Studiekompetence fra elev til studerende
|
|
- August Knudsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Studiekompetence fra elev til studerende
3 Hanne Heimbürger og Benny Wielandt Studiekompetence fra elev til studerende Frydenlund
4 Studiekompetence fra elev til studerende Forfatterne og Frydenlund ISBN Grafisk tilrettelægning: Claus Nielsen Produktion: Pozkal, Polen Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Frydenlund Hyskenstræde 10 DK-1207 København K Tlf Fax post@frydenlund.dk
5 Indhold Forord 7 1. Check dine studievaner 9 Forventninger 9 Forskellig baggrund 10 Studievaner 10 Den flittige studerende 12 Læringsdimensioner Læringsstil 17 Din egen rolle 17 Arbejdsform 18 2 elevtyper 18 Læringscyklus 20 Taksonomiske niveauer 22 Intelligensområder 25 Intelligensområder og læring 30 Intelligens og læringsstrategi Motivation 35 Hvornår lærer du bedst? 35 Tid 35 Forståelse 36 Planlægning 38 Psykologisk blokering Vurdering og evaluering 41 Få opgaver tilbage at lære af feedback 41 Skriv opgaven rigtigt første gang 42 Klare krav til dansk stil 43 Klare krav i naturvidenskab 46 Selvevaluering 46 Klassen giver karakter 47 Lynevaluering 47 Følg din egen udvikling Hvordan du forbereder dig hjemme 51 Metoder, der kan hjælpe dig med at lære 51 Tid til lektier 52 Læseformål 53 Stil spørgsmål 54 5
6 Faglige metoder 55 Skriveblokering Studiegrupper 57 Samarbejdsaftale 59 Gruppedagbog 60 Diskussioner 62 Afdække problemer 62 Lave tidsplan 64 Opdeling af arbejdsopgave 64 Flere bolde i luften Tutor, mentor, kontaktlærer 69 Formålet med en tutor, mentor, kontaktlærer 69 Samtaler 70 Udviklingssamtaler 71 Studiebog 72 Læringskontrakt Mundtlig fremlæggelse 75 Krav til fremlæggelser 75 Manuskript 77 Fremlæggelse af rapport 77 Rækkefølgen af dit arbejde 78 Strukturfejl? Du og din computer 81 Forarbejde 81 Finde viden 82 Sortere informationer 82 Læs kilderne 83 Kildeangivelser 84 PC som skriveredskab Eksamen 87 Eksamenslæsning 87 Læse forstå - forklare 88 Brug af bøger til eksamen 89 Eksamensskrivning 89 Mundtlig eksamen 90 Nervøs? 92 Litteratur 93 6 Studiekompetence fra elev til studerende
7 Forord Ingen er født med fuldkomne studiekompetencer lige så lidt som der kommer en voksen svane ud af et æg. Men der er ingen grund til, at du først har lært dig selv at studere efter fire til syv hårde år på din uddannelse. Hvorfor gøre livet vanskeligere, end det er? Vi har skrevet denne bog for at lette din vej fra elev til studerende, således at du efter endt gymnasial uddannelse faktisk er helt studiekompetent! Hanne Heimbürger og Benny Wielandt, efteråret
8 Brugervejledning til øvelserne: = øvelser at lave i timen = øvelser, der også kan laves hjemme 8 Studiekompetence fra elev til studerende
9 Kapitel 1 Check dine studievaner Forventninger Din uddannelsesinstitution har nogle forventninger til dig, og du har nogle til den. Hvis man nu bruger lidt tid på en gensidig afsløring af, hvad hver især forventer og bruger lidt tid på at justere forventningerne ind efter hinanden så kan begge parter undgå en del frustrationer (men nok ikke alle). Øvelse 1 Færdiggør dette mind map: Hvad kan jeg forvente? Undervisningsformer Hjemmearbejde Hvordan er det at gå hér? Anderledes end i folkeskolen Hvad skal man være god til? Skolemiljø: Aktiviteter / muligheder ud over undervisningen Hvorfor vælge htx / hhx / stx / hf? 9
10 Øvelse 2 Hvordan tror du, spillereglerne er på din skole: At du kan møde, når du vil? Komme uden bøger? Snakke og sende sms i timerne? Skrive alle opgaver af? Prøv at lave en liste: Hvad tror du egentligt, skolen forventer af dig? Øvelse 3 Hvad forventer du så af den gode lærer? Forskellig baggrund En klasse er en samling af individer. Ikke alene har I forskellige måder at lære på, men I har vidt forskellige forudsætninger alt efter, hvilket skoleforløb I har gennemgået. Måske har du elsket tysk, og derfor kan du grammatikken på fingrene måske har du nærmest droppet faget og kan knapt sige dit navn på tysk Skolen ved altså, at der er risiko for, at nogle elever ikke har hverken det faglige eller det metodiske fundament i orden. Det stiller krav til læreren, og det stiller krav til eleven (dig?). Hvilke krav tror du? Hver elev har sin baggrund afhængig af hidtidig skolegang så det er ikke flovt at spørge. Du ved ét, en anden ved noget andet. afhængig af personlighed så det må du lære at udnytte: at du er, som du er. Og du må acceptere, at andre er, som de er. afhængig af træning, arbejdsmønstre så måske er du nødt til at bruge tid på at lære nye metoder og få nye vaner. Studievaner Inden du ser nærmere på dine studievaner, kan det være nyttigt at betragte de stærke og de svage sider, du mener, du har som studerende. For at ændre vaner, må du først være klar over, hvilke vaner du har. 10 Studiekompetence fra elev til studerende
11 Øvelse 4 Tænk over noget, som du er god til. Vanskeligheder du har overvundet, eller en personlig sejr. Det kan være du har fået gode karakterer; du er blevet god til en sportsgren; du laver en dejlig pizza; du har fået gode venner; du kan finde ud af din nye mobil. Hvad gjorde du for at skabe betingelserne for, at det blev en succes? Øvede du dig? Bed du tænderne sammen? Fandt du nogen, der kunne hjælpe dig? Eller troede du bare på, at du kunne klare det? Hvilke teknikker gjorde du brug af? Hvilke evner og hvilke kvaliteter kan du se, du har? Øvelse 5 Denne øvelse laves i klassen. Brug 5 minutter på at skrive dine stærke og svage sider ned. Læs dem derefter op i en lille gruppe (3-4 andre). Bagefter diskuterer I: Er der noget, der har overrasket dig ved at lytte til de andre? Hvilke stærke sider blev oftest nævnt? Hvilke svage sider synes ofte at dukke op? Er der noget, du kan og vil forsøge at ændre ved, og i så fald hvordan? Øvelse 6 Du kan også lære dig selv at kende ved at skrive en studie-dagbog. Selve skriveprocessen gør, at du er nødt til at formulere tanker og følelser. Det gør det lettere at udarbejde strategier og fokusere på din udvikling og dine fremskridt. Skriv om dine studievaner: Læsning: Hvad læser du, hvad springer du over? Hvordan læser du (hurtigt / grundigt / mens du tænker på noget andet / du formulerer spørgsmål / du slår ord op / skriver noter / osv.)? Hvornår læser du? Hvor læser du? Check dine studievaner 11
12 Skrivning: Hvad skriver du? Hvordan skriver du (med kladde / mind mapping / direkte på computer)? Hvordan forløber processen fra du tænder for computeren? Samarbejde: Hvornår og hvordan samarbejder du med andre? Er du i en læsegruppe? Og også: Hvornår arbejder du, hvornår holder du fri? Hvor meget tid bruger du på edb-problemer eller andet uforudset? Efter en måneds tid eller to kan du lave status: Find alle dine noter, tekster, opgaver frem og sammenhold dem med studie-dagbogen. Er der nogle tendenser i dine studievaner? Hvad bruger du tid på? Kan du se, hvornår det gik godt og hvornår det ikke gik godt? Er der nogle gode vaner? Og er der noget, du ikke skal gøre sådan igen? Den flittige studerende At studere er altså ikke det samme som at bruge 70 timer om ugen på skolearbejde. Det er måden man gør det på. Tag nu f.eks. Pernille her hvad er det, hun gør galt? Øvelse 7 Se på Pernilles studievaner. Hun er så flittig, men får måske ikke det store udbytte af al sin flid. Hvad er det, hun gør forkert? 1. Hun læser alle tekster lige grundigt (dog ikke telefonbogen) 2. Hun skriver meget detaljerede noter 3. Hun skriver noterne pænt og i hele sætninger 4. Hun arbejder i timevis uden at holde pause 5. Hun arbejder altid alene Svarene giver næsten sig selv, men du får dem her alligevel: Til 1. Ikke alt i alle tekster er lige relevant. Det kommer an på læseformålet, hvilken læsemåde man vælger. 12 Studiekompetence fra elev til studerende
13 Til 2. Hun får flere informationer, end hun behøver / Hun tænker ikke over hvad der er vigtigst / Det tager lang tid at finde noget i noterne / Måske skriver hun hele afsnit af fra bogen uden at tænke nærmere over, hvad der egentlig står. Til 3. Det sparer tid og kræfter at bruge forkortelser / Der er ingen grund til, at noter skal præsentere sig smukt, så længe hun kan læse, hvad der står. Til 4. Hun bliver træt i hovedet og holder op med at tænke / Det bliver kedeligt og ikke morsomt at lære noget / Hun kommer til at tænke på noget andet og tager måske noter helt bevidstløst. Til 5. Hun går glip af andre menneskers meninger, forslag og viden / Hun glemmer måske, at livet er andet og mere end at gå i skole Øvelse 8 Hvad får man ud af følgende teknikker? Hvilke er snarere eksempler på flid end på læring? Og hvilke er hverken det ene eller det andet? 1. Koble det, du hører og læser, til det, du ved i forvejen. 2. Kopiere store mængder fra en bog, fordi forfatteren udtrykker det bedre, end du kan. 3. Sætte spørgsmålstegn ved, om det du hører er sandt eller repræsentativt. 4. Skrive så hurtigt, at du kan nå at notere alt det ned, som læreren siger. 5. Lære vanskelige informationer udenad. 6. Læse dine stile og rapporter højt for dig selv, inden du afleverer dem. Kommentarer til spørgsmålene: Til 1. Metoden får dig til både at forstå og huske de nye informationer. Du bevæger dig fra viden til kundskab. Til 2. Du får ikke demonstreret din forståelse. Du kan også risikere, at det forbliver overfladisk viden. Man kan også vænne sig så meget til at skrive af, at man til sidst slet ikke Check dine studievaner 13
14 synes, det er mærkeligt at downloade hele opgavebesvarelser. Til 3. Ved at tænke over det, du hører, forstår du det bedre. Men normalt behøver du ikke spilde kræfter på at stille spørgsmålstegn ved alt det, en lærer siger. Teknikken er mere til f.eks. når du henter oplysninger fra nettet. Til 4. Oftest spildte kræfter: Noter i stedet hovedpointerne. Ellers kan du ende med masser af noter, du så skal til at redigere for at kunne bruge. (Men det er ikke ensbetydende med, at det ikke er en god idé at læse sine noter igennem, når man er kommet hjem.) Til 5. Det kommer helt an på, hvilke informationer det drejer sig om: Formler, ligninger, navne, årstal, bøjning af stærke verber er du nødt til at kunne udenad. Og selvfølgelig kan det være et godt score-trick at recitere et digt. Men ved almindelige skrevne tekster er det spild af tid. Til 6. Denne teknik hjælper dig faktisk i at fange både uklarheder og fejl (som du selvfølgelig så retter ). Læringsdimensioner Men hvad vil det sige at have lært noget? Man plejer at sige, at det er, når man både forstår det og kan forklare det for andre. Men hvordan lærer man så? Måden varierer en del fra person til person: Den bevidste læring, hvor du sætter dig ned for at lære dig selv noget. Og den ubevidste læring, hvor du uden at vide det bare har lært noget: f.eks en sang. Man kan lære med forskellig grad af opmærksomhed: Arbejde koncentreret eller nærmest bare lege sig til viden. Man lærer med forskellige sanser. Hvilken rækkefølge tiltaler dig mest? Tænk på, hvad der falder dig lettest, når du f.eks. skal lære dig en ny glose: se ordet for dig sig det højt skriv det ned sige ordet højt se på det skriv det ned tegne ordet se på det sig det højt skriv det ned 14 Studiekompetence fra elev til studerende
Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne
Almen Studieforberedelse En forståelsesramme, en værktøjskasse og en opgavegennemgang Henning Sørensen Almen studieforberedelse En forståelsesramme, en værktøjskasse og en opgavegennemgang Frydenlund
Læs merePROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN
2 Kirsten Dyssel Pedersen PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN Frydenlund 3 Projektarbejde i undervisningen Frydenlund grafisk, 1997 1. udgave, 2. oplag, 2006 Isbn 978-87-7118-187-6 Tryk: Pozkal, Polen Forlagsredaktion:
Læs mereAktiviteter i hallen for fysisk og psykisk udviklingshæmmede
1 Sanne Jensen Aktiviteter i hallen for fysisk og psykisk udviklingshæmmede 2 Tak til medarbejdere og personale på Erhvervs- og Aktivitetscentret Regnbuen. Uden jeres hjælp og støtte i arbejdet, havde
Læs mereAt gøre hinanden bedre
David Kiær Nielsen At gøre hinanden bedre om fodboldtaktik Frydenlund At gøre hinanden bedre om fodboldtaktik 1. udgave, 1. oplag, 2009 Frydenlund ISBN 978-87-7118-196-8 Grafisk tilrettelæggelse: Jacob
Læs mereBevægeleg. for forældre og deres spæde børn
Bevægeleg for forældre og deres spæde børn Birte Servais Bentsen og Lea Bentsen Bevægeleg for forældre og deres spæde børn Foto Susanne Mertz Frydenlund Bevægeleg for forældre og deres spæde børn Frydenlund
Læs mereFra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 4, s. 61-69.
Side 1 af 7 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 4, s. 61-69. At læse Alle har prøvet at læse noget som man bagefter overhovedet ikke kan huske. Man har brugt tid
Læs mereEvaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården
Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården Evalueringen er udarbejdet af Matematiklærerne i 9.klasse Evalueringen af layoutet og redigeret
Læs mereDet er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.
Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men
Læs mereNina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn
Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness
Læs mereÅrsplan for 9. A & B klasse i Dansk for skoleåret 2018/2019
Årsplan for 9. A & B klasse i Dansk for skoleåret 2018/2019 Undervisningen er tilrettelagt således, så den følger retningslinjerne fra Fælles Mål for faget dansk. Vi ønsker, at eleverne skal udvikle et
Læs mereEt kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser
Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Knæk studiekoden! Et kompetencekatalog med øvelser Af Hanne Heimbürger 1. e-udgave, 2009 ISBN 978-87-625-0310-6 2008 Gyldendalske Boghandel,
Læs mereLEKTIELÆSNING, STUDIEKOMPETENCER & VIDEN
LEKTIELÆSNING, STUDIEKOMPETENCER & VIDEN DISPOSITION Vigtige pointer fra sidst studiemetodik 4. Studiekompetencer: Hvad vil det sige at være studiekompetent? Lektielæsning: Hvordan læser man lektier? Forskellige
Læs mereSkolefilm/filmskole. Sådan laver klassen en film!
Skolefilm/filmskole Sådan laver klassen en film! Skolefi lm/filmskole Sådan laver klassen en film! Af Martin Schmidt Indeholder to nye noveller af Dennis Jürgensen lige til at filmatisere Frydenlund Skolefilm/filmskole
Læs mereTilegnet mine tidligere, nuværende og kommende studerende
Tilegnet mine tidligere, nuværende og kommende studerende Henning Sørensen Din studiekompetence: Problemer og løsninger Frydenlund Din studiekompetence: Problemer og løsninger 1. udgave, 1. oplag, 2004
Læs mereLARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED. Rollespil. for børn og voksne FRYDENLUND
Rollespil LARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED Rollespil for børn og voksne FRYDENLUND Rollespil for børn og voksne Frydenlund og forfatterne, 2004 1. udgave, 2. oplag, 2006 ISBN 87-7887-449-1 Tryk: Pozkal, Polen
Læs mereFordeling af besvarelser 79 respondenter (af 83 inviterede) Afsnit 1 Spørgsmål 1
Fordeling af besvarelser 79 respondenter (af 83 inviterede) Afsnit 1 Spørgsmål 1 Spørgsmål 1.2 Er du kvinde eller mand? 1:Kvinde 41 51,9% 2:Mand 38 48,1% Spørgsmål 1.3 Hvor gammel er du? 1 1,3% 2 2,5%
Læs mereMatema10k. Matematik for gymnasiet. Bind 3 A-niveau. af Thomas Jensen, Claus Jessen og Morten Overgård Nielsen
Matema10k Matematik for gymnasiet Bind 3 A-niveau af Thomas Jensen, Claus Jessen og Morten Overgård Nielsen 4 Thomas Jensen, Claus Jessen og Morten Overgård Nielsen Matema10k Matematik for stx. Bind 3.
Læs merePsykologiske undersøgelsesmetoder
Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:
Læs mereEvaluering brobygning
or_6739.mdb Evaluering brobygning November 2008 Sydvestjyllands Efterskole SELVEVALUERING 2008-09 Evaluering brobygning [ S Y D V E S T J Y L L A N D S E F T E R S K O L E N O V E M B E R 2 0 0 8 ] I ugerne
Læs mereGode studievaner på hf
Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side
Læs mereBilag. Bilag 1: Cirkeldiagrammer
Bilag Bilag 1: Cirkeldiagrammer Bilag 2: Uddrag af transskriberet interview Uddrag af interview vedrørende Ugeskema gennemført d. 01.04.2016 R= Praktikant (Intervieweren) D= læreren. R: Hvad er så de største
Læs mereBakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling
Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.
Læs mereBLIV GOD TIL EKSAMEN
BLIV GOD TIL EKSAMEN Anne M. Hansen BLIV GOD TIL EKSAMEN Frydenlund b l i v g o d til eksamen Frydenlund og forfatteren 1. udgave, 1. oplag, 2002 ISBN 87-7887-569-3 Grafisk tilrettelæggelse: Klaus Frederiksen
Læs mereHåndbog for pædagogstuderende
Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave, 1. oplag,
Læs merewww.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan 5. klasse, dansk/emne 2011/2012
www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan 5. klasse, dansk/emne 2011/2012 Hvad skal der ske Ugenr. Hvordan Med hvilket formål
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereVærkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010
Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereALEN SOM UDGANGSPUNKT
Akademisk Forlag Det kvalitative forskningsinterview MED SAMTALEN SOM UDGANGSPUNKT JETTE FOG Med samtalen som udgangspunkt 2 Jette Fog Med samtalen som udgangspunkt Det kvalitative forskningsinterview
Læs mereLÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald.
TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / LÆRINGSSTILSTEST Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald. 1 LÆRINGSSTILSTEST / Når du kender dine elevers måde at lære på, kan
Læs mereGode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1
Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid
Læs mereLæseudviklingens 12 trin
Læseudviklingens 12 trin Læseudviklingens 12 trin 1. Kan selv finde sit navn blandt mange. Fx på garderoben i børnehaven. Kan også selv skrive sit navn. Typisk med store bogstaver. Det betyder ikke noget
Læs mereLæsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS
Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen
Læs mereKærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort
Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og
Læs mereBilag 2: Interviewguide
Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan
Læs mere8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb
8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb Kaffepause 10:00-10:15 Frokost 12:15-13:00 Kaffepause 13:45-14:00 SPROGLIG UDVIKLING
Læs mereLone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp. Teamhåndbog. Faglig læsning. i fagene A KA D EM I S K F O R LA G
Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp Faglig læsning i fagene Teamhåndbog A KA D EM I S K F O R LA G Faglig læsning i fagene. Teamhåndbog Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp 2010 Akademisk Forlag,
Læs mereSamtaleark SPOR A og A1
Samtaleark SPOR A og A1 Del 1: Opgaver Begynd f.eks. med at sige til eleven: Du har tidligere fortalt, at du ikke kan læse og skrive så meget endnu, men du har måske set en del skrift og kan en del alligevel.
Læs mereKAREN BORGNAKKE LÆRINGSDISKURSER OG PRAKTIKKER
KAREN BORGNAKKE LÆRINGSDISKURSER OG PRAKTIKKER A K A D E M I S K F O R L A G Læringsdiskurser og praktikker KAREN BORGNAKKE Læringsdiskurser og praktikker AKADEMISK FORLAG Læringsdiskurser og praktikker
Læs mereFra regnorm til anakonda
Fra regnorm til anakonda Søren Ekman Fra regnorm til anakonda Den mandlige bækkenbunds muskler og funktion Frydenlund Fra regnorm til anakonda Den mandlige bækkenbunds muskler og funktion Frydenlund og
Læs mereN: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.
Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige
Læs mereOrdet til de unge. Det er disse ideer og anbefalinger til forældre, vejledere og skoler, som vi bringer et udpluk af her. God læselyst!
Ordet til de unge Ordet til de unge I dagens Danmark taber vi desværre alt for mange børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund i skolesystemet. Mange taler om, hvad der bør gøres, for at disse unge får
Læs mereLæsning i indskolingen
Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer
Læs mereSelvevaluering
Selvevaluering 2007-2008 Årets selvevaluering omhandler brugen og udbyttet af skriveprogrammet CD-ord 5 fra Mikroværkstedet. Gør det eleverne mere trygge, selvsikre og selvhjulpne i skrivesituationer ved
Læs mereStudieplan. Dansk som andetsprog C niveau, hold rdsace11708, efterår 2017 Lærer: Annette Rydahl. Uge Forløb Læringsmål Delemner Materialer Evaluering
Studieplan Dansk som andetsprog C niveau, hold rdsace11708, efterår 2017 Lærer: Annette Rydahl Uge Forløb Læringsmål Delemner Materialer Evaluering 33 33-35 Velkommen tilbage efter sommerferien Visitationstest
Læs mereDer Sprung! Fünfte Klasse Kapitel 1, Hallo
Kapitel 1, Hallo Færdigheds-/ Fokus- læringsmål Lytning (f 1) Eleven kan forstå enkle ord, udtryk og budskaber ud fra situation, gestik og mimik. det tyske sprogs nære sproglige slægtskab med dansk Andre
Læs mereProjekt god start. Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur. Tutorerne får en udvidet rolle:
Projekt god start Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur Tutorerne får en udvidet rolle: De deltager i planlægningen af makkerpar, laver en bordplan for første dag. De får et
Læs mereHvorfor lærer eleverne meget på Parkskolen?
Parkskolen, 4. kvartal 2017 Udsagn fra eleverne, opsamlet af elevrådet Hvorfor lærer eleverne meget på Parkskolen? 5. klassetrin Eleverne er flittige. Lærerne er gode. Vi har "De gyldne 8" at forholde
Læs mereDe forenklede mål for faget tysk:
1 Faglig årsplan for 4. klasse Formål for faget tysk: Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke
Læs mereGuide til lektielæsning
Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen
Læs mereMatematik for stx C-niveau
Thomas Jensen og Morten Overgård Nielsen Matematik for stx C-niveau Frydenlund Nu 2. reviderede, udvidede og ajourførte udgave Nu 2. reviderede, udvidede og ajourførte udgave Matema10k Matematik for stx
Læs mereEvaluering af 10. kl. undervisning skoleåret 2014-15
Som et led i undervisningen skal skolen mindst en gang årligt evaluere elevernes udbytte af undervisningen, ligesom resultatet af evalueringen og opfølgningsplan skal offentliggøres på skolens hjemmeside.
Læs mereTEST - VAK læringsstil
TEST - VAK læringsstil Marker det svar, som repræsenterer hvordan du generelt opfører dig. 1. Når jeg skal arbejde med nyt udstyr plejer jeg generelt at: a) læse instruktionerne først b) lytte til en forklaring
Læs mereHvad kan der gøres anderledes, så flere unge vil gennemføre en ungdomsuddannelse?
LBR Prisen 2011: Hvad kan der gøres anderledes, så flere unge vil gennemføre en ungdomsuddannelse? Bidrag fra klasse 2c hhx Rådmands Boulevard Analyse blandt unge i Randers Holdninger til uddannelse HHX
Læs mereIndsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier
Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever
Læs mereÅrsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward
Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Formålet for faget engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke
Læs mereSådan bruger vi lektier på Rønbækskolen R Ø N L E Æ K S K
Æ K S K O B L E N R Ø N Sådan bruger vi lektier på Rønbækskolen TIL FORÆLDRE MED BØRN PÅ RØNBÆKSKOLEN Lektier er en integreret del af skolens virksomhed og arbejdet med elevernes læring. Hensigten med
Læs mereHvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding
Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk
Læs mereDu tænker på fællesskabet
Du tænker på fællesskabet Kildehenvisning: Uddannelsesguiden.dk Lederevner Du tager ofte styringen i en gruppe og får alle deltagere inddraget. Andre lytter til dig og er tit med på dine idéer. De 24 styrker
Læs mereMia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag
Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til
Læs mereLURE BOG FOR TOSPROGEDE
Læring Undring Refleksion - Evaluering Velkommen til din LURE bog LURE er en forkortelse og står for: Læring Undring Refleksion Evaluering Hvorfor skal du bruge LURE? Der er i dag større og større krav
Læs mereMin Guide til Trisomi X
Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks
Læs mereEvaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed afviklet på AAU på 4. semester den
Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed afviklet på AAU på 4. semester den 25. 26.02.2015 Antal tilbagemeldinger: 131 ud af 138 mulige. 1: Har du fået den fornødne
Læs mereAfholdelse af statusmøder
Afholdelse af statusmøder dialog samhørighed forventningsafstemning kommunikation fælles mål forståelse evaluering samarbejde - skab sammenhold og undgå konflikter Værktøjet er udarbejdet af Institut for
Læs mereBirgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE
Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE FIRE FILM OM AUTISME Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 2 - om autisme Et undervisningsmateriale
Læs mereOrdblinde elever i klasse
VIA University College - 5. feb. 2015 Ordblinde elever i 7. 10. klasse Workshop 6 Gitte Skipper - giski@aarhus.dk Hanne Mette Kristensen - hanpa@aarhus.dk En guldkaramel VIA University College 5. feb.
Læs mereUDDANNELSESCENTER HOLSTEBRO
UDDANNELSESCENTER HOLSTEBRO Resultater af HTX-Elevtrivselsundersøgelsen 218 @Ventures Elevtrivselsundersøgelse Indhold Afsnit A... 2 Afsnit B... 3 Afsnit C... 4 Afsnit D... 13 Afsnit E... 16 Afsnit F...
Læs mereUndervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole
Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål
Læs mereRYBNERS. Resultater for de gymnasiale uddannelsers elevtrivselsundersøgelse Elevtrivselsundersøgelse
RYBNERS Resultater for de gymnasiale uddannelsers elevtrivselsundersøgelse 218 @Ventures Elevtrivselsundersøgelse Indhold Personoplysninger... 2 Uddannelsesforløb... 5 Egen indsats... 7 Lærerne og undervisningen...
Læs mereUDDANNELSESCENTER HOLSTEBRO
UDDANNELSESCENTER HOLSTEBRO Resultater HHX-Elevtrivselsundersøgelsen 218 @Ventures Elevtrivselsundersøgelse Indhold Afsnit A... 2 Afsnit B... 3 Afsnit C... 4 Afsnit D... 13 Afsnit E... 16 Afsnit F... 17
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereLektiepolitik på Dyssegårdsskolen
Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen På Dyssegårdsskolen er lektier en integreret del af undervisningen og bidrager til den samlede læring. Den enkelte lærer vurderer, hvilke lektier og hvilken mængde af
Læs mereÅrsplan for dansk i 4.klasse
Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel
Læs mereSøndermarksskolens vejledning om ordblindhed/dysleksi
Søndermarksskolens vejledning om ordblindhed/dysleksi Udarbejdet oktober -17 Indhold Baggrund for vejledningen side 2 Det mener vi, når vi taler om ordblindhed side 2 Tegn på ordblindhed, man skal være
Læs mereSådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus
Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,
Læs mereHønsetyven. Forfatter: Béatrice Rodriguez Illustrator: Béatrice Rodriguez
Hønsetyven Forfatter: Béatrice Rodriguez Illustrator: Béatrice Rodriguez Indhold Hønsetyven er en billedfortælling (en historie uden ord). At læse Hønsetyven sammen med en gruppe børn vil derfor være anderledes
Læs mereElevtrivselsundersøgelse 2018 HTX og HHX
Elevtrivselsundersøgelse 08 og @Ventures Er du kvinde eller mand? 00% 90% 80% 70% 60% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Kvinde Mand Kvinde Mand Antal svar i alt % 7% 9% 8% 6 8% 6% 678 Hvor gammel er du? 0 6 7 8 9 0 6
Læs mereLiebe und Gefühle. Forløbet tager udgangspunkt i det sprog unge benytter sig af i Tyskland i dag. Det gælder både det talte sprog og det skrevne.
Liebe und Gefühle Niveau 9.-10. klasse Varighed 12 lektioner Om forløbet Forløbet Liebe und Gefühle er tænkt som et supplerende forløb til undervisningen, som eleverne kan arbejde selvstændigt med. Eleverne
Læs mereSpørgeramme til den nationale trivselsmåling på de gymnasiale uddannelser
Spørgeramme til den nationale trivselsmåling på de gymnasiale uddannelser Beskrivelse Svarkategorier 1 Er du kvinde eller mand? 1: Kvinde 2: Mand 2 Hvor gammel er du? Heltal (12-60) 3 Hvilken gymnasial
Læs mereUndervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.
Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler
Læs mereLæs højt med dit barn - en forældrepjece om dialogisk læsning. t for dit barn
Læs højt med dit barn - en forældrepjece om dialogisk læsning t for dit barn Dialogisk læsning At læse højt med sit barn er rigtig hyggeligt. Samtidig er det også en af de største sproggaver, du kan give
Læs mereSamtaler i udvikling. Både ledere og medarbejdere sætter pris på at selve samtalen finder sted, men ikke altid den måde, den finder sted på.
Samtaler i udvikling Dette er et uddrag fra bogen Samtaler i udvikling. Kapitlet giver en praktisk anvisning til samtaler med medarbejdere og teams, hvor der anvendes løsningsfokuserede spørgsmål og inspiration
Læs mereBACHELORPROJEKTET - sådan gør du!
BACHELORPROJEKTET - sådan gør du! Med trin for trin-vejledninger, tjeklister og masser af gode tips Trine Toft, 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 2 INDLEDNING AT SKRIVE VIDENSKABELIGT De større, akademiske opgaver,
Læs mereAt skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.
Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,
Læs mereSpørgeskema - Evaluering af grundforløbet Besvarelser Oversigt Alle Svar Matrix. 1.1 Grundforløbsklasse. 2 Evaluering af NV. 2.
Spørgeskema - Evaluering af grundforløbet 2018 Udskrevet fra Lectio: 6/12-2018 10:41 Besvarelser Oversigt Alle Svar Matrix 1.1 Grundforløbsklasse Hvilken grundforløbsklasse gik du i? 1a 21 9,6% 1b 26 11,9%
Læs mereEn kur mod sygefravær
En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek
Læs mereFra 40 til 11 og nu på vej op igen
Fra 40 til 11 og nu på vej op igen Badmintonklubben i den lille sjællandske provinsby mistede først ¾-delen af alle sine ungdomsspillere efter den nye folkeskolelov. Men et gennemtænkt koncept præsenteret
Læs mereBliv mentalt klar til store skriftlige opgaver
1 2 Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver Den der er Klar Af stressrådgiver og mentaltræner Thomas Pape Den der er forberedt, ved hvad man får karakter for, oplever at processen er god. Tændt
Læs mereÅrsplan for danskundervisningen i 4. klasse 2016/2017. Læringsstil forløb og faglig læsning
1 Årsplan for danskundervisningen i 4. klasse 2016/2017 Periode: Forløb: Færdigheds og videns områder Uge 32-40 Danmark: 5/9-3/10 Folketinget:15/8 12/9 Jeg er William: 22/8 19/9 Chr.4: 5/9 3/10 Emne: Danmark
Læs mereInnovation Step by Step
Innovation Step by Step Elevhæfte. kl. verdens bedste læserum Et tværfagligt forløb mellem dansk og billedkunst Innovation Step by Step Et undervisningsmateriale til mellemtrinnet med fokus på arkitektur
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Læs mereBarnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce. Oversat af Ole Lindegård Henriksen
Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce Håndbog i CMM for konsulenter Oversat af Ole Lindegård Henriksen Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce HÅNDBOG I CMM FOR KONSULENTER 1. udgave
Læs mereGreb i klasserummet. Greb i klasserummet
Greb i klasserummet Greb i klasserummet I matematik hjælper feedbacken mig meget. Det er mest i afleveringerne, vi får feedback. Så får vi ofte spørgsmål, der leder hen til svaret, i stedet for svaret.
Læs mereDet sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense
Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra
Læs mereLektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning
Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,
Læs mereOrdblinde elever i 7. 10. klasse
VIA University College - 5. feb. 2015 Ordblinde elever i 7. 10. klasse Workshop 6 Gitte Skipper - giski@aarhus.dk Hanne Mette Kristensen - hanpa@aarhus.dk En guldkaramel VIA University College 5. feb.
Læs mereKompetencelogbog trin for trin
Kompetencelogbog trin for trin I. Sæt ord på kompetencerne: Hvilken viden og værktøjer fik du? Hvad kan du med din viden? Hvilken indsigt fik du i forhold til dine værdier, dvs. hvad giver mening og er
Læs mereHERLEV GYMNASIUM OG HF
HERLEV GYMNASIUM OG HF Resultater @Ventures Elevtrivselsundersøgelse Afsnit B Hvilken gymnasial uddannelse går du på? 8 7 6 4 Stx Hf Hhx Htx 2-årig stx 2-årig hhx Hf-enkeltfag 1-8-18 1-1-19 1-8-18 1-1-19;
Læs mereEFTER turen. UNDER turen. FØR turen
UNDER turen 1 EFTER turen På tur med skolen - en planlægningsguide Kære lærer Denne guide giver dig ideer til hvordan du i samarbejde med dine kolleger og elever kan planlægge den næste tur med skolen.
Læs mereElev-til-elev læring med opgaveeksempler. uden hjælpemidler
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Elev-til-elev læring med opgaveeksempler fra prøven uden hjælpemidler Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet
Læs mere