Det gode liv. En borgerpanelsundersøgelse. Viden & Strategi Efteråret 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det gode liv. En borgerpanelsundersøgelse. Viden & Strategi Efteråret 2015"

Transkript

1 Det gode liv En borgerpanelsundersøgelse Viden & Strategi Efteråret

2 Baggrund og formål Byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune vedtog i 2014 politikken om det gode liv. Politikken betyder, at Byrådet og den kommunale organisation sætter endnu mere fokus på sammen med borgerne at skabe rammerne for det gode liv i kommunen. Politikkens vision er: Borgerne definerer det gode liv. Naturen, borgerne og de meningsfulde relationer skal i fællesskab danne rammen for det gode liv Vi ved hver især bedst, hvad der er et godt liv for netop os! Derfor har kommunen målt borgernes oplevelse af eget liv ved at se på materielle og ikke-materielle ressourcedimensioner, som den enkelte borger har til rådighed, og som de bruger til at skabe det gode liv. Derudover måles tilfredsheden med og betydningen af disse dimensioner. Målingen er foretaget som en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt Ringkøbing-Skjern Kommunes borgerpanel, som består af ca borgere i kommunen. Borgerpanelet er repræsentativt for borgere over 18 år i Ringkøbing-Skjern Kommune. Undersøgelsen er nået ud til personer. Heraf har gennemført hele spørgeskemaet, mens 125 har angivet nogle svar. Det giver en samlet svarprocent på 66,5 %. 2

3 Centrale dimensioner for det gode liv Spørgeskemaundersøgelsen om det gode liv er blandt andet opsat med udgangspunkt i guidelines fra OECD Better life Initiative. Dette er en empirisk afprøvet model, der tager udgangspunkt i 11 dimensioner, der samlet set giver et validt mål for individuel velfærd eller det gode liv. De 11 dimensioner, som alle indgår i undersøgelsen, er: 1. Uddannelse 2. Arbejde 3. Balance mellem arbejdsliv og privatliv 4. Sociale relationer 5. Mulighed for at komme politisk til orde 6. Personlig sikkerhed 7. Naturen 8. Helbred 9. Bosted 10. Indkomst 11. Subjektiv velfærd Dimensionerne afdækkes gennem både objektive forhold og subjektive vurderinger af dimensionerne. Det vil sige, at respondenterne eksempelvis angiver deres uddannelsesniveau (objektivt forhold), og samtidig angiver de deres subjektive vurdering af, om de mener, at deres uddannelsesniveau giver dem adgang til de jobs, de ønsker. På den måde er det muligt at sammenholde respondenternes objektive forhold med deres subjektive vurderinger inden for hver dimension. Spørgsmålene, som respondenterne er stillet inden for de enkelte dimensioner, er tilpasset Ringkøbing-Skjern Kommunes kontekstuelle forhold. 3 Dimensionerne vil alle blive undersøgt særskilt undervejs i rapporten.

4 Samlet mål for Det gode liv Et samlet mål for respondenternes tilfredshed med de centrale dimensioner vil i indeværende rapport blive brugt synonymt med betegnelsen det gode liv. Det samlede mål for det gode liv består konkret af en sammenlægning af: Tilfredshed med uddannelse Tilfredshed med eget arbejde Tilfredshed med balancen mellem arbejdsliv og privatliv Tilfredshed med sociale relationer Tilfredshed med muligheden for at komme politisk til orde Tilfredshed med personlig sikkerhed Tilfredshed med naturen i Ringkøbing-Skjern Kommune Tilfredshed med eget helbred Tilfredshed med det sted respondenten bor Tilfredshed med egen indkomst Eksempelvis: Det gode liv = (Gennemsnit af respondenternes tilfredshed med eget uddannelsesniveau)+(gennemsnit af respondenternes tilfredshed med eget arbejde)+(xx)+(xx) Det gode liv = (4,97)+(5,66)+(xx)+(xx) 4 NB: Det samlede mål udelader dimensionen om subjektiv velfærd, da det netop er den subjektive velfærd, som dimensionerne samlet set måler

5 Målingen af Det gode liv Målingen af det gode liv kan foretages på forskellige måder: Der kan tages udgangspunkt i respondenternes svar på spørgsmålet: Hvor tilfreds eller utilfreds er du for tiden med dit liv? Der kan også tages udgangspunkt i respondenternes samlede vurdering af, hvor tilfredse de er med de 10 centrale dimensioner, der er et validt mål for subjektiv velfærd. Begge mål vil i rapporten blive anvendt. Begrebet Det gode liv anvendes synonymt med respondenternes samlede vurdering af, hvor tilfredse de er med de 10 centrale dimensioner. 5 Note: Det er undersøgt, hvordan spørgsmålet: Hvor tilfreds eller utilfreds er du for tiden med dit liv? korrelerer med det samlede indeks for respondenternes tilfredshed med de 10 dimensioner. Der er en statistisk signifikant samvariation på 0,493** (n=1.172). Det kan dermed udledes, at der er en relativ solid statistisk samvariation mellem førnævnte spørgsmål og det samlede indeks for det gode liv.

6 Vigtigste konklusioner 6 86 % af respondenterne er samlet set tilfredse med deres liv. Samtidig ser 73 % af respondenterne gode muligheder for med deres nuværende ressourcer og bopæl at kunne realisere deres drømme og ambitioner. Ringkøbing-Skjern Kommunes borgeres gennemsnitlige tilfredshed med livet ligger højere end det samlede gennemsnit for den danske befolknings tilfredshed med livet 80 % af respondenterne finder det usandsynligt eller meget usandsynligt, at de inden for de næste 3 år vil flytte væk fra Ringkøbing-Skjern Kommune. Generelt vurderer respondenterne, at et godt helbred er blandt de dimensioner, der betyder mest for dem. Respondenternes boligforhold er generelt en dimension, som har stor betydning for respondenterne dog er boligforholdene mindre vigtige for de yngste respondenter. Samtidig er respondenterne samlet set i høj grad tilfredse med deres boligsituation. 89 % af respondenterne er trygge ved at færdes i deres eget nabolag. Gennemsnitligt stiger den betydning, som respondenterne tillægger naturen, med alderen, således at de yngste tillægger naturen mindre værdi end de ældste respondenter. Betydningen af et godt job stiger jo højere uddannelsesniveau respondenterne har. Der ses i undersøgelsen en tendens til, at respondenter med et højere uddannelsesniveau tillægger en fornuftig balance mellem arbejdsliv og privatliv en større betydning sammenlignet med respondenter, som har et lavere uddannelsesniveau. Samtidig ses der en tendens til, at respondenter med højere uddannelsesniveauer i mindre grad er tilfredse med deres balance mellem arbejdsliv og privatliv i forhold til respondenter med et lavere uddannelsesniveau. Undersøgelsen indikerer, at respondenter med højere uddannelsesniveauer er mere tilfredse med deres indkomst, men samtidig er det i mindre grad betydningsfuldt for deres livskvalitet. I modsætning hertil vægtes indkomst som værende af større betydning hos respondenter med et lavere uddannelsesniveau.

7 Indholdsfortegnelse Afrapporteringen er opbygget efter følgende struktur: 1. Overordnet betydning af og tilfredshed med de ti centrale dimensioner 2. Betydning af dimensioner 3. Overordnet tilfredshed 4. Personlig sikkerhed tryghed ved at færdes i eget nabolag 5. Selvrapporteret helbred 6. Sociale relationer 7. Social kapital 8. Uddannelse 9. Arbejde & Balancen mellem arbejdsliv og privatliv 10. Fritid, fritidsaktiviteter og frivillighed 11. Naturen i Ringkøbing-Skjern Kommune Naturens Rige 12. Civilstand, boligsituation og flyttetilbøjelighed 13. Indkomst 14. Lokalpolitik 15. Metode 7

8 1 Overordnet betydning af og tilfredshed med de ti centrale dimensioner 8

9 Tilfredshed med livet Der er lavet en sammenligning af, hvor tilfredse Ringkøbing-Skjern Kommunes borgere er med livet alt i alt i sammenligning med den danske befolkning. Gennemsnittet fra Ringkøbing-Skjern Kommunes borgere stammer fra indeværende borgerpanelsundersøgelse, mens gennemsnittet for den danske befolkning stammer fra en OECD måling. Konkret sammenlignes svarene på spørgsmålet: Hvor tilfreds eller utilfreds er du for tiden med dit liv? Gennemsnitlig score på en skala fra 1-7 på spørgsmålet: Hvor tilfreds eller utilfreds er du for tiden med dit liv? ,5 5, Danmarks gennemsnitlige score Ringkøbing-Skjern Kommunes gennemsnitlige score 9 Note: Data om Danmarks gennemsnitlige score er hentet fra OECD Better Life Initiative målingen fra OECD har spurgt danskerne, hvor tilfredse de generelt set er med livet på en skala fra Gennemsnittet er omregnet til et gennemsnit fra 1-7, således gennemsnittet kan sammenlignes med Ringkøbing-Skjern Kommunes gennemsnit. Kilde på OECD målingen:

10 Y-aksen: Tilfredshed med dimensionerne Det gode liv i Ringkøbing-Skjern Kommune Betydningen af og tilfredsheden med dimensionerne I nedenstående koordinatsystem er dimensionerne for det gode liv placeret efter, hvordan respondenterne vurderer betydningen af og tilfredsheden med dimensionerne. Punkterne i koordinatsystemet viser det samlede punkt for, hvordan respondenterne gennemsnitligt har vurderet deres tilfredshed med f.eks. deres bosted samt deres gennemsnitlige vurdering af, hvor betydningsfuld deres boligforhold er for deres livskvalitet. Skæringspunktet mellem x- aksen og y-aksen angiver den gennemsnitlige tilfredshed med og betydning af alle dimensioner. Høj tilfredshed Sociale relationer Bosted Lav betydning Arbejde Økonomi Høj betydning Uddannelse Naturen Helbred Balance ml. arbejdsliv og privatliv Politisk til orde 10 Lav tilfredshed X-aksen: Betydningen af dimensionerne

11 Y-aksen: Tilfredshed med dimensionerne Det gode liv i Ringkøbing-Skjern Kommune Betydningen af og tilfredsheden med dimensionerne I nedenstående koordinatsystem er dimensionerne for det gode liv placeret efter, hvordan respondenterne vurderer betydningen af og tilfredsheden med dimensionerne. Punkterne i koordinatsystemet viser det samlede punkt for, hvordan respondenterne gennemsnitligt har vurderet deres tilfredshed med og betydningen af hver enkelt dimension. Skæringspunktet mellem x-aksen og y-aksen angiver medianen af mulige svarkategorier. Det vil sige, at skæringspunktet på x aksen er 4, fordi tilfredsheden er målt på en skala fra 1-7. Høj tilfredshed Sociale relationer Bosted Arbejde Økonomi Naturen Helbred Uddannelse Balance ml. arbejdsliv og privatliv Politisk til orde Lav betydning Lav tilfredshed Høj betydning 11 X-aksen: Betydningen af dimensionerne

12 2 Betydningen af dimensionerne 12

13 Betydningen af dimensionerne - Opdelt på uddannelsesniveau Respondenterne er blevet spurgt: Hvor stor betydning har følgende ressourcer for din livskvalitet? Nedenstående tabel viser på en skala fra 1-10 en rangering af, hvor betydningsfulde de centrale dimensioner er for respondenternes livskvalitet. 1 betyder, at betydningen af dimensionen er rangeret højest mens 10 betyder, at betydningen af dimensionen er rangeret lavest. Respondenterne er i tabellen opdelt på deres uddannelsesniveau. Overordnet er det et godt helbred og gode boligforhold, der er af størst betydning for respondenterne. Det er desuden væsentligt at fremhæve, at en fornuftig balance mellem arbejdsliv og privatliv betyder mere for respondenterne, der minimum har en kort videregående uddannelse, sammenlignet med respondenter med et lavere uddannelsesniveau. Dertil er indkomsten af større betydning for respondenterne med de laveste uddannelsesniveauer, mens et godt arbejde er af større betydning for respondenterne med de højeste uddannelsesniveauer. Tabel: På en skala fra 1-10 viser dette en rangering af, hvor betydningsfulde de ti dimensioner er for livskvaliteten opdelt på respondenternes uddannelsesniveau. 1=størst betydning; 10=mindst betydning. Uddannelsesniveau / Dimensioner Sundhedstilstand Boligforhold Fornuftig balance ml. arbejde og fritid Indkomst Naturen Arbejde Sociale relationer Uddannelse KVU = Kort videregående uddannelse. MVU = Mellemlang videregående uddannelse. LVU = Lang videregående uddannelse. At være frivillig Politisk deltagelse i lokalområdet Grundskole/gymnasial uddannelse Erhvervsuddannelse KVU MVU/Bachelor/LVU/ Forskeruddannelse I alt I ovenstående model mangler respondenternes egen vurdering af, hvor betydningsfuldt det er for dem at føle sig trygge ved at færdes i deres eget nabolag. Respondenterne er desværre ikke blevet spurgt hertil, hvorfor afrapporteringen kun medtager, hvor trygge respondenterne føler sig og ikke i hvilken grad dette er betydningsfuldt for deres livskvalitet.

14 Betydningen af dimensioner - Opdelt efter alder, køn & geografi Respondenterne er blevet spurgt: Hvor stor betydning har følgende dimensioner for din livskvalitet? Nedenstående tabel viser på en skala fra 1-10 en rangering af, hvor betydningsfulde de centrale dimensioner er for respondenternes livskvalitet. 1 betyder, at betydningen af dimensionen er rangeret højest mens 10 betyder, at betydningen af dimensionen er rangeret lavest. Respondenterne er i tabellen opdelt på køn, alder og geografi. Overordnet er det oftest respondenternes sundhedstilstand og deres boligforhold, der er af størst betydning for dem. Boligforhold er dog af lidt mindre betydning for de yngste af respondenterne. Det er tilmed bemærkelsesværdigt, at naturen er af væsentlig større betydning for den ældste del af respondenterne sammenlignet med de yngre respondenter. Tabel: På en skala fra 1-10 viser dette en rangering af, hvor betydningsfulde de ti dimensioner er for livskvaliteten opdelt på respondenternes køn, alder og bosted. 1=størst betydning; 10=mindst betydning. Alder / dimensioner Køn Mand Kvinde Alder årige årige årige årige Bosted* Hovedbyer Sundhedstilstand Boligforhold Fornuftig balance ml. arbejde og fritid Indkomst Naturen Arbejde Sociale relationer Uddannelse At være frivillig Politisk deltagelse i lokalområdet Uden for hovedbyer I alt *Der skelnes i rapporten mellem respondenter, der er bosat i og uden for hovedbyer. Hovedbyerne betegnes som byer med over 2000 indbyggere. Der er 5 hovedbyer i Ringkøbing-Skjern Kommune: Ringkøbing, Skjern, Tarm, Hvide Sande og Videbæk.

15 3 Overordnet tilfredshed 15

16 Tilfredshed med dimensionerne - Opdelt på uddannelsesniveau Respondenterne er blevet spurgt til deres samlede tilfredshed med de ti centrale dimensioner. Nedenstående tabel viser på en skala fra 1-10 en rangering af, hvor tilfredse respondenterne er med dimensionerne. 1 betyder, at tilfredsheden med dimensionen er rangeret højest, mens 10 betyder, at tilfredsheden med dimensionen er rangeret lavest. Respondenterne er i tabellen opdelt på deres uddannelsesniveau. Tabellen viser blandt andet, at respondenterne med de højeste uddannelsesniveauer rangerer tilfredsheden med deres indkomst en anelse højere end respondenter med lavere uddannelsesniveauer. Endvidere viser tabellen, at respondenterne med højere uddannelsesniveauer i mindre grad er tilfredse med deres balance mellem arbejdsliv og privatliv sammenlignet med respondenter, der har et lavere uddannelsesniveau. Tabel: På en skala fra 1-10 viser dette en rangering af, hvor tilfredse respondenterne er med dimensionerne opdelt på respondenternes uddannelsesniveau. 1=størst tilfredshed; 10=mindst tilfredshed. Fornuftig balance ml. arbejde og fritid Uddannelse Politisk deltagelse i lokalområdet Uddannelsesniveau / dimensioner Tryghed Sociale relationer Boligforhold Arbejde Indkomst Sundhedstilstand Naturen Grundskole/gymnasial uddannelse Erhvervsuddannelse KVU MVU/Bachelor/LVU/ Forskeruddannelse I alt KVU = Kort videregående uddannelse. MVU = Mellemlang videregående uddannelse. LVU = Lang videregående uddannelse.

17 Tilfredshed med dimensionerne - Opdelt efter køn, alder og geografi Nedenstående tabel viser på en skala fra 1-10 en rangering af, hvor tilfredse respondenterne er med de ti omtalte dimensioner. 1 betyder, at tilfredsheden med dimensionen er rangeret højest, mens 10 betyder, at tilfredsheden med dimensionen er rangeret lavest. Respondenterne er i tabellen opdelt på køn, alder og geografi. Tabellen viser blandt andet, at der er væsentlig større tilfredshed med eget helbred hos den yngste del af respondenterne - sammenlignet med den ældste del af respondenterne. Derudover viser tabellen, at der er større tilfredshed med naturen hos respondenter, der er bosat i en hovedby sammenlignet med respondenter, der er bosat uden for en hovedby. Tabel: På en skala fra 1-10 viser dette en rangering af, hvor tilfredse respondenterne er med dimensionerne opdelt på respondenternes køn, alder og bosted. 1=størst tilfredshed; 10=mindst tilfredshed. 17 Alder, køn & geografi / dimensioner Tryghed Køn Mand Kvinde Alder årige årige årige 68+ årige Bosted Uden for hovedby Hovedby Sociale relationer Boligforhold Arbejde Indkomst Sundhedstilstand Naturen Fornuftig balance ml. arbejde og fritid Uddannelse Politisk deltagelse i lokalområdet I alt

18 Overordnet tilfredshed Nedenstående figurer viser to forskellige opgørelser over, hvor tilfredse respondenterne er med deres liv. Den øverste figur viser besvarelserne på, hvor tilfredse eller utilfredse respondenterne vurderer, at de for tiden er med deres liv. Den nederste figur viser et samlet indeks over, hvor tilfredse respondenterne er med alle 10 dimensioner. Det vil sige, at respondenternes besvarelser på alle 10 dimensioner er sammenlagt til ét gennemsnit mellem 1 og 7, hvor 1 betyder, at respondenterne er meget utilfredse med alle dimensioner og 7 betyder, at respondenterne er meget tilfredse med alle dimensionerne. Dette indeks vil i rapporten blive benævnt det gode liv. Hvor tilfreds eller utilfreds er du for tiden med dit liv? 50% 40% 30% 20% 10% 0% 40% n = % 17% 1% 2% 3% 7% 0% 1 - Meget utilfreds Hverken eller Meget tilfreds Ved ikke Samlet indeks over tilfredshed med alle 10 dimensioner. På en skala fra 1-7, hvor 1 er lig med respondenter, der er meget utilfredse med alle dimensioner, og 7 er lig med respondenter, der er meget tilfredse med alle dimensioner 18 40% 30% 20% 10% 0% 0% 1% 3% 8% 18% 30% 28% 2,9-3 3,1-3,5 3,6-4 4,1-4,5 4,6-5 5,1-5,5 5,6-6 6,1-6,5 6,6-7 Note: I rapportens tabeller er angivet n, hvilket er lig antallet af respondenter, der indgår i tabellen Skala fra 1-7 Gennemsnitlig tilfredshed med alle 10 dimensioner 10% n = %

19 Overordnet tilfredshed opdelt på køn, alder og uddannelse Nedenstående figurer viser respondenternes gennemsnitlige tilfredshed med alle ti dimensioner på en skala fra 1-7, hvor 1 betyder, at respondenten er meget utilfreds, og 7 betyder, at respondenten er meget tilfreds. Samlet tilfredshed med alle ti dimensioner opdelt på køn På en skala fra = Meget utilfreds; 7=Meget tilfreds Kvinde Mand 5,37 5,36 1,00 2,00 3,00 4,00 5,00 6,00 7,00 Samlet tilfredshed med alle ti dimensioner opdelt på alder. På en skala fra = Meget utilfreds; 7=Meget tilfreds Samlet tilfredshed med alle ti dimensioner opdelt på uddannelsesniveau. På en skala fra = Meget utilfreds; 7=Meget tilfreds år 5,41 Grundskole/gymnasial uddannelse 5, år 5,32 Erhvervsuddannelse 5, år 5,35 KVU 5, år 5,45 MVU/LVU/Forskeruddannelse 5, ,00 2,00 3,00 4,00 5,00 6,00 7,00 1,00 2,00 3,00 4,00 5,00 6,00 7,00

20 Overordnet tilfredshed opdelt på indkomst og geografisk bosted Nedenstående figurer viser respondenternes gennemsnitlige tilfredshed med alle ti dimensioner på en skala fra 1-7, hvor 1 betyder, at respondenten er meget utilfreds, og 7 betyder, at respondenten er meget tilfreds. Samlet tilfredshed med alle ti dimensioner opdelt på indkomst. På en skala fra = Meget utilfreds; 7=Meget tilfreds Samlet tilfredshed med alle ti dimensioner opdelt på geografisk bosted På en skala fra = Meget utilfreds; 7=Meget tilfreds kr. eller derover 5, kr. 5,70 Landområder 5, kr kr. 5,53 5, indbyggere 5, kr. 5, indbyggere 5, kr. 5, kr. 5, indbyggere 5, kr. 5, kr. 5,02 1,00 2,00 3,00 4,00 5,00 6,00 7,00 Hovedbyer 5,37 1,00 2,00 3,00 4,00 5,00 6,00 7,00

21 At realisere drømme og ambitioner Respondenterne er blevet spurgt, hvordan de ser deres muligheder for at kunne realisere deres drømme og ambitioner med deres nuværende ressourcer. Nedenstående figur viser, at 73 % af respondenterne ser gode muligheder for med deres nuværende ressourcer og bopæl at kunne realisere deres drømme og ambitioner. Med udgangspunkt i din aktuelle situation, dine ressourcer og nuværende bopæl, hvordan ser du da dine muligheder for at realisere dine drømme og ambitioner? 35% 31% n = % 25% 23% 20% 19% 15% 14% 10% 5% 2% 3% 5% 3% 0% 1 Meget dårlige Hverken eller Meget gode Ved ikke 21

22 4 Personlig sikkerhed Tryghed ved at færdes i eget nabolag 22

23 Det gode liv personlig sikkerhed I indeværende afsnit tages der udgangspunkt i respondenternes personlige sikkerhedsfølelse ved at se på, hvor trygge eller utrygge respondenterne samlet set er ved at færdes i deres eget nabolag. Nedenstående tabel viser et oprids af, hvordan respondenterne rangerer deres personlige sikkerhed i forhold til respondenternes tilfredshed med de øvrige dimensioner. Af tabellen ses det, at respondenterne er meget trygge ved at færdes i deres nabolag. Tabel: På en skala fra 1-10 viser dette en rangering af, hvor tilfredse respondenterne er med deres personlige sikkerhed opdelt på respondenternes køn, alder, uddannelse og bosted. 1=størst tilfredshed; 10=mindst tilfredshed. 23 Baggrundsvariable Køn Mand Kvinde Alder årige årige årige 68+ årige Uddannelse Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsuddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Bachelor Lang videregående uddannelse/forskeruddannelse Bosted Uden for hovedby Hovedby I alt Rangering af tilfredshed med trygheden ved at færdes i eget nabolag 1. plads (n=580) 2. plads (n=612) 1. plads (n=116) 1. plads (n=546) 1. plads (n=255) 1. plads (n=273) 1. plads (n=118) 3. plads (n=78) 1. plads (n=355) 2. plads (n=152) 1. plads (n=284) 2. plads (n=50) 1. plads (n=78) 1. plads (n=563) 1. plads (n=629) 1. plads (n=1.192)

24 Det gode liv personlig sikkerhed Nedenstående figur viser en frekvensfordeling over, hvorvidt respondenterne inden for de seneste 5 år har været udsat for indbrudstyveri eller overfald. Har du eller et medlem af din husstand været udsat for indbrudstyveri inden for de seneste 5 år? Har du eller et medlem af din husstand været udsat for overfald inden for de seneste 5 år? 100% 50% 0% n = % Ja 84% Nej 150% 100% 50% 0% n = % Ja 98% Nej Nedenstående figur viser en frekvensfordeling over, hvor trygge respondenterne alt i alt er ved at færdes i deres eget nabolag. Figuren viser, at 89 % af respondenterne placerer sig i de svarkategorier, der indikerer tryghed ved at færdes i eget nabolag (svarkategori 5, 6 og 7). Hvor tryg eller utryg føler du dig alt i alt ved at færdes i dit nabolag? 70% 60% n = % 57% 24 40% 30% 20% 10% 0% 26% 5% 2% 2% 2% 6% 0% 1 - Meget utryg Hverken eller Meget tryg Ved ikke

25 Personlig sikkerhed Der er en statistisk signifikant sammenhæng mellem overfald og følelsen af personlig sikkerhed. Hvis respondenterne eller en i respondenternes husstand inden for de seneste 5 år har været udsat for overfald, er der større sandsynlighed for, at respondenterne er utrygge ved at færdes i deres nabolag sammenlignet med respondenter, der ikke har oplevet overfald. Derimod er der ingen statistisk signifikant sammenhæng mellem, om en borger eller dennes husstand har oplevet indbrud, og borgerens tryghed ved at færdes i eget nabolag. Det kan skyldes, at kun 16 % af respondenterne har oplevet at have indbrudstyveri inden for de seneste 5 år. Lineær regression, der inkluderer faktorer af betydning for den samlede vurdering af personlig sikkerhed Udsat for overfald inden for de seneste 5 år 0,849** Udsat for indbrudstyveri de seneste 5 år 0,018NS 0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 n = Den lineære regressionsmodel har en forklaringsgrad på 0,5 %. ***=99,9%; **=99%; *=95%; NS=Sammenhængen er ikke statistisk signifikant 25 OBS: Der er i ovenstående model en meget lav forklaringsgrad. Det vil sige, at det kun er meget lidt af variansen i den afhænge variabel, der kan forklares af den uafhængige variabel. Det kan dermed udledes, at der er mange andre faktorer end respondenternes faktiske oplevelse af indbrud eller overfald, der forklarer deres samlede tryghed ved at færdes i deres nabolag. Sammenhængen er dog stadig valid, hvorfor det i mindre grad er betydningsfuldt, at forklaringsgraden er lav. Afrapporteringen medtager af denne årsag også lineære regressioner med relativt lave forklaringsgrader.

26 5 Selvrapporteret helbred 26

27 Det gode liv Selvrapporteret helbred Nedenstående tabel viser et oprids af, hvor højt respondenterne på en skala fra 1-10 rangerer deres tilfredshed med deres helbred, samt hvordan respondenterne rangerer betydningen af at have et godt helbred. Af tabellen ses det, at et godt helbred er af stor betydning for respondenterne, mens der i mindre grad er tilfredshed med eget helbred. 27 Tabel: På en skala fra 1-10 viser dette en rangering af, hvor tilfredse respondenterne er med deres helbred samt rangeringen af, hvor betydningsfuldt et godt helbred er for respondenterne opdelt på respondenternes køn, alder, uddannelse og bosted Baggrundsvariable Rangering af tilfredshed med at have et godt helbred Rangering af betydningen af at have et godt helbred Køn Mand Kvinde 6. plads (n=577) 1. plads (n=562) Alder årige årige årige 68+ årige Uddannelse Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsuddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Bachelor Lang videregående uddannelse/forskeruddannelse Bosted Uden for hovedby Hovedby 7. plads (n=611) 5. plads (n=116) 7. plads (n=544) 7. plads (n=254) 8. plads (n=272) 7. plads (n=118) 6. plads (n=79) 6. plads (n=354) 6. plads (n=151) 7. plads (n=282) 5. plads (n=50) 6. plads (n=78) 6. plads (n=563) 7. plads (n=625) 1. plads (n=600) 2. plads (n=116) 1. plads (n=535) 1. plads (n=247) 1. plads (n=262) 1. plads (n=111) 1. plads (n=75) 1. plads (n=347) 1. plads (n=149) 1. plads (n=279) 2. plads (n=50) 1. plads (n=75) 1. plads (n=553) 1. plads (n=609) I alt 6. plads (n=.188) 1. plads (n=1.162)

28 Selvrapporteret helbred Figuren øverst til højre viser, at størstedelen af respondenterne slet ikke eller i mindre grad er begrænset i deres daglige aktiviteter pga. fysiske og psykiske problemer. Nederste figur til venstre viser, at 64 % af respondenterne placerer sig i de to svarkategorier, der indikerer den største grad glæde i hverdagen. Figuren nederst til højre viser, at 31 % af respondenterne slet ikke følte sig bekymrede i går, mens 70 % slet ikke følte sig deprimerede i går. Er du på nogen måde begrænset i dine daglige aktiviteter på grund af fysiske/psykiske problemer. 100% 80% 60% 40% 20% 0% Psykiske problemer: n = Fysiske problemer: n = % 5% 9% 1% 1% 3% I meget høj grad 18% 11% 83% 65% 0% 1% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Fysiske problemer Psykiske problemer 28 Hvordan havde du det i går i forhold til nedenstående forhold? - Jeg følte mig glad 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% n = % 2% 1 Slet ikke 3% 8% 20% 34% 30% Hele dagen 1% Ved ikke Hvordan havde du det i går i forhold til nedenstående forhold? 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 70% 31% 30% 15% 12% 10% 9% 4% 4% 2% 3% 3% 2% 1% 1 Slet ikke Hele dagen Jeg følte mig bekymret Jeg følte mig bekymret: n = Jeg følte mig deprimeret: n = Jeg følte mig deprimeret 1% 1% Ved ikke

29 Selvrapporteret helbred Overordnet vurderer 73 % af respondenterne, at deres helbred samlet set er over middel. 18 % vurderer, at de har et middelgodt helbred, mens 10 % mener, at de har et helbred, der er under middel. Hvordan synes du, at dit helbred er alt i alt? 45,0% 40,0% 39% n = ,0% 30,0% 25,0% 20,0% 18% 20% 15,0% 14% 10,0% 5,0% 0,0% 6% 3% 1% 0% 1 - Dårligt Middel Fremragende Ved ikke 29

30 Selvrapporteret helbred Nedenstående figur viser, at der er en statistisk signifikant sammenhæng mellem fysiske og psykiske begrænsninger og respondenternes samlede vurdering af eget helbred. Hvis respondenterne er begrænsede af fysiske eller psykiske problemer, er der mindre sandsynlighed for, at de vurderer deres helbred godt alt i alt. Hvis respondenterne følte sig glade i går, er der derimod større sandsynlighed for, at helbredet vurderes godt alt i alt. Dertil er der en svag sammenhæng, der viser, at hvis respondenterne følte sig bekymrede i går, er der mindre sandsynlighed for, at de samlet set vurderer, at de har et godt helbred. Der er ingen signifikant sammenhæng mellem respondenternes følelse af at være deprimeret og deres helbred alt i alt. Sidstnævnte kan skyldes, at kun 6 % af respondenterne på en skala fra 1 (slet ikke) til 7 (hele dagen) placerede sig i svarkategorierne 5, 6 og 7. Der er altså meget få respondenter, der føler sig deprimerede. Ligeledes placerede kun 13 % sig i svarkategorierne 5, 6 og 7 til spørgsmålet om, hvorvidt de følte sig bekymrede i går, hvilket kan være udslagsgivende for, at sammenhængen ikke er stærkere. Lineær regression, der inkluderer faktorer af betydning for den samlede helbredsvurdering Fysiske problemer -0,787*** Jeg følte mig glad Psykiske problemer Jeg følte mig bekymret Jeg følte mig deprimeret 0,158*** -0,144** -0,064** 0,008NS n = ,000 0,100 0,200 0,300 0,400 0,500 0,600 0,700 0,800 0,900 n = 922. Den lineære regressionsmodel har en forklaringsgrad på 46,3 %. ***=99,9%; **=99%; *=95%; NS=Sammenhængen er ikke statistisk signifikant

31 6 Sociale relationer 31

32 32 Det gode liv i Ringkøbing-Skjern Kommune Det gode liv Sociale relationer Nedenstående tabel giver et oprids af, hvor højt respondenterne på en skala fra 1-10 rangerer deres tilfredshed med egne sociale relationer set i forhold til de øvrige dimensioner, samt hvordan respondenterne rangerer betydningen af deres sociale relationer i forhold til de øvrige dimensioner. Tabellen viser, at der i høj grad er tilfredshed med de sociale relationer, mens sociale relationer i mindre grad har betydning for respondenterne. Tabel: På en skala fra 1-10 viser dette en rangering af, hvor tilfredse respondenterne er med deres sociale relationer samt hvor betydningsfulde deres sociale relationer rangeres opdelt på respondenternes køn, alder, uddannelse og bosted. Baggrundsvariable Rangering af tilfredshed med egne sociale relationer Rangering af betydningen af egne sociale relationer Køn Mand Kvinde 2. plads (n=578) 7. plads (n=543) Alder årige årige årige 68+ årige Uddannelse Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsuddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Bachelor Lang videregående uddannelse/forskeruddannelse Bosted Uden for hovedby Hovedby 1. Plads (n=613) 2.plads (n=116) 2. plads (n=544) 3. plads (n=254) 3. plads (n=272) 2. plads (n=118) 2. plads (n=77) 2. plads (n=354) 1. plads (n=152) 2. plads (n=285) 1. plads (n=50) 3. plads (n=80) 2. plads (n=564) 2. plads (n=627) 4. plads (n=576) 4. plads (n=116) 7. plads (n=531) 5. plads (n=238) 5 plads (n=232) 5. plads (n=99) 6. plads (n=75) 7. plads (n=333) 6. plads (n=148) 5. plads (n=275) 5. plads (n=49) 4. plads (n=73) 7. plads (n=533) 7. plads (n=586) I alt 2. plads (n=1.191) 7. plads (n=1.119)

33 Sociale relationer Hvor ofte er du sammen med nogle af følgende personer, som du ikke bor sammen med? Der er angivet et gennemsnit fra 1-5, hvor 1=aldrig og 5=flere gange om ugen. Børn 2,63 Venner Familie 2,41 2,38 Naboer 1,74 Kolleger (uden for arbejdstid) 1,13 1,00 2,00 3,00 4,00 5,00 Hvor ofte har du kontakt med nogle af følgende personer uden at du ser dem (f.eks. via telefon, breve, , sms, facebook, twitter eller skype)? Der er angivet et gennemsnit fra 1-5, hvor 1=aldrig og 5=flere gange om ugen. Udeboende børn 3,28 Familie Venner 2,77 2,86 Kolleger (uden for arbejdstid) Naboer 1,70 1, ,00 2,00 3,00 4,00 5,00

34 Sociale relationer Vil nogle af følgende personer kunne hjælpe dig praktisk i hverdagen, hvis du har brug for det? Der er angivet et gennemsnit fra 1-5, hvor 1= aldrig og 5=altid. Partner 3,52 Børn (egne eller partners) 2,48 Venner Familie 2,2 2,2 Naboer 1,9 Kolleger (uden for arbejdstid) 1, Vil du kunne tale godt med nogle af følgende personer, hvis du har brug for støtte? Der er angivet et gennemsnit fra 1-5, hvor 1= aldrig og 5=altid. Partner 3,76 Børn (egne eller partners) Familie Venner 3,02 3,0 3,16 Kolleger (uden for arbejdstid) 2,0 Naboer 1,

35 Forholdet til familie og venner Respondenterne er blevet spurgt, hvor tilfredse eller utilfredse de alt i alt er med forholdet til deres familie og venner. 49 % erklærer sig Meget tilfredse, og i alt placerer 86 % af respondenterne sig i de tre mest tilfredse svarkategorier. Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med dit forhold til din familie og dine venner? 60% 50% 49% n = % 30% 28% 20% 10% 0% 9% 5% 2% 2% 3% 1% 1 Meget utilfreds Hverken eller Meget tilfreds Ved ikke 35

36 Sociale relationer I nedenstående figur er respondenternes samlede grad af tillid, samvær, kontakt, mulighed for praktisk hjælp samt støtte hos deres sociale relationer sammenholdt med respondenternes samlede tilfredshed med forholdet til familie og venner i en lineær regression. Nedenstående figur viser en statistisk signifikant sammenhæng mellem tillid til sociale relationer og den samlede tilfredshed med forholdet til familie og venner. Det vil sige, at jo højere grad af tillid respondenterne har til deres sociale relationer, jo mere tilfredse er de med forholdet til familie og venner. Derudover er der en statistisk signifikant sammenhæng, der viser, at i jo højere grad, der er mulighed for at få støtte fra sociale relationer, jo større sandsynlighed er der for, at respondenterne samlet set er tilfredse med forholdet til familie og venner. Den sidste statistiske signifikante sammenhæng er mellem at kunne få praktisk hjælp i hverdagen og den samlede grad af tilfredshed med forholdet til familie og venner. Her ses det, at i jo højere grad dette er muligt, jo mindre er sandsynligheden for, at respondenterne er tilfredse med forholdet til familie og venner. Sammenhængen er dog tæt på at være insignifikant, og regnes derfor ikke for at være af væsentlig betydning. Lineær regression, der inkluderer faktorer af betydning for den samlede tilfredshed med egne sociale relationer Tillid til sociale relationer 0,399*** Få støtte ved sociale relationer 0,274** Praktisk hjælp i hverdagen Samvær med sociale relationer -0,188* 0,180NS Kontakt med sociale relationer 0,056NS n = ,000 0,050 0,100 0,150 0,200 0,250 0,300 0,350 0,400 0,450 Den lineære regressionsmodel har en forklaringsgrad på 4,9%. ***=99,9%; **=99%; *=95%; NS=Sammenhængen er ikke statistisk signifikant

37 7 Social kapital Tillid retfærdighed og samarbejde 37

38 Social kapital Social kapital anses som et individs samlede følelse af tillid, samarbejde og retfærdighed. I undersøgelsen er tillid målt på respondenternes generelle tillid til andre mennesker, deres tillid til forskellige institutioner samt tilliden til nære sociale relationer. Retfærdighed er målt på følelsen af uretfærdig behandling fra venner, familie, kolleger, offentlige myndigheder, arbejdsgiver eller andre lokale aktører. Samarbejde skal i undersøgelsen ses i forhold til borgeres samarbejde, som måles ved graden af frivilligt arbejde. Disse faktorer er sammenlagt til én variabel kaldet Social kapital. Nedenstående figur viser, at der er en statistisk signifikant sammenhæng mellem dette samlede mål for social kapital og det samlede indeks for det gode liv. Sammenhængen viser, at jo større grad af social kapital et individ besidder, jo større sandsynlighed er der for, at respondenterne scorer højt på indekset for det gode liv. Tabel: Lineær regression, der inkluderer den samlede sociale kapitals betydning for respondenternes samlede tilfredshed med de ti dimensioner ( det gode liv ) Social kapital samlet 0,805*** Det gode liv n = Forklaringsgrad 5,9%. ***=99,9%; **=99%; *=95%; NS=Sammenhængen er ikke statistisk signifikant Social kapital (Tillid, samarbejde og retfærdighed) Respondenternes samlede grad af social kapital på en skala fra 1-5. n = , ,00 2,00 3,00 4,00 5,00 Gennemsnit på en skala fra 1-5

39 Tillid I et samlet mål for respondenternes sociale kapital er der inddraget spørgsmål om tillid til: Nære sociale relationer Fremmede mennesker (generel tillid) Forskellige institutioner Nedenstående figurer viser, hvor tillidsfulde respondenterne er over for nære sociale relationer og i forhold til andre mennesker generelt. I hvor høj grad stoler du på følgende personer? Der er angivet et gennemsnit af respondenternes besvarelser på en skala fra 1-5, hvor 1 = slet ikke og 5 = i meget høj grad. Børn (egne eller partners) Familie Venner Kollegar Naboer 2,6 2,76 3,38 3,53 3, Stoler du i almindelighed på andre mennesker, eller kan man ikke være for forsigtig over for andre mennesker? Der er angivet et gennemsnit af respondenternes besvarelser på en skala fra 1-7, hvor 1=Ingen tillid, og 7=Fuld tillid Generel tillid ,9 n = NB: Den gennemsnitlige beregning af tilliden til forskellige institutioner er angivet under kapitel 14: Lokalpolitik

40 Retfærdighed og samarbejde Retfærdighed Respondenternes retfærdighedsfølelse er målt gennem spørgsmål til, om respondenterne inden for de seneste 12 måneder har følt sig uretfærdigt behandlet af en række aktører. Nedenstående figur angiver, hvor stor en procentdel af respondenterne, der har svaret, at de har følt sig uretfærdigt behandlet af aktøren. Figuren viser, at der er flest respondenter, som har følt sig uretfærdigt behandlet af deres arbejdsgiver og af offentlige myndigheder, og færrest har følt sig uretfærdigt behandlet af venner. 53 % af respondenterne har ikke følt sig uretfærdigt behandlet inden for de seneste 12 måneder. 40 Har du inden for de seneste 12 måneder følt dig uretfærdigt behandlet af en eller flere af følgende? Procentdel der har følt sig uretfærdigt behandlet af nedenstående aktører: 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 4% 5% Venner Andre lokale aktører 8% 11% 13% Familie Kollegaer Offentlige myndigheder OBS: Tabellen summerer til mere end 100 %, fordi der kan vælges flere aktører Samarbejde Som tidligere nævnt er respondenternes samarbejdsevne på kommuneplan målt gennem graden af frivilligt arbejde, som respondenterne udfører. En frekvenstabel over hvor ofte respondenterne udfører frivilligt arbejde kan ses under kapitel 10: Fritid, fritidsaktiviteter og frivillighed. 16% Arbejdsgiver 53% Har ikke følt mig uretfærdigt behandlet inden for de seneste 12 måneder

41 8 Uddannelse 41

42 42 Det gode liv i Ringkøbing-Skjern Kommune Det gode liv Uddannelse Nedenstående tabel giver et oprids af, hvor højt respondenternes tilfredshed med deres uddannelsesniveau rangerer på en skala fra 1-10 i forhold til de øvrige dimensioner, samt hvordan respondenterne rangerer betydningen af deres uddannelsesniveau. Tabellen illustrerer, at uddannelsesniveau ikke er af væsentlig betydning for respondenterne sammenlignet med de andre dimensioner, samt at respondenterne i mindre grad er tilfredse med deres uddannelsesniveau. Tabel: På en skala fra 1-10 viser dette en rangering af, hvor tilfredse respondenterne er med deres uddannelsesniveau samt hvor betydningsfuldt eget uddannelsesniveau rangeres opdelt på respondenternes køn, alder, uddannelse og bosted Baggrundsvariable Rangering af tilfredshed med eget uddannelsesniveau Rangering af betydningen af eget uddannelsesniveau Køn Mand Kvinde 8. plads (n=433) 9. plads (n=421) 8. plads (n=495) 8. plads (n=489) Alder årige årige årige 68+ årige 7. plads (n=123) 9. plads (n=497) 9. plads (n=155) 6. plads (n=79) 8. plads (n=113) 8. plads (n=504) 8. plads (n=200) 8. plads (n=165) Uddannelse Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsuddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Bachelor Lang videregående uddannelse/forskeruddannelse 9. plads (n=54) 9. plads (n=54) 9. plads (n=262) 9. plads (n=110) 8. plads (n=214) 4. plads (n=50) 7. plads (n=72) 9. plads (n=76) 8. plads (n=62) 8. plads (n=290) 8. plads (n=138) 8. plads (n=246) 4. plads (n=49) 6. plads (n=70) Bosted Uden for hovedby Hovedby 9. plads (n=420) 9. plads (n=434) 8. plads (n=473) 8. plads (n=511) I alt 8. plads (n=854) 9. plads (n=984)

43 Uddannelsesniveau Nedenstående figurer viser respondenternes højeste gennemførte uddannelsesniveau, samt om respondenterne har taget en efteruddannelse. Hvad er din højest gennemførte uddannelse? Grundskole 10% Gymnasial uddannelse 7% Erhvervsuddannelse 30% Kort videregående uddannelse 12% Mellemlang videregående uddannelse 23% Bachelor 4% Lang videregående uddannelse 7% Forskeruddannelse Ønsker ikke at oplyse 0% 1% n=1.302 Andet 6% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Har du taget efteruddannelse? 43 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 74% Ja 26% Nej n=1.259

44 Uddannelsesmuligheder i kommunen Hvor tilfreds eller utilfreds er du med adgangen til kompetencegivende uddannelser i dit område? 45% 41% n= % 35% 30% 25% 25% 20% 17% 15% 10% 10% 5% 5% 2% 0% Meget tilfreds Tilfreds Hverken eller Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke Hvor tilfreds eller utilfreds er du med adgangen til efteruddannelse i dit område? 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 40% n= % 14% 17% 3% 2% Meget tilfreds Tilfreds Hverken eller Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke 44 Der er ingen statistisk signifikant sammenhæng mellem, om respondenterne er bosiddende i landområderne, i mindre byer eller i kommunens hovedbyer og deres tilfredshed med adgangen til uddannelser og efteruddannelser i lokalområdet.

45 Uddannelse og adgang til jobs Nedenstående figur viser, i hvilken grad respondenterne oplever, at deres uddannelsesniveau giver dem adgang til de jobs, de ønsker. 30% I hvilken grad oplever du, at dit uddannelsesniveau giver dig mulighed for at få de jobs, som du ønsker? 27% 25% n= % 19% 17% 15% 10% 12% 11% 5% 5% 5% 2% 2% 0% 1 - Slet ikke I nogen grad I meget høj grad Ikke relevant Ved ikke 45

46 Uddannelse Nedenstående tabel viser, at der er en positiv og statistisk signifikant sammenhæng mellem faktisk uddannelsesniveau og oplevelsen af, at ens uddannelsesniveau giver adgang til ønskejobs. Det vil sige, at jo højere uddannelsesniveau respondenterne har, jo større er sandsynligheden for, at de oplever, at deres uddannelsesniveau giver dem adgang til de jobs, de ønsker. Der er ikke signifikant sammenhæng mellem, om respondenterne har taget en efteruddannelse, og hvorvidt deres uddannelsesniveau giver adgang til de jobs, de ønsker. NB: En relativ stor del af respondenterne har svaret ikke relevant, eksempelvis fordi de ikke er en del af arbejdsstyrken. Disse respondenter indgår ikke i modellen. Sammenhæng mellem faktisk uddannelsesniveau og tilfredshed med, at eget uddannelsesniveau giver adgang til drømmejobs Faktisk uddannelsesniveau 0,182*** Uddannelsesniveau giver adgang til ønskejobs n = 816. ***=99,9%; **=99%; *=95%; NS=Sammenhængen er ikke statistisk signifikant Gammakoefficienten er angivet i ovenstående. Samtidig viser nedenstående tabel, at jo højere uddannelsesniveau respondenterne har, jo mindre er sandsynligheden for, at de er tilfredse med adgangen til kompetencegivende uddannelser i deres område. Det kan netop skyldes, at der i højere grad er mulighed for at erhverve lavere uddannelsesniveauer i lokalområdet, mens de højere uddannelsesniveauer må erhverves uden for kommunen. Sammenhæng mellem faktisk uddannelsesniveau og tilfredshed med adgangen til kompetencegivende uddannelser i området 46 Faktisk uddannelsesniveau -0,296*** Tilfredshed med adgang til kompetencegivende uddannelser i området n = ***=99,9%; **=99%; *=95%; NS=Sammenhængen er ikke statistisk signifikant Gammakoefficienten er angivet i ovenstående.

47 9 Arbejde & Balancen mellem arbejdsliv og privatliv 47

48 48 Det gode liv Arbejde og balance mellem arbejdsliv og privatliv Nedenstående tabel giver et oprids af, hvor højt respondenterne på en skala fra 1-10 rangerer deres tilfredshed med og betydningen af deres job samt med deres balance mellem arbejdsliv og privatliv i forhold til de øvrige dimensioner. Tabel: På en skala fra 1-10 viser dette en rangering af, hvor tilfredse respondenterne er med henholdsvis deres job og deres balance mellem arbejdsliv og privatliv samt rangeringen af, hvor betydningsfuldt et godt job og en fornuftig balance mellem arbejdsliv og privatliv er for respondenternes livskvalitet. Respondenterne er opdelt på deres køn, alder, uddannelse og bosted. Baggrundsvariable Rangering af tilfredshed med jobbet Rangering af betydningen af jobbet Køn Mand Kvinde Alder årige årige årige 68+ årige Uddannelse Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsuddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Bachelor Lang videregående uddannelse/forskeruddannelse Bosted Uden for hovedby Hovedby 4. plads (n=407) 4. plads (n=390) 3. plads (n=114) 3. plads (n=509) 4. plads (n=129) 4. plads (n=45) 4. plads (n=54) 4. plads (n=54) 4. plads (n=262) 4. plads (n=110) 4. plads (n=214) 3. plads (n=50) 2. plads (n=72) 4. plads (n=420) 4. plads (n=434) 6. plads (n=457) 7. plads (n=438) 3. plads (n=114) 3. plads (n=512) 7. plads (n=161) 7. plads (n=108) 7. plads (n=72) 7. plads (n=60) 6. plads (n=278) 4. plads (n=123) 4. plads (n=213) 1. plads (n=47) 7. plads (n=58) 6. plads (n=442) 5. plads (n=453) Rangering af tilfredshed med balance ml. arbejdsliv og privatliv 7. plads (n=398) 8. plads (n=382) 9. plads (n=113) 8. plads (n=495) 6. plads (n=126) 5. plads (n=46) 5. plads (n=54) 7. plads (n=53) 5. plads (n=240) 8. plads (n=113) 9. plads (n=184) 9. plads (n=45) 10. plads (n=57) 8. plads (n=389) 8. plads (n=391) Rangering af betydningen af en god balance ml. arbejdsliv og privatliv 4. plads (n=458) 3. plads (n=441) 1. plads (n=115) 2. plads (n=511) 6. plads (n=157) 6. plads (n=116) 6. plads (n=72) 4. plads (n=60) 4. plads (n=274) 2. plads (n=127) 2. plads (n=213) 3. plads (n=48) 3. plads (n=59) 3. plads (n=450) 3. plads (n=449) I alt 4. plads (n=797) 6. plads (n=895) 8. plads (n=780) 3. plads (n=899)

49 Arbejde Er du i arbejde? 70% 63% n= % 50% 40% 36% 30% 20% 10% 1% 0% Ja Ja, men er på orlov Nej Er du? Spørgsmålet er stillet til respondenter, der ikke er i arbejde Efterløn eller pension Førtidspension Andet Langtidssyg eller under revalidering Studerende Arbejdsløs Hjemmegående Værnepligtig 4% 4% 3% 2% 0% 8% 5% n=455 75% 49 Hvilken type beskæftigelse har du? Spørgsmålet er stillet til respondenter, der er i arbejde Almindelig lønmodtager Lønmodtager med personaleansvar Selvstændig Skånejob/fleksjob Andet Medhjælpende ægtefælle Elev/lærling I aktivering (f.eks. virksomhedspraktik, 3% 1% 1% 0% 5% 11% 16% n=799 64% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Hvor lang tid har du gået ledig? Spørgsmålet er kun stillet ledige 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 7% 7% Under 1 måned n=15 0% 20% 40% 60% 80% 13% 13% 13% 13% måneder måneder måneder måneder 33% 1-2 år Over 2 år

50 Tilfredshed med eget job Nedenstående figur viser, i hvilken grad respondenterne er tilfredse med deres job alt i alt. Hvor tilfreds eller utilfreds er du med dit job - alt i alt? Giv din vurdering på en skala fra 1-7, hvor 1 betyder, at du er meget utilfreds og 7 betyder, at du er meget tilfreds,. 40% 35% 30% 32% 36% 25% 20% 15% 10% 16% n=800 5% 4% 3% 4% 5% 0% 1 - Meget utilfreds Hverken eller Meget tilfreds Ved ikke 0% 50

51 Adgang til jobs i lokalområdet Hvor tilfreds eller utilfreds er du med adgangen til jobs i lokalområdet, som passer til dine kompetencer og ønsker? Kun respondenter i arbejdsstyrken er stillet dette spørgsmål 30% 25% 20% 15% 10% 5% 3% 6% 13% 24% 20% 17% 7% n=858 10% 0% 1 - Meget utilfreds Hverken eller Meget tilfreds Ved ikke Faktisk uddannelsesniveau og tilfredshed med adgang til jobs i lokalområdet Jo højere uddannelsesniveau respondenterne har, jo mindre sandsynlighed er der for, at de er tilfredse med adgangen til jobs i lokalområdet, som passer til deres kompetencer og ønsker. Lineær regression, der inkluderer faktisk uddannelsesniveau i forhold til respondenternes tilfredshed med adgangen til jobs i lokalområdet, som matcher respondenternes kompetencer og ønsker Faktisk uddannelsesniveau -0,110** Adgang til jobs i lokalområdet, der matcher kompetencer og ønsker n = Forklaringsgrad 1,2 %. ***=99,9%; **=99%; *=95%; NS=Sammenhængen er ikke statistisk signifikant 51

52 Balance mellem arbejdsliv og privatliv Nedenstående tabel og figur viser henholdsvis, hvor mange arbejdstimer respondenterne gennemsnitligt har, samt hvor lang transporttid respondenterne sammenlagt har til og fra arbejde på en typisk arbejdsdag. Hvor mange timer arbejder du gennemsnitligt om ugen inklusiv eventuelle overarbejdstimer? Antal timer Gennemsnitlig antal arbejdstimer Hvor mange timer bruger du på fritid om dagen på en typisk arbejdsdag/hverdag? Antal timer 38,36 timer Gennemsnitlig antal fritidstimer 2,89 timer Hvor lang transporttid har du sammenlagt til og fra arbejde på en typisk arbejdsdag? 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 12% 47% 25% Ingen transporttid Under 30 minutter ca. 30 minutter - 1 time ca. 1-2 timer ca. 2-4 timer 13% 3% 52

53 Balance mellem arbejdsliv og privatliv Nedenstående figur viser i hvilken grad respondenterne oplever at have en fornuftig balance mellem deres arbejdsliv og privatliv. 68 % af respondenterne placerer sig i svarkategorierne 5,6 eller 7, som er de tre svarkategorier, der indikerer den største grad af balance mellem arbejdsliv og privatliv. 20 % mener i nogen grad, at de har en fornuftig balance mellem arbejdsliv og privatliv. 12 % af respondenterne anvender svarkategorierne 1, 2 og 3, hvilket er de tre svarkategorier, der indikerer den mindste grad af balance mellem arbejdsliv og privatliv. I hvilken grad oplever du at have en fornuftig balance mellem arbejdsliv og privatliv? Spørgsmålet er kun stillet til respondenter i arbejde eller på orlov 35% 30% 29% n=785 25% 24% 20% 20% 15% 15% 10% 8% 5% 0% 3% 1% 1% 1 - Slet ikke I nogen grad I meget høj grad Ved ikke 53

Det gode liv Et uddrag af resultaterne fra borgerpanelsundersøgelsen. Analyse, Viden & Strategi Efteråret 2017

Det gode liv Et uddrag af resultaterne fra borgerpanelsundersøgelsen. Analyse, Viden & Strategi Efteråret 2017 Det gode liv Et uddrag af resultaterne fra borgerpanelsundersøgelsen Analyse, Viden & Strategi Efteråret 207 Baggrund og formål Byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune vedtog i 204 politikken om det gode liv.

Læs mere

Uddannelse. 1. Hvad er din højest gennemførte uddannelse?

Uddannelse. 1. Hvad er din højest gennemførte uddannelse? Uddannelse 1. Hvad er din højest gennemførte uddannelse? 2. Hvor tilfreds eller utilfreds er du med adgangen til kompetencegivende uddannelser i dit område? Med "dit område" menes i rimelig køreafstand.

Læs mere

Tilfredsheds- og trivselsundersøgelse på plejeboligområdet

Tilfredsheds- og trivselsundersøgelse på plejeboligområdet Tilfredsheds- og trivselsundersøgelse på plejeboligområdet Haderslev Kommune Resultater fra borgerundersøgelsen Juni 2017 Side 1 af 24 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 2. Sammenfatning... 4 3.

Læs mere

Det gode liv i Faaborg-Midtfyn Kommune. Opfølgning på den regionale vækst- og udviklingsstrategi og Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi

Det gode liv i Faaborg-Midtfyn Kommune. Opfølgning på den regionale vækst- og udviklingsstrategi og Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi Det gode liv i Kommune Opfølgning på den regionale vækst- og udviklingsstrategi og Kommunes Udviklingsstrategi Baggrund Region Syddanmark og Kommune arbejder med at skabe det gode liv for borgere og gode

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse af Tilskud til pasning af egne børn. Viden & Strategi Efteråret 2015

Tilfredshedsundersøgelse af Tilskud til pasning af egne børn. Viden & Strategi Efteråret 2015 Tilfredshedsundersøgelse af Tilskud til pasning af egne børn Viden & Strategi Efteråret 2015 Om Tilskud til pasning af egne børn Byrådet besluttede den 16. december 2014 at give tilskud til pasning af

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Forventninger til 2013

Forventninger til 2013 Region Syddanmarks Borgerpanel Forventninger til 2013 Region Syddanmarks Borgerpanel er et repræsentativt panel af mere end 1000 borgere over 15 år i Region Syddanmark. Region Syddanmark gennemfører undersøgelsen

Læs mere

Evaluering af arrangementet Åbne Seniormøder 2018

Evaluering af arrangementet Åbne Seniormøder 2018 BBBBBBBBhghghgfhghgfhghg Evaluering af arrangementet Viden & Strategi 2018 1 Indledning og formål Ringkøbing-Skjern Kommune har for femte år i træk afholdt åbent seniormøde for alle borgere som er 65 år

Læs mere

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, 2017

POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, 2017 SYDSJÆLLAND POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE GRØNLAND NUUK BEBYGGELSE MED POLITISTATION BEBYGGELSE UDEN POLITISTATION MARTS 2018 1 INDHOLD

Læs mere

AARHUS KOMMUNE LGBT+ PERSONERS SYN PÅ AARHUS RAPPORT MARTS 2019

AARHUS KOMMUNE LGBT+ PERSONERS SYN PÅ AARHUS RAPPORT MARTS 2019 AARHUS KOMMUNE LGBT+ PERSONERS SYN PÅ AARHUS RAPPORT MARTS 2019 INDHOLD 3 BAGGRUND OG FORMÅL 4 HOVEDKONKLUSIONER 5-7 RESPONDENTERNES BAGGRUND 8-12 AARHUS EN GOD BY FOR ALLE 13-15 TRIVSEL OG ENSOMHED 16-19

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Politiets Tryghedsundersøgelse i Grønland i 2018

Politiets Tryghedsundersøgelse i Grønland i 2018 INDLEDNING RIGSPOLITIET Politiets Tryghedsundersøgelse i Grønland i 18 En måling af trygheden og tilliden til politiet i: Hele Grønland Nuuk Bebyggelse med politistation Bebyggelse uden politistation Marts

Læs mere

Faktaark om social kapital 2014

Faktaark om social kapital 2014 Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse)

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der er

Læs mere

TILFLYTTERANALYSEN 2016

TILFLYTTERANALYSEN 2016 Sagsnr. 00.13.02-P05-1-15 Sagsbehandler Anette Olsen TILFLYTTERANALYSEN 2016 18.07.2016 FAKTA OM TILFLYTTERNE FRA TILFLYTTERANALYSEN - 34 % af tilflytterne har tidligere boet i Hedensted Kommune. - 29

Læs mere

Et balanceret arbejdsliv trumfer løn

Et balanceret arbejdsliv trumfer løn 20 Djøf Dokumentation // 1 20 Djøf Dokumentation Et balanceret arbejdsliv trumfer løn Tænk længere 2 // 20 Djøf Dokumentation Djøfs analysepublikation er opkaldt efter Folketingets 20-spørgsmål. Her stiller

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG

AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG TRIVSELSUNDERSØGELSE 2012 AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG SAMLET KONKLUSION RESUME: SAMLET KONKLUSION 3518 svar giver en svarprocent på 75% - dog forskel på tværs af

Læs mere

Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk

Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk Det er især de ældste og de mest svækkede blandt de ældre, som får hjælp af familie og venner til praktiske opgaver, såsom indkøb og pasning af have.

Læs mere

Det siger borgerne om livet i Region Syddanmark. detgodeliv.regionsyddanmark.dk ÆRØ KOMMUNE DET SIGER BORGERNE

Det siger borgerne om livet i Region Syddanmark. detgodeliv.regionsyddanmark.dk ÆRØ KOMMUNE DET SIGER BORGERNE 2018 Det siger borgerne om livet i Region Syddanmark ÆRØ KOMMUNE detgodeliv.regionsyddanmark.dk 0 10 DET SIGER BORGERNE INTRO Det gode liv som vækstskaber Visionen for Region Syddanmarks vækst- og udviklingsstrategi

Læs mere

Det siger borgerne om livet i Region Syddanmark. detgodeliv.regionsyddanmark.dk SØNDERBORG KOMMUNE DET SIGER BORGERNE

Det siger borgerne om livet i Region Syddanmark. detgodeliv.regionsyddanmark.dk SØNDERBORG KOMMUNE DET SIGER BORGERNE 2018 Det siger borgerne om livet i Region Syddanmark detgodeliv.regionsyddanmark.dk SØNDERBORG KOMMUNE 0 10 DET SIGER BORGERNE INTRO Det gode liv som vækstskaber Visionen for Region Syddanmarks vækst-

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO

SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO 1 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Sammenfatning Side 05 Afsnit 03 Skoleresultater Side 07 Afsnit 04 SFO-resultater

Læs mere

Aarhusmålene Aarhus Kommune

Aarhusmålene Aarhus Kommune Aarhusmålene Aarhus Kommune Måling af Aarhusmålene [Introtekst til Web-survey] Tak, fordi du vil deltage i undersøgelsen. Vi gennemfører for øjeblikket en undersøgelse på vegne af Aarhus Kommune. Vi vil

Læs mere

Faktaark 4 - Tillykke med huen: Lykke

Faktaark 4 - Tillykke med huen: Lykke Juni 2015 Faktaark 4 - Tillykke med huen: Lykke Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt, økonomisk

Læs mere

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Miljø og Teknik. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen Miljø og Teknik. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 1 - Miljø og Teknik Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

Livskvalitetsindikatorer for Rudersdal og Bornholm

Livskvalitetsindikatorer for Rudersdal og Bornholm 18. maj 2016 PET Privatøkonomi og Velfærd Livskvalitetsindikatorer for Rudersdal og Bornholm I september 2016 offentliggør Danmarks Statistik en lang række indikatorer, som måler livskvaliteten i de danske

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Rådhuset. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen Rådhuset. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

Medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne

Medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne ANALYSENOTAT Februar 2014 Medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne I perioden november 2013 til januar 2014 har Danmarks Lærerforening gennemført en spørgeskemaundersøgelse om arbejdsforholdene

Læs mere

Analyse. Er politisk selvværd bestemt af geografisk. 1 februar Af Julie Hassing Nielsen

Analyse. Er politisk selvværd bestemt af geografisk. 1 februar Af Julie Hassing Nielsen Analyse 1 februar 2017 Er politisk selvværd bestemt af geografisk placering? Af Julie Hassing Nielsen Danskernes geografiske placering og deres relation til centraladministrationen og det politisk system

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og stress

Psykisk arbejdsmiljø og stress Psykisk arbejdsmiljø og stress - Hvilke faktorer har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes stress Marts 2018 Konklusion Denne analyse forsøger at afklare, hvilke faktorer der påvirker

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Frederiksværk Skole

Rapport - Trivselsundersøgelsen Frederiksværk Skole Rapport - Trivselsundersøgelsen - Frederiksværk Skole Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Ældre faglærte oplever smerter på arbejdet

Ældre faglærte oplever smerter på arbejdet Ældre faglærte oplever smerter på arbejdet Mens hver fjerde lønmodtager er begrænset på arbejdet pga. smerter, er omkring hver. lønmodtager hårdt ramt af smerter. Det er især faglærte og ufaglærte, der

Læs mere

Jobskifte Lederes overvejelser om jobskifte 2018

Jobskifte Lederes overvejelser om jobskifte 2018 Jobskifte Lederes overvejelser om jobskifte 18 Lederne September 18 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Hvor mange respondenter der er jobsøgende eller overvejer at skifte job Deres motiver

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Trivselsstyrelsen. Måling Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Trivselsstyrelsen. Måling Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Trivselsstyrelsen Måling 21 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (222 besvarelser ud af 256 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv

Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv Side 1 af 9 Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv UNDERSØGELSE AF SENIORARBEJDSLIVET NOVEMBER 2018 Side 2 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Hvad har betydning for at blive på arbejdsmarkedet efter

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Arresø Skole. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen Arresø Skole. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 12 - Arresø Skole Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

Selvledelse. Selvledelse blandt akademikere

Selvledelse. Selvledelse blandt akademikere Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9 Stress og selvledelse... 10 Balance

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Hundested Skole

Rapport - Trivselsundersøgelsen Hundested Skole Rapport - Trivselsundersøgelsen 2 - Hundested Skole Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Arresøparken/Solhjem

Rapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Arresøparken/Solhjem Rapport - Trivselsundersøgelsen 22 - Plejecentret Arresøparken/Solhjem Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk

Læs mere

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner Louise Kryspin Sørensen Oktober 2016 NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner DSR har i foråret 2015 indhentet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og helbred. I undersøgelsen

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Halsnæs

Rapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Halsnæs Rapport - Trivselsundersøgelsen 1 - Plejecentret Halsnæs Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016

Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016 Ref. KAB/- Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016 27.01.2017 Indhold Baggrund...1 Hovedresultater...2 Motivation og jobtilfredshed...3 Stressniveau på arbejdspladsen...5 Individuelt

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

BORGERPANEL. Hver tiende frygter for jobbet i Februar 2013

BORGERPANEL. Hver tiende frygter for jobbet i Februar 2013 BORGERPANEL Februar 2013 Hver tiende frygter for jobbet i 2013 Knap en ud af ti beskæftigede frygter for deres job mens hver tredje tror, at det bliver vanskeligt eller umuligt at finde et nyt job på samme

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDS UNDERSØGELSE

BRUGERTILFREDSHEDS UNDERSØGELSE BRUGERTILFREDSHEDS UNDERSØGELSE FREDERIKSBERG KOMMUNE HJEMMEPLEJEN OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING OG OPSUMMERING 3 2. METODE OG LÆSEVEJLEDNING 7 3. TILFREDSHEDEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Skole og Kultur. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Skole og Kultur. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 12 - Skole og Kultur Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

NOTAT Ledelsesspændet i kommuner og regioner

NOTAT Ledelsesspændet i kommuner og regioner Louise Kryspin Sørensen (mlf@dsr.dk) Juni 2018 NOTAT Ledelsesspændet i kommuner og regioner Dansk Sygeplejeråd har spurgt ledende sygeplejersker om blandt andet forhold som ledelsesspænd, hvilket dette

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik februar 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik februar 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik februar 2010 60% 57% 50% 48% 40% 30% 26% 20% 20% 17% 10% 9% 6% 6% 11% 0% 0% 1% 1% Meget lavere Lavere

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Træning og Aktivitet

Rapport - Trivselsundersøgelsen Træning og Aktivitet Rapport - Trivselsundersøgelsen 2 - Træning og Aktivitet Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Børnehuset Baggersvej

Rapport - Trivselsundersøgelsen Børnehuset Baggersvej Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Børnehuset Baggersvej Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Beboere på plejecentre og omsorgsboliger i Næstved Kommune December 2015

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Beboere på plejecentre og omsorgsboliger i Næstved Kommune December 2015 Undersøgelser af tilfredshed Beboere på plejecentre og i omsorgsboliger Næstved Kommune, 2015 1 2 BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Beboere på plejecentre og omsorgsboliger i Næstved Kommune December 2015

Læs mere

Tillid til hinanden i nabolaget

Tillid til hinanden i nabolaget i privatlivet i arbejdslivet Tillid til hinanden i nabolaget Mener du, at folk i dit nabolag generelt stoler på hinanden når de låner ting af hinanden, eller stoler de ikke på hinanden? 5% På Fyn svarer

Læs mere

Tryghed og holdning til politi og retssystem

Tryghed og holdning til politi og retssystem JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR Tryghed og holdning til politi og retssystem Danmark i forhold til andre europæiske lande. UNDERSØGELSENS MATERIALE I etableredes European Social Survey (ESS),

Læs mere

AARHUS KOMMUNE TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018

AARHUS KOMMUNE TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 DØGNTILBUD AARHUS KOMMUNE TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SOCIALFORVALTNINGEN FAMILIER, BØRN OG UNGE INDHOLD Introduktion Læsevejledning Side 02 Side 03 Sammenfatning Side 04

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2014 GLADSAXE KOMMUNE - SKOLE HOVEDRAPPORT

FORÆLDRETILFREDSHED 2014 GLADSAXE KOMMUNE - SKOLE HOVEDRAPPORT GLADSAXE KOMMUNE - SKOLE HOVEDRAPPORT 0 A INDHOLD 1 Baggrund og formål med undersøgelsen 2 2 Sammenfatning: Skoleområdet 3 3 Sammenfatning: SFO-området 4 4 Om dataindsamlingen 5 5 Læsevejledning 6 6 Skoleområdet

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Løvdalen/Humlehaven

Rapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Løvdalen/Humlehaven Rapport - Trivselsundersøgelsen - Plejecentret Løvdalen/Humlehaven Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE R A N D E R S K O M M U N E H o r n b æ k S k o l e R a p p o r t 2 0 1 8 INDLEDNING Kære skoler I denne rapport fremgår jeres resultater af den forældretilfredshedsundersøgelse,

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Lynæs Børnehave

Rapport - Trivselsundersøgelsen Lynæs Børnehave Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Lynæs Børnehave Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Botilbudene. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen Botilbudene. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 01 - Botilbudene Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

Selvledelse blandt akademikere Baggrundsvariable Indflydelse Klare mål og forventninger... 8

Selvledelse blandt akademikere Baggrundsvariable Indflydelse Klare mål og forventninger... 8 Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 3 Baggrundsvariable... 4 Indflydelse... 6 Klare mål og forventninger... 8 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 10 Stress og selvledelse... 11 Balance

Læs mere

Center For Ledelse og Personale 2012

Center For Ledelse og Personale 2012 Center For Ledelse og Personale 212 Trivsels og apv målingen 212 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE R A N D E R S K O M M U N E H a v n d a l S k o l e R a p p o r t 2 0 1 8 INDLEDNING Kære skoler I denne rapport fremgår jeres resultater af den forældretilfredshedsundersøgelse,

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE R A N D E R S K O M M U N E V e s t e r b a k k e s k o l e n R a p p o r t 2 0 1 8 INDLEDNING Kære skoler I denne rapport fremgår jeres resultater af den forældretilfredshedsundersøgelse,

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 94% (11 besvarelser ud af 117 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Kvinder, mænd og karriere

Kvinder, mænd og karriere Kvinder, mænd og karriere Lederne Oktober 17 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. Socialt Udsatte 2015

Brugertilfredshedsundersøgelse. Socialt Udsatte 2015 Brugertilfredshedsundersøgelse Socialt Udsatte 2015 Rapporten er udarbejdet for: Drift og Udvikling Socialafdelingen Randers Kommune Laksetorvet 1 8900 Randers Kontakt Randers Kommune: Lise Suhr Pedersen,

Læs mere

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet)

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet) Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Børnehuset Kregme

Rapport - Trivselsundersøgelsen Børnehuset Kregme Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Børnehuset Kregme Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Skanderborg Kommune Trivselsmåling 2018

Skanderborg Kommune Trivselsmåling 2018 Skanderborg Kommune Trivselsmåling 2018 Rapportspecifikatione r Skanderborg Kommune - Total - 2018 Gennemførte 3810 Inviterede 5106 Svarprocent 75% I. Om undersøgelsen Skema Skala 1-7, hvor 1 er dårligst

Læs mere

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012 Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Hundested Børnehus

Rapport - Trivselsundersøgelsen Hundested Børnehus Rapport - Trivselsundersøgelsen 2 - Hundested Børnehus Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Rapport 2016 RANDERS KOMMUNE ALLE DAGTILBUD Indledning Om rapporten: Denne rapport præsenterer resultaterne for alle dagtilbud baseret på i alt 2.581 besvarelser. Undersøgelsen

Læs mere

Om undersøgelsen...1. Hovedresultater...2. Jobtilfredshed...3. Stress...3. Psykisk arbejdsmiljø...6. Motivation og fleksibilitet...

Om undersøgelsen...1. Hovedresultater...2. Jobtilfredshed...3. Stress...3. Psykisk arbejdsmiljø...6. Motivation og fleksibilitet... Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2017 Ref. THP/- 03.01.2017 Om undersøgelsen...1 Hovedresultater...2 Jobtilfredshed...3 Stress...3 Psykisk arbejdsmiljø...6 Motivation og fleksibilitet...7

Læs mere

Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik

Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik 5. november 18 Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik I foråret 18 har Epinion gennemført en undersøgelse af den danske befolknings kendskab og tillid til Danmarks Statistik ved at spørge et repræsentativt

Læs mere

BRUGERUNDERSØGLSE AF DIGITAL POST

BRUGERUNDERSØGLSE AF DIGITAL POST Digitaliseringsstyrelsen BRUGERUNDERSØGLSE AF DIGITAL POST 2012 Endelig version 14. december 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Opsummering af resultater... 1 3. Profil af brugerne... 3 4.

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Bibliotekerne. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen Bibliotekerne. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Bibliotekerne Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE R A N D E R S K O M M U N E K r i s t r u p S k o l e R a p p o r t 2 0 1 8 INDLEDNING Kære skoler I denne rapport fremgår jeres resultater af den forældretilfredshedsundersøgelse,

Læs mere