Specialemuligheder ved Økoinformatik & Biodiversitet (ØKOINF)
|
|
|
- Bertha Steensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Specialemuligheder ved Økoinformatik & Biodiversitet (ØKOINF)
2 Vejledere og medvejledere, PhD Professor mso, sektionsleder Makroøkologi (planter, pattedyr, etc.) Global change biology, fx Dklima) Community ecology Naturforvaltning, fx rewilding Geografi Henrik Balslev, PhD Professor Tropisk økologi Botanisk systematik Etnobotanik Palmer Anders Barfod, PhD Lektor Tropisk økologi Dansk vegetation Botanisk systematik Plante-evolution Peder Klith Bøcher, PhD AC-TAP GIS Remote-sensing Satellitdata Orthofotos LiDAR Brody Sandel, PhD Adjunkt Makroøkologi Plant community ecology Geografi Daniel Kissling, PhD. Adjunkt Makroøkologi (fugle, planter etc.) Plante-dyre-interaktioner Spredningsbiologi Mats Gustafsson, Phd Lektor Botanisk systematik Plante-evolution Mosser Nordisk flora ØKOINF generelt Ca. 45 pers. ~40% international Hvor: 1540, 3. sal
3 ØKOINF s forskningsfokus Grundforskning Makroøkologi Community-økologi Evolution Biodiversitet Strategisk forskning Naturforvaltning Etnobotanik Klimaændringer mm. Organismer Planter Pattedyr Fugle Andet, fx. insekter Hvor Globalt Danmark Troperne
4 Emneområder for specialer Grundforskning Makroøkologi Community-økologi Evolution Biodiversitet Strategisk forskning Naturforvaltning Etnobotanik Klimaændringer mm. Organismer Planter Pattedyr Fugle Andet, fx. insekter Hvor Globalt Danmark Troperne
5 Arbejdsgang /Metodikker Praktisk/Teoretisk Økoinformatik Databaser GIS Statistik Remote-sensings-data Feltarbejde Vegetationsplots Adfærdsobservationer Interviews Randers Regnskov
6 Nyttige fag Bachelor Dansk Flora og Vegetation Anvendt Statistik Geografisk informationsystemer (GIS) GIS modellering Multivariat Analyse of Biologiske Data Kandidat Biogeografi & Makroøkologi Tropiske Økosystemer & Human Security
7 Karrieremuligheder Naturforvaltning Kommuner Styrelser Rådgivende Ingeniørfirmaer Undervisning Gymnasier Bistandsorganisatio ner og NGOer Forskning Universiteter
8 Projekt-eksempler Determinants of the distribution ranges of eleven economically important palm species in western South America The imprint of extinction on phylogenetic community structure in temperate tree floras Biodiversitetsmønstre på 67 danske øer En habitat-økologisk analyse af den fortidige fuglefauna i Nord- og Centraleuropa En makroøkologiske analyse af vilde hestebestandes globale forekomst En makroøkologisk analyse af spætters globale diversitetsmønster Rumlig fordeling af skovbundsurter som naturskovsindikator Ændringer i skovbundsurternes funktionelle træk langs en forstyrrelsesgradient Vegetationsdynamikken på Lodbjerg klithede over 50 år Randeffekt på heder Fødevalg hos 11 semi-domesticerede europæiske bisoner, Bison bonasus
9 Konkrete mulige projektemner Alt indenfor de generelle emner Nogle specifikke ideer Undersøgelser af magrovepalmen Nypa fruticans' klonalitet Makroøkologiske undersøgelser af hørpalmen Trachycarpus fortunei Populationsgenetiske undersøgelser af truede vedagtige planter på Færøerne Bestøvningsmekanismer indenfor Sydøstasiatiske palmer Habitatvalg og vegetationseffekter hos fritlevende hestebestand, fx på Langeland Klimaændringer og vegetationsdynamik i Kaløskovene siden 1993 Vegetationsudvikling ved forskellige former for naturnær skovrejsning Vegetationsændringer i skovområder i og omrking Århus Vegetationsdynamik i urørte områder i DK
10 Kontakt:
Specialemuligheder ved Økoinformatik & Biodiversitet (ØKOINF)
Specialemuligheder ved Økoinformatik & Biodiversitet (ØKOINF) Vejledere og medvejledere, PhD Professor mso, sektionsleder Makroøkologi (planter, pattedyr, etc.) Global change biology, fx Dklima) Community
Specialemuligheder ved Økoinformatik & Biodiversitet (ØKOINF)
Specialemuligheder ved Økoinformatik & Biodiversitet (ØKOINF) Vejledere og medvejledere, PhD Professor mso, sektionsleder Makroøkologi (planter, pattedyr, etc.) Global change biology, fx Δklima) Community
Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer
Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer Carsten Rahbek Center for Makroøkologi, Evolution og Klima Center for Macroecology. Evolution and Climate Faculty
Overvågning af habitater ved hjælp af LiDAR baserede højdedata. Peder K. Bøcher Økonformatik & Biodiversitet Aarhus Universitet
Overvågning af habitater ved hjælp af LiDAR baserede højdedata Peder K. Bøcher Økonformatik & Biodiversitet Aarhus Universitet Aarhus Universitet Bioscience Kalø Silkeborg Økoinformatik & Biodiversitet
Din REgnskov. Undervisningsforløb REGNSKOVEN SOM ØKOSYSTEM
Din REgnskov Undervisningsforløb BIO / NATGEO / FYS Side 2 DIN regnskov De tropiske regnskove udgør et enestående og fascinerende økosystem. Med deres kompleksitet og udbredelse samt den kulturelle og
Forvaltning af fremtidens natur i Danmark Biologisk mangfoldighed
Biologisk mangfoldighed Carsten Rahbek Professor i Makroøkologi, Biologisk Institut, Københavns Universitet Forskningschef for Center for Makroøkologi og Evolution (http://www.macroecology.ku.dk/) Klimas
FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb
FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleven kan analysere dele af stofkredsløb Eleven kan med modeller forklare stofkredsløb i naturen Eleven kan
Ph.d. titel: Spatiotemporal landskabsdynamik mellem landbrug og naturarealer i Danmark: Geospatiale modeller og geografiske informationssystemer (GIS)
Ph.d. titel: Spatiotemporal landskabsdynamik mellem landbrug og naturarealer i Danmark: Geospatiale modeller og geografiske informationssystemer (GIS) Mette V. Odgaard (4+4 Ph.d.): Institut for Jordbrugsproduktion
Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en
FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan formulere en 1. Eleven formulerer og belyser en problemstilling, der tager udgangspunkt problemstilling
Sektion for Mikrobiologi & Center for Geomikrobiologi
Sektion for Mikrobiologi & Center for Geomikrobiologi Ca. 60 personer, 60% internationale, i bygning 1540 + 1535, 1.sal Hans Røy Rikke Meyer (inano) Niels Peter Revsbech Kai Finster Kjeld Ingvorsen Kasper
Hvordan får vi mest biodiversitet for pengene?
Hvordan får vi mest biodiversitet for pengene? Anders Højgård Petersen Center for Makroøkologi, Evolution og Klima Københavns Universitet Center for Macroecology. Evolution and Climate Natural History
Miljø: temperatur, fugtighed Fænotype: morfologi, adfærd. Tilpasning. Miljø & stress. Gener: Genetisk variation, selektion
Miljø: temperatur, fugtighed Fænotype: morfologi, adfærd Tilpasning Miljø & stress Gener: Genetisk variation, selektion 2 adfærdsbiologi plante-dyr interaktioner co-evolution indavl genetik conservation
Den danske Rødliste. Status 2003-2010 for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter. Peter Wind. Vildtbiologi & Biodiversitet
AARHUS UNIVERSITET Den danske Rødliste Status 2003-2010 for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter Peter Wind Vildtbiologi & Biodiversitet Hvad er en rødlistevurdering? At foretage en vurdering
Brug af Satellit data til redegørelse af natur og landskab
Brug af Satellit data til redegørelse af natur og landskab Erik Prins PRINS Engineering Grøn natur og satellit data hvorfor det? Forpligtigelser: Bl.a. Fredninger, EU-N2K, FN-CBD, IPBES og 2020 mål Der
PLANTE INVASIONER I LYSÅBNE NATURTYPER
2011 PLANTE INVASIONER I LYSÅBNE NATURTYPER Ph.d. projekt: Vegetationsændringer i danske lysåbne økosystemer Allan Timmermann 1,2, Christian Damgaard 2, Morten Strandberg 2 og Jens-Christian Svenning 1
NYE SPECIALEPLADSER i marinbiologi og mikrobiologi ved MARINBIOLOGISK SEKTION (www.bio.ku.dk/mars/)
SPECIALE-MULIGHEDER i 2013 indenfor MICROENVIRONMENTAL ECOLOGY: Min forskergruppe studerer det fysisk-kemiske mikromiljøs betydning for akvatiske samfunds og organismers økologi. Vi undersøger hvordan
Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016
Årsplan for Marienlystskolen Biologi i 7.e og 7.b Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Forløb nr. 1. Ferskvand Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser.
Vildtets grænseløshed - individer, nationale og internationale bestande
Vildtets grænseløshed - individer, nationale og internationale bestande Jesper Madsen, Bioscience, Aarhus Universitet Foto: C. Jaspers GRÆNSER MED KONSEKVENSER Mange typer af grænser med konsekvenser Løsninger?
Plantegeografi i Amerika
Plantegeografi i Amerika Naia Morueta-Holme Sektion for Økoinformatik & Biodiversitet Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Aldrig i menneskets historie har vores gøren og laden haft så stor en effekt
Den danske Rødliste. Rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter v. Peter Wind. Seniorbiolog
AARHUS UNIVERSITET Den danske Rødliste Rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter v. Peter Wind Seniorbiolog Danmarks Miljøundersøgelser, Vildtbiologi og Biodiversitet pwi@dmu.dk Hvad er en rødlistevurdering?
Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18
Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Formålet med faget: Eleverne skal i faget biologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan biologi og biologisk forskning i samspil med de
Naturkontrollen OM UNDERVISNINGSFORLØBET NATURKONTROLLEN. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug.
Lærervejledning Tidsforbrug Klassetrin 4-6 timer 4.-9. klasse OM UNDERVISNINGSFORLØBET NATURKONTROLLEN Undervisningsforløbet kan tilpasses både til undervisningen i natur/teknik (fra 4. klassetrin) og
Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan gøre rede for hvilke
FYSIK/KEMI Stof og stofkredsløb Eleverne kan gøre rede for hvilke faktorer, der har indflydelse på problemstilling fra en af fagteksterne Eleven kan vurdere miljøpåvirkninger af bæredygtighed med særligt
Koncept for medarbejderudviklingssamtaler ved Klinisk Institut OSK, marts 2019
Koncept for medarbejderudviklingssamtaler ved Klinisk Institut OSK, marts 019 I det nedenstående er det beskrevet, hvem der har ansvar for at afholde medarbejderudviklingssamtaler i Klinisk Institut. Alle
Biologi Fælles Mål 2019
Biologi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Biologi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget biologi udvikle
ÅRSPLAN Biologi 7.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN Biologi 7.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Livets byggesten UGE: 32-36 Livets byggesten er tænkt som et af de første fagforløb i 8. klasse. Da kendskab til cellen er en forudsætning for at forstå
BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution
BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleven kan undersøge og forklare organismers tilpasning til levesteder Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion
Tilsynsrapport Randers Regnskov 2019
Det Zoologiske Råd Tilsynsrapport Randers Regnskov 2019 Dok. nr. 19/05185-1 Side 2 Rådet for Zoologiske Anlægs samlede vurdering Denne tilsynsrapport i 2019 følger op på Rådet for Zoologiske Anlægs tidligere
GBIF, biodiversiteten
Et kort over udbredelsen af de mere end 270 millioner fugledata i GBIF. Selvom datamængden er stor, er der stadig store områder med ret beskedne data. Kort: Jan Legind, GBIF. Af Finn Borchsenius, Isabel
Carsten Rahbek Professor and Centerleader
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt MIU HØRING OM BIODIVERSITET
ÅRSPLAN Biologi 8.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN Biologi 8.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Livets byggesten UGE: 32-36 Livets byggesten er tænkt som et af de første fagforløb i 8. klasse. Da kendskab til cellen er en forudsætning for at forstå
Dyr i bevægelse Fra Fælles Mål 1l læringsmål for forløbet
Dyr i bevægelse Fra Fælles Mål 1l læringsmål for forløbet Fælles Mål for N/T Efter 4.klassetrin Eleven kan relatere natur og teknologi til andre kontekster Eleven kan beskrive enkle naturfaglige og teknologiske
DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.
DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Økosystemer Eleven bliver bevidst om drikkevandets 1. Eleven kender definitionen
Anders Højgård Petersen
Bevarelse af skovenes biodiversitet. Prioritering, indsats og økonomi Anders Højgård Petersen Center for Makroøkologi, Evolution og Klima Københavns Universitet Center for Center Macroecology, for Makroøkologi,
Bæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene
Bæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene fra bøgens brede top til fyrrens finrødder Vivian Kvist Johannsen KU-IGN, Skov, Natur og Biomasse 14-11-2017 2 Bæredygtighedens balancegang
Fagligt planlægningsmøde mellem Geodatastyrelsen og Det Nationale Center for Skov, Landskab og Planlægning (Skov & Landskab)
INSTITUT FOR GEOVIDENSKAB OG NATURFORVALTNING KØBENHAVNS UNIVERSITET Fagligt planlægningsmøde mellem Geodatastyrelsen og Det Nationale Center for Skov, Landskab og Planlægning (Skov & Landskab) MØDEREFERAT
Ekspertmøde med Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, 3. okt. 2018
Ekspertmøde med Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, 3. okt. 2018 Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 MOF Alm.del Bilag 9 Offentligt Kl. 11.15 11.20 Kort om biodiversitetskrisens udfordringer Kl. 11.20
Årsplan 9. Klasse Biologi Skoleåret 2017/18
Måned: August/September 7 Øen Mors. Evolution og Økosystemer. Kulturlandskaber Økologi Naturforvaltning Vi skal arbejde med viden om grundlæggende evolutionære mekanismer Eleven lærer om fotosyntesen.
Signe Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll
IDA Miljø seminar 14. april 2015 Sammenhænge mellem VVM og Naturplan Danmark Signe Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll 1 COWI
STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet
STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,
FOSSILJAGT I FAXE KALKBRUD
PRAKTISKE OP- LYSNINGER/LOGI- STIK Geomuseum Faxe ligger kun 300m fra busholdepladsen i Faxe. Der er gode parkeringsmuligheder for bus ved museet. I forbindelsen med turen i kalkbruddet anbefaler vi vand
REWILDING MOLS. Erfaringer fra Molslaboratoriets rewildingarealer AARHUS
REWILDING MOLS Erfaringer fra Molslaboratoriets rewildingarealer REWILDING Genetablere naturlige processer Reducere menneskelig indblanding i økosystemet Fremme økosystemer der kan bevare biodiversitet
Prioritering af indsatser i den danske natur
Prioritering af indsatser i den danske natur Carsten Rahbek Professor og Centerleder Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC) SNM, Københavns Universitet Professor Imperial College, London Center
KORTLÆGNING AF DET FAGLIGE LANDSKAB PÅ BIOS
22. AUGUST 2013 KORTLÆGNING AF DET FAGLIGE LANDSKAB PÅ BIOS FORELØBIGE RESULTATER... UNI VERSITET BAGGRUND På ledelsesseminaret i juni besluttede ledelsesgruppen at igangsætte en analyse af det faglige
ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE
ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som
Byudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko
Byudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko Per Skougaard Kaspersen*, Nanna Høegh Ravn, Karsten Arnbjerg-Nielsen, Henrik Madsen, Martin Drews *PhD student Climate Change and Sustainable Development
Naturgenopretning af overdrev
Dias 1 Oplæg af Anne Katrine Dahl-Nielsen Naturgenopretning af overdrev Opgivne agre Nåleplantagerydninger Dias 2 Introduktion Lidt om mig Katrine Dahl-Nielsen Nyuddannet biolog Relevante projekter Speciale
Bachelor-, kandidat- og masteruddannelser
Bachelor-, kandidat- og masteruddannelser Parametre Målbare standard Godkendt kommentar af Optag BA Der skal optages mindst 50 studerende årligt Dekan Optag KA Der skal optages mindst 25 studerende årligt
Naturkontrollen. Om undervisningsforløbet Naturkontrollen. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug.
Lærervejledning Tidsforbrug Klassetrin 4-6 timer 4.-9. klasse Om undervisningsforløbet Undervisningsforløbet kan tilpasses både til undervisningen i natur/teknik (fra 4. klassetrin) og biologi i 7. 9.
NaturBornholms skoletjeneste
NaturBornholms skoletjeneste Indhold FØRSKOLE og INDSKOLING (0-3. kl.)... 2 Natur/teknik... 2 Bison (HP)... 2 I pindsvinets fodspor (RL)... 2 Livet ved et vandhul (RL)... 2 Hvem lever på Bornholm (RL)...
Biologistudiet ved Aarhus Universitet
Biologistudiet ved Aarhus Universitet Biologi er videnskaben om det levende. Om alle de levende organismer og deres indre og ydre funktioner. Med emner fra DNA til biosfære og med tætte bånd til andre
Årsplan 9. Klasse Biologi Skoleåret 2018/19
Måned: august og september 7 Evolution og Økosystemer. Kulturlandskaber Økologi Naturforvaltning Vi skal arbejde med viden om grundlæggende evolutionære mekanismer Eleven lærer om fotosyntesen. Vi skal
Dansk biodiversitet set i en europæisk (og global) biogeografisk sammenhæng
Dansk biodiversitet set i en europæisk (og global) biogeografisk sammenhæng Ved Jon Fjeldså, professor i biodiversitet CENTER FOR MACROECOLOGY EVOLUTION AND CLIMATE Center for Macroecology, Evolution and
REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen
REFUGIA Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen Liselotte W. Andersen, Chiara Marchi, Chris Topping, Beate Strandberg, Marianne Bruus og Christian Damgaard, Danmarks
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Juni 118 Institution Viden Djurs Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Biologi C Lennart Degn Rasmussen (ldra) htx1nvnt17 Forløbsoversigt (6) Forløb 1 Forløb 2 Forløb 3 Forløb
ERHVERVSFORSKER ET TÆT SAMARBEJDE MELLEM VIRKSOMHED OG UNIVERSITET
ERHVERVSFORSKER ET TÆT SAMARBEJDE MELLEM VIRKSOMHED OG UNIVERSITET UNIVERSITETS Som universitetsvejleder synes jeg, at samarbejde med en virksomhed omkring en erhvervsph.d. både kan være godt til at starte
Bent Nielsen. Kære selvstuderende i: Biologi B
Kære selvstuderende i: Biologi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Du skal anskaffe dig bogen: Biologi i fokus. Bodil Blem Bidstrup m.fl.. Nucleus forlag.
Bent Nielsen. Kære selvstuderende i: Biologi B
Kære selvstuderende i: Biologi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Du skal anskaffe dig bogen: Biologi i fokus. Bodil Blem Bidstrup m.fl.. Nucleus forlag.
Kandidatuddannelser DANSK SYGEPLEJERÅD CHEFKONSULENT BIRGITTE GRUBE
Kandidatuddannelser DANSK SYGEPLEJERÅD CHEFKONSULENT BIRGITTE GRUBE Temaer i webinaret Hvorfor kandidat Hvad indebærer det? Typiske kandidatuddannelser for sygeplejersker Hvilke karrieremuligheder og stillinger
STRATEGI FOR BIODIVERSITET
STRATEGI FOR BIODIVERSITET Vejen Kommune Teknik & Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: teknik@vejen.dk Telefon: 7996 5000 Udgivet: November 2014 INDHOLD 1. Formål 3 2. Baggrund 3 3. Indhold 4 4. Forankring
Årsplan Skoleåret 2013/14 Biologi
Årsplan Skoleåret 203/4 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 3/4. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan FAG: Biologi KLASSE: 7 ÅR: 3/4
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Juni 118 Institution Viden Djurs Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Biologi C Lennart Degn Rasmussen (ldra) htx1kitx17 Forløbsoversigt (6) Forløb 1 Forløb 2 Forløb 3 Forløb
Job- og personprofil for institutleder ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Job- og personprofil for institutleder ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Baggrund Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Årsplan i Biologi 9 klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah
Årsplan i Biologi 9 klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah Undervisningen er gennemført som en vekselvirkning mellem enkeltfaglige forløb og fællesfaglige forløb. I de fællesfaglige forløb har de naturfaglige
Årsplan for Biologi i 7. klasse 2018/2019
Årsplan for Biologi i 7. klasse 2018/2019 Undervisningen i biologi i 7. klasse, er bygget op som en blanding af klasseundervisning, gruppearbejde og individuel arbejde. Elevernes er medspiller og undervisningen
Naturvidenskabelig faggruppe toårigt hf, august 2017
Bilag 18 Naturvidenskabelig faggruppe toårigt hf, august 2017 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Faggruppen omfatter fagene biologi, geografi og kemi. Faggruppen benytter sig af naturvidenskabelige metoder,
Årsplan i biologi klasse
32-33 Biologisk forskning Vand og liv - rent drikkevand i fremtiden Eleven kan angive grunde til forurening af vores drikkevand samt konsekvenserne her af. forureningskilder. Eleven kan komme med faglige
Verden Skoves ønsker til Naturpakken 2016
Verden Skoves ønsker til Naturpakken 2016 Offentliggjort og fremsendt til Miljø- og Fødevareministeren, miljøordførerne for Folketingets partier, samt pressen den 11. marts 2016. Kontakt: Seniorbiolog
Forskere tog fejl: Den grønne planet set fra oven FAKTA
20 års daglig satellitovervågning viser, at det ikke kun er den stigende mængde CO2 i atmosfæren, der gør verden grønnere. Det er også menneskelige tiltag som intensiveret landbrug og skovrejsning - især
BIOLOGI. Strålings indvirkning på organismers levevilkår. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution
BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Elevene skal opnå viden om forskellige 1. Eleven kan nævne forskellige Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion
Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse
Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med
intelligent beregning af hydrologiske parametre afledt af en terrænmodel
u intelligent beregning af hydrologiske parametre afledt af en terrænmodel Peder Klith Bøcher Aarhus Universitet Projekter involveret: Effektiv håndtering af massive terrændata (NaBiIT): udvikling og anvendelse
Forskere i dobbeltroller
Forskere i dobbeltroller Forskeres økonomiske interesser Dobbeltroller eller udfylder vi blot vores rolle som forsker? Sven Frøkjær Dekan, professor Det Farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet Destination
Din REgnskov. Undervisningsforløb. biiodiversitet og evolution
Din REgnskov Undervisningsforløb biiodiversitet og evolution BIO / NATGEO Side 2 DIN regnskov De tropiske regnskove udgør et enestående og fascinerende økosystem. Med deres kompleksitet og udbredelse samt
Herbarium Jutlandicum
Herbarium Jutlandicum Science and Technology Museerne ved Aarhus Universitet (Steno Museet, Væksthusene og Ole Rømer-Observatoriet) er netop blevet udvidet med universitetets herbarium. Den 1. juli 2012
Biologi. Formål for faget biologi. Slutmål for faget biologi efter 9. klassetrin. De levende organismer og deres omgivende natur.
Biologi Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med vægt på forståelsen af grundlæggende biologiske begreber,
Etnobotanik, smartphones og kampen mod illegal tømmerhugst Ida Theilade
Etnobotanik, smartphones og kampen mod illegal tømmerhugst Ida Theilade PLCN Danmission Peace Bridges Organisation Community Peacebuilding Network Web Essentials Københavns Universitet Institute of Food
Birgit Schiøtt Professor (MSO), PhD Kemisk institut og inano. Bent Deleuran Professor (MSO), overlæge, dr.med. Århus Universitetshospital
Uddannelsesstrategier, -planer og -udbud inden for lægemiddelområdet? Bent Deleuran Professor (MSO), overlæge, dr.med. Århus Universitetshospital Birgit Schiøtt Professor (MSO), PhD Kemisk institut og
ÅRSPLAN BIOLOGI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN BIOLOGI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Syre/base-reaktioner UGE: 35-37 Hvor findes syrer og baser i hverdagen og i industrien? Hvordan reagerer syrer og baser, og hvilke stoffer dannes der?
Hold 3 2013/2014. Årsplan for biologi, geografi, fysik og kemi. v/ faglærer Hanne Vilhelmsen.
Fysik og kemi. Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske og
Læseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi
Læseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi Undervisningen i fagene geografi, biologi og Fysik/kemi tilrettelægges, så Undervisningsministeriets vejledende læseplan for de tre fag følges. Fagene geografi,
Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.
Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel
Side 1 af 11. Løn i staten LØNSTATISTIK 2018
Side 1 af 11 Løn i staten LØNSTATISTIK 2018 DECEMBER 2018 Side 2 af 11 Indholdsfortegnelse 1. Gennemsnitsløn uden pension for akademisk ansatte uden ledelsesansvar... 4 1.1. Alle kandidater... 4 1.2. Humanistiske
Kortlægning og forvaltning af naturværdier
E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at
Valgfrie uddannelseselementer
Valgfrie uddannelseselementer 2017-2019 Professionsbachelor i Jordbrugsvirksomhed Bachelor in Agricultural and Environmental Management Læringsmål og fagbeskrivelser - Første semester for studieretningerne
Vonsild Skole. Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi
Vonsild Skole Hvilke årgange deltog? 5. og 8. årgang Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi Projektet Hvorfor er Lillebælt udnævnt
Strukturen Projektarbejdet Studiemiljøet Karrieremuligheder
Den Naturvidenskabelige bacheloruddannelse The International Bachelor Study Program in Natural Science Strukturen Projektarbejdet Studiemiljøet Karrieremuligheder RUC s uddannelsesstruktur Optagelse Hum-Bas
Havvandsstigningernes betydning for habitatnatur og biodiversitet eksempel fra Limfjorden
Havvandsstigningernes betydning for habitatnatur og biodiversitet eksempel fra Limfjorden TORBEN EBBENSGAARD, COWI 1 Analysens afgrænsning og metodik Limfjorden, næringsbelastning Dataanalyse af Limfjordens
Præsentation af Fugleværnsfonden
Præsentation af Fugleværnsfonden Formål Fugleværnsfonden er en privat fond med det formål: at værne om Danmarks vilde fugle ved at medvirke til at bevare eller skabe vigtige fuglelokaliteter, navnlig for
Årsplan for Biologi i 7. klasse 2019/2020
Årsplan for Biologi i 7. klasse 2019/2020 Undervisningen i biologi i 7. klasse, er bygget op som en blanding af klasseundervisning, gruppearbejde og individuel arbejde. Elevernes er medspiller og undervisningen
TAKSONOMI I ET HOTSPOT
72 9 TAKSONOMI I ET HOTSPOT Af HENRIK BALSLEV PROFESSOR, PH.D. INSTITUT FOR BIOSCIENCE, ECOINFORMATICS & BIODIVER- SITY, AARHUS UNIVERSITET MODTAGET STØTTE TIL SÆRLIGT FORSKNINGSPROJEKT OG INTERNATIONALE
Biologi A stx, juni 2010
Biologi A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt
Mad nok til alle, 7.-9.kl.
Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleverne kan gengive udviklingen i Jor- 1. Eleven gengiver udviklingen i Jor- Eleven kan undersøge og forklare
Tilpasning. Miljø: temperatur,"fugtighed,"klimagradienter Fænotype:" morfologi,"adfærd" Miljø &,stress
Miljø: temperatur,"fugtighed,"klimagradienter Fænotype:" morfologi,"adfærd" Tilpasning Miljø &,stress Gener,,genomer og,populationsgenetik: Genetisk variation,"selection," 2 artsdannelse Tilpasning)til)miljø)og)miljøforandringer
Fokus på levesteder. Fugle og pattedyrs krav til levesteder 25. januar 2017 Lars Dinesen
Fokus på levesteder Fugle og pattedyrs krav til levesteder 25. januar 2017 Inspiration fra Andes EU direktiverne NOVANA og rapportering Natura 2000 Habitatdirektivets bilag 4 og 3 Afsluttende bemærkninger
IPBES [IPÆS]! Lars Dinesen, Danish IPBES hub Hvad er IPBES. Biodiversitetskrisen. IPBES i Danmark. Resultater fra IPBES
![IPBES [IPÆS]! Lars Dinesen, Danish IPBES hub Hvad er IPBES. Biodiversitetskrisen. IPBES i Danmark. Resultater fra IPBES](/thumbs/92/108893255.jpg "IPBES [IPÆS]! Lars Dinesen, Danish IPBES hub Hvad er IPBES. Biodiversitetskrisen. IPBES i Danmark. Resultater fra IPBES")
IPBES [IPÆS]! Hvad er IPBES Biodiversitetskrisen IPBES i Danmark Resultater fra IPBES Dansk natur Økosystemydelser Verdensmål Lars Dinesen, Danish IPBES hub lars.dinesen@snm.ku.dk Kommunernes Vand- og
Naturressourcer. Bliv bindeleddet mellem natur og mennesker med en løsningsorienteret uddannelse i bæredygtighed
det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Naturressourcer Bliv bindeleddet mellem natur og mennesker med en løsningsorienteret uddannelse i bæredygtighed Naturressourcer 1 2 LÆS NATURRESSOURCER
ÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Syre/base-reaktioner UGE: 35-37 Hvor findes syrer og baser i hverdagen og i industrien? Hvordan reagerer syrer og baser, og hvilke stoffer dannes der?
BIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI
BIOLOGI Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig
VEJLEDNING FOR ANSØGERE TIL VIDENSKABELIGE STILLINGER VED AARHUS UNIVERSITET, HEALTH
VEJLEDNING FOR ANSØGERE TIL VIDENSKABELIGE STILLINGER VED AARHUS UNIVERSITET, HEALTH Udarbejdet af Fakultetsledelsen, Health Gældende fra 1. maj 2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1. Målgruppe...