2 Sårbare gravide. Sundhedsaftale omhandlende sårbare gravide og sårbare familier. 1. Målgruppe. 1 Indledning

Transkript

1 Dato: 27. januar 2009 Sagsnummer: Sundhedsaftale omhandlende sårbare gravide og sårbare familier 1 Indledning Kvalitet og Udvikling Alléen Sorø Tlf.: boe@regionsjaelland.dk Den sårbare gravide og den sårbare familie er et område, hvor der er behov for et tæt samarbejde mellem sygehuse, almen praksis og kommuner, idet den sårbare gravide/ familie ofte er i kontakt med behandlersystemet og ofte også har kontakt til kommunen. Sundhedsaftalen omhandler de sårbare gravide og de sårbare familier, der har kontakt til familieambulatoriet eller behov for opfølgning tværsektorielt efter fødslen. Grupperne hænger sammen, idet f.eks. den sårbare gravide kan være en misbruger, der har behov for et tilbud fra familieambulatoriet og ofte også vil blive en sårbar familie efter fødslen. 2 Sårbare gravide 1. Målgruppe Gruppen af sårbare gravide er bred, og ofte er det en kombination af flere faktorer, der gør den gravide sårbar. Nedenfor er listet forskellige faktorer, der hver især eller sammen kan gøre den gravide sårbar. Det betyder, at fagpersoner, der møder gravide, der er berørt af disse faktorer, skal reflektere over, om det drejer sig om en sårbar gravid, hvor der er behov for, at der foretages en underretning til kommunen. Misbrug o Alkoholmisbrug o Stofmisbrug o Medicinoverforbrug Fysiske og psykiske helbredsproblemer o Psykisk sygdom, herunder også tidligere eller aktuel spiseforstyrrelse o Fertilitetsbehandlede o Handicappede med funktionsbegrænsninger Adfærdsmæssige forhold Side 1

2 o Påfaldende kontakt til de professionelle, f.eks. gravide der er ekstremt selvcentrerede o Tidligere selvmordsforsøg o Gravide, hvor barnet er uønsket o Gravide, der ikke forbereder sig på moderskabet o Gravide, der fortrænger graviditeten Sociale forhold o Dårlig begavelse o Kort skolegang o Umodenhed o Ung alder o Ustabilt parforhold o Ustabile boligforhold o Ingen arbejdsmarkedstilknytning o Etniske, der er dårligt integreret Familiære forhold o Gravide, der selv har været udsat for omsorgssvigt o Tidligere fået barn/børn fjernet o Gravide udsat for vold o Gravide udsat for incest o Tidligere dødfødsel o Tidligere dødsfald i familien 2. Lovgivning Ifølge Serviceloven har offentligt ansatte pligt til at underrette kommunen, hvis man får mistanke om, at der er børn eller unge, der har behov for omsorg og støtte. I Serviceloven står: 153 Socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte regler, hvorefter personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hver, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelse af tjenesten eller hvervet kendskab til forhold, der giver formodning om, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte. Stk. 2. Socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte regler om underretningspligt for andre grupper af personer, der under udøvelse af deres erhverv får kendskab til forhold, som bevirker, at der kan være anledning til foranstaltninger efter denne lov. Stk. 3. Socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte regler, hvorefter personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelse af deres tjeneste eller hverv får kendskab til vordende forældre med problemer, der giver formodning om, at barnet vil få behov for særlig støtte umiddelbart efter fødslen. Socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte tilsvarende regler for andre grupper, der under udøvelsen af deres erhverv får kendskab til sådanne forhold. 155 Hvis kommunen modtager underretning om, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte skal kommunalbestyrelsen senest 6 hverdage efter modtagelsen af underretningen sende en bekræftelse af modtagelsen. Det gælder også underretninger om vordende forældre, hvor der kan opstå et behov for særlig støtte umiddelbart efter fødslen. Side 2

3 Ifølge vejledningen 1 til loven har sundhedspersoner en skærpet underretningspligt. Ifølge vejledningen har Disse personer en pligt til at underrette kommunen, når de i forbindelse med deres virke bliver bekendt med forhold hos et barn eller en ung under 18 år, der giver formodning om, at barnet eller den unge har behov for særlig støtte. Der er ikke nogen nedre grænse for den udvidede underretningspligt. Der er ifølge vejledningen ingen formkrav til, hvordan en underretning skal finde sted, men for sundhedspersoner bør den som hovedregel være skriftlig. Når kommunen har modtaget en underretning, har kommunen pligt til at undersøge barnet, den unges eller den gravides forhold, men en underretning medfører ikke pligt for kommunen til at iværksætte støtteforanstaltninger. I lovgivningen er der specielle bestemmelser om indsatser i forhold til gravide med alkohol- eller stofmisbrug. 3. Udfærdigelse af underretning til kommunen Alle personer, der får mistanke om, at der bør ske en underretning til kommunen, skal udfærdige en sådan og sende den til kommunen også selv om man er vidende om, at andre instanser har udfærdiget en underretning til kommunen. Indhold af en underretning til kommunen: Navn Adresse Cpr.-nummer Telefonnummer Det bør fremgå af underretningen, om familien er oplyst om, at der er sendt en underretning til kommunen, og om familien har fået udleveret en kopi af underretningen (dette bør som hovedregel være tilfældet) Oplysning om hvor meget kontakt, den der laver underretningen, har til den gravide/familien Objektiv beskrivelse indeholdende iagttagelser og observationer Underretteren skal give oplysning om navn og kontaktoplysninger. Dette behøver ikke at være identisk med underskriver/underretteren Underskrift En underretning til kommunen må ikke indeholde: Forslag til foranstaltninger Lovparagraffer Til slut i underretningen kan underretteren skrive sin vurdering. 4. Den praktiserende læges rolle Den praktiserende læge er patientens tovholder, den gennemgående sundhedsperson i den gravides liv og kender den gravides livshistorie. Den praktiserende læge er desuden som regel den, den gravide først kontakter i forbindelse med mistanke om graviditet og den, der opretter 1 Der er udsendt Bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service BEK nr af 30/11/07 og vejledningen Vejledning om sundhedspersoners underretningspligt over for kommuen (til landets sygehuse, skadestuer og alment praktiserende læger), VEJ nr af 18/04/06 Side 3

4 svangrejournalen 2. Som det også er anført i lovgivningen, er det altid vigtigt, at kommunen så tidligt som muligt får underretning, hvis den gravide tilhører gruppen af sårbare gravide, idet kommunen har pligt til at undersøge forholdene nærmere, såfremt der er risiko for, at barnet/familien vil få behov for ekstra støtte umiddelbart efter fødslen. Hvis den gravide er misbruger, er det samtidig af hensyn til barnet nødvendigt, at der laves en foranstaltning så tidligt som muligt for, at barnet kan blive så lidt påvirket af moderens misbrug som muligt. Svangerskabsjournalen Den praktiserende læge skal i feltet Den gravides samlede ressourcer i svangerskabsjournalen anføre, hvis der i den gravides livshistorie er problemer, som beskrevet under målgruppen. I feltet skal den praktiserende læge desuden oplyse om, at der er udfærdiget en underretning til kommunen. Underretning til kommunen Den praktiserende læge skal i de tilfælde, hvor der er mistanke om, at det er en sårbar gravid, og hvor der i løbet af graviditeten eller efter fødslen kan være behov for bistand fra kommunen, udfærdige en underretning til kommunen. Ved misbrug, fornægtelse af graviditet, ved tvangsfjernelse af ældre børn samt ved betydelig mental retardering skal der altid ske en underretning til kommunen. 5. Jordemoderen Jordemoderen skal i de tilfælde, hvor der er mistanke om, at det er en sårbar gravid, og hvor der i løbet af graviditeten eller efter fødslen kan være behov for bistand fra kommunen, udfærdige en underretning til kommunen. Ved misbrug, fornægtelse af graviditet, ved tvangsfjernelse af ældre børn samt ved betydelig mental retardering skal der altid ske en underretning til kommunen. Det gælder også, hvis der sker en ændring i løbet af graviditeten i den gravides forhold. Det kan betyde, at der skal laves flere underretninger i løbet af graviditeten. I underretningen anføres navn og kontaktoplysninger på jordemoderen og en eventuel anden kontaktperson. 6. Kommunens opgaver Når kommunen modtager underretning om en sårbar gravid, oplyses navn og kontaktoplysninger på den kommunale sagsbehandler til både den praktiserende læge og kontaktjordemoderen. Kommunen sender kvittering til underretteren om, at de har modtaget underretningen inden seks hverdage. 7. Koordinerende møde Kontaktpersoner på henholdsvis sygehus og i kommunen aftaler indbyrdes, om der er behov for et møde. Såfremt der er uenighed om, at der er behov for et møde, skal mødet som udgangspunkt afholdes. Det er kommunen, der skal indkalde til mødet. Forældrene skal give deres samtykke til, at mødet holdes og skal desuden deltage i planlægningen af dette samt give samtykke til, at der udveksles informationer mellem kommune, sygehus og almen praksis. Det skal tilstræbes, at møderne lægges om eftermiddagen og varsles i god tid. 2 Ved første konsultation hos den praktiserende læge udfylder lægen en svangrejournal, der består af en svangerskabsjournal og en vandrejournal. Svangerskabsjournalen udfyldes af den praktiserende læge og sendes til sygehuset. Den danner grundlag for en obstetrisk risikovurdering og fungerer som en henvisning til fødested og jordemor. Vandrejournalen opbevares af kvinden. Den fungerer som et kommunikationsredskab mellem fagpersoner. Side 4

5 Formål Formålet med mødet er at lægge en plan for det videre forløb samt nedskrive, hvem der har ansvaret for hvad. Mødedeltagere Med til mødet skal følgende altid inviteres: Børnesagsbehandler fra kommunen Forældrene sundhedsplejersken Praktiserende læge Jordemoderen Afhængig af den aktuelle problemstilling kan andre personer inviteres som f.eks. barselssygeplejerske, neonatalsygeplejerske eller pædiater. Fælles for alle inviterede (både obligatoriske og andre) er, at de skal kende familien eller vil spille en rolle fremover i sagen. 3 Familieambulatorium 1. Baggrund I økonomiaftalen mellem Danske Regioner og Finansministeriet står: Der er med finansloven for 2008 aftalt i alt 31,5 mio. kr. årligt til etablering og løbende drift af landsdækkende familieambulatoriefunktioner i regionerne mv.. Midlerne fratrukket 3 procent af beløbet til statslig administration samt evaluering af initiativet, udbetales til regionerne i takt med etablering af landsdækkende familieambulatoriefunktioner. Parterne er enige om, at disse midler udmøntes til formålet i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens kommende vejledning. Vejledningen bliver sendt til høring i Danske Regioner. Regionerne forpligter sig til at påbegynde etableringen af familieambulatorier i sidste kvartal Familieambulatorierne skal oprettes efter den model, der er udviklet på Hvidovre Hospital og Rigshospitalet, og det er også efter denne model, at Sundhedsstyrelsen vil udarbejde en vejledning. Vejledningen har været til høring primo september 2008 i regionerne. Emnet omkring familieambulatorier har også været berørt i forbindelse med satspuljeforliget I forbindelse med satspuljeforliget besluttede man dog, at udskyde indførelsen til næste folketingssamling, og forslaget er siden blevet en del af økonomiaftalen med regionerne. I oplægget til satspuljeforliget anføres: Det forudsættes, at Familieambulatorierne vil fungere som et supplement til den kommunale indsats i forhold til de berørte børn/familier og i tæt samarbejde med kommunerne. Den Administrative Styregruppe for Sundhedsaftaler har ønsket, at oprettelse af et familieambulatorium og samarbejdet omkring de gravide misbrugere skal indeholdes i den frivillige sundhedsaftale om sårbare gravide og sårbare familier. Afsnittet vil kun indeholde de ting, der er specifikt for familieambulatoriet, og som ikke er indeholdt i den øvrige del af denne aftale eller de obligatoriske sundhedsaftaler. 2. Specifikke problemstillinger Der er på nuværende tidspunkt ikke truffet beslutning om, hvor et familieambulatorium skal oprettes her i Region Sjælland, og hvordan det skal udformes. Her i udkastet til en frivillig sundhedsaftale på området vil emnet omkring en konkret placering ikke blive berørt, men der Side 5

6 vil blive peget på hvilke forhold, som det vil være hensigtsmæssigt at tage hensyn til ved etablering af et familieambulatorium. Der vil også blive taget hensyn til nogle af de anbefalinger, som er fremført i den vejledning fra Sundhedsstyrelsen, der er sendt til høring. Der vil i den forbindelse også blive taget hensyn til de indsigelser, der er fremkommet i regionernes høringssvar til Sundhedsstyrelsen. De ting, der er nævnt om underretning under aftalen om de sårbare gravide, omfatter selvfølgelig også kvinder/familier, der bliver henvist til familieambulatoriet. 3. Målgruppe Primær målgruppe: Gravide kvinder med problemer med alkohol og/eller andre rusmidler og/eller afhængigheds skabende medikamenter Gravide som inden for de sidste par år har haft et regelmæssigt forbrug af rusmidler, der kan have betydning for barnet eller familiens fremtidige situation. Børn i alderen 0-7 år, som i fostertilværelsen har været udsat for rusmidler, og hvor der er en mistanke om, at det kan have skadet barnet Sekundær målgruppe Gravide hvis partneres overforbrug af rusmidler kan have konsekvenser for svangerskabet eller barnets udvikling efter fødslen Gravide med alvorlige psykiske lidelser Gravide udviklingshæmmede Gravide med andre svære psykosociale problemstillinger Målgruppen er potentielt meget stor, og der vil være behov for behandling på forskellige specialiseringsniveauer. 4. Lovgivning Alkoholmisbrug I Sundhedsloven 141 er anført, at Kommunalbestyrelsen skal tilbyde vederlagsfri behandling for alkoholmisbrug. Behandlingen skal iværksættes senest 14 dage efter, at alkoholmisbrugere har henvendt sig til kommunen med ønske om behandling. Behandlingen kan foregå ved, at kommunen selv tilbyder behandling eller indgår aftale med andre kommunalbestyrelser, regionsråd eller private institutioner. Behandlingen kan foregå anonymt. Alkoholbehandling kan også finde sted på psykiatriske afdelinger og hos egen læge. I forhold til gravide ( 141a) kan Kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, hvorvidt kommunen vil tilbyde kontrakter om behandling for alkoholmisbrug med mulighed for tilbageholdelse. Kontrakten kan maksimalt strække sig over en periode på seks måneder, og tilbageholdelse kan kun ske, hvis mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige. Euforiserende stoffer Kommunalbestyrelsen skal tilbyde vederlagsfri lægelig behandling med euforiserende stoffer til stofmisbrugere. Dette kan ske i eget regi, ved indgåelse af aftale med andre kommunalbestyrelser, regionsråd eller private institutioner. Adgangen til ved aftale at overlade behandlingen til en anden kommune, til regionsrådet eller til en privat behandlingsinstitution omfatter alle stofmisbrugere med bopæl i kommunen eller en nærmere afgrænset del af disse. Side 6

7 I Lov om ændring af lov om social service og lov om tilbageholdes af stofmisbrugere i behandling med ikrafttrædelse den 1. juli 2007 er bl.a. anført følgende: 50 stk. 10. Hvis det må antages, at der kan opstå et behov for særlig støtte til et børn umiddelbart efter fødslen, skal kommunen undersøge de vordende forældres forhold nærmere. Afgørelse herom træffes med samtykke fra forældrene. 52 stk. 6. Kommunalbestyrelsen skal under en graviditet træffe afgørelse om foranstaltninger.. 70 stk. 1, 1. pkt. Kommunalbestyrelsen skal senest 3 måneder efter, at der er iværksat en foranstaltning for barnet, den unge eller de vordende forældre, vurdere, om indsatsen skal ændres, og om handleplanen, jr. 140, skal revideres. 146 stk. 2 at kommunen så tidligt som muligt kan få kendskab til tilfælde, hvor der må antages at være behov for særlig støtte til et barn eller en ung under 18 år, eller hvor det må antages, at der kan opstå et behov for særlig støtte til et barn umiddelbart efter fødslen. 152 eller vordende forældre flytter fra én kommune til en anden kommune og fraflytningskommunen finder, at et eller flere børn eller de vordende forældre har behov for særlig støtte af hensyn til barnets eventuelle særlige behov for støtte efter fødslen, skal fraflytningskommunen underrette tilflytningskommunen. I Skrivelse om orientering om ændring om lov om social service og lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling (Forbedret indsats for udsatte børn og unge samt tilbageholdelse af gravide stofmisbrugere i behandling m.v.) er bl.a. anført: at kommunalbestyrelsen i forbindelse med tilbud om støtte til gravide stofmisbrugere i form af døgnophold efter servicelovens 107, stk. 2, nr. 2, skal tilbyde gravide stofmisbrugere at indgå en kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse. 5. Tilgængelighed Der foregår allerede behandling af gravide misbrugere og af børn af misbrugere på de obstetriske og pædiatriske afdelinger i et vist omfang. Afdelingerne er ikke i stand til at varetage behandlingen af de personer, der har det sværeste misbrug. De er tidligere blevet henvist til behandling i Familieambulatorierne på Rigshospitalet eller på Hvidovre Hospital. Det regionale familieambulatorium skal sikre, at patienterne/familierne ikke behøver at blive visiteret til behandling i Region Hovedstaden. Region Sjælland er en geografisk stor region med store sociale forskelle. I gruppen af misbrugere finder man mange socialt dårligt stillede, der ikke har egen bil. Samtidig er den offentlige trafik ikke lige veludbygget og velfungerende i alle dele af regionen. Målgruppen er potentielt meget stor, og graden af misbrug varierer. Det er derfor vigtigt, at man ved organiseringen af behandling tager højde for dette. Det er endvidere vigtigt, at der opbygges en tæt relation til misbrugere og dennes familie, hvis behandlingen skal lykkes. Disse forhold kan tilgodeses, hvis man opretter et familieambulatorium ét sted i regionen. Familieambulatoriet skal varetage behandlingen af de sværeste tilfælde samt virke som et kompetencecenter over for de obstetriske og pædiatriske afdelinger andre steder i regionen samt over for kommunale samarbejdsparter (sundhedsplejen, kommunale sagsbehandlere og misbrugsenheden) samt almen praksis. Rådgivningen fra familieambulatoriet skal bl.a. foregå ved, at der oprettes en telefonrådgivning samt ved, at ansatte i familieambulatoriet deltager i lokale temamøder. Side 7

8 For at øge tilgængeligheden er det vigtigt, at der er en let adgang til at komme i behandling på familieambulatoriet. De gravide skal derfor kunne komme i behandling efter selvhenvendelse og uden lægehenvisning. Mennesker med et alvorligt misbrug har ofte svært ved at overholde aftaler. Det er derfor vigtigt, at familieambulatoriet har mulighed for en udgående funktion, gerne i samarbejde med kommunale samarbejdsparter således, at behandlerne kan opsøge den gravide/familierne i deres hjem eller i lokalmiljøet. 6. Opgavefordeling Misbrugsbehandling varetages ifølge lovgiven som udgangspunkt af kommunerne. Misbrugsbehandling af den gravide under graviditeten er imidlertid en specialiseret opgave, som skal varetages af sygehuset. Misbrug hos en eventuel partner varetages af den kommunale misbrugsenhed ligesom behandlingen af misbrug hos kvinden overgår til behandling i kommunen, når kvinden har født og er udskrevet fra sygehuset. 7. Samarbejde med kommunale misbrugsenheder Nogle gravide/familier vil være kendt i behandlingssystemet, mens andre tilfælde først vil blive opdaget under graviditeten eller efter fødslen. Fælles for alle tilfælde er, at der ved behandling af gravide/familier med misbrug altid er behov for et tæt samarbejde mellem kommune, sygehus og almen praksis. Den gravide/familien skal have en kontaktperson på både sygehus og i kommunen. Navn og kontaktoplysninger på disse skal udleveres til den gravide/familien, til de relevante sygehusafdelinger og relevante kommunale afdelinger samt almen praksis. Ved indledningen af behandlingen skal der altid afholdes et netværksmøde mellem relevante parter på sygehuset og kommunen. Forældrene skal give deres samtykke til, at mødet holdes og skal desuden deltage i planlægningen af dette samt give samtykke til, at der udveksles informationer mellem kommune, sygehus og almen praksis. Parterne aftaler herefter det videre forløb, herunder om og evt. hvor ofte der er behov for opfølgende netværksmøder samt hvordan og hvornår den gravide skal overgå til misbrugsbehandling efter fødslen. Kontaktpersonerne aftaler lokalt, hvem der står for indkaldelse til netværksmøde. Det skal tilstræbes, at møderne lægges om eftermiddagen og varsles i god tid Henvisning af gravide misbrugere, der allerede er i behandling Gravide misbrugere, der er i behandling, vil oftest være i behandling i den kommunale misbrugsenhed. Som beskrevet i lovgivningen kan misbrugsbehandlingen dog også varetages af andre instanser. Praktiserende læges opgave Egen læge skal henvise den gravide til Familieambulatoriet med angivelse af omfanget af misbruget samt med angivelse af den gravides sociale forhold samt øvrige forhold, der kan have betydning for vurderingen af den gravides samlede situation. Den praktiserende læge skal desuden overveje, om der skal ske en underretning til kommunen, som beskrevet under afsnit 4 omkring sårbare gravide. Familieambulatoriets opgave Når Familieambulatoriet modtager henvisningen fra egen læge, skal Familieambulatoriet tage stilling til, om behandlingen kan varetages af det lokale sygehus eller, om behandlingen skal varetages i Familieambulatoriet. Side 8

9 Misbrugsenhedens opgave Misbrugsenheden skal oplyse sygehuset om den aktuelle misbrugsbehandling samt centrale faktorer i patientens misbrugshistorie. Sundhedsplejerskens rolle Såfremt sundhedsplejersken har kontakt til den gravide, enten på grund af kontakt til ældre søskende eller som følge af anden kontakt til den gravide før fødslen, kan sundhedsplejersken ved mistanke om misbrug i familien henvise familien til behandling i familieambulatoriet. Sundhedsplejersken skal samtidig underrette den kommunale enhed, der har ansvaret for børn og unge Henvisning af gravide misbruger, der ikke er i behandling Denne gruppe omfatter gravide, hvor behandlingssystemet ikke er vidende om, at den gravide har et misbrug, og gravide, der ikke har ønsket at komme i behandling for sit misbrug. Praktiserende læges opgave Den praktiserende læge skal systematisk udspørge alle gravide om deres forbrug af alkohol, medicin og euforiserende stoffer. Hvis der herved afdækkes et forbrug, der skønnes at falde inden for det område, der er beskrevet under målgruppen, skal egen læge henvise den gravide til Familieambulatoriet med angivelse af omfanget af misbrug samt beskrivelse af den gravides sociale forhold samt øvrige forhold, der kan have betydning for vurdering af den gravides samlede situation. Den praktiserende læge skal desuden overveje, om der skal ske en underretning til kommunen. Jordemoderens rolle Såfremt jordemoderen under sin kontakt med den gravide får mistanke om misbrug hos den gravide, kan jordemoderen henvise familien til behandling i familieambulatoriet. Jordemoderen skal samtidig underrette den kommunale enhed, der har ansvaret for børn og unge. Familieambulatoriets opgave Når Familieambulatoriet modtager henvisningen fra egen læge, skal Familieambulatoriet tage stilling til, om behandlingen kan varetages på det lokale sygehus eller, om behandlingen skal varetages i Familieambulatoriet. Misbrugsenhedens opgave Såfremt den gravide tidligere har været i behandling i misbrugsenheden, skal misbrugsenheden efter samtykke fra den gravide, give oplysning til egen læge og Familieambulatoriet omkring den tidligere misbrugsbehandling. Sundhedsplejerskens rolle Såfremt sundhedsplejersken har kontakt til den gravide, enten på grund af kontakt til ældre søskende eller som følge af anden kontakt til den gravide før fødslen, kan sundhedsplejersken ved mistanke om misbrug i familien henvise familien til behandling i familieambulatoriet. Sundhedsplejersken skal samtidig underrette den kommunale enhed, der har ansvaret for børn og unge. Side 9

10 7.3. Henvisning af gravid, hvor faderen til barnet har et misbrug Det kan dreje sig om gravide, der bor sammen med faderen til barnet eller gravide, der ikke bor eller har en tæt kontakt til faderen til barnet. Praktiserende læges opgave Den praktiserende læge skal vurdere den gravides samlede situation herunder også den gravides forhold til faderen til barnet samt spørgsmålet, om der er misbrug hos faderen til barnet af enten alkohol, afhængighedsskabende lægemidler eller euforiserende stoffer. Såfremt den praktiserende læge skønner, at faderens misbrug kan have indflydelse på den gravides forhold under graviditeten samt for opvæksten af barnet, skal den gravide henvises til Familieambulatoriet med angivelse af oplysninger, der kan have betydning for vurderingen af den gravides situation. Jordemoderens rolle Såfremt jordemoderen under sin kontakt med den gravide får mistanke om misbrug i familien, kan jordemoderen henvise familien til behandling i familieambulatoriet. Jordemoderen skal samtidig underrette den kommunale enhed, der har ansvaret for børn og unge. Familieambulatoriets opgave Når Familieambulatoriet modtager henvisningen fra egen læge, skal Familieambulatoriet tage stilling til, om den gravide/familien skal følges i familieambulatoriet eller på lokalt sygehus. Såfremt familieambulatoriet/det lokale sygehus har kontakt til faderen, skal man forsøge at motivere faderen til barnet til at gå i behandling, såfremt han ikke allerede er i behandling. Misbrugsenhedens opgave Misbrugsbehandlingen af faderen til barnet varetages altid af den kommunale misbrugsenhed. Sundhedsplejerskens rolle Såfremt sundhedsplejersken har kontakt til den gravide, enten på grund af kontakt til ældre søskende eller som følge af anden kontakt til den gravide før fødslen, kan sundhedsplejersken ved mistanke om misbrug i familien henvise familien til behandling i familieambulatoriet. Sundhedsplejersken skal samtidig underrette den kommunale enhed, der har ansvaret for børn og unge Børn udsat for misbrug under graviditeten, hvor misbruget først bliver opdaget efter fødslen Næsten alle familier tager imod tilbuddet om at få besøg af sundhedsplejersken. I nogle tilfælde vil det være sundhedsplejersken, der får mistanke om, at der er misbrug i familien, når hun har kontakt til familien. I andre tilfælde vil det være den praktiserende læge, der får mistanke om et misbrug. Sundhedsplejerskens opgave Hvis sundhedsplejersken får mistanke om, at der er misbrug i familien, skal hun via sin kontakt til familien forsøge at afdække, om mistanken er begrundet. Sundhedsplejersken skal Side 10

11 desuden informere familien om de muligheder, der er for behandling via misbrugsenheden samt henvisning/henvendelse til Familieambulatoriet. Sundhedsplejersken skal underrette den kommunale enhed, der har ansvaret for børn og unge. Egen læges opgave Såfremt egen læge får mistanke om et misbrug hos en af forældrene til barnet, skal vedkommende forsøge at afdække, om mistanken er begrundet. Såfremt mistanken bestyrkes, skal egen læge efter samtykke fra familien, henvise familien til Familieambulatoriet såfremt det skønnes, at misbruget vil kunne have betydning for barnets opvækst. Egen læge skal desuden vurdere, om der er behov for en underretning til kommunen. Familieambulatoriets opgave Familieambulatoriet skal ved henvisning af familier, hvor misbruget er opdaget efter fødslen, indkalde familien til undersøgelse samt forestå behandlingen af familien i samarbejde med kommunale samarbejdsparter og almen praksis Gravide med svære psykiske lidelser, psykisk udviklingshæmning eller svære psykosociale problemstillinger Målgruppen omfatter familier med svære problemer, hvor der er behov for et tæt samarbejde mellem sygehus, kommune og almen praksis. Egen læges opgave Egen læge skal henvise den gravide til det lokale sygehus med en beskrivelse af hele familiens situation. Egen læge skal desuden udfærdige en underretning til kommunen. Opgaven for det lokale sygehus Det lokale sygehus skal vurdere, om de selv skal forestå behandlingen og opfølgningen, om den kan varetages af familieambulatoriet alene eller i et samarbejde mellem det lokale sygehus og familieambulatoriet. Sundhedsplejerskens opgave Sundhedsplejersken skal lave en underretning. 4 Opfølgning på de frivillige sundhedsaftaler på børneområdet Journalaudits Opfølgningen på selve sundhedsaftalen sker via journalaudits samt via den opfølgnings- og implementeringsorganisation, der er beskrevet i forhold til de obligatoriske sundhedsaftaler. Herudover er der behov for faglige fora, der har specifik fokus på samarbejde på børneområdet både i forhold til sundhedsaftalerne, men også i forhold til børneområdet generelt. Faglige samarbejdsfora Der skal nedsættes to kommunale-regionale børne samarbejdsfora omkring henholdsvis Sygehus Syd og Sygehus Nord samt et overordnet regionalt forum. Side 11

12 Kommissorium for de kommunale-regionale børne samarbejdsfora Baggrund I de tre gamle amter var nedsat faglige samarbejdsfora på børneområdet på tværs af sektorer. De forskellige samarbejdsfora har bl.a. haft til opgave at sikre kontinuitet og kvalitet i det tværfaglige samarbejde omkring børnefamilier samt at udvikle det tværfaglige samarbejde. Efter strukturreformen er der ikke mindre behov for at kunne mødes i sådanne fora, idet en del af sundhedsopgaverne er udlagt til kommunerne, herunder bl.a. hele den borgerrettede forebyggelse, en del af den patientrettede forebyggelse samt al genoptræning, der ikke foregår under indlæggelse. Formål Formålet er at sikre en implementering og en opfølgning af de frivillige sundhedsaftaler på børneområdet lokalt samt forbedre samarbejdet og kvalitetssikre arbejdet omkring børnefamilier på tværs af sektorer. Opgaver Opgaverne for de kommunale-regionale samarbejdsfora er: at sikre en implementering af og en opfølgning af de frivillige sundhedsaftaler på børneområdet at komme med forslag til forbedring af de eksisterende sundhedsaftaler på børneområdet at komme med forslag til nye områder, hvor der er behov for frivillige sundhedsaftaler på børneområdet at drøfte lokale problemstillinger, der vedrører samarbejdet på tværs af sektorer på børneområdet Forums sammensætning Hvert af de to fora (et i nord og et i syd) skal bestå af: Lederen fra den kommunale sundhedspleje fra de kommuner, der hører under henholdsvis Sygehus Nord og Sygehus Syd Ledende kommunal børnesagsbehandler fra hver af de kommuner, der hører under henholdsvis Sygehus Syd og Sygehus Nord En ledelsesrepræsentant fra Pædiatrisk Afdeling. I Sygehus Nord evt. en ledelsesrepræsentant fra hver af de pædiatriske afdelinger En ledelsesrepræsentant fra Obstetrisk Afdeling Almen praksis, gerne repræsenteret ved praksiskonsulent tilknyttet Pædiatrisk Afdeling Mødekadance Der afholdes 3 møder årligt. Information Referat fra møderne sendes til formanden for det overordnede regionale forum samt til formanden for RFUF 2. Reference De to fora referer til det overordnede regionale forum, der refererer til Den Administrative Styregruppe for Sundhedsaftaler, der er nedsat af Sundhedskoordinationsudvalget. Formandskab og sekretariat Det enkelte forum beslutter på første møde, hvem der skal varetage formandskab og sekretariat og i hvilken periode. Sygehuset har ansvaret for at indkalde til det første møde. Kommissorium for overordnet regionalt forum Side 12