Lyngby-Taarbæk Kommunes høringssvar til vandplanerne
|
|
- Arnold Laugesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lyngby-Taarbæk Kommunes høringssvar til vandplanerne Lyngby-Taarbæk Kommunes har nedenstående bemærkninger til Vandplan Hovedopland 2.3. Øresund og de to forslag til Natura 2000-planer Natura 2000-område nr. 144, Nedre Mølleådal og Jægersborg Dyrehave, Habitatområde H191 og H251, og Natura 2000-område nr. 139 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov, Habitatområde H123 og Fuglebeskyttelsesområde F109 som Miljøcenter Roskilde (Naturstyrelsen) sendte i høring den 4. oktober Vandplaner 1.1 Generelle bemærkninger Høringsprocessen og præsentation af materialet Vandplanerne blev sendt i høring i oktober 2010 i 6 mdr. frem til 6. april På dette tidspunkt var de tekniske baggrundsnotaer endnu ikke færdige, og der skulle først nedsættes arbejdsgrupper. Disse arbejdsgrupper skulle arbejde videre med datagrundlaget og med virkemidlerne, herunder kvantificere grundlaget for spildevand, vandløb, vandindvinding, sørestaurering og markvanding. Vi har endnu ikke modtaget arbejdsgruppens resultater med væsentlige dele af datamaterialet. Det betyder, at der ikke har været den nødvendige tid til at inddrage disse i høringssvaret i forhold til den politiske behandling. Der tages derfor forbehold for eventuelle supplerende mærkninger, som kan blive eftersendt. Det er vurderingen, at tidsperioden til implementeringen af vandrammedirektivet er urealistisk. På grund af den lange tid, det har taget at få sendt planerne i høring, er der i den sidste ende meget kort tid til at få den nødvendige faglige viden og etablere det økonomiske fundament til at nå målene og implementere dem. Sigtet i vandplanerne bør være mere langsigtet end 2015 det er ikke realistisk at nå målene, f.eks. på spildevandsområdet, inden for denne korte tidsramme, hverken rent planlægningsmæssigt eller økonomisk. Lyngby-Taarbæk Forsyning forventer store investeringer til bl.a. udbygning af kloakker. Beregning af udgifterne til udbygning af kloaksystemerne viser en udgift på ca. 234 mill. kr., heri er ikke medregnet udbygning i forhold til klimaforandringer, som nødvendigvis må indgå allerede nu i forbindelse med renoveringerne, selv om det ikke er et krav i denne planperiode. En sådan udbygning er urealistisk at gennemføre i én planperiode. Se i øvrigt bilag 1 med Lyngby- Taarbæk Forsynings bemærkninger. Lyngby-Taarbæk Kommune har fundet det meget svært at få et samlet overblik over konsekvenserne af vandplanen for kommunen. Materialet er meget uoverskueligt opbygget og som nævnt, er vigtige dele af datamaterialet kommet alt for sent i høringsprocessen, hvilket har gjort det meget vanskeligt at besvare høringen tilfredsstillende. Det har desuden været uklart, hvilke af de bemærkninger, som blev sendt til Naturstyrelsen i forbindelse med den tekniske forhøring, der er blevet indarbejdet til denne høring. Nogle bemærkninger er taget til efterretning, mens andre ikke er. Det har derfor været svært at vide, om det har været meningen eller en fejl, at det ikke er blevet taget til efterretning. Det vil derfor være en god ide, hvis der blev udarbejdet en hvidbog til kommunerne, hvori det begrundes hvorfor og hvilke af kommunens bemærkninger, der er indgået i vandplanen. I kortmaterialet der findes på nettet, er der er mange GIS-lag, hvilket generel er positivt, men det er et problem, når det ene lag overruler det andet, f.eks. hvis der er 2 farver på én prik og der kun vises den ene farve, så information tabes eller bliver sløret. Naturstyrelsen har været meget samarbejdsvillig og deltaget i møde med kommunen, hvilket har været meget konstruktivt og afklarende. 1
2 Der tages forbehold for økonomien til at gennemføre eventuel indsats, idet Lyngby-Taarbæk Kommune går ud fra, at såvel den praktiske indsats såvel som den administrative indsats finansieres af Staten. Overvågning Lyngby-Taarbæk Kommune finder det er nødvendigt at staten etablerer et overvågningsprogram, der muliggør en beskrivelse af den nuværende tilstand og kan sikre en tæt opfølgning på effekten af de foranstaltninger der gennemføres i vandplanen. Overvågningsprogrammet bør afspejle de betydelige investeringer, der må forventes at kunne dokumentere effekterne på et niveau, der svarer til disse. Det er desuden nødvendigt at kunne dokumentere effekten af tiltag over for borgerne. En problemstilling som er presserende er at afklare, hvornår der vil ske en kortlægning af de arter, som endnu ikke er blevet kortlagt og hvis udbredelse derfor ikke er kendt. Der skal være foretaget en kortlægning, inden der kan gøres målrettede indsatser. Miljøfremmede stoffer Lyngby-Taarbæk Kommune mener ikke, der er tilstrækkelig viden om miljøfremmede stoffer til, at den fremtidige udfordring som følge af klimaforandringerne med afledning af mere tag- og overfladevand til vandområderne kan håndteres miljømæssigt forsvarligt. Der er behov for udvikling af overordnede værktøjer og retningslinjer, som gør det muligt at vurdere, hvornår et givet stof udgør et problem for et givent vandområde. Det ikke kan udelukkes, at den ukendte indvirkning af miljøfremmede stoffer kan være et stort problem. Som det er i dag, er der mange fremmedstoffer, hvor den enkelte kommune uden at have forudsætninger og viden skal vurdere, om de konkrete stoffer udgør et problem ved afledning til et vandområde. Konkret har Lyngby-Taarbæk Kommune behandlet ansøgninger om udledning af tagvand fra tage belagt med kobber og zink, samt et tag belagt med cedertræ og behandlet med brandhæmmer. Der er brug for mere konkrete anvisninger til, hvornår det er at betragte som en regnbetinget udledning eller en særlig udledning, som hører under bekendtgørelse 1022 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. Tilsvarende er der i Lyngby-Taarbæk Kommune flere ejendomme, hvor effekten af udsivning fra forurenede grunde til vandområder bør undersøges. Miljømilliardprojektet Hvis forudsætningerne for miljømilliard projektet viser sig ikke at holde stik eller ikke at have de forventede effekter, går kommunen ud fra, at der vil blive udarbejdet en ny vandplan fra Statens side. 1.2 Vandløb Taarbæk renden Rørlagt vandløb (obs. forkert placering) Taarbækdalsvej renden Figur 1. Mål god økologisk tilstand Taarbæk renden (Fig. 1) er for den øvre åbne del målsat i Regionplan 2005, mens den nedre del af vandløbet er rørlagt i Edelslundvej og optaget i kommunens spildevandsplan. Der gøres 2
3 opmærksom på, at vandløbets forløb (den rørlagte del) er ikke korrekt. I vandplanen er angivet at spærringen ved Øresund skal fjernes. Figur 2. Ikke målopfyldelse i vandløb Figur 3. Indsatskrav ændret vedligeholdelse Med hensyn til den åbne del af Taarbæk renden er der i henhold til kort på webgis over indsatkrav og kort over målopfyldelse tilsyneladende uoverensstemmelse. Af kort over målopfyldelse fremgår det, at der ikke er målopfyldelse i 2015 (Fig. 2), mens der af kort over indsatskrav ikke fremgår, at der skal ske en indsats (Fig. 3). Det fremgår desuden heller ikke, at målopfyldelse er udskudt til næste planperiode. I vandplanens kortbilag 4 over krav til fysiske forbedringer, fremgår det heller ikke, at der er indsatskrav. Det er uklart hvad der er korrekt er der målopfyldelse, eller skal der ske en indsats? Taarbækdalsvej renden (Fig. 1) er i den øvre åbne del ikke målsat i regionplan 2005, og den nedre del er rørlagt i Taarbækdalsvej og optaget i kommunens spildevandsplan. De to rørlagte vandløb samles i ét rør i Edelslundvej og løber ud i samme punkt i Øresund (Fig. 1). Rørene er optaget i kommunens spildevandsplan, og er derfor ikke at betragte som vandløb. Lyngby - Taarbæk Kommune mener derfor, at de er at betragte som tekniske spildevandsanlæg og bør behandles som sådan. Derfor vurderes det ikke korrekt, som det fremgår af kort på webgis, at der bør være et indsatskrav om genåbning af et rørlagt vandløb, og at spærringen ved Øresund skal fjernes, da dette er et overløbsbygværk. Mølleåen Slusen ved Frederiksdal I kortbilaget til vandplanen over fysiske forbedringer samt på kort i webgis, er angivet et indsatskrav om, at spærringen ved Frederiksdal skal fjernes. Ved møde med Naturstyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune d. 12. januar 2011, bekræftede Naturstyrelsen, at dette var en fejl. Mølleåen - generelt Stærkt modificerede vandområder er defineret som vandområder der, som resultat af fysiske ændringer som følge af menneskelig aktivitet er ændret i så væsentlig grad, at god økologisk tilstand ikke kan opnås. Lyngby-Taarbæk Kommune påpegede derfor i den tekniske forhøring af vandplanerne, at dette netop var tilfældet for Mølleåen, der er præget af de 9 opstemninger, der er i systemet nedstrøms Furesø og foreslog derfor, at Mølleåen fremover karakteriseres som stærkt modificeret. Af høringsforslaget til vandplanen fremgår, at Naturstyrelsen har taget kommunens bemærkninger til efterretning om, at Mølleåen fra Frederiksdal til udløb ved Øresund, bør karakteriseres som stærkt modificeret og med miljømålet "godt økologisk potentiale". 3
4 I kort på webgis fremgår imidlertid, at der i Mølleåens nedre del fra Lyngby Mølle og til Øresund er tidsfristudskydelse mht. at fjerne spærringerne. Dette er kommunen derfor uforstående overfor og opfatter det som en fejl i webgis, der endnu ikke er blevet rettet. Desuden svarede Lyngby-Taarbæk Kommune i forbindelse med den tekniske forhøring af vandplanen, at det bl.a. på baggrund af konsulentrapport udarbejdet i forbindelse med miljømilliardprojektet vurderes, at der kan blive pladsmæssige problemer med at anlægge omløbsstryg af tilstrækkelig længde i den smalle ådal, uden at komme i konflikt med kulturhistoriske interesser herunder, at omløbsstryg vil påvirke Mølleåens særlige karakter som industriens vugge negativt. Lyngby-Taarbæk Kommune mener derfor af ovenstående grunde ikke, at det fremover bør overvejes at fjerne spærringerne i Mølleåen. Mølleåen mellem Furesø og Lyngby Sø Miljømålet for denne strækning er godt økologisk potentiale, faunaklasse 4, men tilstanden er p.t. ukendt. Det fremgår ikke på webgis kortene, om målopfyldelse for denne strækning er udskudt til næste planperiode, men det er opfattelsen, at dette er tilfældet. Det skal dog bemærkes, at der i Naturstyrelsens oversigt over operationel overvågning af vandløb ikke fremgår, at denne strækning skal overvåges eller undersøges. Lyngby-Taarbæk Kommune mener dette vil være nødvendigt for at kunne vurdere, om der sker målopfyldelse og for at kunne vurdere effekten af Miljømilliardprojektet. Mølleåen mellem Lyngby Sø og Nymølle Miljømålet for denne strækning er godt økologisk potentiale, faunaklasse 4, men tilstanden er moderat økologisk potentiale. Det fremgår på webgis kortene, at der ikke er målopfyldelse for denne strækning. Udsættelsen skyldes mangel på faglig viden mht. til fjernelse af spærringerne. Lyngby - Taarbæk Kommune mener som oven for nævnt ikke, at det fremover bør overvejes at fjerne spærringerne i Mølleåen. Det bemærkes, at der i Naturstyrelsens oversigt over operationel overvågning af vandløb, ikke fremgår at denne strækning skal overvåges eller undersøges. Lyngby- Taarbæk Kommune mener dette vil være nødvendigt for at kunne vurdere, om der sker målopfyldelse og for at kunne vurdere effekten af Miljømilliardprojektet. Mølleåen mellem Nymølle og Øresund Miljømålet for denne strækning er godt økologisk potentiale, fauna klasse 4, og tilstanden er godt økologisk potentiale, derfor er der allerede opnået målopfyldelse (Fig. 4). Samtidig er ønsket om fjernelse af spærringerne på denne strækning udskudt til næste planperiode (Fig. 5). Der mangler en begrundelse herfor. Figur 4. Ikke målopfyldelse i vandløb 2015 målopfyldelse i vandløb 2015 Figur 5. Udskyldelse af tidsfrist på grund af spærringer 4
5 1.3 Søer Alle søer beliggende i Lyngby-Taarbæk Kommune har målsætningen god økologisk tilstand. Der er kun krav til indsats for Fuglsangssø, mens der ikke er krav til indsats i kommunens øvrige søer i denne planperiode. Dog er der bemærkninger til følgende søer: Fuglsangssø Fuglsangssø er målsat med god økologisk tilstand, men tilstanden er moderat økologisk tilstand, det vil sige, der skal ske en indsats. Indsatsen er biomanipulation, i dette tilfælde opfiskning af karper, da karperne i søen sandsynligvis medvirker til at fastholde søen i en moderat tilstand. Det skal dog bemærkes, at der i Naturstyrelsens oversigt over operationel overvågning af søer ikke fremgår, at søen skal overvåges eller undersøges, da den er under 5 ha. Det betyder, at det ikke kan dokumenteres, at der er en effekt af en biomanipulation, med mindre kommunen selv overvåger søen. Furesø Furesø er målsat med god økologisk tilstand og dette mål har været opfyldt fra , og det forventes at målet også er opfyldt i Dette skyldes muligvis at søen er blevet iltet i årrække og måske også en øget kvælstoffjernelse. Iltningsprojektet er kun finansieret til og med Det kan ikke udelukkes, at når iltningen ophører, at det vil være nødvendigt med en yderligere indsats over for den eksterne belastning. Der er derfor blevet nedsat en arbejdsgruppe mellem Furesø, Rudersdal og Lyngby-Taarbæk Kommuner, som skal arbejde videre med, hvad der skal ske med Furesø efter Gruppen skal bl.a. beskæftige sig med belastningsopgørelser, udarbejdelse af en sømodel og iltningsproblematikken efter Lyngby-Taarbæk Kommune opfordrer Naturstyrelsen til at indgå i dette arbejde med eksempelvis supplerende undersøgelser således, at det fremover bliver muligt at administrere den fremtidige tilstand på baggrund af konkret viden. Lyngby-Taarbæk Kommune forventer, at en restaurering af Furesø efter 2012 medfinansieres af Staten. Kollelev mose Det fremgår af det tekniske baggrundsnotat samt at kort på webgis, at søerne er målsat med god økologisk tilstand og tilstanden i dag vurderes at opfylde målet, hvorfor der ikke er behov for yderligere indsats i oplandet til søerne. Af vandplanen fremgår imidlertid, at der kun er delvis målopfyldelse, og at der er tidsfristforlængelse på grund af tekniske årsager og manglende viden. Lyngby-Taarbæk Kommune vurderer, at man ikke på nuværende tidspunkt kan udtale sig om, hvorvidt der vil være målopfyldelse i 2015, idet der stadig er overløb til søen, som skal afskæres / reduceres. Der er de sidste par år set en svag stigning i fosforkoncentrationen, formentlig som følge af overløb, eller måske fordi aluminiumsbehandlingen er aftagende. Det skal ligeledes påpeges, at der er 3 søer i Kollelev Mose, hvoraf den ene ikke er blevet aluminiumsfældet, denne sø har stadig en stor pulje af ortho-p. Lyngby-Taarbæk Kommune vurderer derfor, at der ikke er målopfyldelse og at en tidsfristforlængelse vil være fint i tråd med, at kommunen vil monitere bassinerne indtil effekten af afskæring / reduktion af overløb er kendt. Herefter vil eventuelle tiltag kunne iværksættes og inddrages i den efterfølgende vandplan. Stokkerup Dam Af vandplanens s. 18 fremgår, at der ikke er opstillet miljømål for bl.a. Stokkerup Dam, men af webgis kort fremgår, at Stokkerup Dam er målsat med god økologisk tilstand, og at nuværende tilstand er moderat økologisk tilstand. Lyngby-Taarbæk Kommune vil gerne have oplyst, om der skal ske en indsats. 1.4 Spildevand RBU punkter på webgis kortene er forkerte, f.eks. er overløb ved Strandvejen placeret et stykke ude i Øresund, mens overløb ved Furesøen er placeret et stykke inde i land. Det er blevet afklaret sammen med Naturstyrelsen, at det skyldes, at der er indberettet i to forskellige koordinatsystemer. Dette vil Lyngby-Taarbæk Kommune få rettet således, at alle koordinater er i Euref 89. Rettelserne vil blive sendt til Naturstyrelsen. 5
6 Lyngby-Taarbæk Kommune har ikke eksisterende spredt bebyggelse inden for det udpegede område og derfor ikke forventer nogen indsats i forhold til dette. Det fremgår dog af webgis kortet, at der er spredt bebyggelse. Dette er blevet drøftet ved møde med Naturstyrelsen. Se desuden det vedlagte notat fra Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S. 1.5 Grundvand Det har på baggrund af vandplanens materiale været uklart, hvor den præcise reduktion af vandindvinding skal ske for, at der kan ske målopfyldelse af de kvantitative krav på grundvandsområdet. For at konkretisere det opgjorte reduktionsbehov helt ned på boringsniveau er der uarbejdet et notat med tilhørende tabeller. Det fremgår af dette materiale, at der i Lyngby-Taarbæk Kommune er stillet krav om en reduktion i vandindvindingen fra boring DGU nr med 15 % samt en reduktion på 64 % ved afværgeboringen DGU nr I modelberegningen er den angivne reduktionen af indvindingen fra boringerne sket med henblik på en målopfyldelse i Tibberup Å (udspringer i Smørmosen i Gladsaxe kommune og løber ud i Roskilde fjord) samt en målopfyldelse i Gentofte Rende (udløb i Gentofte sø). Det fremgår af baggrundsnotatet (figur 3.4 ), at Lyngby- Taarbæk Kommune ligger delvist inden for det område, der kaldes undtagelseszonen, hvor der ikke skal ske reduktion i vandindvinding grundet risiko for indtrængning af grundvand i lavtliggende bygninger. Det betyder, at de ovenfor beskrevne reduktioner af grundvandsindvindingen i Lyngby- Taarbæk Kommune alligevel ikke kommer i spil. Generelle bemærkninger til den udførte modelberegning. Der er i modelberegningerne flere parametre, der resulterer i en stor usikkerhed på det konkrete resultat om reduktion af vandindvinding på boringsniveau. Sammenhæng mellem indvinding og vandføring samt nuværende indvindingsfordeling mellem kildepladser og boringer er ikke tilstrækkelig deltaljeret til at konkludere, at der skal foretages reduktioner på så deltaljeret et niveau. Kravværdierne til medianminimumsvandføringer; er ikke kvalitetssikret tilfredsstillende. Oplysningerne om medianminimum er dels baseret på egentlige målinger, dels interpolationer samt på baggrund af beregninger. Hvilket betyder, at resultatet af modelberegningerne bliver for usikre. Modelberegningerne er udført med et grid inddelt i felter på 500 m. Dette giver en stor usikkerhed på de endelige resultater specielt i relation til minimumsvandføring i små vandløb. Alle boringer indenfor en radius af 5 km af et vandløb vurderes at påvirke et vandløb. Indvindingen tilknyttet et vandindvindingsanlæg er i modellen fordelt ligeligt mellem alle aktive boringer. Dette er sjældent tilfældet i virkeligheden, hvor der kan være stor forskel på indvindingen fra de forskellige boringer tilknyttet et anlæg. Der er ikke overensstemmelse mellem de boringer, som reelt er aktive og de boringer der i databasen er markeret som aktive. Der er i modellen ikke taget højde for boringer, hvorfra der potentielt kunne indvindes en større mængde vand uden at påvirke overfladevand uhensigtsmæssigt. Det endelige resultat af arbejdsgruppens arbejde afventes, hvorfor et fyldestgørende høringssvar ligeledes vil afvente arbejdsgruppens afrapportering. Der savnes i vandplanen en mere overordnet vurdering af, hvordan samspillet mellem grund- og overflade vand vil påvirke hinanden. Det er et faktum, at der i fremtiden på grund af klimaforandringerne i højere grad vil være behov for at nedsive regn- og overfladevand. Samtidig vides at grundvandsstanden formentlig vil stige. Selvom der ikke i vandplanerne for denne planperiode er indarbejdet kriterier for klimaforandringerne, vil det være nødvendigt at tage højde 6
7 for dem og vurdere, hvorvidt nedsivning reelt er en mulighed, hvis grundvandstanden samtidig stiger. 2 Bilag 2.1 Lyngby-Taarbæk Forsynings bemærkninger 7
Notat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner. Rudersdal Kommune
Notat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner Rudersdal Kommune 2011 2015 Udarbejdet af Natur og Miljø, februar 2011 Indholdsfortegnelse 1.0 INDLEDNING...3 2.0 SØER...3 2.1
Læs mereOffentlig høring af Vand- og Naturplaner Gentofte Kommune
Offentlig høring af Vand- og Naturplaner Gentofte Kommune Indledning Miljøministeriet udsendte den 4. oktober 2010 forslag til Vand- og Naturplaner i offentlig høring frem til den 6. april 2011. Gentofte
Læs mereIndhold. Miljøudvalget
Miljøudvalget 17.03.2011 Sag nr. 14, bilag 2 Gladsaxe Kommunes høringssvar til Forslag til Vandplan 2010-1015 for: Hovedvandsopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord Hovedvandsopland 2.3 Øresund Hovedvandsopland
Læs mereMødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 15-03-2011 Dato: 17-02-2011 Sag nr.: KB 36 Sagsbehandler: Lars Kyhnau Hansen Kompetence: Fagudvalg [ ] Økonomiudvalget
Læs mereVandplaner og vandindvinding
Vandplaner og vandindvinding 26. Januar 2011 Jens Rasmussen Københavns Energi, Vand og Afløb Vandplaner hvad er det? Vandplanerne udspringer af Vandrammedirektivet (EU), som er implementeret i dansk lov
Læs merePræsentation af en vandplan
Præsentation af en vandplan med udgangspunkt i vandplanen for Randers Fjord Peter Kaarup Specialkonsulent, Miljøcenter Århus 23 udkast til vandplaner Hovedoplande I, 1 I, 4 I, 8 M iljø cen terg ræ nser.sh
Læs merePlanlægning og prioritering af forsyningens indsats
Planlægning og prioritering af forsyningens indsats Rudersdal Kommune og Rudersdal Forsyning A/S (en del af NOVAFOS koncernen) har aftalt, at Rudersdal Forsyning A/S (en del af NOVAFOS koncernen) i perioden
Læs mereHALSNÆS KOMMUNE. Spildevandsplan Bilag 6 Regnbetingede udløb
HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 6 Regnbetingede udløb Vedtaget 15. maj 2012 2 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 Generelt 4 2 Regnvandsudløb fra separatkloakerede oplande 4 2.1 Regnvandsudledning
Læs mereHøring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune
Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Om fosfor-ådale og lidt mere Af Irene Paulsen Skanderborg kommune Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Udkast til Vand og Natura 2000 planer er udsendt
Læs mereTILLÆG NR. 12 TIL KOMMUNEPLAN 2013
TILLÆG NR. 12 TIL KOMMUNEPLAN 2013 FOR GENERELLE OMRÅDE HILLERØD KOMMUNE BY OG MILJØ Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den fysiske udvikling i kommunen og fastlægger nogle
Læs mereVand- og Natura 2000-planer Status og proces
Vand- og Natura 2000-planer Status og proces Vejle 18. januar 2011 Vicedirektør Helle Pilsgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Proces frem mod de endelige planer Forhøring Offentlig høring G.V. 2.0
Læs mereTi største RBU baseret på årlig BI5-mængde uden indsats
Notat RBU-påvirkninger I dette notat er beskrevet påvirkningen af forskellige vandforekomster fra regnbetingede udløb (RBU er) fra afløbssystemer. Notatet indeholder de ti største overløb uden planlagt
Læs mereVandplanerne den videre proces
Plantekongres 2012 10.-12. januar i Herning Kongrescenter Vandplanerne den videre proces Thomas Bruun Jessen, Kontorchef, Naturstyrelsen 1. Vandplaner i den endelige version 2. Vandplanernes miljømål og
Læs mereHøringssvar til forslag til vandplan
Naturstyrelsen Naturstyrelsen, Roskilde Høringssvar til forslag til vandplan Generelt Side 1/7 Virkemidler Med de foreslåede virkemidler for opnåelse af god økologisk tilstand i søer og vandløb i 2015
Læs mereStatus for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode
Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode Blåt Fremdriftsforum August 2014 Sara Westengaard Guldagger, Naturstyrelsen, Vandplaner og Havmiljø Forslag til vandplaner for første
Læs mereHvordan læses en vandplan?
Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal
Læs mereGodkendelse af åbning af Østerå, medfinansiering og omprioritering af kloakindsatser
Punkt 3. Godkendelse af åbning af Østerå, medfinansiering og omprioritering af kloakindsatser 2014-5159 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at der udarbejdes en ny spildevandsplan,
Læs mereSpildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014
Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål
Læs mereFORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN BILAG 4: MILJØVURDERING
FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN 2014-2020 BILAG 4: MILJØVURDERING GULDBORGSUND KOMMUNE CENTER FOR MILJØ & PLAN 03-09-2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Baggrund... 3 2 Scenarier... 3 3 Miljømål... 4 4. Foranstaltninger
Læs mere1. Forslag til Vandplan 2.2 stiller forslag om, at spærring ved Rye Å s udløb i Arresø fjernes.
Miljø og Teknik Notat Til: Udvalget for Miljø og Teknik Sagsnr.: 2010/01015 Dato: 15-03-2010 Sag: Sagsbehandler: Bemærkninger til Vandplanerne Charlotte Scheel VANDLØB Spærringer: 1. Forslag til Vandplan
Læs mereHøringssvar til forslag til de statslige vandområdeplaner for planperioden
TEKNIK OG MILJØ Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø. Mail: nst@nst.dk UDKAST Høringssvar til forslag til de statslige vandområdeplaner for planperioden 2015-2021 Natur og Grønne områder Enghavevej
Læs mereForslag til vandhandleplan Lyngby-Taarbæk Kommune. Forslag til: Kommunal vandhandleplan Juni Lyngby Taarbæk Kommune
Forslag til vandhandleplan Lyngby-Taarbæk Kommune Forslag til: Kommunal vandhandleplan 2010-2015 Juni 2012 Lyngby Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Resumé af vandplanen for Øresund
Læs mereHvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud?
Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Sort tekst på hvid baggrund. Opgaven og rammerne for løsningen af den. Mit udgangspunkt er at: Vandplanerne er nødvendige Vandplanerne er som udgangspunkt
Læs mereVandområdeplaner for anden planperiode
Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplanernes indsatsprogrammer Møde i Ingeniørforeningen 14. november 2016 Mette Lise Jensen Funktionsleder, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Gennemgang
Læs mereStatus for Vandplanerne
Status for Vandplanerne Kontorchef Peter Kaarup Wilhjelmkonference 14. november 2014 De vedtagne planer for 1. planperiode til 2015 Miljøministeren offentliggjorde vandplanerne for første planperiode (VP1)
Læs mereDato: 5. februar Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens 11e, stk. 1 nr. 4 og 5.
Dato: 5. februar 2017 qweqwe 7.2.6) Al ny og forøget spildevandsudledning til stillestående vandområder skal så vidt muligt undgås. 7.2.7) Vandplanen identificerer et antal overløb af opspædet spildevand
Læs mereLokalt høringsnotat. Forslag til vandplan for hovedvandopland 2.4 Køge Bugt. Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter.
Lokalt høringsnotat Forslag til vandplan for hovedvandopland 2.4 Køge Bugt Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter Oktober 2014 Titel: Lokalt høringsnotat Forslag til vandplan for hovedvandopland
Læs mereSpildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition
Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.
Læs mereForud for Hillerød Kommunes afgørelse er der foretaget høring af Miljø-, natur- og grundvandsmyndigheden.
Hillerød Vand A/S Solrødgårds Alle 6 3400 Hillerød Afgørelse i henhold til lov om miljøvurdering for anlægs- og indvindingstilladelse for Frederiksgades Vandværk By og Miljø har den 14.12.2018 modtaget
Læs mereVandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn
Ringkøbing-Skjern Kommunes bemærkninger til udkast til Vandområdeplanerne 2015-2021. Ringkøbing-Skjern Kommune har gennemgået udkast til vandområdeplanerne for Vandområdedistrikt I Jylland og Fyn og har
Læs mereMødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget
Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 14-11-2007 Dato: 02-10-2007 Sag nr.: TMU 86 Sagsbehandler: Bolette Dorrit Jensen Kompetence: Fagudvalg Økonomiudvalget
Læs mereArbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen
Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?
Læs mereFREDERIKSBERG KOMMUNE SAMMENFATNING AF VANDPLANERNES KON- SEKVENSER
FREDERIKSBERG KOMMUNE SAMMENFATNING AF VANDPLANERNES KON- SEKVENSER FREDERIKSBERG KOMMUNE SAMMENFATNING AF VANDPLANERNES KONSEKVENSER Revision 1 Dato 2011-02-28 Udarbejdet af LSC Kontrolleret af MBMJ Godkendt
Læs mereHøringssvar vedr. vandplan 1.5 Randers Fjord
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 591 Offentligt DET ØKOLOGISKE RÅD FREMTIDENS MILJØ SKABES I DAG Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø 6. april 2011. Høringssvar vedr.
Læs mereLokalt høringsnotat. Forslag til vandplan for hovedvandopland 3.1 Bornholm. Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter.
Lokalt høringsnotat Forslag til vandplan for hovedvandopland 3.1 Bornholm Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter Oktober 2014 Titel: Lokalt høringsnotat Forslag til vandplan for hovedvandopland
Læs mereHALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan Bilag 7 Det åbne land
HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 7 Det åbne land Vedtaget 15 maj 2012 2 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 SPILDEVANDSHÅNDTERING I DET ÅBNE LAND 4 1.1 Udpegning af vandområder 4 1.2 Ejendomme 4 1.3
Læs mereKommunal Vandhandleplan 2015
Kommunal Vandhandleplan 2015 Vandhandleplan 2 Offentlighedsfase og aktiviteter Forslag til Gentofte Kommunes vandhandleplan er vedtaget af Teknik- og Miljøudvalget den 07.04.2015. Forslaget har været fremlagt
Læs mereHøringssvar fra Næstved Kommune, forslag til vandområdeplan
Byrådet Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Næstved Kommune Teatergade 8 4700 Næstved www.naestved.dk Dato 16-6-2015 Sagsnr. 09.00.06-K04-1-15 Høringssvar fra Næstved Kommune, forslag til vandområdeplan
Læs mereBILAG 2. Høringssvar og kommunens bemærkninger til udkast til vandhandleplan for Ringsted kommune
BILAG 2 Høringssvar og kommunens bemærkninger til udkast til vandhandleplan for Ringsted kommune ( De enkelte høringssvar ligger i acadre på jr.nr. 12/16094 ) Fra Hovedindhold Kommunens bemærkninger Patriotisk
Læs mereStatusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 64 Offentligt Notat Vand J.nr. 439-00006 Ref. KDL Den 3. november 2006 Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Baggrund
Læs mereTabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne
Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne Tabel 1: Vandplanernes indsatsbehov og program for kystvande Samlet indsatsbehov* Reduktion i N-udledning til overfladevand
Læs mereOvervågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne. Vandområdeplaner. Peter Kaarup Naturstyrelsen
Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne Vandområdeplaner Peter Kaarup Naturstyrelsen - Indhold - Staten står for den nationale overvågning af vandløbene. - Der fokuseres på hvilke vandløb, der
Læs mereBaggrund Lyngby Taarbæk Forsyning har ansøgt Lyngby-Taarbæk Kommune om tilladelse til at udlede vand fra prøvetagning til Mølleå.
Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S Att.: Marianne Jeppesen og Aksel Olsen Hjortekærbakken 12 2800 Kgs. Lyngby Sendt til forsyning@ltf.dk Dato: 21-10-2015 Ref: PERH J.nr.: 20150330179 Udledningstilladelse for
Læs mereN9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.
N9: Vandrammedirektivet og søerne Sådan opnås miljømålene for søerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Plantekongres 2011 13. Januar 2011 Formålet med vandplanerne
Læs mereVandindvinding i fremtiden
Vandindvinding i fremtiden Hvordan vil KE agere forhold til vandplanerne Udpumpning af grundvand til Sølvbækken ved Gummersmarke kildeplads Vandindvinding i fremtiden Hvad jeg kommer omkring de næste 15
Læs mereKollelev Mose. Vandets veje og tilstand MARTS 2018
Kollelev Mose Vandets veje og tilstand MARTS 2018 Disposition Historik og vandsystem Restaureringsforsøg Nuværende tilstand Åkanderne Bredzonen 2 Historik Søerne opstået ved tørveog lergravning i 1800-tallet
Læs mereTilladelse til udledning af overfladevand via eksisterende bassin til udløb nr. FU4 I Felsted.
ARWOS SPILDEVAND A/S Forsyningsvejen 2 6200 Aabenraa Kultur, Miljø & Erhverv Miljø Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Tlf.: 73767676 Dato: 17-09-2014 Sagsnr.: 14/22271 Dok.løbenr.: 256200/14 Kontakt: Dorthe Matzen
Læs mereBilag 11 Notat om baseline 2015 og dosering af virkemidler besluttet
Bilag 11 Notat om baseline 2015 og dosering af virkemidler besluttet i Grøn Vækst Bilag 11 Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer version 5.0 Notat om baseline 2015 uddybning af retningslinjer
Læs mereVandhandleplan 2015 for. Glostrup Kommune
Vandhandleplan 2015 for Glostrup Kommune Glostrup Kommune, 9.september 2015 Udarbejdet af Center af Miljø og Teknik Kortmaterialet er hentet fra MiljøGIS på Naturstyrelsens hjemmeside. Forsidefoto: Sammenløb
Læs mereImplementering af vandplanerne
Temadag om vandplanernes virkemidler. SDU 7. juni 2011 Implementering af vandplanerne Harley Bundgaard Madsen, områdechef, Naturstyrelsen Odense Status for vandplanerne Grøn Vækst I og II Virkemidler og
Læs mereMøde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015
Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015 Punkt 4: Vandhandleplan 2015 Punkt 5: Vandområdeplaner 2015-2021 Af: Terkel Broe Christensen, Svendborg Kommune Vandhandleplan 2015 Ærø Kommune Møde
Læs mereNotat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for A.P. Grønt, Søgårdsvej, matr.nr. 18m, Ølstykke By, Ølstykke
Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for A.P. Grønt, Søgårdsvej, matr.nr. 18m, Ølstykke By, Ølstykke 1. Projektbeskrivelse Ansøger Per og Annette Hardenberg, AP Grønt Anlæg
Læs mereTil Naturstyrelsen September 2013
Til Naturstyrelsen September 2013 Høringssvar til de statslige vandplaner fra Svendborg Kommune Staten har på ny sendt forslag til de statslige vandplaner i offentlig høring i perioden fra den 17. juni
Læs mereNæstved Kommune Vandhandleplan. andhandleplan. Første vandplanperiode
Næstved Kommune Vandhandleplan andhandleplan Første vandplanperiode 2009-2015 Kolofon Titel: Næstved Kommune Vandhandleplan Undertitel: Første vandplanperiode 2009-2015 År: 2015 Udgave: 1. udgave Udarbejdet:
Læs mereIndvinding af grundvand sker fra 803 vandindvindingsanlæg,
mer primært fra forbrænding af kul og halm, herunder markafbrænding. De naturlige kilder er primært ophvirvlet jordstøv, og luftbåren biologisk materiale som fx pollen og svampesporer. Depositionen af
Læs mereNOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen
NOTAT Kundenavn : Kolding Spildevand as Til : Jette Nørregaard Jensen Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen Projektleder : Lars Bendixen Kvalitetssikring : Brian Rosenkilde Godkendt af : Lars Bendixen
Læs mere#BREVFLET# Click here to enter text. Aalborg kommunes bemærkninger til supplerende høring om vandplaner 2014
#BREVFLET# Click here to enter text. Aalborg kommunes bemærkninger til supplerende høring om vandplaner 2014 Miljø og Energiudvalget 09-07-2014 Bilag 3: Aalborg Kommunes bemærkninger til supplerende høring
Læs mereKlikvejledning vandplaner Juni 2013
Klikvejledning vandplaner Juni 2013 Når du skal undersøge konkrete stedsspecifikke elementer i vandplanforslagene (fx en indsats eller forkert miljømål i et specifikt vandløb), skal du gå ind på Miljøministeriets
Læs mereØkonomi Ingen bemærkninger, idet indsatserne efter vandområdeplanerne forudsættes afholdt af staten.
Notatark Sagsnr. 01.05.12-K04-1-15 Sagsbehandler Niels Rauff 20.4.2015 Indstillingsnotat Åben overskrift Overskrift Høring af udkast til vandområdeplaner for 2015-21 Beslutningstema Udvalget for Teknik,
Læs mereKommunal vandhandleplan
Kommunal vandhandleplan 2015-2016 August 2015 Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Resumé af vandplanen for Øresund hovedopland 2.3 vanddistrikt Sjælland... 4 3. Baggrund... 4 4.
Læs mereHolbæk Kommunes Vandhandleplan
Holbæk Kommunes Vandhandleplan 2012 2015 (PDF print af Holbæk Kommunes Vandhandleplan 2012 2015 ) Teknik og Miljø, Holbæk Kommune, oktober 2012 Forord Offentlighedsfase De statslige vandplaner Statens
Læs mereVandhandleplan for Ballerup Kommune - HVIDBOG over Høringssvar
Sagsbehandler: Rasmus P V Christiansen: 30-9-2015 Vandhandleplan for Ballerup Kommune - HVIDBOG over Høringssvar Nr. Organisation Resumé Svar/vurdering Ændring i 1 Naturstyrelsen Naturstyrelsen (NST) bemærker
Læs mereMiljøvurdering af kommunale handleplaner
Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle
Læs mereMiljøindsats i søer Rudersdal Kommune
Miljøindsats i søer Rudersdal Kommune Formål Det er Rudersdal Kommunes mål, at vandløb og søer beliggende i kommunen skal være et godt levested for dyr og planter ved løbende forbedring af vandkvaliteten
Læs mere1: Horsens Kommune er projektejer og SKAL skabe kontinuitet (fri passage) i Gudenåen ved Vestbirk Camping:
1: Horsens Kommune er projektejer og SKAL skabe kontinuitet (fri passage) i Gudenåen ved Vestbirk Camping: Kravet står i Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter ( 5 og bilag 1, se
Læs mereBasisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021
Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer
Læs mere1 Indledning. 1.1 Målopfyldelse. 1.2 Overvågning. (Udkast til)høringssvar Vandplan side 1 af 6 sider
(Udkast til)høringssvar Vandplan 2013. 1 Indledning Høringssvaret fra Ringsted Kommune er behandlet af Klima- og Miljøudvalget den 18. november 2013. Efter at Natur- og Miljøklagenævnet fandt de statslige
Læs mere1.3 Indsatsprogram og prioriteringer
1.3 Indsatsprogram og prioriteringer Med udgangspunkt i de i vandplanen fastlagte miljømål (jf. afsnit 1.2) og opgørelse af indsatsbehovet for de enkelte vandområder er kravene til reduktion af påvirkningerne
Læs mereOm planen Indhold Høring Miljøvurdering Screening af vandhandleplanen Baggrund Vandplaner udspringer af Vandrammedirektiv Tidligere vandforvaltning i
Om planen Indhold Høring Miljøvurdering Screening af vandhandleplanen Baggrund Vandplaner udspringer af Vandrammedirektiv Tidligere vandforvaltning i regionplaner Kommunerne har ansvar for vandhandleplaner
Læs mereFrederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF OPHØR AF INDVINDING PÅ BUNKEN KILDEPLADS
Frederikshavn Vand A/S Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF OPHØR AF INDVINDING PÅ BUNKEN KILDEPLADS PROJEKT Konsekvensanalyse af ophør af indvinding på Bunken kildeplads Frederikshavn Vand Projekt nr. 206233
Læs mereNotat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for Buresø Vandværk
Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for Buresø Vandværk 1. Projektbeskrivelse Ansøger Buresø Vandværk Anlæg Boringer med DGU nr. 193.212, 193.1227 Placering Hhv. matrikel nr.
Læs mereSPILDEVANDSPLANSTILLÆG NR. 1 GLATTRUP BÆK
SPILDEVANDSPLANSTILLÆG NR. 1 GLATTRUP BÆK INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Om dette tillæg 3 1.1 Politisk behandling og offentlig høring 3 2 Planlægningsgrundlaget 5 2.1 Miljøvurdering 5 3 Omfang af tillæg 6 3.1
Læs mereTeknik- og Miljøudvalget Roskilde Kommune Rådhusbuen 1 Postboks Roskilde. Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø
Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Teknik- og Miljøudvalget Roskilde Kommune Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskildekom.dk
Læs mereBaseline i forslag til vandplaner. Peter Kaarup Kontorchef Naturstyrelsen
Baseline i forslag til vandplaner Peter Kaarup Kontorchef Naturstyrelsen 23 forslag til vandplaner i høring Se: www.nst.dk Hovedoplande I, 1 Forslag til vandplaner Kortbilag Tekniske baggrundsnotater SMV-rapport
Læs mereBilag 2: Oversigt over indholdet i Vandområdeplan i Holstebro Kommune, miljømål, tilstand og indsatsprogrammer.
Bilag 2: Oversigt over indholdet i Vandområdeplan 2015-2021 i Holstebro Kommune, miljømål, tilstand og indsatsprogrammer Kystvande Tabel 1: viser miljømålene fastsat for Kystvandene Nissum Fjord, Ringkøbing
Læs mereBILAG 1: Orientering om De Statslige Vandplaner
BILAG 1: Orientering om De Statslige Vandplaner 1 Hørsholm kommune er en del af Vandplan Øresund: 1.1 Vandplan Øresund Se kort 1. Vandplanen dækker ca. 800 km2 og berører 17 kommuner: Halsnæs, Gribskov,
Læs mereViborg Kommune. Forslag til tillæg nr. 3 til Spildevandsplan Etablering af nyt bassin ved Gl. Århusvej i Viborg
Forslag til tillæg nr. 3 til Spildevandsplan 2009 2013 Rekvirent Teknik & Miljø Natur og Vand Prinsens Allé 5 8800 Viborg Kontakt: Anders Haugstrup Rådgiver Orbicon A/S Klostermarken 12 8800 Viborg Sag
Læs mereViborg Kommune. Tillæg nr. 3 til Spildevandsplan Etablering af nyt bassin ved Gl. Århusvej i Viborg
Rekvirent Teknik & Miljø Natur og Vand Prinsens Allé 5 8800 Viborg Kontakt: Anders Haugstrup Rådgiver Orbicon A/S Klostermarken 12 8800 Viborg Sag 223 11-24 Projektleder: Peter Poulsen Kvalitetssikring:
Læs mereTilladelse til udledning af overfladevand fra rørbassin ved Kornerup Landevej 29 i Kornerup til Langvad Å
Lejre Forsyning Højbyvej 19 4320 Lejre Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Søren Bagge Center for Byg & Miljø D 4646 4941 E soba@lejre.dk Dato: 30. april 2014
Læs mereBæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen
Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:
Læs mereOverskrift. Nye indvindingstilladelser, nye virkemidler hænger det sammen? Indsæt billeder som fylder hele dias.
Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 29. januar 2013 Civilingeniør Dani Mikkelsen, Plan og Miljø Evt. sted/arrangement, 2. maj
Læs mereHøringssvar til statens vandområdeplaner
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra MTM Dato 30. april 2015 2015-2021 Aarhus Byråd skal fremsende høringssvar til statens forslag til for perioden 2015-2021. Planerne blev sendt i 6 måneders
Læs mereSørestaurering som virkemiddel i vandplanerne
Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Fosforfældning, bassiner, vådområder? Temadag SDU, 7. juni 2011 Formålet med vandplanerne
Læs mereEmne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af vandområder. Hvordan er vandområdernes afgrænsning vist i itværktøjet?
Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af Hvordan er nes afgrænsning vist i itværktøjet? De, der er medtaget i den tekniske afgrænsning, er, der ud fra Miljøstyrelsens viden opfylder de fastsatte kriterier.
Læs mereMiljøvurdering af tillæg til Randers Spildevandsplan vedr. separering af Linde og Nørbæk
EnviDan Ferskvandscentret Vejlsøvej 23 DK-8600 Silkeborg Tlf.: +45 86 80 63 44 Fax: +45 86 80 63 45 E-mail: envidan@envidan.dk Miljøvurdering af tillæg til Randers Spildevandsplan 2009-2012 vedr. separering
Læs mereHvordan vurderes recipienternes sårbarhed?
Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Vandplanernes miljømål Retningslinjer for Regnbetingede udløb Udlederkrav Bo Skovmark Naturstyrelsen Aalborg, 31. maj 2012 Naturstyrelsen SIDE 1 23 vandplaner
Læs mereTillæg 21 til Herning Kommunes spildevandsplan for Kibæk
TEKNIK OG MILJØ Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8048 miktj@herning.dk www.herning.dk Tillæg 21 til Herning Kommunes spildevandsplan 2015 2025 for Kibæk Baggrund
Læs mereSpildevandsplan
Spildevandsplan 2017-2027 Juni 2017 Lolland Spildevandsplan 2017-2027 Vedtaget d. 22. juni 2017 Foto på forsiden: Erik Graham Lindstrøm & Lolland Kommune Indholdsfortegnelse Det åbne land 4 6.1 Administrative
Læs mereKompenserende foranstaltninger og overvågning af vandløb i Ringsted Kommune
Notat Dato: 22.11.2017 Opgave: Vandindvindingstilladelser i Ringsted Kommune Afsender: Modtager: Ringsted kommune Vandressourcer & Miljø Jens Rasmussen Direkte tlf. 2795 4675 E-mail jera@hofor.dk Kompenserende
Læs mereRingkøbing-Skjern Kommune R A P P O R T. Tillæg nr. 17 til Spildevandsplan Separering af fælleskloakken i den sydlige del af Grønbjerg
R A P P O R T Ringkøbing-Skjern Kommune Tillæg nr. 17 til Spildevandsplan 2010-2020 Separering af fælleskloakken i den sydlige del af Grønbjerg Udarbejdet den 3. november 2017 Vedtaget i Byrådet den 13.
Læs mereNotat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune
Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød
Læs mereHøring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover?
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 539 Offentligt Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Flemming Lehbert Sørensen
Læs mereTillæg til Spildevandsplan
Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 22. august 2017 Sagsid 17/13852 Notat Tillæg til Spildevandsplan 2016-2021 Omhandlende: - Boligområde nord for Eilif Krogagers Vej,, matrikel 3b og 3n, del af matrikel 26bk,
Læs mereBiologiske vandløbsundersøgelser
Biologiske vandløbsundersøgelser Et redskab til at målrette indsatsen over for forringet vandløbskvalitet Eva Marcus EMAR@orbicon.dk Christian Ammitsøe CHA@vandcenter.dk Præmisser Vandplanen (vandområdeplanen)
Læs mereHandleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag
Handleplan for vandområderne i København 2012-2020 Sammendrag 1 Indledning EU's vandrammedirektiv kræver, at alle EU-lande skal sikre, at de har et godt vandmiljø. Derfor har den danske stat lavet vandplaner
Læs mereVandhandleplan for Bornholms Regionskommune
Vandhandleplan for Bornholms Regionskommune Planperiode 2009-2015 Indholdsfortegnelse 1 Planens indhold... 3 2 Resumé af den statslige vandplan 2009-2015 for Bornholm... 4 3 Forord... 7 4 Baggrund... 9
Læs mereNaturstyrelsen Dato: Haraldsgade 53 Sagsb.: Susan Helena Boëtius/Mikael Møller Andersen 2100 København Ø Sagsnr.
Naturstyrelsen Dato: 17-12-2013 Haraldsgade 53 Sagsb.: Susan Helena Boëtius/Mikael Møller Andersen 2100 København Ø Sagsnr.: 13/25168 Dir.tlf.: E-mail: Natur@holb.dk EAN.nr 5798007604875 Holbæk Kommunes
Læs mereForslag til Kommunal Vandhandleplan
Forslag til Kommunal Vandhandleplan Vandhandleplan 2 Offentlighedsfase og aktiviteter Forslag til Gentofte Kommunes vandhandleplan er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 29. maj 2012. Forslaget fremlægges
Læs mereVirkemidler i forslag til vandområdeplaner
Virkemidler i forslag til Kontorchef Peter Kaarup Plantekongres 15. januar 2015 Forslag til i høring Vandområdeplaner for perioden 2015 2021 er sendt i høring Høringsperioden er 22. december 2014 23. juni
Læs mereVandløbene, Vandrammedirektivet, Fødevare- og Landbrugspakken
Vandløbene, Vandrammedirektivet, Fødevare- og Landbrugspakken IDA 14. marts 2016 Peter Kaarup Hvad indeholder Fødevare og Landbrugspakken vedr. vandplanlægning og vandløb? 1. At der skal ske en revurdering
Læs mere