Notat. Fra livshistorie til job Projekt 107. Projekt nr Anne Foged Søndergaard. Dato for afholdelse. 15.oktober Godkendt d.

Transkript

1 Notat Projekt nr. 107 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Lene Mehlsen Thomsen Anne Foged Søndergaard 15.oktober 2007 Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: Direkte tlf: Fax: dasb@r-m.com Fra livshistorie til job Projekt 107 Deltagere Jan Tolstrup: Servicestyrelsen Birgit Thorup: Afdelingsleder i jobcenteret Camilla Smith: Kursusleder på projektet Peter Villumsen: Virksomhedskonsulent Louise Hein: Beskæftigelsesrådgiver (sagsbehandler) i jobcenteret Ane Marie: Virksomhedskonsulent Bent Würsching: Udannelsesleder på Marselisborg Pete Birk: Udviklingskonsulent på Marselisborg Susanne Kaufman: Beskæftigelsesrådgiver (sagsbehandler) på jobcenteret Anny Skaaning: Beskæftigelsesrådgiver (sagsbehandler) på jobcenteret Lene Mehlsen Thomsen: Chefkonsulent, Rambøll Management Anne Foged Søndergaard: Referent, Rambøll Management Dato Ref Problemstillinger Projektet tager udgangspunkt i følgende problemstilling: Dialogen bryder ofte sammen mellem kommunale sagsbehandlere og unge på langvarig kontanthjælp med problemer udover ledighed. Det betyder at de unge ikke kommer nærmere det arbejdsmarked, som de i forvejen har et meget begrænset kendskab til. (Projektbeskrivelsen: 6) Udfra denne problemstilling har projektet til formål, at udvikle, afprøve, evaluere og beskrive nye metoder i den kommunale sagsbehand-

2 ling, som kan forbedre unge (>35 år) kontanthjælpsmodtageres personlige, sociale og faglige kompetencer og tilknytning til arbejdsmarkedet. De bærende elementer i projektet er udviklingen af to forskellige kursuforløb for henholdsvis sagsbehandlere/jobkonsulenter og kontanthjælpsmodtagere efterfulgt at praktikforløb (Projektbeskrivelsen: 3). Side 2 På workshoppen blev yderligere en væsentlig problemstilling diskuteret. Den omhandlede hvorledes man skal tackle den dobbeltrolle man som sagsbehandler har overfor kontanthjælpsmodtagere dvs. på den ene side en social/hjælperrolle og på den anden side myndighedsrollen. Der blev argumenteret for, at det er vigtigt at projektet sætter fokus på denne problemstilling i arbejdet med at forbedre dialogen, da det ofte er dobbeltrollen, der kan være kilde til mistillid mellem parterne. Desuden blev det fremhæves som en fordel, at det er kommunen selv, der afvikler projektet, da man dermed kan undgå, at der skabes en alliance mellem projekt og kontanthjælpsmodtagere mod myndighedsinstansen. Overordnet var der derudover enighed om, at der aldrig kan skabes et magtfrit rum mellem myndighed og kontanthjælpsmodtager, men man kan styrke samarbejdet ved at være meget åben og klar omkring hvilken rolle man indtager i den pågældende situation. Målgruppe Projektet har en dobbelt målgruppe dels de unge kontanthjælpsmodtagere og dels de kommunale sagsbehandlere og jobkonsulenter. Brugermålgruppen er karakteriseret ved: Unge (>35) kontanthjælpsmodtagere i Horsens Kommune. Andre problemer udover ledighed fx manglende uddannelse, manglende kendskab til arbejdsmarkedet, psykiske problemer, nedsat arbejdsevne, plettet straffeattest (matchgruppe 4 og 5). Tidligere iværksatte aktiviteter er slået fejl. Både kvinder og mænd. Blandet etnisk baggrund men et vis forståelsesniveau er påkrævet. Man ønsker ikke at have hverdagsmisbrugere i projektet, men man vil ikke bruge mange ressourcer på at tjekke det. Men man vil udelukke dem, man på forhånd har kendskab til har et aktivt hverdagsmisbrug. (Se uddybende om overvejelser omkring visitation i beskrivelse af forandringsteorien). Medarbejder målgruppen er i alt 6 sagsbehandlere/jobkonsulenter + kursusleder, der gennem kurser opkvalificeres til at indgå i dialog med de unge kontanthjælpsmodtagere og erhvervslivet (Projektbeskrivelsen:3).

3 Forandringsteori Side 3 Aktiviteter Output Resultater Virkninger mellemlang sigt Virkninger lang sigt Visitation af unge kontanthjælpsmodtagere Etablering af kontant til virksomheder Videnopbygning for sagsbehandlere Coaching af sagsbehandlere og kontanthjælpsmodtagere. Evaluering Møde op Struktur på hverdagen 64 kontanthjælpsmodtager deltager i kursus Livshistorie Afklaring Jobjagt Gensidig tillid 6 sagsbehandlere ogjobkonsulenter deltager i kursus Livshistoriefortælling GPP-I Kompetence og erhvervprofilen Viden - fx om rettigheder og pligter på det generelle plan Får en stemme Føler sig unik Øget selvtillid, Øget motivation for arbejde Øgede sociale og faglige kompetencer Øget evne til at indgå i dialog Sagsbehandlere og jobkonsulenter bedre kvalificerede Øget afklaring af egen situation herunder arbejdsidentitet. Øget kendskab til arbejdsmarkedet virksomhedskultur Frugtbar dialog ml. kontanthjælpsmodtagere og sagsbehandlere/jobkonsulent Flere i opkvalificerende praktik Øgede jobmuligheder Flere tilknyttet mentor Øget viden om hvad der virker ift. unge kontanthjælpsmodtagere. Øget tilknytning til arbejdsmarkedet Fornyelse af metoder og redskaber med forbedret sagsbehandling til følge. RØD BOKS = Indikator Grøn BOKS = Ny boks ift. projektbeskrivelsen

4 Forklaring af forandringsteori Virkninger på lang sigt Projektet har overordnet to langsigtede mål. Det første mål er at unge kontanthjælpsmodtagere får øget tilknytning til arbejdsmarkedet og det andet mål er, at der sker en fornyelse af metoder og redskaber i kommunalt regi, således at sagsbehandlingen overfor målgruppen kan forbedres. Side 4 Virkninger på mellemlang sigt For at nå målet om at flere unge kontanthjælpsmodtagere får tilknytning til arbejdsmarkedet kræver det, at projektets deltagere generelt får øget deres jobmuligheder. Det kan fx være gennem opkvalificerende praktik eller ved at blive tilknyttet en mentor på en arbejdsplads. Det kan dog også være gennem en række andre jobtyper såsom fleksjob, skånejob mv. Forudsætningerne for at nå frem til øgede jobmuligheder er afklaring af egen situation, øget kendskab til arbejdsmarkedet samt en frugtbar dialog mellem kontanthjælpsmodtager og sagsbehandler/jobkonsulent. De tre forudsætninger uddybes nedenfor. Med øget afklaring af egen situation menes både afklaring i forhold til den pågældendes arbejdssituation og i forhold til en række sociale forhold som fx familie, børn og gæld. Det er således opfattelsen at afklaring af de sociale forhold ofte er en forudsætning for den arbejdsmæssige afklaring. Derudover er det vigtigt at få skabt en arbejdsidentitet. Et skridt på vejen kan her være, at få flyttet kontanthjælpsmodtagerens ansvarlighed over til arbejdsmarkedsmarkedsforpligtelser frem for familiære forpligtelser, ligesom det er vigtigt, at få aflivet myter om, at det ikke kan betale sig at komme i arbejde. Knyttet hertil er også et behov for at få ændret kontanthjælpsmodtagerens opfattelse af, at man nødvendigvis skal modtage kontanthjælp. De skal vide, at man kan vælge kontanthjælpen fra og dermed blive fri for kommunen. En øget forståelse af, at krav og rettigheder følges ad er således vigtigt. Den anden forudsætning er et øget kendskab til arbejdsmarkedet og generel virksomhedskultur. For at forbedre kontanthjælpsmodtagernes jobmuligheder er det vigtigt, at de har lært at gebærde sig på en arbejdsplads. De skal have en fornemmelse af, hvad man fx kan få fri til, hvorfor det er vigtigt at møde til tiden, hvilken påklædning man skal møde op i mv. Denne viden kan dels opbygges gennem undervisningen og dels gennem virksomhedsbesøg. Derudover kan en vigtig kilde til viden om arbejdsmarkedet være de andre kursusdeltagere. Tidligere erfaringer har vist, at hvis først nogle enkelte kursister kommer i job spreder rygtet om løn, arbejdsforhold osv. sig som ringe i vandet til de andre deltagere. Øget kendskab til arbejdsmarkedet kan dog også omhandle opkvalificering af sagsbehandlerne gennem et tættere samarbejde med jobkonsulenterne (intern vidensdeling). Den tredje forudsætning er en frugtbar dialog mellem kontanthjælpsmodtagere og sagsbehandlere/jobkonsulenter. Med en frugtbar dialog menes blandt andet en dialog, hvor borgeren føler sig forstået og taget alvorligt; hvor livshistorie-metoden og GPP-I profilen bliver brugt på en god og konstruktiv måde og hvor der er den rette balan-

5 ce mellem forståelse/indlevelse og myndighedsrolle. Derudover kan det måske være givtigt, at flytte samtalen ud i nye omgivelser ved fx at gå en tur og snakke samtidig. Side 5 I forhold til det andet langsigtede mål om fornyelse og opkvalificering af metoder er det helt centralt, at der gennem projektet opbygges en øget viden om, hvad der virker i forhold til målgruppen. Resultater På lidt kortere sigt er der en række resultater, der er nødvendige for at opnå de skitserede virkninger på mellemlang- og lang sigt. For at opnå den frugtbare dialog er det helt centralt at kontanthjælpsmodtagerne gennem projektet føler, at de får en stemme. Derudover skal både kontanthjælpsmodtagere og sagsbehandlere/jobkkonsulenter gennem projektet have styrket deres evne til at indgå i dialog. Gennem den bedre dialog er det desuden målet, at kontanthjælpsmodtagerne får styrket deres selvtillid, motivation for at arbejde samt deres sociale og faglige kompetencer. Disse forhold skal blandt andet fremmes ved brug af GPP-I profilen og livshistoriefortællingsmetoden, der begge har til formål at flytte fokus fra svagheder til styrker hos den enkelte kontanthjælpsmodtager. Output De umiddelbare output af projektet - der er forudsætningerne for - at de øvrige mål og resultater nås er først og fremmest at 64 kontanthjælpsmodtagere og 6 sagsbehandlere/jobkonsulenter deltager i opkvalificerende kurser. Hovedelementerne i kurset for sagsbehandlerne/jobkonsulenterne er: Livshistoriefortælling Den professionelle samtale Teori/Certificering i GPP-I (erhvervsprofil), Indgang til arbejdsmarkedet (for jobkonsulenter) Komptence og erhvervsprofilen (for sagsbehandlere) Coaching individuelt og på hold. Kursusforløbet for kontanthjælpsmodtagere indeholder følgende hovedelementer: Livshistorie Afklaringsforløb Jobjagt Opfølgning De centrale metoder og redskaber projektet bygger på er således livshistoriefortælling og brug af GPP-I profil. Begge metoder er dialogredskaber, der skal hjælpe den gode samtale på vej. Formålet med livshistoriefortællingsmetoden er således overordnet at få kontanthjælpsmodtagerne til at genfortælle oplevelser fra fortiden, for derigennem at få en stemme, blive ejer af egen historie og dermed få mulighed for at fortælle historien på en ny og forhåbentlig mere positiv måde. Livshistoriefortællingsmetoden skal altså være et redskab til at kontanthjælpsmodtagere til at tage ansvar for eget liv og formulere værdier og ønsker for fremtiden.

6 GPP-I profilen er et redskab til at kortlægge den enkeltes erhvervsprofil. Profilen omhandler 8 personlighedstræk (ikke adfærd) og formålet er at sætte fokus på, hvor man kan bruge den enkeltes styrker i en arbejdsmarkedssituation hvilke typer af arbejde egner den enkelte sig til. Dermed kan profilen også være med til at forklare, hvorfor nogle kontanthjælpsmodtagere altid har følt sig mislykkede måske er de bare havnet på den forkerte hylde i forhold til deres egentlige styrker. Profilen skal derfor også være med til at få sagsbehandlere/jobkonsulenter til at tænke ud af boksen dvs. være åben overfor, at kontanthjælpsmodtageren måske har behov for at skifte spor og ikke fortsætte i fx udadvendte servicejobs (for uddybende information om metoderne henvises til projektbeskrivelsen). En helt central forudsætning for at arbejdet med metoderne fører til den ønskede frugtbare dialog er, at der skabes gensidig tillid mellem kontanthjælpsmodtagere og sagsbehandlere/jobkonsulenter. For at skabe denne tillid blev det på workshoppen diskuteret, at det er vigtigt, at metoderne ikke bruges for terapeutisk, da man derved kan risikere at støde brugerne fra sig. Det er således vigtigt, at metoden (der tidligere er brugt i mere psykologiske sammenhænge) bliver overført til arbejdsmarkedskonteksten på en rummelig måde. Derudover er kontanthjælpsmodtagernes fremmøde et centralt og kritisk punkt, som man vil forsøge at sikre ved at ringe til eller sende SMS til fraværende. Side 6 Aktiviteter På kort sigt er der en række specifikke aktiviteter, der er grundlaget for at output/resultaterne indfinder sig. For det første skal der visiteres 4 hold kontanthjælpsmodtagere af 16 personer til projektet. Det forudses at der her ligger et potentielt problem idet udviklingen på arbejdsmarkedet, andre projekter og sammensætningen af målgruppen kan gøre det svært at finde egnede deltagere. Mulige løsninger kan være at få hjælp af andre aktører såsom væresteder, bosteder mv. i visitationen samt udvælge mindre kritisk. Derudover skal der etableres kontakt til virksomheder. I ansøgningen har man lagt op til partnerskabsaftaler, men på workshoppen blev man opmærksom på, at ulempen ved sådanne er, at man taber noget fleksibilitet i forhold til at efterkomme kontanthjælpsmodtagernes ønsker. Man vil derfor i højere grad satse på en model, hvor man trækker på virksomhedskonsulenternes netværk. En anden vigtig diskussion vedrørte, hvad man skal fortælle virksomhederne, når man forsøger at afsætte en kontanthjælpsmodtager til dem. På den ene side kan der være en ide i kun at fortælle det positive om den pågældende person (ligesom en almindelig ansøger vil gøre til en samtale), men på den anden side er der også nogle etiske aspekter og et behov for at bevare et godt samarbejde med virksomhederne. Der var dog generel enighed om, at kontanthjælpsmodtagerne skal have en høj grad af indflydelse på, hvad der bliver fortalt videre. Den tredje væsentlige aktivitet omhandler videnopbygning for sagsbehandlere/jobkonsulenter. Det blev her påpeget, at den indledende

7 fase, hvor de forskellige parter er blevet introduceret til den nye tilgang og hvor kurserne har skullet planlægges måske har været for kort. Der er mange væsentlige problemstillinger, og det tager lidt tid at få skabt en fælles forståelse af en ny tilgang til dialog og måde at se borgeren på. Da perioden ikke kan forlænges på nuværende tidspunkt vil man i stedet arbejde bevidst med løbende at skabt en forankring af projektet. Endelig er coaching af sagsbehandlere/jobkonsulenter vigtig for at sikre, at de tillærte metoder bruges korrekt og konstruktivt. Det overvejes her om det kunne være en mulighed at uddanne superbrugere i fx brugen af GPP-I profilen for derved at sikre intern sparring på et højt niveau. Side 7