Udmøntning af satspuljen En særlig indsats for børn og unge som pårørende til borgere med psykiske lidelser

Transkript

1 Udmøntning af satspuljen En særlig indsats for børn og unge som pårørende til borgere med psykiske lidelser 10. april Indledning I aftalen om satspuljen på sundhedsområdet for har regeringen og de øvrige satspuljepartier afsat midler til børn- og ungeområdet. Sagsnr /1 Reference ASPE T E fobs@sst.dk En særlig udsat, men ofte tavs gruppe af pårørende er børn og unge, der har forældre eller søskende med en psykisk lidelse. Børn og unge, hvis nære familiemedlemmer rammes af en psykisk lidelse, oplever ofte, at deres livssituation er meget utryg, og deres evne til at holde deres bekymring skjult af hensyn til forældrene betyder, at der for sjældent bliver reageret tidligt på deres utryghed og begyndende mistrivsel. Særligt for denne gruppe er forholdet mellem at være en ressource og i risiko for selv at mistrives eller udvikle en psykisk lidelse, som gør en tidlig indsats nødvendig. Satspuljepartierne er enige om, at det er afgørende, at børn og unge får aldersrelevant information om nære familiemedlemmers psykiske lidelse, herunder får tilstrækkelig indsigt i den psykiske lidelses årsag og fremtrædelsesform. Samtidig er det vigtigt, at der sker en konkret vurdering af, om barnet eller den unge har brug for støtte i en hverdag præget af psykisk sygdom. Socialstyrelsen og Sundhedsstyrelsen udviklede i 2014 et koncept til systematisk inddragelse af pårørende til borgere med en psykisk lidelse. Konceptet er målrettet kommuners og regioners indsatser over for borgere med en psykisk lidelse og deres pårørende (læs mere her: Konceptet indeholder et særligt fokus på børn og unge som pårørende til borgere med psykiske lidelser. I forlængelse heraf udmeldes hermed puljen En særlig indsats for børn og unge som pårørende til borgere med psykiske lidelser i perioden fra august 2015 til december Der er afsat 9,0 mio. kr. i perioden til tilbud om systematiske familie- og børnesamtaler i forbindelse med forældres og søskendes ind- og udskrivning i psykiatrien og undervejs i behandlingsforløbet. Formålet er at forebygge, at børn og unge, der er pårørende til borgere med en psykisk lidelse, udvikler mistrivsel og på sigt egne psykiske vanskeligheder. Der lægges vægt på, at de projekter, der opnår midler fra puljen, bygger videre på allerede eksisterende initia-

2 tiver og erfaringer fra lignende projekter som fx brugen af evidensbaseret pårørende-uddannelse for børn og unge, herunder psykoedukation. Midlerne udmøntes i 2015, 2017 og 2018 og skal dække perioden Beløbet i 2017 på 4,3 mio. kr. og beløbet i 2018 på 0,5 mio. kr. udmøntes med forbehold for finanslovsvedtagelsen i 2017 og På baggrund af dette forventes det at udvælge 2 regioner og 1-5 kommuner indenfor hver af de to regioner, som i projektperioden skal samarbejde om at udarbejde og implementere en plan for inddragelse af børn og unge som er pårørende til psykisk syge borgere med udgangspunkt i konceptet for pårørendeinddragelse. 2. Formålet med puljen Puljens overordnede formål er at understøtte, at børn og unge, som er pårørende til borgere med en psykisk lidelse i højere grad får støtte til at øge livskvaliteten og forebygge udvikling af mistrivsel og på sigt psykiske vanskeligheder. Videre er formålet at inddrage og anerkende børn og unge som en ressource i borgerens forløb med henblik på at øge livskvaliteten og reducere tilbagefald af borgere med en psykisk lidelse. I projektperioden skal de projekter, som modtager støtte, udarbejde og implementere en plan for systematisk inddragelse af pårørende med udgangspunkt i Koncept for systematisk inddragelse af pårørende (læs mere her: Puljen skal tilvejebringe viden om virkningen af at anvende konceptet og viden om implementeringsmæssige erfaringer, herunder de organisatoriske forandringer og ledelsesmæssige fokus, der er nødvendige for at implementere anbefalingerne i konceptet. Denne viden skal bruges til at vurdere, om der er behov for at foretage justeringer af konceptet efter projektperioden. 3. Baggrund Børn og unge som pårørende befinder sig i en særlig situation, da barnet og den unge er i et særligt afhængighedsforhold til især forældre og i nogle tilfælde søskende med en psykisk lidelse - i forhold til aktuelle livsvilkår, sociale forhold og omsorg. Der er derfor brug for særlig opmærksomhed og støtte for at forebygge, at situationen medfører vanskeligheder for børn, unge og familier. Ofte giver børn og unge ikke udtryk for deres bekymringer, og de risikerer derfor at blive overset. Børnene og de unge har ligesom alle andre pårørende behov for at blive lyttet til, inkluderet og taget alvorligt og få forklaringer på familiemedlemmers psykiske lidelse. Mange børn oplever, at det er tabubelagt og svært at tale om psykisk lidelse både i og udenfor familien, og der er derfor brug for, at social- og sundhedsfaglige medarbejdere er opmærksomme på at bryde tabuet og hjælpe børn, unge og familier med at sætte ord på situationen. Der er også brug for, at de voksne, som møder Side 2

3 børnene i fx børnehaver, skoler og skolefritidsordning er opmærksomme på, om der er børn i familier med en psykisk lidelse, som har behov for en indsats for at forebygge mistrivsel. Rammerne for pårørendeinddragelse i regioner og kommuner er forskellige. Det er et lovkrav, at regioner skal udarbejde bruger- og pårørendepolitikker, mens det ikke er lovpligtigt for kommuner. Alle regioner og flere kommuner har formuleret en pårørendepolitik, men de landsdækkende tilfredshedsundersøgelser (LUP) offentliggjort i april 2013 viser, at der stadig er mulighed for at forbedre inddragelsen og samarbejdet med de pårørende særligt i voksenpsykiatrien i. Regeringens psykiatriudvalg anbefaler i sin rapport fra oktober 2013, at regioner og kommuner udarbejder en plan for udvikling af systematisk inddragelse af pårørende i psykiatrien. Planen skal sikre en tidlig og systematisk inddragelse, og det er centralt, at inddragelse af de pårørende skal ske til gavn for borgeren og med borgerens fulde accept. Der blev derfor, i satspuljeaftalen , afsat økonomiske midler til, dels at Socialstyrelsen og Sundhedsstyrelsen, i samarbejde med KL, Danske Regioner, Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen SIND og andre videnspersoner på området, skulle udvikle et koncept for systematisk inddragelse af pårørende, og dels at understøtte kommuners og regioners udarbejdelse af en plan for pårørendeinddragelse lokalt på både organisatorisk og individ niveau. 4. Målgruppe Projektets målgrupper: 1. Børn og unge af forældre med psykiske lidelser, som kommer i kontakt med den regionale psykiatri og/eller den kommunale sociale indsats rettet mod mennesker med psykiske lidelser. 2. Børn og unge med søskende med psykiske lidelser, som kommer i kontakt med den regionale psykiatri og/eller den kommunale sociale indsats rettet mod mennesker med psykiske lidelser. Projekter, som modtager støtte fra puljen, kan vælge at arbejde med en eller begge målgrupper. 5. Forventede resultater Formålet og de langsigtede virkninger med at udarbejde en politik eller plan for pårørendeinddragelse med udgangspunkt i Koncept for systematisk inddragelse af pårørende er i et: A. Borgerperspektiv At borgere med psykiske lidelser oplever øget grad af recovery og forbedringer i deres livssituation. i Rapport fra regeringens udvalg om psykiatri, oktober 2013, s. 214 Side 3

4 At risikoen for tilbagefald for mennesker med psykiske lidelser reduceres. At risikoen for genindlæggelser for mennesker med psykiske lidelser reduceres. B. Pårørendeperspektiv At pårørende oplever, at de anerkendes og inddrages som en ressource i indsatsen i det omfang, det er muligt. At de pårørende oplever, at de modtager støtte og vejledning og i forhold til belastninger/bekymringer, så de oplever øget livskvalitet. Målene på kort og mellemlang sigt: A. Borgerperspektiv At borgere med psykiske lidelser oplever, at deres ønsker til inddragelse af pårørende efterspørges og respekteres, herunder hvordan deres pårørende kan inddrages med henblik på at støtte borgerens recoveryproces. At borgere med en psykisk lidelse oplever, at inddragelse af pårørende har en positiv betydning for deres livskvalitet. B. Pårørendeperspektiv At pårørende oplever, at de bliver anerkendt, og at der sker en forventningsafstemning mellem borgeren med en psykisk lidelse, fagpersoner og den pårørende i forhold til, hvordan de pårørende kan støtte borgeren, og hvilken støtte de pårørende selv har brug for. At de pårørende får mere indsigt i den psykiske lidelses årsag og fremtrædelsesform, så de kan støtte borgeren i dennes recovery. At pårørende modtager den støtte, de har brug for i forhold til den belastning, det kan være at have sygdom i nære relationer. I puljens projektperiode vil fokus være på at følge op på målene på kort og mellemlang sigt, hvor det centrale er at belyse, om et systematisk arbejde med pårørendeinddragelse i kommuner og regioner med udgangspunkt i konceptet medvirker til, at borgere og pårørende oplever, at der sker en bedre inddragelse af pårørende. 6. Projektperiode Projektperioden løber fra oktober 2015 til maj Perioden kan inddeles i en: Udviklingsfase (7 mdr.), hvor den lokale politik eller plan for inddragelse af pårørende udvikles, og der lægges en plan for implementeringen. Afprøvningsfase (2 år), hvor planen implementeres og afprøves i region/kommune. Afslutningsfase (2-3 mdr.), hvor der samles op på resultater og afrapporteres. Side 4

5 7. Kriterier for tildeling af støtte Der gælder nedenstående forudsætninger for, at regioner og kommuner kan komme i betragtning til puljens midler: Projektets formål ligger indenfor puljens formål. Det er en forudsætning for at få støtte fra puljen, at projektets formål ligger indenfor puljens formål. Samarbejdsaftale mellem region og kommuner. Der skal være indgået en samarbejdsaftale mellem region og kommune(r) om deltagelse i projektet. Det skal tydeligt fremgå, hvem der samarbejder, hvordan samarbejdet forventes etableret og organiseret, samt hvilke aktiviteter man forventer at samarbejde om. På den måde sikres det: at pårørendeinddragelse tænkes ind, når en borger overgår fra en sektor til en anden at tilbuddet til de pårørende børn og unge er dækkende for hele målgruppen at der ikke er overlap i indsatserne mellem de to områder Koordineret ansøgning. Region og kommuner koordinerer og sender en samlet ansøgning til puljen. Den koordinerede ansøgning består af 2 dele. I del 1 beskrives projektets fælles del, samarbejdet mellem region og kommune(r), organiseringen og bemandingen af projektet mv. I del 2 beskrives indsatsen i henholdsvis region og kommune(r). Der vil være mulighed for at lave forskellige variationer af planen for pårørendepolitik afhængig af det lokale. Region og kommune(r) forpligter sig til at arbejde ud fra Koncept for systematisk inddragelse af pårørende. Region og kommune(r) forpligter sig til at implementere alle konceptets otte anbefalinger i forhold til pårørendeindsatsen samt at foretage en begrundet udvælgelse af de anbefalede aktiviteter for hver enkelt anbefaling. Regional og kommunal medfinansiering. Region og kommune(r) forventes at medfinansiere projektet med frikøb af medarbejdere fx i forbindelse med kompetenceudvikling, ligesom indsatsen til de pårørende forventes implementeret som en del af den daglige drift. Beskrivelse af nuværende praksis. Der skal i ansøgningerne indgå en beskrivelse af den nuværende pårørendeindsats i region og kommune(r). Beskrivelse af overvejelser vedr. tilrettelæggelse af kompetenceudvikling: Projekter som gør brug af allerede eksisterende kompetenceudviklingstilbud vil blive prioriteret af hensyn til den samlede prioritering af puljens Side 5

6 midler. Hvis man vælger at etablere et nyt kompetenceudviklingstilbud, skal det begrundes, hvorfor eksisterende tilbud ikke anvendes. Godkendelse af ansøgning på højeste relevante ledelsesniveau. Det er en forudsætning for at modtage støtte fra puljen, at region og kommune har politisk bevågenhed til at indgå i projektet (godkendelse vedlægges ansøgningen, men kan om nødvendigt eftersendes, såfremt den ikke kan nås indhentet til ansøgningstidspunktet). Afrapportering og evaluering. Det vil blive prioriteret at der afsættes et beløb til evaluering af projektet. Det er væsentligt at tænke kompetencer til at udføre denne opgave ind ved ansættelse af projektleder(e) til projektet Krav til beskrivelse af projektet Ved fordeling af støtte til projekterne vil der blive lagt vægt på følgende: Beskriv projektets formål. I projektets formål beskrives, hvilket problem projektet skal løse for målgruppen, og hvilken forandring det skal medføre for målgruppen. Det er centralt, at det sandsynliggøres, hvordan projektet medvirker til at fremme puljens formål. Projektets forandringsteori vedlægges. Beskriv projektets målgruppe kort og præcist. Beskrivelsen skal indeholde følgende oplysninger: Hvem indgår i målgruppen? Ansøger skal beskrive, hvilken del af målgruppen, der bliver involveret med et særligt fokus eller en særlig aktivitet og begrundelsen herfor. Ansøger skal have fokus på og beskrive aktiviteter i forhold til både børn/unge og voksne som pårørende til mennesker med en psykisk lidelse. Ansøger skal beskrive og begrunde, hvilke områder i region og kommune(r) der inddrages i projektet, og det skal tydeligt fremgå, om der planlægges aktiviteter både i forhold til børn/unge og voksne borgere med en psykisk lidelse og deres pårørende. Hvis der er områder, der udelades, skal der være en tydelig begrundelse herfor. Udbredelsesgrad vil vægte højt i udvælgelsen. Hvor mange forventes at være omfattet af målgruppen? Hvor mange fra målgruppen forventes at være omfattet af projektet? Det er vigtigt, at der gives et realistisk bud på, hvor mange der indgår i projektet. Der skal både tages hensyn til det økonomiske grundlag for projektet og kapaciteten (fx antal ansatte, deres faglige forudsætninger og projektets organisatoriske rammer og muligheder). Hvordan rekrutteres målgruppen til projektet (information og udvælgelse)? Hvordan vil antal deltagere i projektet blive opgjort/dokumenteret? Det skal beskrives, hvordan I systematisk vil opgøre antallet af brugere. Side 6

7 Er der relevante undergrupper i målgruppen med særlige karakteristika og behov, der skal tages højde for i projektet? Beskriv projektets mål på borgerniveau klart og præcist. Målene er de konkrete resultater, som projektet forventes at opnå. Projektets resultater skal være realistiske set i forhold til bl.a. projektets målgruppe, bemanding og aktiviteter. For yderligere beskrivelse se afsnittet om krav til målbeskrivelse og dokumentation nedenfor. Beskriv projektets organisationsstruktur og opgavefordeling. Organisering af projektets skal beskrives. Beskriv hvordan der processuelt og organisatorisk vil blive arbejdet med projektet, herunder tidsplan, ansvarsområder, tværfagligt/tværsektorielt samarbejde, samarbejde med interesseorganisationer og inddragelse af borgere og pårørende i udarbejdelsen af den lokale politik. Beskriv hvordan pårørendeindsatsen tænkes ind i organisationen og sammen med regionens og kommunernes øvrige indsatser. Beskriv projektets organisation og ledelse, herunder projektets organisationsstruktur og opgavefordeling, fx. antal ansatte i projektet, projektleder(ne)s beføjelser, hvem der har det overordnede ansvar for projektet, hvordan samarbejde sikres, samt hvordan projektets fremdrift sikres. Beskriv hvordan projektet får politisk og ledelsesmæssig opbakning. Beskriv projektets tids- og aktivitetsplan. Med udgangspunkt i den overordnede tidsplan beskrevet under kapitel 6 med en udviklingsfase, en afprøvningsfase og en afslutningsfase samt med udgangspunkt i de anbefalede aktiviteter i Koncept for systematisk inddragelse af pårørende skal ansøger beskrive indledende tanker om, hvordan anbefalingerne i konceptet og konkrete indsatser og metoder vil blive omsat til den lokale politik. Det er ikke en forudsætning, at man anvender de metoder og indsatser, der er beskrevet i konceptet, men et valg af indsatser eller metoder skal begrundes. Det skal beskrives kort og præcist, hvordan de enkelte aktiviteter hænger sammen, og hvordan aktiviteterne bidrager til at opnå målet. Tidsplan for aktiviteter skal udarbejdes. Det skal angives, om nogle aktiviteter tidsmæssigt skal placeres før andre, og om der er særlige kritiske betingelser, der skal være opfyldt, før I fortsætter med projektet. Beskriv hvordan projektet vil dokumentere aktiviteterne og resultaterne. For yderligere beskrivelse se afsnittet om krav til målbeskrivelse og dokumentation nedenfor. Beskriv forankring af projektet. Beskriv hvordan projektets aktiviteter videreføres efter tilskudsperiodens udløb. Side 7

8 7.2. Krav til målbeskrivelse og dokumentation Målbeskrivelse Det skal tydeligt fremgå af projektbeskrivelsen, hvordan projektet vil medvirke til at fremme puljens formål. Der er fastsat mål på tværs af puljens projekter, som alle projekter skal følge op på (uddybes nedenfor). Ansøger kan vælge at opstille supplerende delmål, som skal fremgå og begrundes i ansøgningen. Det er et krav, at de delmål, der opstilles i projektet, ikke er i modstrid med de overordnede mål for puljen. Dokumentation og evaluering De projekter, der støttes af puljen, skal selv foretage dokumentation, evaluering og afrapportering på de resultater, som opnås i projektperioden, da der ikke er afsat midler til en ekstern evaluering af projekterne. Det er et krav, at projekterne selv følger op på de mål på kort og mellemlang sigt, som er præsenteret i projektets forandringsteori (jf. afsnit 5) samt på implementeringsmæssige erfaringer med at arbejde med Konceptet for systematisk inddragelse af pårørende. Mere konkret skal projekternes evaluering og dokumentation besvare følgende spørgsmål: Medvirker planen for pårørendeinddragelse til: At der sker en øget pårørendeinddragelse og støtte? At borgere og pårørende oplever, at inddragelse har en positiv betydning for dem? At medarbejderne oplever forbedret kontakt til borgere og pårørende? Hvad er de implementeringsmæssige erfaringer: Hvilke organisatoriske og ledelsesmæssige erfaringer har projektet gjort? Hvad er de faglige erfaringer med at arbejde med anbefalingerne i konceptet? Hvilken organisatorisk betydning har det at implementere konceptet? Har der fx været nogen organisatoriske gevinster eller udfordringer? Hvilke organisatoriske forhold er centrale for at omsætte konceptet for pårørendeinddragelse til en lokal plan for inddragelse af pårørende? Hvad har fungeret godt og mindre godt i arbejdet med konceptet for pårørendeinddragelse? Der kan eventuelt tages udgangspunkt i de evalueringsspørgsmål og design som Socialstyrelsen og Sundhedsstyrelsen udarbejder i forbindelse med implementeringen af satspuljen Koncept for systematisk inddragelse af pårørende. 8. Ansøgerkreds Puljen kan søges af alle landets regioner og kommuner, som vil arbejde systematisk med udvikling af en plan for inddragelse og støtte af børn og unge af forældre med en psykisk lidelse samt efterfølgende implementering og evaluering af indsatsen. Side 8

9 Det forventes, at der indgås samarbejde mellem 1 region og 1-5 kommuner om pårørendeindsatsen, samt at ansøgningen koordineres mellem region og kommuner. 9. Støtteegnede projekter ansøgningspuljens anvendelsesområde Det forventes, at der kan tildeles midler til 2 regioner og 1-5 kommuner indenfor hver af de samme regioner, som har indgået en samarbejdsaftale om at udvikle og implementere en plan for systematisk inddragelse af og støtte til børn og unge af borgere med en psykisk lidelse ud fra anbefalingerne i Koncept for systematisk inddragelse af pårørende. Anbefalinger til systematisk pårørendeinddragelse Koncept for systematisk inddragelse af pårørende består af otte anbefalinger til, hvordan kommuner og regioner tilrettelægger en systematisk pårørendeinddragelse lokalt. Både på et overordnet organisatorisk niveau i forbindelse med udarbejdelse af pårørendepolitikker, strategier og lignende samt på et konkret praksis niveau, når politikken skal udmøntes på det enkelte botilbud, i ambulatoriet, på hospitalsafsnit mm. De otte anbefalinger bliver i konceptet uddybet og suppleret med understøttende aktiviteter rettet mod både borgeren med en psykisk lidelse, de pårørende, og de medarbejdere og organisationer, der møder borgeren og de pårørende. Endvidere indeholder konceptet eksempler på evidens- og erfaringsbaserede indsatser og metoder, som kommuner og regioner kan vælge at anvende i arbejdet med systematisk pårørendeinddragelse. 10. Tilskudsberettigede udgifter Der kan søges om midler til: Ansættelse af projektleder, projektansatte og andre ansættelser i forbindelse med projektet. Udgifter til transport for medarbejdere i forbindelse med aktiviteterne, herunder kursusforløb. Kørselsudgifter i forbindelse med tværgående aktiviteter de deltagende kommuner imellem. Fremstilling af materialer til brug i projektet. Køb af konsulentbistand og ekstern undervisning til kompetenceudvikling i form af fx relevante kurser. Ansøger dækker selv: Driftsomkostninger som fx kontorhold, herunder telefonudgifter, lokaleleje, forplejning til personale ved møder og lignende. Aflønning af deltagere ved interne møder, inkl. mødeforplejning. Kørsel udover det ovenfor beskrevne. Side 9

10 11. Ansøgningsprocedure Ved ansøgningen skal Sundhedsstyrelsens ansøgningsskema anvendes. Ansøgningsfristen er 9. juni 2015 kl Efter denne dato kan ansøgninger ikke modtages. Ansøgningen sendes til mailadressen: mærket Ansøgning til satspuljen: En særlig indsats for børn og unge som pårørende til borgere med psykiske lidelser. Ansøgere har inden ansøgningsfristen mulighed for at stille spørgsmål til satspuljeopslaget. Eventuelle faglige spørgsmål kan rettes til læge Astrid Permin på telefon eller mail Eventuelle økonomiske eller administrative spørgsmål kan rettes til Kasper Dahl på telefon eller mail Svar på centrale, principielle spørgsmål om udmøntningen, der vedrører alle regioner/kommuner, vil bliver offentliggjort på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: Derfor er det vigtigt at holde sig orienteret på denne side, hvor vigtige informationer om satspuljen i relation til ansøgningsprocessen bliver givet. Sundhedsstyrelsen forventer at kunne give svar om tilsagn medio september Budget Budget i alt Ansøgningsbeløbet og beløb i øvrigt skal være inklusive moms. Side 10