Politisk nyhedsbrev. Nr. 1/ Markedsføring af sundhedsydelser. 2. Genoptræningsplaner i psykiatrien. 3. Differentieret behandlingsgaranti

Transkript

1 Politisk nyhedsbrev Nr. 1/ Markedsføring af sundhedsydelser Regeringen har foreslået, at der skal være forbud imod brug af video på sundhedsudbyderes hjemmesider. Danske Fysioterapeuter er betænkelig. Læs høringssvaret i dette dokument og se referatet af debatten i folketingssalen 2. Genoptræningsplaner i psykiatrien Indsatsen for at få genoptræningsplaner i psykiatrien fortsætter, nu med opbakning fra mere end 100 politikere og eksperter. Læs nyheden på Dato: 2. januar 2013 Kontaktperson: Ann Sofie Orth aso@fysio.dk Tlf. direkte: Differentieret behandlingsgaranti Lige før juleferien vedtog Folketinget forslaget om at ændre behandlingsgarantien til en udredningsgaranti på 30 dage. Læs Danske Fysioterapeuters oprindelige høringssvar. 4. Adgang for kiropraktorer til historiske oplysninger i den elektroniske patientjournal Kiropraktorerne får adgang til historiske oplysninger som resultat af deres overenskomst, hvor de har aftalt med RLTN at kiropraktorernes eget billeddiagnostiske system Kirpacs og de offentlige systemer skal køres sammen. Danske Fysioterapeuter modsætter sig ikke adgangen men fastholder, at også fysioterapeuter bør have adgang. 1/2

2 5. Genoptræning ventetid henvendelse til Astrid Krag Den årlige undersøgelse af ventetid til genoptræning viser stort set uændrede ventetider på landsplan. Danske Fysioterapeuter, Ergoterapeutforeningen, Ældresagen og DH har rykket ministeren for handling. Læs brevet til ministeren. 6. Praksissektoren henvendelse til Folketingets sundhedsudvalg om Rigsrevisionens rapport Rigsrevisionen har kritiseret den økonomiske styring af praksissektoren. Derfor har de otte organisationer, der har overenskomst med RLTN, henvendt sig til Folketingets sundhedsudvalg. Danske Fysioterapeuter er med i henvendelsen, som kan læses her. 2/2

3 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade København K. Vedr. høring om lov om ændring af lov om markedsføring af sundhedsydelser Danske Fysioterapeuter har med interesse læst forslaget til ændringen af loven om markedsføring af sundhedsydelser. Indledningsvist skal vi bemærke, at vi er enige i lovens intention om at markedsføring af sundhedsydelser skal være saglig. Vi finder, at dette er i fin tråd med, at sundhedsydelser leveres af autoriserede sundhedspersoner, der på baggrund af deres autorisation er bundet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Vi er således enige i, at der bør gælde særlige krav til beskyttelsen af forbrugeren som i dette tilfælde er patient når det gælder markedsføring af sundhedsydelser, ligesom vi er enige i at opretholde forbuddet imod tvreklamer. Dato: 18. oktober aso@fysio.dk Tlf. direkte: Af høringen fremgår det dog, at det foreslås, at der indføres forbud mod film og andre former for levende billeder på internettet, herunder på sundhedsudbydernes egne hjemmesider. Danske Fysioterapeuter finder denne bestemmelse unødvendig stram og ude af trit med moderne menneskers informationssøgning og den måde, de orienterer sig på f.eks. forud for behandlinger. Vi finder, at det bør være muligt at have levende billeder tilgængelige på f.eks. en kliniks egen hjemmeside. Det kan være i form af små videoer, hvor en patient giver samtykke til, at der optages film af f.eks. den manuelle behandling, eller hvor træningslokalet med faciliteter og patienter vises. Det forekommer unødvendigt restriktivt og ikke fremmende for patientens frie valg af behandler, at der ikke må vises video heraf, når saglighedskriteriet og autorisationslovens bestemmelser finder anvendelse. Disse to krav vil netop understrege, at de levende billeder er underlagt særlige krav af hensyn til forbrugere og patienter. Såfremt forbuddet imod levende billeder gennemføres, må vi af hensyn til sundhedsudbyderne herunder klinikker for fysioterapi opfordre til, at det bliver muligt for sundhedsudbyderne at få rådgivning og vejledning om markedsføringen hos Sundhedsstyrelsen.

4 Klinikker for fysioterapi er små virksomheder, der ikke har større bagvedliggende organisationer at trække på, og det vil derfor være vigtigt, at de kan søge råd og vejledning hos den ansvarlige styrelse om markedsføring af deres ydelser. Danske Fysioterapeuter står naturligvis til rådighed for yderligere. Med venlig hilsen Danske Fysioterapeuter Tina Lambrecht 2/2

5 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade København K. Sagsnr Høring om ændring af sundhedsloven, ret til hurtig udredning m.m. Danske Fysioterapeuter har med interesse læst udkastet til ændringen af sundhedsloven. Danske Fysioterapeuter er grundlæggende særdeles tilfreds med, at der nu indføres en ret til hurtig udredning, og at denne ret indføres med klageadgang. Danske Fysioterapeuter er også tilfreds med, at der nu indføres en differentieret behandlingsgaranti i sygehusregi, såfremt patienterne tilbydes andre interventioner f.eks. træningsforløb, der bidrager til, at ventetiden udnyttes bedst muligt. Dato: 17. august aso@fysio.dk Tlf. direkte: Ret til udredning Som det fremgår af lovudkastet, vil der være tilfælde, hvor det ud fra en faglig vurdering ikke er muligt eller tilrådeligt at sikre udredning inden for 30 dage. Her er Danske Fysioterapeuter enig i, at en forpligtelse til at udarbejde en plan for udredning er formålstjenlig. Risikoen for, at denne mulighed udnyttes systematisk f.eks. på grund af manglende ressourcer, er dog desværre til stede. Danske Fysioterapeuter opfordrer derfor til, at det i loven specifikt fremgår, at undtagelser fra 30-dages-reglen alene kan begrundes fagligt. Alvorlig og mindre alvorlig sygdom Danske Fysioterapeuter er naturligvis enig i behovet for at fastsætte kriterier for alvorlig og mindre alvorlig sygdom. De nærmere regler skal fastsættes ved en bekendtgørelse efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen angående vejledende kriterier. Danske Fysioterapeuter anser det for afgørende, at skillelinjen opstilles på baggrund af faglige kriterier, og vi finder, at det bør fremgå af lovgivningen, at alene faglige kriterier skal være styrende. I forlængelse heraf opfordrer vi til, at faglige eksperter inddrages i arbejdet. Vi stiller os naturligvis til rådighed, når det gælder udpegningen af faglige eksperter med fysioterapeutisk baggrund.

6 Når perioden for retten til behandling for en del mennesker forlænges, er det afgørende, at ventetiden ikke bliver en passiv periode. Danske Fysioterapeuter finder, at det vil være uansvarligt, hvis indsatserne over for den enkelte patient først begynder efter 60 dage. Mennesker, som er syge og måske sygemeldte fra arbejde, vil være mindre fysisk aktive end raske mennesker. Ved fysisk inaktivitet tabes muskelstyrke og kondition, og det kan gøre den enkelte mindre klar til f.eks. en operation, det kan føre til et behov for praktisk eller personlig pleje og endelig kan genoptræningsforløbet blive længere. Der bør derfor være tilbud til den syge, som endnu ikke er udredt eller kommet i behandling, som skal have fokus på at genoptræne og/eller fastholde det fysiske funktionsniveau. Disse tilbud bør udvikles i samarbejde mellem den praktiserende læge, kommunerne, sygehusene og den øvrige praksissektor. Udredning uden for sygehusene Lovforslaget forholder sig alene til patienter, der er henvist til sygehuset, men mange patienter udredes i dag via henvisning fra egen læge til speciallæger. Disse forløb er ikke omfattet af lovforslaget og udredningsgarantien, hvilket Danske Fysioterapeuter ser som en stor svaghed. Som det er i dag er det vores erfaring, at der også her kan være betydelig og meget uhensigtsmæssig ventetid. I den forbindelse vil vi ikke undlade at pege på, at ventetid til speciallægeundersøgelse på rygområdet (lænderygsbesvær) i flere regioner er løst via samarbejde med fysioterapeuter med specialkompetence. Egen læge kan således vælge at henvise til udvidet lænderygundersøgelse hos fysioterapeuter. Ordningen indebærer kortere ventetid, bedre ressourceudnyttelse og mere tilfredse patienter. Det viser, at der er et potentiale også for patienter uden for sygehusbehandlingen. Psykiatri Endelig så vi gerne, at loven også omfattede henvisninger til psykiatrisk udredning: At den ikke gør det, harmonerer dårligt med visionen om at ligestille personer med psykisk sygdom med personer med en somatisk lidelse. Vi finder derfor, at der som minimum bør indskrives en dato for, hvornår patienter i psykiatrien kan forvente at få samme rettigheder som andre patienter. Med venlig hilsen Danske Fysioterapeuter Tina Lambrecht Kst. formand 2/2

7 Ministeriet for sundhed og forebyggelse Holbergsgade København K Høring over udkast til ny bekendtgørelse om adgangen for andre sundhedspersoner end de i sundhedslovens 42, stk. 1, 1. pkt., nævnte til indhentning af helbredsoplysninger m.v. i elektroniske systemer Danske Fysioterapeuter har med interesse læst udkastet til ændring af bekendtgørelsen. Danske Fysioterapeuter modsætter sig ikke, at kiropraktorer får adgang til historiske oplysninger. Vi har forstået, at udkastet til bekendtgørelse er et resultat af overenskomsten mellem RLTN og Dansk Kiropraktorforening, hvor det er aftalt, at det billeddiagnostiske system Kirpacs skal kobles med de offentlige systemer. Dato: 4. december 2012 Kontaktperson: Ann Sofie Orth aso@fysio.dk Tlf. direkte: Danske Fysioterapeuter er dog fortsat af den overbevisning, at fysioterapeuter bør have adgang til elektroniske patientinformationer på linje med f.eks. sygeplejersker. Med venlig hilsen Tina Lambrecht Kst. formand

8 København den 9. november 2012 Sundhedsminister Astrid Krag Slotsholmsgade København K Kære Astrid Krag For et år siden skrev vi til dig vedrørende ventetiden på genoptræning i kommunerne, som vi mente, var alt for lang. Nu har vi igen fået lavet en undersøgelse af ventetiderne på genoptræning i kommunerne, og den viser, at ventetiden stort set ikke har ændret sig. Det er fortsat sådan, at det kun er hver tredje kommune, der tilbyder genoptræning indenfor 1 uge. En stor andel af kommunerne (ca. 50 %) ligger fortsat på 2 ugers ventetid, mens andelen af kommuner med ventetid på 3 uger ligeledes er den samme (ca. 15 %). Vi mener derfor, at tiden for alvor er inde til, at der fastsættes en ventetidsgaranti på genoptræning på 1 uge. Når man taler om ventetid, så fokuseres der for ofte på de meget få borgere, der har godt af at vente lidt tid, inden genoptræning påbegyndes, hvorved hovedparten af de borgere, der har godt af at komme i gang med det samme, glemmes. Vores faglige anbefaling er således fortsat den samme. Hurtig og målrettet genoptræning er en forudsætning for, at behandlingen på sygehuset ikke mister sin effekt. Herved opnås både styrkelse af borgerens fysiske formåen, hvilket betyder, at borgeren bliver mere selvhjulpen og dermed får mindre brug for hjælp og støtte i dagligdagen. Det betyder også, at borgere med behov for træning hurtigere kommer tilbage i arbejde. Der er altså tale om en win win situation for både kommune og borger. Endvidere styrkes borgerens mulighed for igen at tage del i livet på aktivitets og deltagelsesniveau, hvilket ligeledes har stor betydning for borgerens livskvalitet. I dit svar til os sidste år skrev du, at du havde bedt dit ministerium om sammen med KL og Danske Regioner at kigge nærmere på, hvad det er, de kommuner, som har korte ventetider på genoptræning, gør anderledes end kommuner med lang ventetid. Vi vil meget gerne høre, hvad der er kommet ud af dette arbejde. For øget kommunalt samarbejde om genoptræning er naturligvis helt centralt for at forbedre den nuværende situation. Men vi mener ikke, at øget kommunalt samarbejde gør det alene. Det har vores genoptræningsundersøgelser gennem fire år har vist os. Vi mener, at en ventetidsgaranti på 1 uge er den eneste reelle måde at sikre hurtig genoptræning på i alle landets kommuner.

9 Vi vil desuden opfordre til, at man i forbindelse med evalueringen af kommunalreformen, sammen med bl.a. undertegnede organisationer, ser på, om reglerne vedrørende genoptræning er korrekt skruet sammen for at sikre den nødvendige, effektive og hurtige genoptræning og rehabilitering af borgerne efter alle former for indlæggelse, herunder ambulant behandling. Vi ser frem til at høre fra dig. Med venlig hilsen Bjarne Hastrup Direktør Ældre Sagen Stig Langvad Formand Danske Handicaporganisationer Gunner Gamborg Formand Ergoterapeutforeningen Tina Lambrecht Konst. formand Danske Fysioterapeuter CC: Folketingets Sundhedsudvalg. KL s Social og Sundhedsudvalg.

10 Folketinget, Christiansborg Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 1240 København K København, den 12. oktober 2012 En velfungerende praksissektor giver mest mulig sundhed for pengene De otte yderorganisationer i praksissektoren, der har overenskomst med Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN), har drøftet dels Rigsrevisionens rapport om styringen af praksissektoren, dels den runde af overenskomstforhandlinger, som netop er gået i gang med de praktiserende læger som første aktør. Med denne fælles henvendelse ønsker vi at komme i dialog med Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg for at medvirke til at løse den store samfundsmæssige udfordring, der består i at få mest mulig sundhed for pengene. Danmark har i dag en velfungerende og omkostningseffektiv praksissektor, som leverer en lang række sundhedsydelser af høj kvalitet. Borgerne og patienterne er glade for deres praktiserende læge, praktiserende speciallæge, kiropraktor, tandlæge, tandplejer, fysioterapeut, psykolog og fodterapeut. Vi er tæt på, lette at komme i kontakt med og derfor med til at skabe tryghed. Praksissektoren er opbygget som et liberalt erhverv, hvor hver især ejer sin praksis. Det giver et stort engagement i hverdagen, og det sikrer en høj effektivitet samt lave omkostninger. For eksempel går ni ud af ti patienter ud ad døren hos den praktiserende læge uden at blive henvist til sygehusene. Via sin gatekeeperrolle er almen praksis med til at holde udgifterne i det øvrige sundhedsvæsen nede. Det koster blot samfundet cirka 1300 kroner om året per borger eller fire kroner om dagen per borger at sikre hver dansker adgang til lægehjælp i praksissektoren, 24 timer i døgnet, 365 dage om året. De øvrige sektorer repræsenterer gode og billige alternativer til den kommunale og regionale opgavevaretagelse og bidrager hver på sin måde til forebyggelse, behandling og håndtering af såvel de store folkesygdomme som specialiserede tilbud til mindre grupper. Udgifterne til sygehusvæsenet er de seneste 5-10 år steget mere end udgifterne til praksissektoren, og det selv om den primære sundhedssektor har overtaget en række nye opgaver i takt med, at skadestuer og sygehuse er blevet nedlagt, og der er kommet øget fokus på forebyggelse.

11 Alle vinde blæser, som vi kan se det, samme vej. Praksissektoren skal også i fremtiden løse endnu flere opgaver, bl.a. fordi der bliver længere til de højt specialiserede sygehuse. Når praksissektoren har - og fortsat skal have - denne vigtige rolle, så skyldes det, at sektoren har vist sin værdi ved at give borgerne hurtig og effektiv behandling på en prisbillig måde vel at mærke uden, at det er gået ud over den sundhedsfaglige kvalitet. Spørgsmålet er nu, hvad der skal til for at sikre, at praksissektoren også fremover kan bidrage til det fælles ønske om at blive endnu bedre og skabe mere sundhed for pengene. RLTN og Statsrevisorerne/Rigsrevisionens bud synes at være mere kontrol og endnu strammere økonomisk styring. Samtidig skal regionerne fremover ensidigt kunne planlægge, kontrollere og sanktionere i praksissektoren uden om det hidtidige paritetiske samarbejde. Vi er naturligvis ikke modstandere af en kontrolleret aktivitetsudvikling, men vi advarer imod at stramme den økonomiske skrue så meget, at praksissektoren i de kommende år ikke har mulighed for at varetage de ekstra opgaver, der vil opstå som følge af strukturændringerne i sygehusvæsenet. Det vil samlet set give mindre sundhed for pengene. Vi mener, at praksissektoren i dag er kendetegnet ved et godt og veludviklet samarbejde mellem regioner og ydere. Det giver ejerskab til beslutningerne og sikkerhed for, at planlagte løsninger bliver til virkelighed. Vi er derfor nervøse over forslag, der vil medføre, at kvaliteten og produktiviteten i praksissektoren vil falde. Vi er indforståede med, at kontrolfunktionen automatiseres så meget som muligt, men vi advarer imod at fjerne ydernes medindflydelse på kontrol- og sanktionsområdet. Vores erfaringer er, at yderne leverer en vigtig, faglig viden i forbindelse med varetagelsen af disse opgaver, samt at yderrepræsentanterne tager disse opgaver meget alvorligt og bestemt ikke modarbejder regionerne. Udviklingen i praksissektoren er vital for hele sundhedsvæsenet. Ønsker om grundlæggende ændringer i styring og kontrol af sektoren bør således ikke kun føres i bilaterale forhandlinger mellem de enkelte yderorganisationer og RLTN, men også med politikerne i Folketinget. Vi ønsker på den baggrund at foreslå Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg, at der afholdes et fælles møde, hvor vi kan drøfte disse spørgsmål. Med venlig hilsen Tandlægeforeningen, Freddie Sloth-Lisbjerg, formand Danske Fysioterapeuter, Tina Lambrecht, konstitueret formand Dansk Psykolog Forening, Eva Secher Mathiasen, formand 2

12 Foreningen af Praktiserende Speciallæger, Peter Tinggaard, formand for forhandlingsudvalget Landsforeningen af statsautoriserede Fodterapeuter, Tina Christensen, formand Dansk Kiropraktor Forening, Peter Kryger-Baggesen, formand Praktiserende Lægers Organisation, Henrik Dibbern, formand Dansk Tandplejerforening, Elisabeth Gregersen, formand 3