VIRKSOMHEDSREGNSKAB 2000 BYGGEDIREKTORATET CVR nr
|
|
- Jonas Skaarup
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VIRKSOMHEDSREGNSKAB 2000 BYGGEDIREKTORATET CVR nr UNDERVISNINGSMINISTERIET APRIL
2 ISBN: (papirudgave) ISBN: (elektronisk version) 2
3 1 Beretning Hovedformål 1.2 Byggedirektoratets opgaver i Målsætning og strategi 1.4 Resultater i Overgang til lejeordningen 1.6 Intern udvikling 1.7 Regnskabsresultat, drift 1.8 Forventninger til virksomhedens driftssituation i år Driftsregnskab Byggedirektoratet Udgiftsbaseret driftsregnskab for Byggedirektoratet Bevillingsafregning for driftsbevilling Byggedirektoratet Akkumuleret resultat 2.2 Værdiregulering af statuskonti for bygninger og grund. 3 Resultatanalyse Driftsregnskab fordelt på hovedformål 3.2 Opgørelse af generel ledelse og administration/ hjælpefunktioner Afrapportering af resultatmål. 3.3 Planlægning og udviklingsvirksomhed (hovedformål 1 og 3) Driftsregnskab for planlægning og udvikling Afrapportering af resultatmå 3.4 Bygherrevirksomhed og bygherrerådgivning (hovedformål 2) Driftsregnskab for bygherrevirksomhed og bygherrerådgivning Afrapportering af resultatmål 3.5 Ejendomsforvaltning ( hovedformål 4) Driftsregnskab for Ejendomsforvaltning Afrapportering af resultatmål 3.6 Afrapportering af driftsregnskab vedrørende indførelse af huslejeordning Driftsregnskab for indførelse af huslejeordning 3.7 Fondsfinansieret byggesag vedr. Det Danske Institut i Damaskus Driftsregnskab for byggesag vedrørende Det Danske Institut i Damaskus 4 Personale og organisation Organisationsstruktur for Byggedirektoratet 4.2 Årsværksforbrug for Byggedirektoratet 4.3 Afgang og tilgang af medarbejdere 4.4 Udbetalt over- og merarbejde 4.5 Sygefravær 5 Ejendomsforvaltning (drift) og (anlæg) Ejendomsadministrationens ejendomsportefølje 5.2 Målsætning og løbende administration 5.3 Bevillingsafregning dor akkumuleret overskud for (anlæg) 6 Grønt Regnskab Påtegning...39 Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Igangværende anlægsprojekter, der administreres af Byggedirektoratet Afsluttede anlægsprojekter, der administreres af Byggedirektoratet Status for anlægsaktiver Supplerende oversigter vedrørende indtægtsdækket virksomhed Supplerende oversigt andre tilskudsfinansierede aktiviteter 3
4 Forord Efter beslutning i regeringens økonomiudvalg den 13. september 1999 om at indføre en lejeordning for den statslige ejendomsforvaltning iværksatte Byggedirektoratet forberedelserne til at varetage de væsentlig ændrede opgaver i forbindelse hermed. Organiseringen heraf er beskrevet nedenfor. Pr. 1. januar 2000 blev Byggedirektoratet en statsvirksomhed. Ved Statsministeriets dekret af 22. december 2000 blev Byggedirektoratet overflyttet fra Forskningsministeriet til Undervisningsministeriet. I 1999 indgik Byggedirektoratet en resultatkontrakt med Forskningsministeriet for perioden 1. januar 1999 indtil 31. december I resultatkontrakten er Byggedirektoratets målsætning og rammerne for direktoratets virksomhed fastlagt i kontraktperioden. Det blev aftalt med Forskningsministeriets departement, at der skulle ske en revision af kontrakten i forbindelse med overgangen til husleje-ordningen. Denne revision blev opgivet på grund af en række ændrede forhold i forbindelse med ordningens indførelse. Der udarbejdes nu en ny resultatkontrakt med Undervisningsministeriet Byggedirektoratets hovedopgaver, gennemførelse af byggeri for universiteterne, var uændrede i 2000, dog medførte forberedelse af husleje-ordningen en omfattende indsats. Byggedirektoratet vil i virksomhedsregnskabet redegøre for opfyldelsen af resultatmål for 2000, herunder redegøre for, hvilke resultatmål der slutrapporteres med nærværende virksomhedsregnskab, henholdsvis hvilke resultatmål der indarbejdes og altså fortsætter i den nye resultatkontrakt med Undervisningsministeriet. 4
5 1. Beretning 1.1 Hovedformål Indtil ressortændringen den 22. december 2000 var Byggedirektoratet en styrelse under Forskningsministeriets departement og organisatorisk placeret med reference til departementets universitetssøjle. Virksomhedsregnskabet, herunder beretningen, er baseret herpå, da dette i helt overvejende grad har været rammerne for Byggedirektoratets virksomhed i Det har været Byggedirektoratets overordnede opgave selvstændigt at varetage administration af Forskningsministeriets bygherrevirksomhed og ejendomsforvaltning. Dette er nærmere specificeret nedenfor. Byggedirektoratet er i henhold til Lov nr. 228 af 19.maj 1971 om statens byggevirksomhed en af statens særlige byggeadministrationer og varetager de hermed forbundne opgaver. Byggedirektoratet yder i henhold til ovennævnte lov om statens byggevirksomhed som særlig byggeadministration konsultativ bistand til styrelser uden særlig byggeadministration. Endvidere kan Byggedirektoratet udføre bygherrerådgivning for andre styrelser vedrørende byggeri for offentlig forskning, undervisning og kultur. 1.2 Byggedirektoratets opgaver i 2000 Bygherrevirksomhed vedrørende byggeri for universiteterne, herunder selvstændigt ansvar for administration af byggeri efter de for staten gældende retningslinier og for overholdelse af regler om bevillingsforvaltning og regnskabsaflæggelse. Ejerbeføjelser og ejendomsforvaltning vedrørende Forskningsministeriets ejendomme. Repræsentation af Forskningsministeriet i Samordningsudvalget for den statslige ejendomsforvaltning (SEF). Rådgivning af forskningsministeren i byggefaglige spørgsmål og anden faglig rådgivning vedrørende fysisk planlægning. Bistand til Forskningsministeriet i forbindelse med udarbejdelsen af finanslovforslag og aktstykker vedrørende anlægsbevillinger. Bevillingskompetence for så vidt angår de bevillinger, der på finansloven tillægges Byggedirektoratet. Administration af bevillinger, der overføres fra Forskningsministeriet til Byggedirektoratet efter de af departementet fastsatte retningslinier. Registrering af universiteternes fysiske rammer, konkret planlægning og konkrete udbygningsplaner. Byggedirektoratet udarbejder oplæg til lokaleplanlægning. Efter en regeringsbeslutning i september 1999 om overgang til lejeordning har Byggedirektoratet forestået en lang række initiativer til implementering af denne ordning. 5
6 1.3 Målsætning og strategi I resultatkontrakt af 1999 med Forskningsministeriet sammenfattes de overordnede mål for Byggedirektoratets virksomhed i Forskningsministeriet således: At sikre tilfredsstillende fysiske rammer for universiteterne og andre institutioner inden for Forskningsministeriets område. At sikre en effektiv bygherrevirksomhed på ministeriets område og medvirke til udvikling af den statslige bygherrevirksomhed. At statslige investeringer på ministerområdet værdisikres og anvendes optimalt. At Byggedirektoratet løbende tilpasses til og medvirker i udviklingen af Forskningsministeriets opgavevaretagelse og organisering. Byggedirektoratets strategi for at opfylde de overordnede mål har været: at sikre universiteternes og forskningsinstitutionernes langsigtede udbygningsmuligheder, at forøge produktiviteten i byggerierne og sikre bedre udgiftsstyring i byggeprocessen baseret på fastholdelse af det opnåede bygningstekniske og æstetiske kvalitetsniveau, at sikre en optimering af udnyttelsen af ministeriets lokalemasse for at begrænse de anvendte ressourcer til drift og anlæg, at sikre tilfredshed med Byggedirektoratets opgavevaretagelse og opfyldelsen heraf, hos bestillere, brugere og samfund. Målopfyldelse er beskrevet nedenfor under afsnit 1.4. årets resultater og under afrapportering af resultatmålene Resultater i 2000 Den betydelige omsætning på 771,6 mio. kr. til byggeri ved universiteterne er fastholdt på samme niveau som i Aktiviteterne vedrører især nybyggeriet i Ørestaden til Det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet, ombygningen af Østervoldkomplekset til et Geologisk Center samt et nyt universitetsbibliotek på Roskilde Universitetscenter og en meget betydelig udbygning af Syddansk Universitets campusområde. De iværksatte byggerier er stort set gennemført efter planerne. Væsentlige udbygninger af Aalborg Universitet, Danmarks Farmaceutiske Højskole og Aarhus Universitet er ibrugtaget disse nye lokaler omfatter i alt m 2. Der er gennemført nogle omfattende projektkonkurrencer, dels i Ørestaden for IT-Højskolen og vedrørende fornyelsen af Københavns Universitets humanistiske fakultet på Amager, og dels for Aalborg Universitet og et Bioteknologisk Center i København. I 2000 er afsluttet 10 større byggesager og en række mindre byggearbejder i alt med en samlet udgift på 643,9 mio. kr. De fleste sager er gennemført med et mindreforbrug, der i alt andrager 23,8 mio. kr. Hertil kommer en række procesventilationsarbejder især ved Danmarks Tekniske Universitet samt en række mindre byggearbejder ved universiteterne. Uanset at arbejdet med indførelse af husleje-ordningen har medført meget voldsomt træk på direktoratets ressourcer, har det været muligt at gennemføre de fleste resultatmål, som de var planlagt i Under afrapportering af de enkelte resultatmål redegøres der nærmere for målopfyldelse mv. 6
7 Allerede i virksomhedsregnskabet for 1999 blev det oplyst, at man iværksatte en nedprioritering af bygherrerådgivning til eksterne brugere i forbindelse med husleje-ordningens gennemførelse. Byggedirektoratet forventes først at genoptage initiativer på dette område, når husleje-ordningen har været i normal drift, om 1-2 år. Anlægsaktiviteten på dette område er reduceret med 1/3 til 230 mio. kr. Ressourceforbruget er reduceret, men ikke i tilsvarende omfang, da afslutning af byggesagerne kræver betydelig administrativ indsats. I den forbindelse skal bemærkes, at kvalitetsudviklingen af de byggeadministrative ydelser er udvidet væsentligt, og omfatter nu et kvalitetssystem, som man forventer at få certificeret efter ISO 2001-standard i løbet af Arbejdet med kvalitetsudviklingen har været meget givende, og man forventer at fortsætte dette arbejde for de øvrige dele af virksomheden i takt med, at opgavevaretagelsen af de nye områder kommer i drift. Byggedirektoratet har deltaget aktivt i By- og Boligministeriets Projekt Hus, hvor man udover at have deltaget i repræsentantskabet, har haft formandskabet i ét af de ti nedsatte udvalg samt deltaget i fire udviklingsarbejder. Byggedirektoratet har indgået tre udviklingskontrakter, de såkaldte Projekt Hus-kontrakter. Endvidere har man afsluttet 1. etape af Rum, Form og Funktion for skolebyggeri i samarbejde med Undervisningsministeriet - Uddannelsesstyrelsen. Der er herved skabt et omfattende grundlag for dimensionering og modernisering af byggeri til grundskolerne. 1.5 Overgang til leje-ordningen Efter regeringsbeslutningen i september 1999 om at iværksætte en huslejeordning startede tilrettelæggelsen af nyordningen. Der var således meget kort frist til at fremskaffe det nødvendige grundlagsmateriale til bevillingsmyndighedernes beslutning om ordningens indførelse herunder optagelse på finansloven. Den overordnede tilrettelæggelse af ordningen blev varetaget af en arbejdsgruppe under Finansministeriet. Byggedirektoratets tilrettelæggelsen af sin ejervirksomhed har taget udgangspunkt i, at Byggedirektoratet på et forretningsmæssigt grundlag skal forvalte, dvs. udleje, administrere og vedligeholde, ejerskabet af en ejendomsportefølje på ca. 1,5 mio. m 2 pr. 1. januar 2001, forestå tilpasninger (ombygninger/køb og salg), belåninger af ejendomsmassen og nybyggeri til dækning af nye/ændrede lokalebehov. Byggedirektoratets fokusområde ændres fra byggeadministration af anlægsbevillinger til at udbyde og forvalte lokaleløsninger på en markedsorienteret baggrund. Sideløbende skal Byggedirektoratet varetage funktioner relateret til myndighedsudøvelse. Opgaverne retter sig mod tilsyn, udvikling og erfaringsopsamling vedrørende lokaler og fysiske rammer. Byggedirektoratet anser det for væsentligt, at der etableres klare strukturer for adskillelse af løsningen af de forretningsmæssige opgaver og opgavevaretagelsen på myndighedsområdet. Tilrettelæggelsen fra september 1999 har desuden omfattet en lang række faktuelle afklaringer af helt elementær betydning for grundlaget for at kunne drive en ejendomsvirksomhed. 7
8 Byggedirektoratets organisatoriske tilrettelæggelse blev iværksat med en ny struktur, der blev godkendt i foråret 2000, men der kunne ikke besættes lederstillinger før Akt / blev tiltrådt, og en endelig afslutning på implementeringsprocessen blev udskudt som følge, af at der endnu ikke er opnået enighed mellem departementet og universiteterne om den parallelt med husleje-ordningen udviklede bevillingsmodel. Det er som følge heraf besluttet at udsætte iværksættelsen af lejeordningen til 1.juli I forbindelse med lejeordningen skal Byggedirektoratet indgå huslejekontrakter med universiteterne om leje af statsbygningerne. For alle institutionerne bortset fra Københavns Universitet er kontrakterne klar til underskrift. 1.6 Intern udvikling For at tilpasse sig de nye opgaver, som Byggedirektoratet skal varetage fra 1. januar 2001, fik man Forskningsministeriets godkendelse af en revision af den ellers nyligt godkendte organisering. Reorganiseringen tager udgangspunkt i den nye virksomhed, som Byggedirektoratet skal varetage. Indgangen til virksomheden er det nyoprettede kontor for lokaleservice, der skal indgå de lejeaftaler om såvel eksisterende byggeri, ombygninger som nybyggeri, der bliver styrende for den øvrige virksomhed. Organisationsplanen ser i sin eksternt rettede udgave ud som følger: Direktør Ledelsessekretariat Myndighedsenhed Økonomi Byggeri Lokaleservice Da Finansudvalget først tiltrådte husleje-ordningen i september 2000, var det først muligt sent på året at få besat chefstillingerne i de nye kontorer. Den nye organisation er derfor først kommet til at fungere kort før årsskiftet. 8
9 1.7 Regnskabsresultat, drift Den samlede omsætning (indtægter) eksklusiv fondssag men inklusiv ejendomsadministration på helårsbasis, i alt 44,1 mio. kr., har været betydelig større end i 1999, idet man i forbindelse med ændringen til statsvirksomhed og overtagelse af opgaverne vedrørende indførelse af huslejeordningen har forøget Byggedirektoratets driftsramme med 10 mio. kr. Forøgelsen vedrører dels udgifter til en forventet forøgelse af medarbejderstaben samt udgifter til omfattende konsulentbistand til oprettelse af database, vurdering af ejendomme og vurdering af vedligeholdelsesudgifter vedrørende den overtagne ejendomsportefølje. Regnskabet før ejendomsadministrationen viser et underskud på ca. 5,5 mio. kr. heraf udgør en dispositionsbegrænsning 3,4 mio. kr., der er en ekstraordinær stor regulering primært begrundet i omfanget af opsparede midler. Merforbruget skyldes indførelse af husleje-ordningen, en Edb-ydelse vedrørende 1999 på 1,2 mio. kr. der først blev opkrævet af leverandøren i 2000, samt en større anvendelse af konsulenter end forventet. Da udgifterne forbundet med implementering af husleje-ordningen vanskeligt kunne vurderes på forhånd finder man, at regnskabsresultatet for 2000 er tilfredsstillende. Omsætningen af den indtægtsdækkede virksomhed er faldet til 3,0 mio. kr. på grund af lavere aktivitet af bygherrerådgivning. Den indtægtsdækkede virksomhed har i alt givet et overskud på 0,4 mio. kr. 1.8 Forventninger til virksomhedens driftssituation i år 2001 Omsætningen i statsvirksomheden forventes at blive på 1,2 mia. kr. i Hovedparten af omsætningen vedrører udgifter til renter og afdrag på den gæld på i alt 13,2 mia. kr., der er placeret i de bygninger som er omfattet af SEA-ordningen. Gælden efter afdrag reduceres til 12,9 mia. kr. ultimo For den samlede virksomhed skønnes der at blive et underskud på ca. 25 mio. kr. Forventningerne til det negative driftsresultat skyldes en kombination af, at det alene vil være muligt at afhænde fast ejendom for ca. 50 mio. kr. og ikke som forudsat for 125 mio. kr. samt en forventning om et overskud på den almindelige drift, hvilket skyldes at der ikke vil være udgifter i forbindelse med tomgang af lejemål, samt at det ikke bliver muligt at gennemføre alle påtænkte vedligeholdelsesarbejder, pga. at der først bliver indgået endelige lejekontrakter i løbet af sommeren I forbindelse med institutionernes godkendelse af den husleje, der skal udløse bevilling til betaling af lejen, som institutionerne skal erlægge til Byggedirektoratet, opstod betydelige problemer, hvorfor man først i løbet af 1. halvår 2001 vil kunne indgå de ca. 600 lejekontrakter med institutionerne. Den decentrale huslejeordning forventes, derfor først at kunne starte ca. 1. august I perioden indtil da vil huslejebetaling blive overført direkte fra ministerierne til Byggedirektoratet. Inden den decentrale huslejebetaling iværksættes skal Byggedirektoratet have tilrettelagt betalings- og regnskabssystemer for ordningen, herunder overgang til Navision i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. Endelig skal der, når husleje-ordningen er indarbejdet, iværksættes udbud om vedligeholdelsessyn. Det første gennemførte vedligeholdelsessyn af bygningsmassen, skal herefter danne grundlag for den langsigtede vedligeholdelsesindsats, som Byggedirektoratet skal stå for. Vedligeholdelsesindsatsen i 2001 vil blive prioriteret efter drøftelse med institutionerne. I forbindelse med, at man ikke fik tilfredsstillende resultater ved en udlicitering af bygningsforsikringen for institutionerne, vil man endvidere i samarbejde med Slots- og Ejendomsstyrelsen foretage fornyet udbud for sikring af de statslige aktiver. 9
10 Endelig skal det bemærkes, at husleje-ordningen kræver udformning af særlige kontrakter og vilkår for indgåelse af huslejekontrakter vedr. nybyggeri. Dette vil ske løbende i forbindelse med institutionernes planer om at gennemføre ny- og ombygninger af deres lokalemasse. Med hensyn til byggeaktiviteten påregnes aktivitetsniveauet ikke at ændre sig væsentligt i forhold til de senere år, ligesom man forventer, at dette aktivitetsniveau vil være stabilt med en omsætning på 700 mio. kr. om året. Efter ressortændringen og med den betydelige ændring af Byggedirektoratets opgaver, som husleje-ordningen kræver, vil det være nødvendigt at udarbejde en ny resultatkontrakt. Kontrakten fasedeles, først søger man at få fastlagt hovedmål og hovedarbejdsopgaver for 2001 i en resultatkontrakt med Undervisningsministeriet, således at man opnår et grundlag for aflæggelsen af årets virksomhedsregnskab. Denne foreløbige kontrakt skal bearbejdes især inddrages medarbejderne væsentligt i udformningen af en revideret resultatkontrakt i løbet af sommeren 2001, således at der ved udgangen af 2001 vil foreligge en resultatkontrakt, der fastlægger Byggedirektoratets mål for perioden
11 2. Driftsregnskab 2.1 Byggedirektoratet Udgiftsbaseret driftsregnskab for Byggedirektoratet Mio. kr Almindelig virksomhed Indtægtsdækket virksomhed Regnskab Regnskab Budget Budget - Regnskab Budget Indtægter 27,2 32,4 35,4 3, ,1 Nettotal (tilskud) 22,2 29,4 29,4 0,0 0,0 Driftsindtægter 5,0 3,0 6,0 3, ,1 Udgifter 28,3 37,9 35,4-2,5 225,3 Nettotal (tilsvar) 0,0 0,0 0,0 0,0 14,3 Lønninger 18,6 18,6 16,8-1,8 19,6 Øvrige driftsudgifter 9,7 19,3 18,6-0,7 191,4 Ejendomsadministration Indtægter 16,9 19,3 16,7-2,6 0,0 Driftsindtægter 16,9 19,3 16,7-2,6 0,0 Udgifter 9,2 20,5 16,7-3,8 0,0 Nettotal (tilsvar) 4,2 14,3 14,3 0,0 0,0 Lønninger 0,3 0,2 0,3 0,1 0,0 Øvrige driftsudgifter 4,7 6,0 2,1-3,9 0,0 Overskud før fondsafregning 6,6-6,7 0,0 6,7 973,8 Andre tilskudsfinansierede aktiviteter Indtægter vedr. fondssag 1,7 4,4 0,0-4,4 0,0 Udgifter vedr. fondssag 3,8 4,4 0,0-4,4 0,0 Årets overskud/underskud 4,5-6,7 0,0 6,7 973,8 Omsætningen før fondsafregning (udgifterne) udgjorde 44,1 mio. kr., hvilket er en betydelig stigning i forhold til 1999 (37,5 mio. kr.) For så vidt angår indtægter var nettotallet oprindelig på 32,8 mio. kr. men på grund af en dispositionsbegrænsning på 3,4 mio. kr. som Forskningsministeriet har optaget på finansloven er der sket et indtægtsfald. Dispositionsbegrænsningen var en regulering af Byggedirektoratets opsparing i forbindelse med overgangen til statsvirksomhed. Ser man bort herfra, er driftsindtægterne stort set som budgetteret med et mindre overskud på ca. 0,4 mio. kr. Udgifterne viser et underskud på 2,5 mio. kr., hvilket dels skyldes højere lønudgifter på grund af husleje-ordningen dels en betaling af Edb-ydelser fra Samlet har virksomheden excl. ejendomsadministration et underskud på 5,5 mio. kr. Driftsregnskabet er opdelt i før fondsafregning og efter fondsafregning for at kunne vise det reelle 11
12 regnskab for Byggedirektoratets drift, fondssagen ophører ved udgangen af For så vidt angår Ejendomsforvaltningen (-administrationen) omfatter driftsindtægterne leje, driftsudgifterne omfatter bl.a. skatter, afgifter og vedligeholdelse m.v. Stigningen i indtægter skyldes en ikke forudsat udlejning i de to ejendomme, Ejendomsadministrationen overtog i Det øgede forbrug på driftsbudgettet i forhold til det budgetterede vedrører dels et ikke forudset merforbrug og diverse renoveringsarbejder. Samlet har ejendomsadministrationen herved et underskud på 1,2 mio. kr. Ejendomsforvaltningen I forbindelse med husleje-ordningen er der fra 2001 indbudgetteret huslejeindtægter og forrentning af byggelån og stående lån på statsvirksomhedens drift. Det budgetterede overskud for 2001 skal afregnes med finansministeriet som bidrag til renter og afdrag på det stående lån. Ved overgangen til husleje-ordningen er ejendomsadministrationen blevet en del af Byggedirektoratets ordinære virksomhed. Fra 2001 vil der i stedet for på driften skulle skelnes mellem statsvirksomhed og en driftsbevilling til varetagelse af myndighedsforvaltning Bevillingsafregning for driftsbevilling Byggedirektoratet Mio. kr. Nettoudgifter Resultatopgørelse - indeværende år Lønsum Øvrig drift I alt Bevilling (FL) 17,7 0,8 18,5 Dispositionsbegrænsning (TB) -3,4 0,0-3,4 Regnskab 18,7 2,9 21,6 Årets overskud -4,4-2,1-6,5 Opgørelse af akkumuleret resultat Akkumuleret overskud ultimo forrige år 0,8 6,6 7,4 Overført fra Ejendomsadministration 0,5 15,9 16,4 Årets overskud -4,4-2,1-6,5 Disponeringsmæssige omflytninger 0,0 0,0 0,0 Akkumuleret overskud til videreførelse ultimo -3,1 20,4 17,3 Note: Afvigelse skyldes afrunding. Af resultatopgørelsen fremgår det, at der var et samlet underskud på 6,5 mio. kr. i 2000, heraf udgjorde dispositionsbegrænsningen 3,4 mio. kr. I 2000 indgår ejendomsadministrationen i Byggedirektoratets samlede bevillinger og direktoratet har et samlet akkumuleret overskud på 17,3 mio. kr. Stigningen i lønninger skyldes stigende lønudgifter i forbindelse med husleje-ordningen. Stigningen i øvrige udgifter skyldes dels at betaling for Edb-bistand på 1,2 mio. kr. for 1999 først fandt sted i 2000, samt et stort forbrug af konsulentbistand. 12
13 Regnskabsmæssige forklaringer Byggedirektoratet Afvigelse tabel (="årets overskud") Primo 2000 saldo (Bevil.afr. pkt. 13) Korrektion ved bevillingsafregningen RF-Korrektion (hele kroner) Ny ultimo 2000-saldo (mio. kr. med 1 dec.) 10. Alm. virksomhed -5,9 0,8 22, ,9 20. Ejendomsadministration -1,1 16,5-15,3 0 0,0 90. Indtægtsdækket virksomhed 0,4 6,5-6,9 0 0,0 97. Andre tilskudsfinansierede 0,0 0,0 0,0 0 0,0 aktiviteter I alt -6,6 23,9 0,0 0 16,9 Note: Summen af den enkelte underkonto og summen af underkonti kan afvige som følge af afrunding Ad 10. Almindelig virksomhed Afvigelsen på 5,9 mio. kr. skyldes dels et merforbrug på ca. 7,0 mio. kr., dels et mindreforbrug på ca. 1,2 mio. kr. Merudgifterne i forhold til FL-budgettet kan primært henføres til: Betaling af edbydelser vedrørende 1999 på ca.1,2 mio. kr. jf. virksomhedsregnskabet for 1999 og den af Forskningsministeriets departement ved skrivelse af 30/ uforholdsmæssigt store dispositionsbegrænsning på 3,4 mio. kr., der er ca. 3,0 mio. kr. større end cirkulærets beregningsbestemmelser samt merudgifter på ca. 2,4 mio. kr. i forbindelse med indførelsen af SEA-ordningen. De ovenfor nævnte merudgifter på 7,0 mio. kr. er finansieret af den videreførte beholdning ca. 0,8 mio. kr., et mindreforbrug vedrørende de øvrige aktiviteter ca. 1,2 mio. kr. og af de ved korrektionen overførte beholdninger fra underkonto 20. Ejendomsadministration og 90. Indtægtsdækket virksomhed ca. 5,0 mio. kr. Vedrørende korrektionen, der nedskriver ultimosaldoen, se under 20. Ejendomsadministration. Ad 20. Ejendomsadministration Afvigelsen mellem de budgetterede indtægter på 16,7 mio. kr. og de regnskabsførte indtægter på 19,3 mio. kr. skyldes primært ikke forudsatte lejeindtægter som følge af, at ejendomsadministrationen i 2000 overtog ejendommene Bråbyvej 45, Haslev og Tagensvej 22, København Ø og efter overtagelsen fik mulighed for at leje det overtagne ud. Afvigelsen mellem de budgetterede udgifter på i alt 2,4 mio. kr. og de regnskabsførte udgifter på 6,2 mio. kr. skyldes forbrug af videreførte beholdninger til skatter og afgifter samt vedligehold til bl.a. Risø Huse 2, Roskilde til diverse tagarbejder igangsat i 1999, ikke forudset merforbrug på Munkebjergvænge, Odense til løbende reparation af tagene og en nødvendig udskiftning af dele af varmeanlægget, samt ikke forudset vedligehold vedrørende den overtagne ejendom Bråbyvej 45. Endvidere er der påført en ekstraudgift til betaling af renter af indestående realkreditlån som følge af overtagelsen af Bråbyvej 45, Haslev. Da konto 20. Ejendomsadministration for år 2001 er en integreret del af 10. Almindelig virksomhed, er ejendomsadministrationens videreførselsbeløb ved en korrektion på bevillingsafregningen flyttet hertil. Der er i regnskabet for år 2000 fejlagtigt blevet konteret et beløb vedrørende Risø Huse 2, Roskilde på Ejendomsadministration på kr., der rettelig burde have været konteret under denne konto. Fejlen vil blive rettet ved en primokorrektion i regnskabet under 10. Almindelig virksomhed. 13
14 Ad 90. Indtægtsdækket virksomhed Afvigelsen mellem de på finansloven budgetterede indtægter på 3,6 mio. kr. og de regnskabsførte indtægter på 3,0 mio. kr. samt de budgetterede udgifter på 3,6 mio. kr. og de regnskabsførte udgifter på 2,6 mio. kr. skyldes et lavere aktivitetsniveau end forudsat. Da konto 90. Indtægtsdækket virksomhed for år 2001 er en integreret del af 10. Almindelig virksomhed, er den indtægtsdækkede virksomheds videreførselsbeløb ved en korrektion på bevillingsafregningen flyttet hertil Akkumuleret resultat Mio. kr. Primo saldo Lønsum Øvrig drift Total Lønsum Ultimo saldo Øvrig drift Total Lønsum Øvrig drift Eksl. Fondssag ,0 6,2 6,2 0,7 1,6 2,3 0,7 7,8 8, ,7 7,8 8,5 0,1-1,2-1,1 0,8 6,6 7, ,8 6,6 7,4-2,8-2,6-5,4-2,0 4,0 2,0 Ejendomsforv ,5 16,0 16,5 0,1-1,3-1,2 0,6 14,7 15,3 Fondssag ,0 0,2 0,2 0,0 1,9 1,9 0,0 2,1 2, ,0 2,1 2,1 0,0-2,1-2,1 0,0 0,0 0, ,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 I alt ,3 22,6 23,9-2,7-3,9-6,6-1,4 18,7 17,3 Note: Ved afrundingen i mio. kr. med en decimal opstår en afrundingsdifference på 0,1 i årets overskud. Faldet i det akkumulerede resultat før ejendomsadministration og fondssag skyldes at Byggedirektoratet har et merforbrug på den ordinære virksomhed med 5, 5 mio. kr. jf. regnskabsmæssige forklaringer. Det bemærkes, at i 1999 havde ejendomsadministrationen sin egen hovedkonto ( ) og havde derfor sit eget regnskab jf. afsnit 5 i Virksomhedsregnskabet. Ved sammenligning med det akkumulerede resultat for 1999 udviser 2000 regnskabet et større samlet videreførselsbeløb, hvilket især skyldes bidraget fra ejendomsadministration. Det videreførte beløb vil indgå dels til konsolidering af statsvirksomheden samt dække tab i forbindelse med afhændelse af ejendomme og ekstraordinær vedligeholdelse af ejendomme, dels til kompetenceudvikling af personalet og IT-anskaffelser i 2001 og Årets overskud Total 14
15 2.2 Værdiregulering af statuskonti for bygninger og grunde Med udgangspunkt i værdiansættelserne i status 1999 er der gennemført en lineær afskrivning med 2,5 % af værdierne for bygningsmassen ultimo 1999 mens grundværdierne er bevaret uændret. Endvidere er foretaget et tillæg for årets værdiforøgende investeringer. Endelig reguleres for til- og afgang af ejendomme i 2000 samt to grundkøb til Københavns Universitet. Institutioner Primosaldo 2000 Primosaldo grund- Primosaldo bygn.- Lineær afskrivning Saldo bygningsjf.bilag3 værdi 2000 værdi ,5% værdi ultimo 2000 I alt Der er foretaget justeringer i statsregnskabets statuskonti i henhold til ovenstående fremgangsmåde. Der foreligger specificeret opgørelse for de enkelte universiteters anlægsaktiver opdelt på bygnings- og grundværdier, jf. bilag 3. Indberetningerne til status er sket på institutionsniveau Ændringer af ejendomsforvaltningens statuskonti for bygninger og grunde Til brug for beregningen af statuskontiene for år 2000 er der taget udgangspunkt i regnskabet for periode 13. For bygningerne er der i 2000 sket en værditilskrivning svarende til de værdiforøgende anlægsaktiviteter i Endvidere er der gennemført en lineær afskrivning svarende til 2,5 % af primo saldoen. Ejendomsadministrationen administrerer herudover ejendomme, der er værdisat og indberettet som andele af universiteterne. Mio. kr. Primo 2000 Køb/overtagel Straks afskrivnskrivn. Lineær af- Ultimo 2000 se Bygningsværdi 15,3 1) 25,2 2) 0,0 0,4 40,1 Grundværdi 46,9 3) 44,8 2) ,7 1) Vedrører Bråbyvej 45, Haslev. 2) Vedrører Tagensvej ) Heraf vedrører 7,0 mio. kr. Bråbyvej 45, Haslev. Der foreligger en specificeret opgørelse for hver ejendom. 15
16 3. Resultatanalyse For 2000 kan der aflægges regnskab for Byggedirektoratets samlede virksomhed i Forskningsministeriet under driftskonto I forbindelse med resultatkontrakten af 1999 er Byggedirektoratets virksomhed opdelt i 4 hovedområder efterfølgende blev antallet af virksomhedsområder udvidet til 5 pga. husleje-ordningen: 1. Planlægning og udviklingsvirksomhed 2. Bygherrevirksomhed for Forskningsministeriet og bygherrerådgivning for andre statsinstitutioner m.v. 3. Overordnet tilsyn med universiteternes bygningsdrift herunder vedligehold 4. Ejendomsforvaltning 5. Husleje-ordningen Opdelingen af 2000 virksomhedsregnskabet fordelt på hovedområder følger 1999 regnskabet, dog er den udvidet til 5 hovedområder, i forbindelse med husleje-ordningens indførelse. For at lette sammenligningen er der i forbindelse med Virksomhedsregnskabet for 2000 fortsat taget udgangspunkt i Resultatkontrakten af 1999, endvidere er de to ekstraordinære udgifter dispositionsbegrænsningen på 3,4 mio. kr. og betaling af Edb-ydelse for 1999 holdt uden for opdeling på virksomhedsområder. Tidsregistrering af ressourceforbruget er opgjort på tilsvarende vis som i Nedenfor foretages resultatanalyse af de enkelte i resultatkontrakten med Forskningsministeriet opstillede resultatmål. For resultatmålene gælder i øvrigt: Resultatmål 1. Supplerende arealsikring og udbygningsplanlægning for universiteter mv. Videreføres i justeret form i ny resultatkontrakt. Resultatmål 2 Sammenhængende erfaringsdatabase for planlægning og prioritering af lokaleforsyningen. Videreføres i justeret form i ny resultatkontrakt. Resultatmål 3. Sammenhængende kvalitetssikringssystem for de byggeadministrative opgaver. Resultatmålet fortsætter i ny resultatkontrakt og udbygges til at omfatte hele Byggedirektoratets forretningsmæssige virke. Resultatmål 4. Styresystemer for byggedirektoratets produkter samt nye samarbejdsformer. Resultatmålet er udført iht. tidsplan. Videreføres i justeret form i ny resultatkontrakt. Resultatmål 5. Bygherrerådgivningen skal være udviklingsorienteret og veldefineret i forhold til kunderne. Videreføres i justeret form i ny resultatkontrakt. Resultatmål 6. Formidling af resultater og generel udvikling af bygherrevirksomheden. Videreføres i justeret form til ny resultatkontrakt. Resultatmål 7. Overordnet tilsyn med vedligeholdelse af bygninger og lokaler, der benyttes af ministeriets institutioner. Afsluttes. Resultatmål 8. Udvikling af model for styrings- og overvågningsfunktioner for bygningsdrift ved universiteterne Afsluttes. Resultatmål 9. Afkast og brugsværdi af de forvaltede ejendomme, der svarer til det almindelige lejemarked. Afsluttes. Resultatmål 10: Organisation der understøtter løsningen af Byggedirektoratets opgaver og forenkler opfyldelse og evaluering af målene. Videreføres i justeret form til ny resultatkontrakt. 16
17 Resultatmål 11. EDB udvikling der er dedikeret til Byggedirektoratets opgavevaretagelse. Videreføres i justeret form i ny resultatkontrakt. Resultatmål 12 Tilpasning af personalepolitikken til Byggedirektoratets status og nye organisation. Videreføres i justeret form i ny resultatkontrakt. Som følge af indgåelse af en ny resultatkontrakt i år 2001 vil grundlaget og dermed virksomhedsområderne ændre karakter. 3.1 Driftsregnskab fordelt på hovedformål kr. Indtægter Udgifter Samlet resultat Resultat fordelt på hovedformål Planlægning og udvikling samt tilsyn med bygningsdrift ( 1+ 3 ) Bygherrevirksomhed og bygherrerådgivning ( 2 ) Ejendomsadministration ( 4 ) Husleje-ordningen ( 5 ) Hjælpefunktioner Generel ledelse og administration I alt Nettotal (udgiftsbevilling) Årets over-/underskud før fondsafregning, Dispositionsbegrænsning og Edb.ydelse UVM 1999 Det Danske institut i Damaskus Årets over-/underskud efter fondsafregning Edb. Ydelse UVM Dispositionsbegrænsning Årets over-/underskud efter fondsafregning, Dispositionsbegrænsning og Edb.ydelse UVM Før dispositionsbegrænsningen er indtægterne steget med 8,5 mio. kr. fra 27,2 mio. kr. til 35,7 mio. kr., mens udgifterne excl. Edb-ydelsen for 1999 er steget med 8,3 mio. kr. fra 28,3 mio. kr. til 36,6 mio. kr. Udgifterne til virksomhedsområderne 1-4 er faldet med 1,9 mio. kr. fra 17,4 mio. kr. til 15,5 mio. kr. Udgifterne til husleje-ordningen er steget fra 1,3 mio. kr. til 9,9 mio. kr. Udgifterne til hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration er øget med 1,5 mio. kr. fra 9,7 mio. kr. til 11,2 mio. kr. i Baggrunden for indtægtsstigningen er en ekstra bevilling til husleje-ordningen på 10 mio. Udgifter til hjælpefunktioner skyldes vedligeholdelse af lokaler, en øget IT-drift herunder øget konsulentbistand samt tidligere omtalt betaling af 1,2 mio. kr. for Edb-ydelser der vedrører
18 Forøgelsen af udgifterne til generel ledelse og administration skyldes en omorganisering af Byggedirektoratet samt ansættelse af nye kontorchefer, der først placeres regnskabsteknisk med eget virksomhedsområde i Omsætning for Indtægtsdækket virksomhed Mio. kr Regnskab Regnskab Budget Budget - Regnskab Budget Omsætning 0,6 3,0 3,6 0,6 2,0 Lønninger 1,2 1,7 2,8 1,1 1,6 Øvrige driftsudgifter -0,2 0,9 0,8-0,1 0,4 Overskud -0,4 0,4 0,0-0,4 0,0 Ved udarbejdelsen af budgettet var der taget udgangspunkt i en forventet omsætning på 3,6 mio. kr. Efterfølgende er der ændret fokus og omsætningen for de indtægtsdækkede aktiviteter er reduceret i overensstemmelse med resultatkontrakten af I bilag 4 er medtaget oversigter over henholdsvis; en omkostningsbaseret resultatopgørelse, en akkumuleret driftsopgørelse og en opgørelse for driftssituationen af den indtægtsdække virksomhed. I driftsregnskabet skal også medtages de bevægelser, der har været i forbindelse med fondsbetalingerne ved opførelse af det danske institut i Damaskus. Fondssagen er afsluttet i Opgørelse af generel ledelse og administration/ hjælpefunktioner kr./faste priser Generel ledelse og administration Generel ledelse og administration i % af bruttoudgifter Note: Beløbet for 2000 er excl. Edb-ydelse for ,80% 9,33% 9,28% Udgifterne vedrører såvel løn og drift og omfatter udover direktionen, de nyansatte kontorchefer samt ansatte i personaleadministrationen, kontorernes tidsforbrug til personalefunktioner og intern budgettering og regnskabsførelse. Udgifterne er steget i takt med den øgede omsætning uanset ansættelse af de nye kontorchefer der først regnskabsteknisk placeres med eget virksomhedsområde i Opgørelse over hjælpefunktioner kr./faste priser Hjælpefunktioner Hjælpefunktioner i % af bruttoudgifter 19,32% 20,69% 18,16% Note: Beløbet for 2000 er excl. Edb-ydelse for
19 Udgifter til hjælpefunktioner omfatter drift og IT-drift. Forbruget er bl.a. steget i forbindelse med øget IT-drift samt istandsættelse af kontorer, men relativt i forhold til omsætningen Afrapportering af resultatmål Resultatmål 10: Organisation der understøtter løsningen af Byggedirektoratets opgaver og forenkler opfyldelse og evaluering af målene BO-1 BO-2 BO-3 Årets målopfyldelse Timeforbrug 60, % Udgifter (inkl. løn) % På grund af det ændrede opgaveomfang har man standset udvikling af et overordnet evalueringssystem for Byggedirektoratet, idet den nye virksomhed skal have været i normal drift i et helt år, inden det er meningsfuldt at iværksætte sådanne evalueringssystemer. Først i 2002 forventes der at foreligge et helt driftsår. Overvejelserne om et overordnet evalueringssystem er derfor udsat til overvejelserne i forbindelse med udarbejdelse af en ny resultatkontrakt. På det byggeadministrative område, som er Byggedirektoratets hovedopgave i regnskabsåret 2000, har man derimod iværksat flere evalueringer for at indhente erfaringer med konkret vurdering af byggeprojekter, især er evaluering af byggerierne i Aalborg vellykkede, og der er aflagt rapport herom. Evalueringsmetoderne indarbejdes i byggekontorets kvalitetsstyringssystem. Resultatmål 10 videreføres i justeret form til ny resultatkontrakt. Resultatmål 12 Tilpasning af personalepolitikken til Byggedirektoratets status og nye organisation BO-1 BO-2 BO-3 Årets målopfyldelse Timeforbrug 312, % Udgifter (inkl. løn) % Personalefunktionen er ændret, således at lønopgaver mv. er udskilt og henlagt under økonomikontoret. Der er derefter udviklet en brugerorienteret personalefunktion, der dels varetager forskellige arbejdsproblemer og dels forestår rekruttering. Personalefunktionen har iværksat udarbejdelse af en revideret personalepolitik i samarbejde med samarbejdsudvalget. Der er nedsat et kompetenceudviklingsudvalg, og kommissorium herfor er godkendt. Som konsekvens af opgaveændringen og den senere ressortændring har man ikke iværksat retningslinier for gennemførelse af turnus og introduktion af nye medarbejdere. Dette arbejde forventes gennemført i løbet af foråret I overensstemmelse med den vedtagne lønpolitik er der gennemført lønforhandlinger. Forhandlingerne har dog ikke kunnet følge de fastlagte tidsterminer på grund af ændring af opgaverne. 19
20 Resultatmålet 12 videreføres i justeret form i ny resultatkontrakt. 3.3 Planlægning og udviklingsvirksomhed (hovedformål 1og 3 ) Driftsregnskab for planlægning og udvikling Virksomhedsområdet omfatter investeringsplanlægning budgetarbejde samt forsøgs- og udviklingsarbejde. Planlægningsarbejdet er omfattet af de løbende planlægningsarbejder vedrørende udbygningen af universiteterne suppleret med resultatmål 1 (supplerende arealsikring) mens udviklingsarbejdet i vidt omfang berøres af resultatmålene 2, 7 og 8 (udvikling af erfaringsdatabase og udvikling af model for overvågning og styring af universiteternes bygningsdrift). Der har været meget stor interesse om dette arbejde, som er udført i samarbejde med Kommunernes Landsforening, hvilket bl.a. skyldes de forventede milliardinvesteringer i skolebyggeri i de nærmeste år. Byggedirektoratet vil sammen med Undervisningsministeriet, Statens Byggeforskningsinstitut og Kommunernes Landsforening videreføre erfaringsindsamling og formidling på dette område, idet man mener, det er afgørende for fremtidssikrede investeringer på dette meget store institutionsområde i Danmark. Arbejdet kan endvidere danne grundlag for udvikling af viden om/kutymer for øvrigt uddannelsesbyggeri. Hertil kommer at udviklingsprojektet Rum Form Funktion (RFF), der omfatter forsøg med etablering og tilpasning af undervisningsrum til nye og ændrede pædagogiske krav, er blevet videreført i Driftsregnskab for Planlægning og udviklingsvirksomhed Excl.disp.begr kr Bevillingsfinansieret område Indtægter Udgifter Overskud for bevillingsfinansieret område Omkostningsdækket område Indtægter Udgifter Videreførsel Markedsstyret område Indtægter Udgifter Overskud Årets overskud/videreførsel Bevillingsfinansieret område En stor del af ressourcerne i planlægnings- og udviklingskontoret er overført til BD s forberedelse af overgang til husleje-ordningen. Både i forbindelse med etableringen af et fælles databasegrundlag for husleje-ordningen, gennemførelse og opsamling af de gennemførte værdiansættelser og tekniske vurderinger af BD s fremtidige ejendomsportefølje har været omfattende både med hen- 20
Finansielt regnskab for de centralt styrede konti
1 Finansielt regnskab for de centralt styrede konti 12.11.02. Centralt styrede initiativer (Driftsbevilling) 12.29.01. Bidrag til NATOs militære driftsbudgetter mv. (Reservationsbevilling) 12.29.11. Bidrag
Læs mereBilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002.
1 Bilag 63 Finansministeriet. København, den 26. november 2002. a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at ændre virksomhedsregnskabet, således at det opbygges med en beretning,
Læs mereTotaludgiften til IT-Universitetet udgør hermed 428,1 mio. kr. (indeks 172,9).
Aktstykke nr. 80 Folketinget 2009-10 Afgjort den 22. oktober 2003 80 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. København, den 13. oktober 2009. a. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
Læs mereFinansielt regnskab. for de centralt styrede konti
Finansielt regnskab for de centralt styrede konti 12.11.02 Generelle puljer og reserver (Driftsbevilling) 12.29.01 Bidrag til NATOs militære driftsbudgetter mv. (Reservationsbevilling) 12.29.11 Bidrag
Læs mereAktstykke nr. 98 Folketinget 2011-12. Afgjort den 7. juni 2012. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 29. maj 2012.
Aktstykke nr. 98 Folketinget 2011-12 Afgjort den 7. juni 2012 98 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 29. maj 2012. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder om Finansudvalgets
Læs mereVIRKSOMHEDSREGNSKAB 1999 BYGGEDIREKTORATET
VIRKSOMHEDSREGNSKAB 1999 BYGGEDIREKTORATET FORSKNINGSMINISTERIET Maj 2000 Forord Kolofon 1 Beretning 1.1 Hovedformål 1.2 Byggedirektoratets opgaver 1.3 Målsætning og strategi 1.4 Resultater i 1999 1.5
Læs mereOrdinære finanslovsbevillinger 759
Økonomiske forhold Ordinære finanslovsbevillinger 759 Samlet oversigt milliard kroner, hvoraf godt 80 % er dækket af bevillinger, mens de 20% er betinget af indtægter. Forde- Universitetet har i 1992
Læs mere[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:
[UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1
Læs mereFaxe kommunes økonomiske politik
Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den
Læs mereÅrsrapport 2003. Udgivet af: Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger
Årsrapport 2003 Årsrapport 2003 Udgivet af: Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger Nørre Voldgade 16 Postbox 2290 DK - 1025 København K Telefon +45 3395
Læs mere3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006
INDSTILLING 3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006 INDSTILLING Borgerrådgiveren indstiller til Borgerrådgiverudvalget, at
Læs mereFaxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015
Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Formål Faxe Kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, det løbende økonomiske
Læs mereHalvårsregnskab 2012
Halvårsregnskab 2012 August 2012 Indhold INDHOLD... 1 REGNSKABSFORKLARING 1. HALVÅR 2012... 1 INDLEDNING... 1 BAGGRUND FOR HALVÅRSREGNSKABET... 1 HALVÅRSREGNSKABET I HALSNÆS... 1 CENTRALE REGNSKABSBEGREBER...
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om regionernes finansiering
Lovforslag nr. L 164 Folketinget 2011-12 Fremsat den 25. april 2012 af økonomi og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget
Læs mereÅrsrapport 2018 for Kirkeministeriet
Årsrapport 2018 for Kirkeministeriet Marts 2019 Indholdsfortegnelse Side 2 Årsrapport 2018 for... 1 Kirkeministeriet... 1 Indholdsfortegnelse... 2 1 Påtegning af det samlede regnskab... 3 1.1 Fremlæggelse...
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04
RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om den økonomiske styring på Aarhus Universitet og Københavns Universitet (beretning
Læs mereVejledning om bevillingsafregning for 2014
Vejledning om bevillingsafregning for 2014 Oktober 2014 Indhold 1. Indledning 3 2. Processen 4 2.1 Den generelle tidsplan 4 2.2 Departementernes rolle 4 2.3 Institutionernes rolle 5 2.4 Godkendelse af
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om universiteternes stigende egenkapital
Rigsrevisionens notat om beretning om universiteternes stigende egenkapital November 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om universiteternes stigende egenkapital (beretning nr.
Læs mereFaxe kommunes økonomiske politik.
Faxe kommunes økonomiske politik. 2013-2020 Formål: Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, og styringen af kommunens
Læs mereFinansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet
Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K Finansministeren Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet for 2007 19/2007 03/02-2009 I det følgende redegøres
Læs mereIndholdsfortegnelse ! "! "! #! $ %! &! &'!( )!, - (!!!./ ( / !,23 ' ' 4 7! - 3: :< =::>>===
Indholdsfortegnelse " " # $ % & &'( )* +* ), - (./ ( /. 0 1 0 1,23 ' 4 0 1 523 ' 4 6& 7 - (+' -#3089 7:0*( ";:0*( 3: :< :< :< =::>>=== 1. Beretning 1.1. Statsbibliotekets mission og hovedopgaver # 0*.
Læs mere19. november 2018 Temamøde for byrådet Power Point oplæg fra Økonomi blev præsenteret og kommenteret af byrådets medlemmer
Økonomisk Politik for Fanø Kommune Gældende for 2019-2022 Indledning På byrådets møde den 23. april 2018 blev der stillet forslag om, at der udarbejdes et oplæg til en økonomisk politik, som skal danne
Læs mereOm bevillingsafregning 2013. November 2013 Version 1.1
Om bevillingsafregning 2013 November 2013 Version 1.1 Indhold 1 Indledning 3 2 Hvad er nyt 4 2.1 Bogføring i de lokale økonomisystemer 4 2.2 Statens Budgetsystem 4 2.3 Primo beholdninger på det udgiftsbaserede
Læs mereRegnskab Indtægter 11,7 Udgifter 115,5 Nettoudgifter -103,8 Bevilling (netto) 104,9 Årets resultat 1,1 Videreførselsbeløb ultimo ,8 Akkumuleret
1 Regnskab Indtægter 11,7 Udgifter 115,5 Nettoudgifter -103,8 Bevilling (netto) 104,9 Årets resultat 1,1 Videreførselsbeløb ultimo 2002 7,8 Akkumuleret resultat til videreførsel (ultimo 2003) 8,9 2 Regnskab
Læs mereÅrsrapport 2002. Udgivet af: Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger
Årsrapport 2002 Årsrapport 2002 Udgivet af: Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger Nørre Voldgade 16 Postbox 2290 DK - 1025 København K Telefon +45 3395
Læs mereAfgjort den 23. juni 2011. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. København, den 7. juni 2011. Aktstykke nr. 155 Folketinget 2010-11
Aktstykke nr. 155 Folketinget 2010-11 Afgjort den 23. juni 2011 155 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. København, den 7. juni 2011. a. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
Læs merea. Herved fremsendes Budgetvejledning 2014, der foreslås at have virkning fra og med finansåret 2014.
Aktstykke nr. 19 Folketinget 2013-14 Bilag Afgjort den 21. november 2013 19 Finansministeriet. København, den 12. november 2013. a. Herved fremsendes Budgetvejledning 2014, der foreslås at have virkning
Læs mereHalvårsregnskab 2014
Halvårsregnskab 2014 August 2014 Indhold INDHOLD... 1 REGNSKABSFORKLARING 1. HALVÅR 2014... 1 INDLEDNING... 1 BAGGRUND FOR HALVÅRSREGNSKABET... 1 HALVÅRSREGNSKABET I HALSNÆS... 1 CENTRALE REGNSKABSBEGREBER...
Læs mereVejledning om bevillingsafregning 2015
Vejledning om bevillingsafregning 2015 Oktober 2015 Contents 1. Indledning 3 2. Processen 4 2.1 Den generelle tidsplan 4 2.2 Departementernes rolle 4 2.3 Institutionernes rolle 5 2.4 Godkendelse af bevillingsafregning
Læs mereFinansudvalget Aktstk. 40 Offentligt
Finansudvalget 2017-18 Aktstk. 40 Offentligt Aktstykke nr. 40 Folketinget 2017-18 40 Sundheds- og Ældreministeriet. København, den 29. november 2017. a. Sundheds- og Ældreministeriet anmoder hermed om
Læs mereAktstykke nr. 142 Folketinget Afgjort den 1. september Uddannelses- og Forskningsministeriet. København, den 24. august 2016.
Aktstykke nr. 142 Folketinget 2015-16 Afgjort den 1. september 2016 142 Uddannelses- og Forskningsministeriet. København, den 24. august 2016. a. Uddannelses- og Forskningsministeriet ønsker med nærværende
Læs mereAktstykke nr. 140 Folketinget 2014-15. Afgjort den 28. maj 2015. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 19. maj 2015.
Aktstykke nr. 140 Folketinget 2014-15 Afgjort den 28. maj 2015 140 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 19. maj 2015. a. Klima-, Energi og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets
Læs mereCirkulære om forsøg med omkostningsbevillinger. Anvendelsesområde
Finansudvalget FIU alm. del - 7 Bilag 8 Offentlig 16. december 2004 F5/F11 JFA/HCH/KSC Cirkulære om forsøg med omkostningsbevillinger Anvendelsesområde 1. Reglerne i dette cirkulære gælder for bevillinger
Læs mereERKLÆRING OM MILJØMINISTERIETS REGNSKAB
1 23. Miljøministeriet ERKLÆRING OM MILJØMINISTERIETS REGNSKAB Miljøministeriets regnskab er rigtigt. ANDRE VÆSENTLIGE REVISIONSBEMÆRKNINGER Rigsrevisionen tog forbehold for Naturstyrelsens regnskab for
Læs mereretablering af en mindre del af facaden på OU30 påtænkes gennemført som et selvstændigt projekt. Afgjort den 19. juni 2014
Aktstykke nr. 122 Folketinget 2013-14 Afgjort den 19. juni 2014 122 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 10. juni 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder om Finansudvalgets
Læs mereForslag. Lov om regulering af statstilskuddet til kommunerne i 2009
2007/2 LSF 174 (Gældende) Udskriftsdato: 8. april 2019 Ministerium: Velfærdsministeriet Journalnummer: Velfærdsmin., j.nr. 2008-2400-54 Fremsat den 28. marts 2008 af velfærdsministeren (Karen Jespersen)
Læs mereAfgjort den 26. maj 2011. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. København, den 12. maj 2011. Aktstykke nr. 133 Folketinget 2010-11
Aktstykke nr. 133 Folketinget 2010-11 Afgjort den 26. maj 2011 133 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. København, den 12. maj 2011. a. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling anmoder
Læs mereAktstykke nr. 10 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 24. oktober 2013.
Aktstykke nr. 10 Folketinget 2013-14 10 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 24. oktober 2013. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning
Læs mereDe ordinære bevillinger 629. Bevilling Forbrug Restbevilling. Tilskud i alt ,0% Driftsindtægter
Økonomiske forhold De ordinære bevillinger 629 De ordinære bevillinger på finanslovskonto 20.08.01 var i 1990 på 1.282.232 t.kr., hvilket er 3,1 20.08.01 mill. kr. eller 0,2% mindre end de samlede bevillin-
Læs mereProfessionel offentlig ejendomsadministration. Driftschef Erik Als, Slots- og Ejendomsstyrelsen DFM-seminar Odense 17. april 2007
Professionel offentlig ejendomsadministration Driftschef Erik Als, Slots- og Ejendomsstyrelsen DFM-seminar Odense 17. april 2007 Baggrund for projekt om professionel ejendomsadministration Strukturreformen
Læs mereSUNDHEDSVÆSENETS PATIENTKLAGENÆVN
SUNDHEDSVÆSENETS PATIENTKLAGENÆVN ÅRSRAPPORT 2004 Patientklagenævnet Frederiksborggade 15 1360 København K Telefon:33 38 95 00 Internet: www.pkn.dk E-mail: pkn@pkn.dk FORORD...3 1 BERETNING...4 1.1 Patientklagenævnets
Læs mereBUDGETOPFØLGNING 2004
BUDGETOPFØLGNING 2004 20-10-2004 15:56 ORDINÆR VIRKSOMHED - ØKONOMIRAPPORT NR. 2-2004 (8 MD.) mio. kr. i niv. 2004 HUM SUN SAM TEO NAT FÆLLES ØVRIGE AU I ALT BEVILLINGER 2004 Budgetkontoret primo 2004
Læs mereFinansiel årsrapport 2014
Finansiel årsrapport 2014 Indholdsfortegnelse 1. Påtegning af det samlede regnskab... 3 2. Beretning... 4 2.1 Præsentation af Økonomi- og Indenrigsministeriet... 4 2.2 Årets økonomiske resultat... 4 2.3
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 21. november 2003 RN A207/03
RIGSREVISIONEN København, den 21. november 2003 RN A207/03 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Fødevareministeriets bevillingsadministration (beretning nr. 10/00) 1. I mit
Læs mereMål- og budgetopfølgning efter første halvår - beslutning
Mål- og budgetopfølgning efter første halvår - beslutning Beslutningstema På baggrund af administrationens oplæg skal det besluttes, at godkende mål- og budgetopfølgningen for første halvår 2014. Kompetence
Læs mereRegnskabsafslutning for finansår 2008
Til brugere af Navision Stat Regnskabsafslutning for finansår 2008 18. november 2008 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Årsafslutning, tidsterminer og administrative... 3 2.1. Periode 12... 3 2.2.
Læs mereMinisteriet for By, Bolig og Landdistrikter. København, den 8. januar 2014. Aktstykke nr. 66 Folketinget 2013-14 BV000153
Aktstykke nr. 66 Folketinget 2013-14 66 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. København, den 8. januar 2014. a. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter afgiver ved dette orienterende aktstykke
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 21. januar 2005 RN A201/05
RIGSREVISIONEN København, den 21. januar 2005 RN A201/05 Faktuelt notat til statsrevisorerne om tilrettelæggelse af en tværgående undersøgelse af vedligeholdelsen af statens ejendomme 1. Statsrevisorerne
Læs mereAktstykke nr. 65 Folketinget 2014-15. Afgjort den 11. december 2014. Undervisningsministeriet. København, den 2. december 2014.
Aktstykke nr. 65 Folketinget 2014-15 Afgjort den 11. december 2014 65 Undervisningsministeriet. København, den 2. december 2014. a. Undervisningsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til,
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06
RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om driften af statsskovene (beretning nr. 7/02) I. Indledning 1. Jeg afgav den 11.
Læs mereFinansudvalget 2012-13 Aktstk. 129 Offentligt. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 13. august 2013.
Finansudvalget 2012-13 Aktstk. 129 Offentligt Aktstykke nr. 129 Folketinget 2012-13 129 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 13. august 2013. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet
Læs mereHalvårsregnskab 2013
Halvårsregnskab 2013 August 2013 Indhold INDHOLD... 1 REGNSKABSFORKLARING 1. HALVÅR 2013... 1 INDLEDNING... 1 BAGGRUND FOR HALVÅRSREGNSKABET... 1 HALVÅRSREGNSKABET I HALSNÆS... 1 CENTRALE REGNSKABSBEGREBER...
Læs mereSTATSMINISTERIET. Årsrapport for regnskabsåret Statsministeriets departement
STATSMINISTERIET Årsrapport for regnskabsåret Statsministeriets departement ÅRSRAPPORT Årsrapport for regnskabsåret Statsministeriets departement Indholdsfortegnelse Indledning 3 1. Påtegning af det samlede
Læs mereFinansielt regnskab. for de centralt styrede konti
Finansielt regnskab for de centralt styrede konti 12.11.02 Generelle puljer og reserver (Driftsbevilling) 12.29.01 Bidrag til NATO s militære driftsbudgetter mv. (Reservationsbevilling) 12.29.11 Bidrag
Læs mereTalepapir - besvarelse af samrådsspørgsmål A og B om akt. 68 vedr. Vejdirektoratets byggeprojekter. Samrådsspørgsmål A
Finansudvalget 2017-18 Aktstk. 68 endeligt svar på 28 spørgsmål 4 Offentligt TALEMANUSKRIPT Talepapir - besvarelse af samrådsspørgsmål A og B om akt. 68 vedr. Vejdirektoratets byggeprojekter Side 1 af
Læs mereAktstykke nr. 135 Folketinget Afgjort den 23. juni Transport- og Bygningsministeriet. København, den 22. juni 2016.
Aktstykke nr. 135 Folketinget 2015-16 Afgjort den 23. juni 2016 135 Transport- og Bygningsministeriet. København, den 22. juni 2016. a. Transport- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter.
Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen
Læs mereGenerelle bemærkninger til regnskab 2015
Generelle bemærkninger til regnskab 2015 Regnskabet overholder de fire overordnede målsætninger: Regnskab 2015 viser overordnet et godt resultat. Det overholder de fire overordnede økonomiske mål for den
Læs mereLæs og forstå et kirkeregnskab - 2013
Læs og forstå et kirkeregnskab - 2013 Generel introduktion Denne læsevejledning er skrevet som en hjælp til at læse og forstå et kirkeregnskab fra den danske folkekirke. Vejledningen hjælper med at introducere
Læs mereAarhus Kommunes regnskab for 2018
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 3. april 2019 Aarhus Kommunes regnskab for 2018 1. Resume Driftsresultatet for 2018 viser en forbedring på 326 mio. kr. i forhold
Læs mereoverføres til Styrelsen for Forskning og Uddannelse. Forslaget medfører ikke merudgifter i finansåret.
Aktstykke nr. 114 Folketinget 2018-19 Afgjort den 4. april 2019 114 Kulturministeriet. København, den 27. marts 2019. a Kulturministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at opgaver hidtil varetaget
Læs mereEfter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:
Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt
Læs mere11. Regnskab efter 1. halvår 2015 og prognose for 2015
11. Regnskab efter 1. halvår 2015 og prognose for 2015 Sagsfremstilling Driftsresultatet efter 1. halvår viser et overskud på godt 65 mio. kr., hvilket er 74 mio. kr. bedre end det budgetterede underskud
Læs mereIndstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser
Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Magistratens 2. Afdeling Den 7. november 2006 Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer.
Læs mereKrogstenshave, om- og udbygning. Projekt nr og Ansøgning om tillægsbevilling og godkendelse af finansieringsplan
Pkt.nr. 34 Krogstenshave, om og udbygning. Projekt nr. 5343 og 5344. Ansøgning om tillægsbevilling og godkendelse af finansieringsplan 577699 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Ejendoms og
Læs mereÅrsrapport Indhold. Beretning side 2 Målrapportering side 4 Regnskab side 5 Påtegning side 7
Årsrapport 2003 Indhold Beretning side 2 Målrapportering side 4 Regnskab side 5 Påtegning side 7 Side 1 af 7 1: Beretning Dansk Center for Undervisningsmiljø åbnede i april 2002, hvor der blev ansat en
Læs mereForretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme
Januar 2015 Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Effektiv drift og vedligeholdes af kulturejendomme Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) blev oprettet i oktober
Læs merea. Transport- Bygnings og Boligministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til, at Bygningsstyrelsen:
Aktstykke nr. 131 Folketinget 2017-18 Afgjort den 7. juni 2018 131 Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. København, den 30. maj 2018. a. Transport- Bygnings og Boligministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets
Læs mereStyrelsen indskærper, at formalia i forbindelse med indberetningen for 2012 efterleves.
Til bestyrelsen for: Institutioner for erhvervsrettet uddannelse, institutioner for almene gymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220
Læs mereFordelingen af de 50 mio. kr. er indarbejdet i budgetrevision 2.
Økonomiudvalget Budgetrevision 2 Marts Holbæk Kommune Budgetrevision 1 Budgetrevision 1 viste et forventet merforbrug på driften på 41 mio. kr. Det skyldtes primært et merforbrug på beskæftigelsesområdet
Læs mereBILAG 1 FREMTIDIGE STYRINGSPRINCIPPER
Til Randers Kommune Dokumenttype Bilag 1 Dato 04. juli 2014 BILAG 1 FREMTIDIGE STYRINGSPRINCIPPER BILAG 1 FREMTIDIGE STYRINGSPRINCIPPER Rambøll Olof Palmes Allé 20 DK-8200 Aarhus N T +45 8944 7800 F +45
Læs mereJeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget.
Finansudvalget 2008-09 Aktstk. 121 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt FORSVARSMINISTERENS TALESEDDEL TIL SAMRÅD I FINANSUDVALGET DEN 22. APRIL OM AKTSTYKKE 121. Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne
Læs mereAfgjort den 7. juni 2012. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. København, den 29. maj 2012.
Aktstykke nr. 100 Folketinget 2011-12 Afgjort den 7. juni 2012 100 Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. København, den 29. maj 2012. a. Ministeriet for Forskning, Innovation
Læs merea. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at Bygningsstyrelsen:
Aktstykke nr. 11 Folketinget 2017-18 Afgjort den 29. juni 2017 Tidligere fortroligt aktstykke AA af 29.6 Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 4.10 Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.
Læs mereSagsnr.: 2016/ Dato: 1. november Regler for overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende regnskabsår
Notat Sagsnr.: 2016/0002042 Dato: 1. november 2016 Titel: Regler for overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende regnskabsår 1. Indledning I bestræbelserne på at sikre god økonomistyring og en
Læs mereRegnskabsmeddelelse for perioden 1. januar 30. september 2000 for EjendomsSelskabet Norden A/S
Den 14. november 2000 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K Telefax nr. 33 12 86 13 Regnskabsmeddelelse for perioden 1. januar 30. september 2000 for EjendomsSelskabet Norden A/S Periodens
Læs mereNotat til ØK den 4. juni 2012
Notat til ØK den 4. juni 2012 Nærværende notat er udarbejdet til Økonomiudvalgets ekstraordinære møde den 4. juni 2012 og indeholder en genvurdering og nye forudsætninger i forhold til det resultat, der
Læs mereGuardians ApS. Stormosevej Hasselager. Årsrapport 6. september december 2017
Guardians ApS Stormosevej 31 8361 Hasselager Årsrapport 6. september 2016-31. december 2017 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 07/05/2018 Michael Lange Dirigent
Læs mere12. Regnskab efter 3. kvartal 2015 og Prognose for 2015
12. Regnskab efter 3. kvartal 2015 og Prognose for 2015 Sagsfremstilling Driftsresultatet efter 3. kvartal udviser et overskud på 70 mio. kr., hvilket er 103 mio. kr. bedre end det budgetterede underskud
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning
Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE
Læs mereHovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 -
- 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele finansieringssiden af regnskabet. Under
Læs mereBilag trimester opfølgning på Budget 2017
Bilag 5.2 20170619 1. trimester 2017 - opfølgning på Budget 2017 9. juni 2017 Kolofon Dato 9. juni 2017 Bestyrelsesforelæggelse af 1. trimesteropfølgning 2017 Koncernadministrationen Økonomi Oversigt over
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013
Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse
Læs mereRegnskab konsekvenser for budget 2011
Bilag 6a Dato 23. marts 2011 Initialer Regnskab 2010 - konsekvenser for budget 2011 1.0 Indledning Regnskabsresultatet for 2011 udviser et underskud på 34,4 mio. kr. Underskuddet skyldes dels en række
Læs mereMarts 2019 AFTALE. Bilag 2. Ydelsesbeskrivelse for IKT-bygherrerådgiveren. om teknisk rådgivning og bistand (IKT-bygherrerådgivning)
Marts 2019 AFTALE om teknisk rådgivning og bistand (IKT-bygherrerådgivning) Bilag 2. Ydelsesbeskrivelse for IKT-bygherrerådgiveren Bilag 2 - Ydelsesbeskrivelse for IKT-bygherrerådgiveren AlmenNet, Studeistrædet
Læs mereBUDGETOPFØLGNING 2004
Aarhus Universitet BUDGETOPFØLGNING 2004 10:50 ORDINÆR VIRKSOMHED - ØKONOMIRAPPORT NR. 1-2004 1. kvartal 2004 mio. kr. i niv. 2004 HUM SUN SAM TEO NAT FÆLLES ØVRIGE AU I ALT BEVILLINGER 2004 Budgetkontoret
Læs mereHUMLEBÆK BOLIGSELSKAB. EKSTRAKT AF REVISIONSPROTOKOLLAT PR. 31. DECEMBER 2013 (afd. 406)
Tlf: 39 15 52 00 koebenhavn@bdo.dk www.bdo.dk BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Havneholmen 29 DK-1561 København V CVR-nr. 20 22 26 70 HUMLEBÆK BOLIGSELSKAB EKSTRAKT AF REVISIONSPROTOKOLLAT PR.
Læs mere2. Fødevareministeriet er en koncern
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets virksomhed. Februar 2008
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets virksomhed Februar 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Finanstilsynets virksomhed (beretning nr. 17/04)
Læs mereBilag. Finansministeriet. København, den 4. marts 2003.
1 Bilag Finansministeriet. København, den 4. marts 2003. 97 a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at gennemføre en forsøgsordning for indførelse af omkostningsregnskaber i ca.
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Marts 2013
Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i 2009 Marts 2013 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sygehusenes økonomi i 2009 (beretning nr. 2/2010)
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af forvaltningen af statens boliger. Marts 2009
Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af forvaltningen af statens boliger Marts 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større
Læs mereI likviditetsprognosen herunder indgår det forventede resultat ved budgetrevision 3 som forudsætning.
Økonomiudvalget Ultimo august Holbæk Kommune Forventet årsresultat Ved revision 3 er forventningen til årets samlede resultat et overskud på 28,9 mio. kr. Der er flere faktorer, der tilsammen skaber overskuddet
Læs mereVed budgetrevision 4 er forventningen til årets samlede resultat et overskud på 58,9 mio. kr.
Økonomiudvalget - Oktober Holbæk Kommune Forventet årsresultat Ved budgetrevision 4 er forventningen til årets samlede resultat et overskud på 58,9 mio. kr. Det er flere faktorer, der skaber forventningerne
Læs mere24. september 2014. ---------- Budgetoverslag ----------- Budgetforslag
Resultatbudget 2015-2018 - Inkl.ændringsforslag og tekniske ændringer Budgetområder mio. kr. Regnskab Forventet regnskab Budgetforslag 24. september 2014 Netto-mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Det
Læs mereDato Journalnr Sagsbehandler Telefon. 14. december Niels Henrik Næsselund
Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail Telefon 14. december 2009 1-21-1-09 Niels Henrik Næsselund nhn@midttrafik.dk 8740 8239 Budget 2010 I april 2009 behandlede bestyrelsen et teknisk budgetoplæg for 2010.
Læs mereDriftsaftale. mellem. Faxe Kommune. den selvejende institution Haslev-Hallerne
Driftsaftale mellem Faxe Kommune og den selvejende institution Haslev-Hallerne HH juli 2013 Side 1 af 7 Aftalens indhold 1 Parterne 2 Aftalen og bilag 3 Formål 4 Bygninger/lokaler mv. 5 Tildeling og fordeling
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A605/06. Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4
RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A605/06 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 1/05 om 7 sager (om Banedanmark)
Læs mere