Professionalisering af itprojektarbejdet

Transkript

1 Professionalisering af itprojektarbejdet i staten Ministeriernes projektkontor 1 HVEM ER VI? 2 1

2 MINISTERIERNES PROJEKTKONTOR 1. Modelområdet - Modeller (projekt, program, business case) - Netværk - Kompetencer 2. Sekretariat for Statens It-projektråd - Risikovurdering - Statusrapportering og opfølgning 3. Rådgivningssekretariat for it-drift - Rådgivning og status på it-driftskontrakter 3 PROFESSIONALISERING AF IT-PROJEKTER I STATEN 2

3 KRAV TIL IT-PROJEKTER PR. 1. JANUAR 2011 ALLE it-projekter, uanset budgetstørrelse, skal anvende den fællesstatslige itprojektmodel og statens business case-model. Hvis it-projektet har et budget på mere end 10 mio. kr., så skal: Det indmeldes til risikovurdering i Statens It-projektråd Der indsendes oplysninger om projektets status hvert halve år Der indsendes en projektafslutningsrapport og en gevinstrealiseringsrapport til It-projektrådet efter projektets afslutning Hvis budgettet er over 60 mio. kr. skal projektet desuden forelægges regeringens finansudvalg Kilde: Budgetvejledning PRINCIPPER FOR STATSLIGE IT-PROJEKTER 1. Ambitiøs men second mover 2. Genbrug af nuværende løsninger i videst muligt omfang 3. Business case af omkostninger, gevinster og effekt 4. Projekter skal afgrænses ved at minimere omfang og kompleksitet med fokus på de forretningsmæssige mål 5. Modenhed: Projekterne skal gennemføres med fælles metoder og kvalificerede ressourcer 3

4 DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL Projektgrundlag Projektinitieringsdokumenningsrapport Projektafslut- Gevinstrealiseringsrapport Business case En model for faseopdeling af projektforløbet Principper for overgang fra en fase til næste fase Fem ledelsesprodukter og skabeloner hertil Klare beskrivelser af roller og ansvar BUSINESS CASE-MODELLEN 8 4

5 MINISTERIERNES PROJEKTKONTOR TILBYDER Generel introduktion til de fællesstatslige modeller, herunder den fællesstatslige it-projektmodel, den fællesstatslige programmodel samt statens business case-model Rådgivning om risikovurderingsprocessen og modelanvendelse Sparring på udarbejdelse af business case Kvalitetstjek af materialepakke forud for risikovurdering Myndigheder at deltage i fem faglige netværk Fokus på risikofyldte projekter 5

6 IT-PROJEKTRÅDET Lars Mathiesen Bestyrelsesmedlem Nykredit IT Udvikling Anne Marie Jess Hansen Kunde- og projektdirektør, Forca Ole Kjær Kommitteret Skatteministeriet Michael Moesgaard Koncern it-direktør Dong Energy Birgit Nørgaard Bestyrelsesmedlem Mogens Pedersen Kommitteret Finansministeriet Jørgen Bardenfleth Bestyrelsesformand Lillian Mogensen Direktør ATP Mads Tofte Rektor IT-universitetet Erik Andreasen Underdirektør Danske Bank Jesper Jarmbæk fhv direktør Kort og Matrikel-styrelsen 11 It-projektrådets arbejde Vurdere risikoprofilen for statslige it-projekter/programmer Give myndigheder anbefalinger til risikominimering og evt. anbefale projekt-reviews Offentliggøre statusrapportering over igangværende projekter til regeringens økonomiudvalg Efterspørge udvikling af metode Løbende dialog med leverandører og rådgivere Genbesøge direktioner med projekter i problemer 6

7 IT-PROJEKTERS KONTAKT MED IT-PROJEKTRÅDET Primo januar Risikovurdering Baseline Gevinstrealisering Statusrapportering Projektafslutning Risikovurdering afsluttes med et anbefalingsbrev Baseline indmeldes senest fire uger efter risikovurdering Primo august To gange årlig statusrapportering Data om projektafslutning indsendes efter projektet er afsluttet af styregruppen Data om gevinster indsendes et år efter projektafslutning VURDERINGSKORPSET Vurderingskorpset består af knap 50 personer fra den offentlige og private sektor. Alle har solid erfaring fra store it- og udviklingsprojekter. Vurderingskorpset ser på tværs af staten og identificerer risici i it-projekterne. 14 7

8 HER SER VI FORTSAT UDFORDRINGER Der er problemer med at opdele (scope) projekterne (særligt systemmoderniseringsprojekterne) Forretningsmodeller er ikke gennemarbejdede og projekternes kan have uklare formål Der er vanskeligheder med at arbejde professionelt og ambitiøst med BC en, gevinstpotentialer og gevinstrealisering Manglende modenhed til at arbejde med delte forretningsmodeller tværoffentligt It-systemer har ikke et tydeligt ophæng i en overordnet it-arkitektur Lovprojekter (særligt EU-projekter) er presset på tid og har helt andre rammebetingelser end øvrige udviklingsprojekter. For få effektiviseringsprojekter, for mange kvalitetsløftsprojekter Projektorganisering udfordret af linieledelse (og svage styregrupper) HER SER VI POSITIV UDVIKLING Myndighederne anvender modellerne og skabelonerne, og der ses markant bedre kvalitet i projektmaterialet, når samme myndighed indsender 2. gang. Begyndende high performance-ministerier Projekterne har ledelsesmæssige opbakning og øget bevågenhed Der arbejdes intensivt på at tænke i gevinstrealisering og forudsætninger for gevinster og udgifter, og ikke udelukkende med hjælp fra eksterne konsulenter Øget fokus på en agil tilgang, dog oftest tilstræbt agilitet Stort kendskab til rådet og risikovurderingerne og interesse for risikostyring Myndighederne har en stigende interesse i at risici opgøres økonomisk og ønsker risikojusterede budgetter Store fald i budgetoverskridelser 8

9 SPØRGSMÅL? 17 9