Undersøgelse af Nydanskernes Holdninger til og Erfaringer med det Danske Arbejdsmarked. Kommenteret Rapport over Hovedtrækkene i Undersøgelsen

Transkript

1 Undersøgelse af Nydanskernes Holdninger til og Erfaringer med det Danske Arbejdsmarked Kommenteret Rapport over Hovedtrækkene i Undersøgelsen Udarbejdet af CATINÉT for LO december år 2000

2 2 NYDANSKERNES DEMOGRAFISKE KARAKTERISTIKA 4 BESKÆFTIGELSE 5 Beskæftigelsestal 6 Alder og Beskæftigelse 7 Indkomst og Beskæftigelse 8 Tid på arbejdspladsen og Beskæftigelse 9 Antal ugentlige arbejdstimer og beskæftigelse 10 Hvornår har man tænkt sig at forlade arbejdsmarkedet? 11 Offentlige Og Privat Ansatte 11 UDDANNELSE 13 Hvor i uddannelsessystemet 13 Uddannelsesniveau 14 Beskæftigelse og uddannelsesniveau 15 SPROG 16 Sprogniveau 16 Sprogniveau og alder 16 Sprog og oprindelsesland 17 Beskæftigelse og Sprogniveau 17 GENEREL TILFREDSHED MED ARBEJDET 19 LEDELSE 20 SAMARBEJDSKULTUR, ARBEJDSKOLLEGERNE OG TEAMARBEJDE 21 Omgangstonen 22 TEAMARBEJDE 22 Selvstyrende grupper 23 UDVIKLING OG EFTERUDDANNELSE PÅ ARBEJDSPLADSEN 24 ARBEJDSTID 26 Beskæftigelse 29 Ideelle ugentlige antal arbejdstimer 30 HOLDNING TIL ARBEJDE GENERELT 31 Vilkår for de tre grupper 32 Arbejdsindhold 34 ARBEJDSFORHOLD 35 Arbejdssituation og oprindelse 38 Arbejdssituation og Alder 38 Arbejdssituation og Beskæftigelse 38

3 3 FAGFORENINGER OG A-KASSER 39 DE ARBEJDSLØSE 40 Kan man danne sig et billede af de arbejdsløse nydanskerne? 41

4 4 NYDANSKERNES DEMOGRAFISKE KARAKTERISTIKA Den efterfølgende demografiske belysning har til formål at give et generelt billede af hvordan nydanskerne fordeler sig i det danske samfund, på parametre såsom beskæftigelse, køn, og oprindelsesland. Det bemærkes indledningsvist, at indeværende undersøgelse udelukkende betragter nydanskere med følgende syv oprindelseslande: Tyrkiet, Somalia, Pakistan, Palæstinensisk oprindelse, Ex Jugoslavien, Iran og Irak. Nedenunder ses fordelingen af nydanskere på henholdsvis oprindelsesland og køn. Oprindelsesland Irak 8% Iran 9% Palæstinensisk 9% Tyrkiet 29% Ex.jugoslavien 27% Pakistan 11% Somalia 7% (base: 2005) Køn Kvinde 47% Mand 53% (base: 2005)

5 5 BESKÆFTIGELSE Nydanskerne er blevet spurgt om deres nuværende beskæftigelse. Det fremgår af resultaterne, at en meget stor andel af nydanskere er under uddannelse. Godt hver fjerde nydansker er i gang med en uddannelse. Den næststørste gruppe er specialarbejderne med 16,8 procent, hvorefter de arbejdsløse udgør en gruppe på 11,9%. Studerende under uddannelse 27,7% Specialarbejder eller ikke faglært arbejder 16,8% Arbejdsløs Hjemmegående = IKKE tilmeldtarbejdsmarked Funktionær Faglært arbejder Pensionist Selvstændig 11,9% 9,7% 9,3% 7,4% 6,8% 4,6% Førtidspensionist På overgangsydelse (eventuelt på efterløn) Lærling\elev Pulje og aktiveringsjob (med løntilskud) Medarbejdende ægtefælle Værnepligtig 1,7% 1,7% 1,5% 0,6% 0,2% 0,1% 5,0% 1 15,0% 2 25,0% 3 (base: 2005)

6 6 Beskæftigelsestal Herudfra kan man udlede følgende generelle beskæftigelsestal 1 : Nydanskere Beskæftigede 40,5% Arbejdsløse 11,9% Uden for arbejdsstyrken 47,6% Arbejdsløshed 22,7% Erhvervsfrekvens 52,4% Beskæftigelsesfrekvens 40,5% Alt i alt ser man en meget høj arbejdsløshed. Det samme tal for den danske befolkning var per 1/ ,3%. Fordeler man på køn, ses det, at arbejdsløsheden er markant højere for kvinderne. Nydanske Mænd Nydanske Kvinder Beskæftigede 49,5% 30,3% Arbejdsløse 12,1% 11,7% Uden for arbejdsstyrken 38,5% 58,1% Arbejdsløshed 19,6% 27,9% Erhvervsfrekvens 61,6% 42% Beskæftigelsesfrekvens 49,5% 30,3% Kvindernes højere arbejdsløshed skyldes en meget lavere beskæftigelsesfrekvens. Dvs. mange flere kvinder er udenfor arbejdsstyrken. 1 Det er her værd at bemærke, at indeværende undersøgelse får en lidt højere arbejdsløshedsprocent end den fra Danmarks Statistik (17,4%). Denne forskel skyldes blandt andet, at denne undersøgelse udelukkende fokuserer på 7 grupper nydanskere fordelt på oprindelsesland (se ovenstående), hvorimod Danmarks Statistik betragter nydanskere fra alle tredjelande. Hovedparten af disse syv grupper betragtes normalt som værende mere udsatte end gennemsnittet.

7 7 Alder og Beskæftigelse Kigger man på aldersfordelingen i forhold til beskæftigelsen er der ligeledes bemærkelsesværdige træk. For det første ses det, at der er mange 18 til 24 årige blandt de selvstændige, og samlet set er aldersfordelingen lavere end landsgennemsnittet. Aldersfordelingen for specialarbejdere og faglærte ligner i højere grad den gennemsnitlige fordeling. Derimod, har funktionærerne samlet set en lavere aldersfordeling, dog med en større gruppe af personer mellem 45 og 54 år. 45,0% 4 35,0% 3 25,0% 2 15,0% 1 23,1% 36,2% 26,3% 11,7% 8,4% 33,6% 39,1% 15,4% 12,5% 42,5% 32,3% 9,3% 13,3% 42,3% 30,9% 12,2% 12,9% 39,5% 33,0% 11,6% år år år år år 55 år + 5,0% 2,6% 3,5% 0,4% 3,0% Selvstændig Funktionær Specialarbejder eller ikkefaglærtarbejder 1,2% Faglærtarbejder 0,2% Total 2,7% (Base:2005)

8 8 Indkomst og Beskæftigelse Betragter man husstandsindkomsten, ses det, at der på den ene side er en stor gruppe af de selvstændige, der har en husstandsindkomst, der er mindre end landsgennemsnittet. På den anden side er der dog en større gruppe, der tjener mere end gennemsnittet. Specialarbejdere har de mindste husstandsindkomster, samtidig med at funktionærer og faglærte gennemsnitligt har større husstandsindkomster. 3 25,0% 2 15,0% 1 5,0% Selvstændig Funktionær Specialarbejder eller ikke-faglært arbejder Faglært arbejder Total kroner kroner kroner kroner kroner kroner Over kroner (base: 1862 minimum 2 personer i husstanden)

9 9 Tid på arbejdspladsen og Beskæftigelse Der er blevet spurgt til den tid man har været ansat på arbejdspladsen. Det er ikke overraskende, at mange af de selvstændige, har været i gang i kortere tid. Dette skal ses i lyset af, at de selvstændiges aldersfordeling er lav. De resterende grupper følger et mønster, hvor man enten har været på arbejdspladsen i relativ kort tid (under 2 år) eller lang tid (over fem år). 35,0% 3 25,0% 2 15,0% 1 Selvstændig Funktionær Specialarbejder eller ikke-faglært arbejder Faglærtarbejder Total Danmark 5,0% 1 til 6 måneder 7 til 12 måneder 1 til 2 år 2 til 3 år 3 til 4 år 4 til 5 år over 5 år (Base: i beskæftigelse, 812)

10 10 Antal ugentlige arbejdstimer og beskæftigelse Det er interessant at se, at funktionærer, faglærte og specialarbejdere gennemsnitlig arbejder det samme antal timer om ugen. Gennemsnittet ligger på 38,6 timer om ugen for alle nydanskere i ordinært arbejde. Kun de selvstændige følger et helt andet mønster, hvor en stor del arbejder over 60 timer om ugen. Hvor mange timer arbejder man om ugen (incl. overarbejde) Selvstændig Funktionær Specialarbejder (el. ikkefaglært) Faglærtarbejder Total Danmark 1 10 til 18 timer 19 til 29 timer 31 til 37 timer 38 til 45 timer 45 til 50 timer 51 til 60 timer Over 60 timer (Base: i beskæftigelse, 812)

11 11 Hvornår har man tænkt sig at forlade arbejdsmarkedet? Der ses en tydelig tendens til, at mændene ønsker at bliver på arbejdsmarkedet i længere tid end kvinderne. En stor del af kvinderne ønsker at forlade arbejdsmarkedet før pensionsalderen. Omkring ti procent af kvinderne svarer, at de vil forlade arbejdsmarkedet, når de er mellem 41 og 45 år gammel. Hvornår har man tænkt sig at forlade arbejdsmarkedet? 25,0% 2 15,0% 1 Mand Kvinde Total 5,0% Under 40 år 41 til 45 år 51 til 55 år 56 til 60 år 61 til 65 år 66 til 70 år 71 år eller derover Bemærk "ved ikke" udgør 33,5% for mændene, 37,4% for kvinderne, og 35,4% totalt. (base: alle minus pensionister, 1834) Offentlige Og Privat Ansatte De fleste af nydanskerne (63,8%) er beskæftigede på det private arbejdsmarked. 33,2% er beskæftigede i det offentlige. Kigger man på tre grupper af beskæftigede, ses det at faglærte arbejdere, samt specialarbejdere følger den gennemsnitlige fordeling. Funktionærerne er derimod i noget højere grad ansat i det offentlige.

12 12 Offentlig eller privat Total af beskæftigede 3,0% 33,2% 63,8% Faglært arbejder Specialarbejder (ikke-faglært) 1,7% 2,0% 36,0% 31,5% 62,3% 66,5% Ved ikke \ vil ikke svare Offentlige sektor Private Sektor Funktionær 4,3% 44,5% 51,2% (base: i ordinær beskæftigelse, 812) En interessant observation ses i forhold til nydanskernes oplevede diskriminationsniveau. Der er en mindre tendens til, at færre af de nydanskere, der er ansat i det offentlige, oplever diskrimination, i forhold til nydanskere ansat i det private. Privat / Offentlig ansat og diskrimination 4 35,0% 3 25,0% 2 15,0% 1 5,0% 8,9% 6,8% 7,5% 25,0% 19,6% 21,4% 33,0% 36,9% 35,1% 11,9% 11,6% 11,9% 2 24,9% 22,4% Private Sektor Offentlige sektor Total Danmark Jeg oplever meget mere diskrimination Jeg oplever mere diskrimination Jeg oplever hverken mere eller mindrediskriminatio n Jeg oplever mindre diskrimination Jeg oplever meget mindre diskrimination Denne konklusion er dog ikke entydig. Det skal pointeres, at der er spurgt til diskrimination generelt, og ikke specifikt mht. ens arbejdssituation.

13 13 UDDANNELSE Hvor i uddannelsessystemet De nydanskerne, der pt. er under uddannelse er blevet spurgt, hvilken uddannelsen de er ved at gennemføre. En relativ stor andel er i gang med en videregående uddannelse (9,6% procent af alle nydanskere). Det bemærkes, at en meget stor andel ligger udenfor det traditionelle uddannelsessystem (under andet med 22,2%). Indenfor denne gruppe ligger hovedsagligt de nydanskere der pt. modtager danskundervisning. Det ses, at gruppen har dårligere sprogkundskaber end gennemsnittet. Under kategorien andet ligger også nydanskere, der modtager forskellige former for beskæftigelsesfremmende tilbud. Igangværende uddannelse Andet 22,2% Ungdomsuddannelse 16,5% Mellemlang videregåendeuddannelse Kort videregående uddannelse Folkeskole (almindelig) Lang videregående uddannelse Folkeskole (for voksne påf.eks. VUC) 13,7% 12,2% 11,9% 11,1% 9,5% Under anden uddannelse 2,7% 5,0% 1 15,0% 2 25,0% (Base:455)

14 14 Uddannelsesniveau I undersøgelsen er nydanskerne blevet spurgt til deres højeste uddannelse, som er anerkendt i Danmark. Det er værd at bemærke, at 13,4% af alle nydanskere mener at have en videregående uddannelse, som er anerkendt i Danmark. Det er ligeledes værd at bemærke, at 48% ikke kan placere deres uddannelse. Det kan argumenteres, at disse 48% ikke har en uddannelse, som er anerkendt i Danmark. Højeste uddannelse anerkendt i Danmark Ingen af ovenstående 48,0% Folkeskoleuddannelse ellertilsvarende 16,5% Ungdomsuddannelse ellertilsvarende Erhvervsuddannelse ellertilsvarende Mellemlang videregåendeuddannelse Kort videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Ved ikke\vil ikke svare 11,0% 7,7% 5,0% 4,4% 4,0% 3,4% (Base: 2005)

15 15 Beskæftigelse og uddannelsesniveau Fordeler man uddannelsesniveauet på fire udvalgte beskæftigelsesgrupper, danner der sig et mønster. Beskæftigelse og højeste uddannelse anerkendt i Danmark Total - Danmark 16,5% 11,0% 7,7% 13,4% 48,0% Faglærtarbejder 7,2% 9,7% 31,2% 36,1% 15,8% Specialarbejder eller ikke-faglært arbejder 17,2% 10,6% 4,6%4,9% 59,8% Funktionær 8,7% 6,9% 12,6% 48,3% 23,5% Selvstændig 14,8% 6,7% 16,5% 18,2% 41,3% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Folkeskoleuddannelse ellertilsvarende Erhvervsuddannelse ellertilsvarende Ingen af ovenstående Ungdomsuddannelse ellertilsvarende Videregående (Base:2005/ 764 for de fire grupper) Det ses, at de faglærte og funktionærerne har et markant højere andel af personer med videregående uddannelser end specialarbejderne og de selvstændige. Dog skal siges, at flere selvstændige har en videregående uddannelse end den samlede gruppe af nydanskere. Omvendt har specialarbejderne oftere ingen uddannelse, som er anerkendt i Danmark.

16 16 SPROG Sprogniveau Der er i undersøgelsen blevet spurgt til nydanskernes egen vurdering af deres sproglige niveau. Det giver følgende fordeling: Akkumuleret...Danskkundskaber. ABS % Meget god ,6% God ,7% Hverken god eller 164 8,2% dårlig Har vanskeligheder ,8% Store vanskeligheder ,4% Ved ikke 6 0,3% Resp Sprogniveau og alder Fordeler man sprogniveau på alder, ses det, at de yngre oplever, at de er bedre til dansk end den ældre generation. Sprogkundskaber og alder Gode Hverken god eller dårlig Har vanskeligheder år 18 år 21 år 24 år 27 år 30 år 33 år 36 år 39 år 42 år 45 år 48 år 51 år 54 år 57 år 60 år (Base:2005)

17 17 Sprog og oprindelsesland Spørger man til de enkelte nationaliteter ses det, at nydanskere med pakistansk oprindelse adskiller sig ved at have en markant højere andel, der vurderer at have gode sprogkundskaber. To grupper adskiller sig ved at have vanskeligheder med det danske sprog. Det drejer sig om henholdsvis nydanskere med somalisk og irakisk oprindelse. Somaliernes problemer med det danske sprog kan i høj grad forklares med det faktum, at denne gruppe ikke har været i Danmark længe. Men det skal samtidig bemærkes, at denne gruppes sprogkundskaber har udviklet sig meget positivt fra de sidste to kvartalsundersøgelser (1. og 2. kvartal 2000) Sprog og oprindelse 66,5% 66,1% 57,4% 55,1% 46,2% 47,3% 48,5% 48,1% 43,1% 42,8% 33,0% 29,9% 26,4% 24,5% 15,0% 6,5% 8,6% 7,1% 7,6% 9,0% 9,0% Tyrkiet Somalia Pakistan Ex.jugoslavien Irak Iran Palæstinensisk Gode Hverken godellerdårlig Har vanskeligheder (Base: 2005) Beskæftigelse og Sprogniveau Kigger man på sprogniveau og beskæftigelse, ses interessante tal. For det første har både funktionærer og faglærte væsentligt bedre danske sprogkundskaber end specialarbejderne.

18 18 Men det faktum, at specialarbejderne har et relativt dårligt sproglig niveau, er ligeledes interessant. Det betyder, at man ikke nødvendigvis skal være perfekt til dansk for at kunne være på arbejdsmarkedet. Sprogkundskaber Faglærtarbejder 17,6% 10,4% 72,0% Specialarbejder eller ikke faglært arbejder Funktionær 9,7% 15,9% 11,0% 40,7% 49,3% 73,1% Har vanskeligheder Hverken god eller dårlig Gode Selvstændig 11,3% 27,6% 61,1% (Base: 764) Det skal bemærkes, at indeværende undersøgelse spørger nydanskerne om deres eget oplevede sprogniveau. Det betyder, at ovenstående skal tolkes som egen oplevede sproglige kunnen, og derfor ikke som en sprogteknisk vurdering.

19 19 GENEREL TILFREDSHED MED ARBEJDET Før de resterende områder i undersøgelsen betragtes, er det fornuftigt at kigge på et enkelt grundlæggende spørgsmål. Undersøgelsen har spurgt til, hvor tilfreds man er med sit arbejde alt i alt: Alt i alt er De / var de tilfreds med Deres arbejde? 50% 45% 40% 35% 30% 45,3% 35,9% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 10,4% 5,0% 3,1% 0,3% Meget Tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget Utilfreds Ved ikke \ vil ikke svare (Base: Alle med erhvervserfaring minus pensionister, 1115) Ovenstående viser fordelingen for alle med erhvervserfaring (minus pensionister). Nedenstående graf viser alle i ordinært arbejde. Alt i alt er De / var de tilfreds med Deres arbejde? 60% 50% 47,8% 40% 35,6% 30% 20% 10% 0% Meget Tilfreds Tilfreds 9,3% Hverken tilfreds eller utilfreds 3,8% 3,1% Utilfreds Meget Utilfreds 0,3% Ved ikke \ vil ikke svare (Base: Alle i ordinært arbejde, 812)

20 20 LEDELSE Med hensyn til nydanskernes forhold til ledelsen, i deres nuværende eller seneste beskæftigelse, er alle nydanskerne med erhvervserfaring blevet spurgt om ledelsen er for styrende, om den mangler/manglede autoritet, om den sætter effektivitetshensyn højere end menneskelige hensyn, om den sørger for gode udviklingsmuligheder for den enkelte, og om man mente at have fælles interesse med ledelsen. Man finder ikke generelt, at ledelsen griber for meget ind i det daglige. Kun godt en fjerdedel mente, at den var for kontrollerende. Over halvdelen (55%) mener generelt, at effektivitet sættes højere end andre hensyn. 62% mener ledelsen sørger for gode udviklingsmuligheder for den enkelte medarbejder, men samtidig mener næsten lige så mange (59%), at ledelsen har svært ved at sætte sig i respekt. Til sidst spurgtes der, om man mente at have fælles interesser med ledelsen. Det mente lidt over halvdelen (55%), at de havde. Kun ca. 19% mente ikke de delte interesser med ledelsen. Vurdering af ledelse Ledelsen sørger for at den enkelte medarbejder har gode udviklingsmuligheder? 62,2% 9,3% 20,9% Ledelsen sætter effektiviteten foran alle andre hensyn? Dine ledere mangler autoritet og kan ikke sætte sig i respekt overfor dig? 55,2% 58,8% 11,4% 8,7% 25,5% 28,6% Helt enig, Delvis Enig Hverken enig eller uenig Delvis uenig, Helt uenig Dine ledere er for styrende og kontrollerende i forhold til dine arbejdsopgaver? 28,1% 8,8% 59,7% 0% 20% 40% 60% 80% 100% (Base: Nydanskere med erhvervserfaring minus pensionister, 1115)

21 21 SAMARBEJDSKULTUR, ARBEJDSKOLLEGERNE OG TEAMARBEJDE Næsten tre fjerdedele (71%) erklærer sig helt enige i, at de har et godt forhold til kollegerne. 17% er delvist enige. Det vil sige, at knap 90% har et positivt forhold til kollegerne, mens kun 4% angiver at have et dårligt forhold til deres kolleger. Med hensyn til sociale aktiviteter på arbejdspladsen siger 20%, at de ikke deltager i sådanne aktiviteter. 60% finder, at der er for megen klikedannelse. Et mindretal på 23% angiver, at de på arbejdet mest taler med andre med indvandrerbaggrund. Det er typisk dem, der har sproglige vanskeligheder. To forhold spiller ind på forholdet til kollegerne: klikedannelse og deltagelse i sociale aktiviteter. Er der megen klikedannelsen er forholdet til kollegerne markant dårligere, og deltager man i mindre grad i sociale aktiviteter påvirker det også opfattelsen af forholdet til kollegerne negativt. Man må dog gå udfra, at flere faktorer påvirker deltagelsen i sociale aktiviteter, hvor både danskkundskaber og klikedannelse virker tilbage på deltagelsen ,8% Klikedannelsens for forholdet til kollegerne 81,0% Helt enig 23,8% 11,7% Delvis Enig 5,6% 4,3% Hverken enig eller uenig 6,1% 1,2% Delvis uenig 3,4% Har man et godt forhold til kollegerne 1,1% Helt uenig Helt enig - Delvis Enig i klikedannelse Delvis uenig, Helt uenig i klikedannelse (Base: nydanskere med erhvervserfaring minus pensionister, 1115)

22 22 Omgangstonen Der blev i undersøgelsen også spurgt til omgangstonen på arbejdspladsen. Der var fire svarmuligheder, men de allerfleste valgte to af disse, nemlig tonen er ligefrem og behagelig (71%) eller tonen er lidt rå men hjertelig (18%). Der er her en sammenhæng med forholdet til kollegerne. Man har et bedre forhold til sine kolleger på arbejdspladser, hvor tonen er ligefrem og behagelig end på arbejdspladser, hvor den er rå men hjertelig. Teamarbejde I undersøgelsen er der blevet spurgt om man foretrækker at udføre sit arbejde alene eller sammen med andre, og om man har erfaringer med at arbejde i selvstyrende grupper. 57% udfører i øjeblikket deres arbejde sammen med andre, mens 43% arbejder alene. Med hensyn til om man har lyst til at arbejde under disse forhold, så foretrækker over 80% af dem der udfører deres arbejde sammen med andre netop dette. 18% ville foretrække at arbejde alene. Af dem, der i øjeblikket arbejder alene ville 66% foretrække at fortsætte således. 34% ville foretrække at arbejde sammen med andre. Noget kunne tyde på, at får man erfaringer med at arbejde sammen med andre er disse erfaringer overvejende gode. Lysten til og erfaringer med at arbejde alene og med andre ,0% 18,0% 33,6% 66,4% Kan bedste lide at løse opgaver sammen med en eller flere kolleger Kan bedst lide at løse opgaver alene I dag - løser primært opgaver sammen med en eller flere kolleger I dag - Løser primært opgaver alene (Base, beskæftigede, 812)

23 23 Tendensen til at ville arbejde alene gælder i særlig grad for arbejdspladser, hvor man oplever megen klikedannelse og på arbejdspladser, og hvor omgangstonen opleves som overfladisk. Selvstyrende grupper Lidt over en fjerdedel af nydanskerne har prøvet at arbejde i selvstyrende grupper, mens 70% ingen erfaringer har med den form for arbejdsorganisering. Af de 27%, der faktisk har prøvet det, er tilfredsheden overvældende. Kun lidt under 10% fandt ikke arbejdsformen tiltrækkende. Dem der prøvede at arbejde i selvstyrende grupper var i øvrigt mere interesserede i at arbejde sammen med andre i det hele taget, end de der ikke havde prøvet det. Hvem har prøvet at arbejde i sådanne selvstyrende grupper? Det har de nydanskere, der er gode til dansk, som arbejder i en virksomhed hvor ledelsen ikke er for kontrollerende, men sørger godt for de ansattes udviklingsmuligheder, hvor ansat og ledelse har fælles interesser i virksomhedens drift.

24 24 Udvikling og efteruddannelse på arbejdspladsen 75% af nydanskerne har aldrig modtaget efteruddannelse og for godt halvdelen af de 25%, der har modtaget efteruddannelse, ligger seneste efteruddannelsestilbud mere end et år tilbage. Hvor mange måneder er det siden, at du sidst deltog i efteruddannelse? 1 til 3 måneder siden 4 til 6 måneder siden 6 til 8 måneder siden 10 til 12 måneder siden 1 til 1½ år siden 1½ til 2 år siden 2 til 3 år siden 3 til 4 siden over 4 år siden 3,5% 4,8% 7,8% 6,6% 11,1% 13,7% 11,6% 15,3% 25,8% 5,0% 1 15,0% 2 25,0% 3 (Base: 278) For den gruppe der har modtaget efteruddannelse er tilfredsheden overordentlig stor. Godt tre fjerdedele (77%) er enten tilfredse eller meget tilfredse, mens ca. ti procent er utilfredse. Tilfredshed med efteruddannelsen ,3% 30,6% 12,7% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds ellerutilfreds 5,8% 4,6% Utilfreds Meget utilfreds (Base: 278)

25 25 Den gruppe, der har modtaget efteruddannelse, giver i stort tal udtryk for yderligere behov for efteruddannelse, mens den gruppe, der aldrig har modtaget efteruddannelse ikke mener, at det er noget de har behov for. Behov versus har modtaget efteruddannelse 8 73,1% ,2% 36,5% 56,9% Føler behov for efteruddannelse Føler ikke behov for efteruddannelse 1 Ja, modtaget Nej, ikke modtaget I øvrigt ser der kun ud til at være mindre stærke sammenhænge mellem efteruddannelse og synet på hhv. ledelsen og arbejdspladsen. Disse sammenhænge peger dog alle i retning af, at arbejdspladser med en behagelig omgangstone, og hvor man er mere engageret i de sociale aktiviteter, også er de arbejdspladser, hvor man modtager mest efteruddannelse.

26 26 ARBEJDSTID I indeværende undersøgelse er nydanskerne blevet spurgt om en række konkrete fakta i forhold til deres arbejdstid. Der er blevet spurgt til følgende 9 punkter.! Har man flekstidsordning?! Arbejder man på skiftehold, to- eller treskift?! Arbejder man på fast aftenhold?! Arbejder man på nathold?! Arbejder man jævnligt i weekenden (min. 1 gang hver 2. måned)?! Møder man ofte før klokken 7.00?! Får man ofte først fri efter 18.00?! Har man meget stærkt varierende ugentlige arbejdstider?! Kan man selv tilrettelægge sine arbejdstider? En hypotese der kunne dannes, var at disse arbejdstidskarakteristika har indflydelse på, om man alt i alt er tilfreds med sit arbejde. Denne hypotese har ikke vist sig at holde generelt. Dog er der en sammenhæng mellem flekstidsordning og generel tilfredshed med ens arbejde. Hvis man har flekstidsordning, er man i højere grad tilfreds, end hvis man ikke har det. Der er også en svag tendens til, at dem der arbejder på natholdsarbejde samt møder før klokken 7.00 er mere utilfredse med deres arbejde alt i alt. Samlet må siges, at arbejdstiden ikke på nogen markant måde er forbundet med samlede tilfredshed med ens arbejde. Omvendt er der en sammenhæng mellem arbejdstid og om, hvorvidt man bedømmer, at arbejdstid og familieliv hænger sammen.

27 27 Hænger familieliv og arbejdstid ordentligt sammen? ,5% 76,3% 78,1% 70,2% 29,1% 18,6% 23,3% 21,1% Ja Nej Til dels Total Arbejder på skiftehold (2-3) Arbejder ikke på skiftehold (Base: beskæftigede, 812) Hvis man arbejder på skiftehold, er der en opadgående tendens til, at det er sværere at få arbejdstid og familieliv til at hænge sammen. Dette gør sig også gældende, hvis man arbejder på fast aftenhold, som vist nedenstående. Hænger familieliv og arbejdstid ordentligt sammen? ,2% 74,9% 78,3% 81,7% 25,1% 15,2% 21,3% 17,7% Ja Nej Til dels Total Arbejder på fast aftenhold Arbejder ikke på fast aftenhold (Base: beskæftigede, 812)

28 28 Den mest markante sammenhæng er i forbindelse med weekendarbejde. Her ses det, at de nydanskere der jævnligt arbejder i weekenden har svært ved at få familie og arbejdstid til at hænge sammen. Hænger familieliv og arbejdstid ordentligt sammen? ,0% 58,0% 54,2% 51,5% 48,1% 44,8% 41,4% 36,6% Ja Nej Til dels Total Arbejder jævnligt i weekenden Arbejder ikke i weekenden (Base: beskæftigede, 812) Ligeledes er der en markant sammenhæng mellem hvorvidt man jævnligt først får fri efter klokken 18 og om hvorvidt arbejdstid kan kombineres med familieliv. Af dem der kan forene de to dele, får kun 25,8% fri efter klokken 18. Af dem der ikke kan forene de to dele, får 40,2% først fri efter klokken 18. Hænger familieliv og arbejdstid ordentligt sammen? ,2% 69,2% 64,5% 56,9% 40,2% 34,2% 29,2% 25,8% Ja Nej Til dels Total Får ofte først fri efter Får ikke ofte først fri efter klokken (Base: beskæftigede, 812)

29 29 Hænger familieliv og arbejdstid ordentligt sammen? ,9% 7 55,9% 60,3% 43,2% 38,3% 29,4% 23,8% Ja Nej Til dels Total Har meget stærkt variende ugentlige arbejdstider Har ikke meget stærkt variende ugentlige arbejdstider Ovenstående figur viser, at det samme mønster gør sig gældende for nydanskere, der har stærkt varierende ugentlige arbejdstider. På de andre punkter skal det siges, at der ikke er lige så markante sammenhænge. Mht. flekstid er der en lille tendens til, at dem med flekstidsordning i højere grad føler, at arbejdstid og familieliv hænger sammen. Sammenhængen er dog ikke markant. Det er endvidere værd at bemærke, at sammenhængen mellem at arbejde på nathold og foreningen af familieliv og arbejdstid ikke er lige så udpræget som de ovenstående punkter. Derimod er det ikke overraskende, at dem der har mulighed for selv at tilrettelægge deres arbejdstid, har lettere ved at få arbejde og familieliv til at hænge sammen. Beskæftigelse Enkelte generelle iagttagelser kan gøres i forhold til beskæftigelse og arbejdstid. Funktionærer har meget traditionelle arbejdstider. Dvs. de arbejder sjældent på nathold, aftenhold, i weekenden, og får sjældent først fri efter klokken eller møder før klokken De selvstændige derimod, arbejder oftere i weekenden samt længere end til klokken Til gengæld, har de større mulighed for selv at tilrettelægge deres arbejdstid. Specialarbejderne er dem, der i højeste grad møder før klokken syv og har oftere ikke mulighed for at tilrettelægge deres egen arbejdstid.

30 30 Ideelle ugentlige antal arbejdstimer I forhold til arbejdstid er der blevet spurgt til nydanskerne vurdering af den ideelle ugentlige arbejdstid. Her danner der sig et klart billede, hvor en større andel af kvinderne ønsker at arbejde på deltid. Ideelle ugentlige arbejdstid Mand Kvinde Total 1 0 til 20 timer om ugen 21 til 30 timer omugen 31 til 35 timer omugen 36 til 40 timer omugen 41 til 45 timer omugen 46 til 50 timer omugen 51 til 55 timer omugen Over 55 timer om ugen (Base: alle minus pensionister, 1869)

31 31 HOLDNING TIL ARBEJDE GENERELT Indeværende undersøgelse har stillet nydanskerne 10 spørgsmål angående, hvilke faktorer der har i forbindelse med at arbejde. Groft set kan man dele disse 10 spørgsmål op i to grupper: Vilkår og Arbejdsindhold: Vilkår:! At lønnen er høj! At der er tryghed i ansættelsen! At arbejdsmiljøet er i orden! At arbejdet ligger tæt ved min bopæl! At der IKKE hele tiden sker ændringer i mit daglige arbejde! At jeg selv kan bestemme arbejdstiden! At ledelsen viser forståelse og respekt for de ansatte Arbejdsindhold:! At arbejdet er interessant og spændende! At jeg kan føle, at jeg laver et godt arbejde! At der er et godt kammeratskab på arbejdspladsen At der er et godt kammeratskab på arbejdspladsen 1,3% 1,6% 96,4% At ledelsen viser forståelse og respekt for de ansatte 0,8% 2,5% 95,7% At arbejdsmiljøet er i orden 1,8% 3,1% 94,2% At jeg kan føle, at jeg laver et godt arbejde 2,1% 2,4% 94,1% At der er tryghed i ansættelsen 4,7% 4,3% 89,1% At arbejdet er interessant og spændende 5,8% 4,0% 88,8% At lønnen er høj 11,0% 7,2% 80,6% At jeg selv kan bestemme arbejdstiden 9,8% 24,3% 63,4% At arbejdet ligger tæt ved min bopæl 9,4% 27,0% 63,2% At der IKKE hele tiden sker ændringer i mit daglige arbejde 13,7% 44,1% 39,5% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100 % Meget stor eller stor Hverken eller Ingen eller slet ingen

32 32 Det ses, at de spørgsmål, som kan vurderes til at omhandle arbejdsindhold, groft set bliver vurderet til at være vigtigere end de spørgsmål, der omhandler vilkår. Man kan eventuelt danne en hypotese der foreslår, at der er forskel på vurderingerne af spørgsmålene, alt afhængigt om man i ordinært arbejde, arbejdsløs, eller studerende (og derved skal ind på arbejdsmarkedet indenfor kortere tid). Nedenstående betragter denne hypotese ved at kigge på henholdsvis de beskæftigede, de arbejdsløse og de studerende. Vilkår for de tre grupper Generelt ses det af nedenstående tabeller, at der ikke er de store forskelle blandt henholdsvis beskæftigede, arbejdsløse og studerende. En generel trend er dog, at de beskæftigede vurderer vigtigheden af de forskellige parametre højere end både de arbejdsløse og de studerende. Lønnen er høj? Beskæftigede Arbejdsløse studerende Total Stor 51,9% 47,4% 45,6% 48,4% Nogen 28,7% 25,6% 28,7% 27,9% Hverken stor 7,2% 14,3% 12,9% 10,4% eller slet ingen Ingen 8,7% 5,7% 7,3% 7,9% Slet ingen 2,3% 3,3% 3,1% 2,8% Ved ikke \ vil ikke svare 1,3% 3,7% 2,5% 2,5% Arbejdsmiljøet er i orden? Beskæftigede Arbejdsløse studerende Total Stor 86,1% 77,5% 77,7% 80,5% Nogen 8,1% 15,8% 15,7% 12,1% Hverken stor 3,1% 2,3% 2,5% 3,0% eller slet ingen Ingen 1,6% 1,0% 2,0% 1,7% Slet ingen 0,2% 0,3% 0,8% 0,4% Ved ikke \ vil ikke svare 0,9% 3,1% 1,3% 2,3%

33 33 Arbejdet ligger tæt ved ens bopæl? Beskæftigede Arbejdsløse studerende Total Stor 45,0% 34,3% 28,8% 38,1% Nogen 18,2% 25,3% 20,4% 19,8% Hverken stor 9,4% 12,9% 15,3% 12,1% eller slet ingen Ingen 18,0% 15,7% 22,2% 18,4% Slet ingen 9,0% 9,6% 12,7% 10,4% Ved ikke \ vil ikke svare 0,4% 2,1% 0,6% 1,2% Man selv kan bestemme arbejdstiden? Beskæftigede Arbejdsløse Studerende Total Stor 42,7% 32,0% 35,3% 38,9% Nogen 20,7% 25,0% 21,1% 21,4% Hverken stor 9,8% 10,3% 12,8% 11,3% eller slet ingen Ingen 15,1% 15,3% 20,3% 16,5% Slet ingen 9,2% 12,3% 7,2% 8,6% Ved ikke \ vil 2,4% 5,1% 3,2% 3,3% ikke svare Resp Ledelsen viser forståelse og respekt for de ansatte? Beskæftigede Arbejdsløse Studerende Total Stor 86,9% 81,1% 83,9% 84,4% Nogen 8,8% 12,6% 10,9% 10,1% Hverken stor 2,5% 1,3% 3,0% 2,5% eller slet ingen Ingen 0,7% 0,7% 0,8% 0,8% Slet ingen 0,1% 0,4% 0,1% 0,2% Ved ikke \ vil ikke svare 1,0% 3,9% 1,2% 2,0% Der skal nævnes to områder, hvor de beskæftigede adskiller sig signifikant fra både de arbejdsløse og de studerende. Det drejer sig om vigtigheden i at arbejdet ligger tæt på ens bopæl, og vigtigheden i at arbejdsmiljøet er i orden. Her vurderer de beskæftigede i signifikant højere grad, at punkterne er vigtige.

34 34 ARBEJDSINDHOLD I forhold til de spørgsmål der relaterer sig til arbejdsindhold er der enkelte forskelle. Samlet skal det siges, at de beskæftigede i højere grad betragter alle områderne som vigtige. Derudover skal det bemærkes, at det har meget stor for både studerende og beskæftigede, at arbejdet er interessant og spændende, og lidt mindre for de arbejdsløse. At arbejdet er interessant og spændende Beskæftigede Arbejdsløse studerende Total Stor 8 72,0% 78,8% 77,5% Nogen 8,8% 16,3% 13,2% 11,6% Hverken stor 4,0% 5,0% 2,5% 3,8% eller slet ingen Ingen 4,1% 0,9% 1,8% 2,9% Slet ingen 1,7% 2,7% 1,1% 1,8% Ved ikke \ vil 1,4% 3,1% 2,6% 2,4% ikke svare Resp Man kan føle, at man laver et godt arbejde? Beskæftigede Arbejdsløse studerende Total Stor 84,2% 79,2% 79,5% 80,9% Nogen 9,9% 14,7% 14,6% 12,3% Hverken stor 2,4% 1,8% 2,7% 2,8% eller slet ingen Ingen 1,9% 1,2% 1,4% 1,6% Slet ingen 0,2% 0,5% 0,3% Ved ikke \ vil ikke svare 1,4% 3,1% 1,3% 2,1% At der er et godt kammeratskab på arbejdspladsen? Beskæftigede Arbejdsløse studerende Total Stor 88,4% 85,2% 82,1% 84,9% Nogen 8,0% 8,3% 12,6% 9,8% Hverken stor 1,6% 3,0% 2,4% 2,3% eller slet ingen Ingen 1,1% 1,1% 0,9% 1,0% Slet ingen 0,2% 0,3% 0,5% 0,4% Ved ikke \ vil ikke svare 0,6% 2,1% 1,4% 1,6%

35 35 ARBEJDSFORHOLD I indeværende undersøgelse er nydanskerne blevet bedt om at bedømme 5 udsagn vedrørende deres arbejdssituation:! Mit arbejde er fysisk eller psykisk belastende! Mit arbejde er meget rutinepræget! Jeg har stor indflydelse på min egen arbejdssituation! Jeg får for lidt i løn i forhold til den indsats jeg yder! Jeg er ofte bekymret for at blive arbejdsløs Når man betragter svarene på disse udsagn er der markante sammenhænge mellem hvor tilfreds man alt i alt er med ens arbejde. Nedenstående ses resultaterne for de rene kørsler: Du er ofte bekymret for at blive arbejdsløs? Du får for lidt i løn i forhold til den indsats du yder? Du har stor indflydelse på din egen arbejdssituation? Dit arbejde er meget rutinepræget? Dit arbejde er fysisk eller psykisk belastende? Helt enig 27,5% 33,0% 44,0% 29,3% 17,9% Delvis 27,8% 20,1% 22,6% 21,1% 11,3% Enig Hverken 10,5% 6,8% 9,8% 10,6% 3,6% enig eller uenig Delvis 9,2% 12,4% 6,7% 12,4% 12,1% uenig Helt uenig 23,8% 26,4% 14,6% 23,1% 53,5% Ved ikke \ vil ikke svare 1,2% 1,3% 2,3% 3,5% 1,5% (Base: beskæftigede, 812) Det ses af ovenstående, at man i udpræget grad vurdere at have et fysisk eller psykisk belastende arbejde eller at få for lidt i løn. Der er færre, som er bekymrede for at blive arbejdsløs. På det positive plan er man generelt meget enig i, at man har stor indflydelse på ens egen arbejdssituation.

36 36 Som nævnt er disse fem punkter afgørende for, hvorvidt man er tilfreds med ens arbejdssituation. Sammenhængen er markant på alle fem områder. 63,9% af alle de nydanskere, der er utilfredse eller meget utilfredse med deres arbejde er helt enig i, at deres arbejde er psykisk eller fysisk belastende. Er man enig i at ens arbejde er psykisk eller fysisk belastende 7 63,6% ,9% 34,0% 27,6% 37,1% 18,6% 11,3% 7,5% 6,0% Helt enig Delvis Enig Hverken enig eller uenig 9,5% 12,4% 1,7% Delvis uenig 26,9% 8,3% 6,6% 0,8% 0,6% 3,5% Helt uenig Ved ikke \ vil ikke svare Meget Tilfreds eller Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds og Meget Utilfreds (base:beskæftigede,812) Ligesådan er situationen i forhold til om ens arbejde opleves som meget rutinepræget. Er man enig i at ens arbejde er meget routinepræget ,6% ,4% 51,2% 20,8% 24,1% 7,7% 6,7% 8,9% 6,3% Helt enig Delvis Enig Hverken enigeller uenig 13,4% 7,7% 8,1% Delvis uenig 30,7% 7,6% 1,2% Helt uenig Meget Tilfreds eller Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds og Meget Utilfreds

37 37 De to nedenstående figurer følger mønstret. Dog kan siges mht. til lønnen, at dem der er tilfredse med deres arbejde også mener, at de ikke får nok i løn i forhold til den indsats de yder. Er man enig i at få for lidt i løn i forhold til indsats ,5% 48,9% ,7% 21,6% 24,1% 12,1% 1 16,2% 10,5% 12,7% 4,9% 19,7% 26,7% 5,6% 5,5% Meget Tilfreds eller Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds og Meget Utilfreds Helt enig Delvis Enig Hverken enigeller uenig Delvis uenig Helt uenig (base:beskæftigede,812) Er man enig i at have stor indflydelse på ens egen arbejdsituation 5 47,0% 45,0% 4 35,0% 3 25,0% 2 15,0% 1 5,0% 32,2% 25,7% 23,3% 18,8% 19,4% 9,2% 17,2% 6,9% 5,5% 17,1% 7,6% 13,0% 12,1% 38,7% Meget Tilfreds eller Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds og Meget Utilfreds Helt enig Delvis Enig Hverken enigeller uenig Delvis uenig Helt uenig

38 38 Det ses også, at tilfredsheden med ens arbejde er bestemt af hvorvidt man har mulighed for at øve indflydelse på egen arbejdssituation. Arbejdssituation og oprindelse Vurderingen af ens arbejdssituation er i nogle tilfælde forbundet med oprindelsesland. Nydanskere med jugoslavisk eller palæstinensisk oprindelse er mest enige i, at deres arbejde er fysisk eller psykisk belastende. Ligeledes er relativt mange nydanskere med palæstinensisk oprindelse enige i, at deres arbejde er meget rutinepræget, men en stor gruppe mener dog at de har stor indflydelse på egen arbejdssituation. Dette gør sig ikke gældende for nydanskere af ex. jugoslavisk oprindelse. Her mener en større gruppe, at de ikke har indflydelse på egen arbejdssituation. Mht. bekymringen for at blive arbejdsløs, er det nydanskere med eks. jugoslavisk eller palæstinensisk oprindelse der bekymrer sig mest. Nydanskere med pakistansk oprindelse bekymrer sig markant lidt. Arbejdssituation og Alder To enkelte observationer skal gøres mht. alder. Der er signifikant flere nydanskere mellem 35 og 54 år der mener, at de får for lidt i løn. Her er de 18 til 24 årige markant mindre enige. Nydanskere mellem 35 og 44 år bekymrer sig i signifikant højere grad om at blive arbejdsløs end de andre grupper. Arbejdssituation og Beskæftigelse De faglærte samt de selvstændige mener i signifikant højere grad, at de har indflydelse på egen arbejdssituation end de andre grupper. Omvendt mener specialarbejderne, at dette ikke er tilfældet. Funktionærerne skiller sig ud fra de andre beskæftigelsesgrupper på flere punkter. For det første mener signifikant færre, at deres arbejde er rutinepræget eller at de bekymrer sig for at blive arbejdsløse. Ligeledes mener flere i denne gruppe, at de får for lidt i løn i forhold til den indsats de yder. Mht. bekymring for at blive arbejdsløs samt løn, er der ingen yderligere signifikante forskelle grupperne imellem.

39 39 FAGFORENINGER OG A-KASSER 45,8% af alle nydanskere (minus pensionister) er medlem af en A- kasse. Og 40,7% af alle nydanskere (minus pensionister) er medlem af en fagforening. Nedenstående ses de tre største A-kasser og fagforeninger målt på antal samlede nydanske medlemmer. A-kasser SID 22,0% KAD 6,1% HK 12,9% 5,0% 1 15,0% 2 25,0% procent af samtlige nydanske a-kasse medlemmer Fagforeninger SID 24,5% KAD 5,2% HK 13,2% 5,0% 1 15,0% 2 25,0% 3 procent af samtlige nydanske fagforeningsmedlemmer

40 40 DE ARBEJDSLØSE I det sidste afsnit bliver de arbejdsløse behandlet særskilt. Jævnfør undersøgelsen er 11,9% af nydanskerne arbejdsløse. Nedenunder ses en tabel på, hvor lang tid siden det er, at man har haft arbejde i Danmark. Hvor lang tid siden er det at du har haft ordinært (fast)arbejde I DANMARK? Abs % 0-5 måneder 38 15,8% 6-11 måneder 11 4,7% 1 år 26 11,0% 2 år 20 8,3% 3 år 10 4,2% 6-9 år 20 8,2% 8 år 2 1,0% 9 år 1 0,5% 10 år eller længere, 1 0,5% Har aldrig haft arbejde ,8% i Danmark Ved ikke - vil ikke 2 0,9% svare Resp Det ses, at en relativ stor gruppe aldrig har haft arbejde i Danmark. Fordeler man denne gruppe på oprindelsesland ses det, at det fortrinsvis er nydanskere fra Irak og Ex Jugoslavien der ligger her. Hvem har aldrig haft arbejde i Danmark? Palæstinensisk Iran 6,3% 10,2% Irak 24,2% Ex.jugoslavien 51,5% Pakistan Somalia Tyrkiet 1,8% 2,3% 3,7%

41 41 Det er også interessant at se, at en stor andel af gruppen har været i Danmark i mellem 6 og 10 år. Har aldrig haft arbejde i DK og antal år i DK under 1 år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6-10 år år Mere end 20 år Født i Danmark 2,3% 4,4% 7,6% 10,6% 7,0% 6,8% 13,5% 46,8% 5,0% 1 15,0% 2 25,0% 3 35,0% 4 45,0% 5 Kan man danne sig et billede af de arbejdsløse nydanskerne? Igennem de tidligere IntegrationsStatus undersøgelser og indeværende undersøgelse kan der dannes et billede af de arbejdsløse nydanskere. Først kan det bemærkes, at de arbejdsløse nydanskere i meget høj grad betragter det som vigtigt eller meget vigtigt at have et arbejde. Er det meget vigtig for dig eller slet ikke vigtigt for dig at have et arbejde? Meget Vigtigt 68,1% Ved ikke / vil ikke svare 3,0% Slet ikke Vigtigt 4,3% Ikke Vigtigt 6,0% Hverken eller 3,4% Vigtigt 15,2% (base: Arbejdsløse nydanskere 238)

42 42 Endvidere ses det, at det er de sociale relationer der vægtes højest i forbindelse med et arbejde. Den vigtigste grund til at have arbejde Selve arbejdsindholdet 29,9% Ved ikke / vil ikke svare 3,6% Lønnen 16,2% Karrieremulighederne 20,4% Det sociale samvær på arbejdspladsen 29,9% (base: Arbejdsløse nydanskere 238) Samtidig betragter de arbejdsløse nydanskere sprogskolen som havende meget stor for ens arbejdssituation: Sprogskolens for ens arbejdsmuligheder Meget stor 54,4% Nogen 14,6% Ved ikke / vil ikke svare 7,1% Slet Ingen Betydning 11,7% Hverken eller Ingen 6,3% 5,9% (base: Arbejdsløse nydanskere 238)

43 43 Det er endvidere værd at bemærke, at lønkravene blandt de arbejdsløse nydanskere ikke er udprægede høje. Det gennemsnitlige lønkrav ligger under kroner brutto om måneden. Procent af Nydanskere 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Lønkrav blandt nydanskere Kroner per måned før skat (Base: Arbejdsløse, 238) Trods det, at nydanskerne gerne vil i arbejde, tror man ikke rigtigt på at kunne finde arbejde, hverken nu eller om seks måneder. Tror man, at det er let eller svært at finde arbejde i dag? Svært 71,0% Hverken let eller svært 10,9% Let 13,4% Ved ikke / Ville ikke 4,6% (base: Arbejdsløse nydanskere 238)

44 44 Tror man, at det er lettere eller sværere om seks måneder? Sværere 37,0% Hverken lettere eller sværere 26,9% Ved ikke / vil ikke svare Lettere 16,8% 19,3% (base: Arbejdsløse nydanskere 238) Det er bemærkelsesværdigt, at 37% af nydanskerne rent faktisk mener, at det vil være sværere at finde arbejde om seks måneder. Den manglende tro på at finde arbejde afspejler sig i, at en stor del af de arbejdsløse nydanskere ikke bruger megen tid på at søge arbejde. Tid brugt på at søge arbejde om ugen Kun af og til 14,8% 1-2 timer 9,3% over 3 timer 20,3% 0 timer 48,9% Ved ikke / vil ikke svare 6,8% (base: Arbejdsløse nydanskere 238) Kun 29,6% bruger over en time om ugen på at søge arbejde. Dette er i høj grad et problem netop fordi, at den mest effektive vej til arbejde er via en aktiv indsats.

45 45 Egen uopfordret ansøgning Igennem socialt netværk (venner, bekendte etc.) Egen ansøgning via jobannonce Mødte selv op på arbejdspladsen Anvist af sagsbehandler i kommunen Efter endt praktikophold Anvist af AF konsulent 22,3 19,9 16,2 11,5 10,4 6,9 4,5 Via diverse løntilskudsordninger (f.eks. jobtræning) Anvist af vejleder i aktiveringsregi 1,3 1,1 Ved ikke/ Vil ikke svare 5,8 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 (Base, beskæftigede nydanskere, 450, fra 2.kvartalsrapport 2000) Dette problem forstærkes af, at en større gruppe af de arbejdsløse nydanskere mener, at det overvejende eller langt overvejende er de offentlige myndigheders opgave at få dem i arbejde. Hvis opgave er det at få mig i arbejde? Ved ikke / vil ikke svare Langt overvejende min opgave 8,4% 9,8% Overvejende min opgave 23,3% Lige meget min og de offentlige myndigheders opgave 40,4% Overvejende de offentlige myndigheders opgave 11,7% Langt overvejende de offentlige myndigheders opgave 6,5% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% (base: Arbejdsløse nydanskere 238)

46 46 Samlet set, kan man danne sig et groft billede af nydanskerne. Man betragter arbejdet som vigtigt, samtidig med at man gerne vil lære dansk. Det er de sociale relationer, som man søger i et arbejde. Samtidig ses det dog, at man generelt set ikke tror på at finde arbejde, hverken nu eller om seks måneder. Denne observation kan relateres til, at mange nydanskere slet ikke søger arbejde, samt at en større gruppe af de arbejdsløse nydanskere ikke betragter det som overvejende deres egen opgave at komme i arbejde. Den manglende motivation til at søge arbejde, samt holdningen til, at det ikke er ens egen opgave at komme i arbejde, er ikke konstruktiv, netop fordi den mest effektive måde at komme i arbejde på er via en egen aktiv indsats.