, stk. 2. På den baggrund ophæver Naturklagenævnet Sæby Kommunes tilladelse af 5. september 2003 efter planlovens 35, stk. 1, til etablering af et biogasanlæg ved Østervrå. På Naturklagenævnets vegne Anne Grete Swainson Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. planlovens 58, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62, stk. 1. 5