Konjunktur og Arbejdsmarked

Transkript

1 Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 17 Indhold: Ugens tema Ugens analyse I Ugens analyse II Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Bred politisk aftale Bred politisk aftale om kontanthjælpsreform Første analyserapport fra Produktivitetskommissionen Kun lidt mere end hver anden ikke-vestlige indvandrer er i beskæftigelse Fortsat faldende ledighed i USA Dansk inflation markant under EU-gennemsnittet Beskedent fald i detailsalget i marts 213 Lille fald i Danmarks ØMU-gæld første gang siden krisen Bred politisk aftale om kontanthjælpsreform Torsdag den 18. april 213 indgik regeringen en bred politisk aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance om en kontanthjælpsreform. Reformen indeholder en række initiativer, der skal sikre, at flere unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. Samtidig skærpes pligten til at stå til rådighed for arbejde blandt jobparate kontanthjælpsmodtagere, mens personer med problemer ud over ledighed sikres en helhedsorienteret aktiv indsats rettet mod at bringe den enkelte tættere på arbejdsmarkedet. Reformen indebærer desuden, at samlevende par, hvor begge er fyldt 2 år, får gensidig forsørgerpligt, og hermed ligestilles med ægtepar. Hovedelementerne i reformen er: Uddannelseshjælp til unge under 3 år, der ikke har en uddannelse Tillæg til udsatte unge Alle unge uden uddannelse får et uddannelsespålæg Kontanthjælp bliver afskaffet og erstattet af uddannelseshjælp til alle unge under 3 år uden uddannelse. Uddannelseshjælpen er på niveau med SU. Unge, der ikke umiddelbart er klar til at gå i gang med en uddannelse, får efter tre måneder ret til et aktivitetstillæg, når de deltager i aktive tilbud, der kan bringe dem tættere på målet om uddannelse. Dermed opretholder de samme ydelse som i dag. De mest udsatte unge vil kunne få tillægget med det samme. Alle unge under 3 år uden uddannelse får et uddannelsespålæg. For unge, der kan starte på en uddannelse, betyder det, at de skal gå i gang med en uddannelse hurtigst muligt. Unge skal i videst mulig omfang arbejde og forsørge sig selv indtil

2 uddannelsesstart. Alternativt skal de arbejde for deres ydelse i en nytteindsats. For unge, der ikke umiddelbart har forudsætningerne for at starte på en uddannelse, betyder uddannelsespålægget, at de skal stå til rådighed for en indsats, der er rettet mod uddannelse. Særlig hjælp til unge enlige forsørgere Krav om intensiv jobsøgning de første tre måneder Krav om at arbejde for kontanthjælpen Effektivt sanktionssystem Helhedsorienteret indsats til personer med komplekse problemer Særligt udsatte skal også have en indsats Samlevende par, hvor begge er fyldt 2 år, får gensidig forsørgerpligt Flere i uddannelse og beskæftigelse Enlige forsørgere og unge mødre får særlig støtte og økonomisk hjælp til at komme i uddannelse. Personer over 3 år, der kan arbejde, skal i arbejde, og de bliver mødt med klare krav og forventninger. Det samme gælder for unge med en uddannelse. De første tre måneder er der fokus på intensiv jobsøgning også i indsatsen og opfølgningen fra jobcentret. Kommunen skal holde samtaler med den enkelte i løbet af de tre måneder. Formålet med samtalerne er at understøtte jobsøgningen. Senest efter tre måneder bliver personer, der kan arbejde, mødt med et krav om at arbejde for kontanthjælpen fx i en nytteindsats i op til 13 uger ad gangen. Nytteindsatsen foregår på kommunale arbejdspladser, hvor den enkelte kan gå til hånde og gøre nytte. Personer, der godt kan arbejde, får fremover en sanktion, hvis de ikke lever op til kravene om at søge job. Hvis en person flere gange ikke lever op til de krav, jobcentret stiller, eller ikke møder op til de aktiviteter, som pågældende bliver bedt om, kan kontanthjælpsmodtageren sættes under skærpet rådighed med dagligt fremmøde. Samtidig skal sanktionssystemet tage højde for, at personer med komplekse problemer ikke altid har mulighed for at leve op til de krav, der bliver stillet til dem. Kontanthjælpsmodtagere med komplekse problemer skal hurtigst muligt - og senest efter seks måneder have en helhedsorienteret og jobrettet indsats. Indsatsen skal afspejle den enkeltes behov og tage hånd om hans eller hendes sociale eller sundhedsmæssige problemer. Den enkelte får ret til en koordinerende sagsbehandler, der skal sikre, at indsatsen er tværfaglig og koordineret på tværs af offentlige myndigheder. Der er en gruppe borgere på kontanthjælp, som er så udsatte, at de ikke kan tage imod en jobrettet indsats. De får ret til en mentor, som skal hjælpe dem med at få stabiliseret deres liv så meget, at de med tiden kan deltage i en jobrettet indsats. Samlevende par, hvor begge er fyldt 2 år, får gensidig forsørgerpligt, så kontanthjælpssystemet afspejler de moderne samlivsformer og familiemønstre. I dag gælder forsørgerpligten kun, hvis man er gift. Kontanthjælpsreformen vil bidrage til, at flere kommer i arbejde eller uddannelse. Det skønnes således, at den strukturelle beskæftigelse vil øges med 3.1 personer i 214 som følge af reformen, stigende til 4. personer i 22. Samtidig forventes det, at der vil være 4.4 flere under uddannelse, når reformen er fuldt indfaset. Samlet set forventes kontanthjælpsreformen at styrke den strukturelle saldo med mio. kr. i 214 stigende til 1,1 mia. kr. i 21 og 1,2 mia. kr. i 22. Hele aftalen kan læses her.

3 Ugens analyse I: Svag udvikling i dansk produktivitet Første analyserapport fra Produktivitetskommissionen Ifølge Produktivitetskommissionens første analyserapport oplevede Danmark en gennemsnitlig årlig stigning i det samlede produktivitetsniveau på,8 procent i perioden Samtidig oplevede USA en gennemsnitlig årlig stigning på 1,8 procent, mens Holland, Sverige og Tyskland havde en gennemsnitlig stigning på 1,6 procent årligt, jf. figur 1. Figur 1. Svag udvikling i dansk produktivitet 2, 1,8 1,6 1,4 1,2 1,,8,6,4,2, Danmark Holland, Sverige & Tyskland (gns.) USA 2, 1,8 1,6 1,4 1,2 1,,8,6,4,2, Anm.: Faktisk vækst i den samlede produktivitet, Kilde: Produktivitetskommissionen, Analyserapport 1: Danmarks produktivitet - hvor er problemerne? Særligt problem i serviceerhvervene på grund af manglende udenlandsk konkurrence Ikke noget enkelt svar på udfordringen Rapporten konkluderer, at der er potentiale for forbedring i mange brancher, men at der særligt er et problem i de brancher, der er rettet mod hjemmemarkedet. I sammenligning med USA, Tyskland, Sverige og Holland har Danmark haft en svagere produktivitetsudvikling i de private serviceerhverv, som udgør over halvdelen af dansk økonomi og en stigende andel af beskæftigelsen. Til sammenligning har produktivitetstilvæksten i den danske industri været på linje med de bedste i EU, men dog lavere end i USA. Ifølge rapporten er der ikke noget enkelt svar på udfordringen, og kommissionen vil på den baggrund spænde vidt i det videre arbejde frem mod egentlige politiske anbefalinger. Øget dynamik i erhvervslivet udpeges som en mulig vej til højere produktivitet, herunder ved at afvikle regler, der forhindrer produktive virksomheder i at vokse og konkurrere med hinanden. En anden vej er ved at søge at internationalisere serviceerhvervene i samme grad som industrien. Lille andel med en videregående uddannelse er ansat i private serviceerhverv Rapporten peger herudover på, at den lave produktivitetsudvikling i den danske servicebranche kan hænge sammen med, at en relativt lille andel af de beskæftigede i branchen har en videregående uddannelse. I 21 havde kun 23 procent af de beskæftigede i danske serviceerhverv en videregående uddannelse. Til sammenligning havde USA en andel på 34 procent, jf. figur 2. Danmark har derimod en stor andel af personer med en videregående uddannelse ansat i den offentlige sektor, sammenlignet med USA og gennemsnittet i EU-1.

4 Figur 2. Lille andel med videregående uddannelse i danske serviceerhverv Industri Private serviceerhverv Offentlig sektor Danmark EU-1 USA Anm.: Andel af beskæftigede med videregående uddannelse, 21. Kilde: Produktivitetskommissionen, Analyserapport 1: Danmarks produktivitet - hvor er problemerne? Produktivitetskommissionen offentliggjorde den 9. april 213 deres første analyserapport. Rapporten giver ingen politiske anbefalinger, men peger på de områder med særligt potentiale for reformer, som behandles i de efterfølgende rapporter, der udkommer senere på året. Kommissionens arbejde skal være endeligt afsluttet inden udgangen af 213. Rapporten kan læses her. Ugens analyse II: Relativt få ikke-vestlige indvandrere er i beskæftigelse Kun lidt mere end hver anden ikke-vestlige indvandrer er i beskæftigelse Kun lidt mere end hver anden ikke-vestlige indvandrer i den erhvervsaktive alder er i beskæftigelse, mens det gælder for mere end tre ud af fire danskere, jf. figur 3. Derudover er tre gange så mange ikkevestlige indvandrere på førtidspension. Det viser en analyse, som KO- RA har udarbejdet på foranledning af Social- og Integrationsministeriet. Figur 3. Stor forskel i beskæftigelsen for danskere og ikke-vestlige indvandrere Danskere Ikke-vestlige indvandrer Anm.: Andel af ikke-vestlige indvandrere og danskere, der er lønmodtagere eller selvstændige. 29. Kilde: KORA: Forklarende analyse af ikke-vestlige indvandreres arbejdsmarkedstilknytning.

5 Relativt mange ikkevestlige indvandrere har kun en grundskoleuddannelse men det er ikke hele forklaringen på den lave erhvervsdeltagelse Analysen viser, at de ikke-vestlige indvandrere i Danmark adskiller sig fra danskere på en række punkter udover deres arbejdsmarkedstilknytning. De ikke-vestlige indvandrere har oftere kun en grundskoleuddannelse, er yngre, de er oftere gift og har flere børn. Disse forhold er dog ikke hele forklaringen på den lavere beskæftigelse blandt indvandrerne. Selv når man sammenligner de ikke-vestlige indvandrere med danskere, der ligner indvandrerne på en række demografiske, uddannelses- og helbredsmæssige parametre, så mindskes forskellen i beskæftigelsen ikke væsentligt. En stor del af forskellen i beskæftigelsen kan således ikke forklares ved forskelle i de undersøgte baggrundskarakteristika. Rapporten kan læses her. Internationalt: Fortsat faldende ledighed i USA Det amerikanske arbejdsmarked oplevede stigende beskæftigelse og faldende ledighed i marts 213. Det viser den seneste jobrapport fra USA. 88. flere beskæftigede i USA i marts 213 Den amerikanske beskæftigelse (ekskl. landbruget) steg i marts 213 med 88. personer til 13,2 mio. personer, når der korrigeres for sæsonudsving, jf. figur 4. Beskæftigelsen er hermed steget uafbrudt siden oktober 21. Siden beskæftigelsen nåede det laveste niveau i februar 21, er der kommet,9 mio. flere i arbejde i USA. Beskæftigelsen er dog fortsat 2,9 mio. lavere, end da den senest toppede før den økonomiske krise. Den private sektor driver den positive udvikling Beskæftigelsesfremgangen i marts 213 dækker over et lille fald i den offentlige sektor og en stigning i den private sektor. Det er således den private del af arbejdsmarkedet, der trækker udviklingen i en positiv retning i USA. Figur 4. Faldende ledighed og stigende beskæftigelse i USA Millioner personer mar-7 jul-7 Beskæftigelse (venstre akse) Ledighed (højre akse) nov-7 mar-8 jul-8 nov-8 mar-9 jul-9 nov-9 mar-1 jul-1 nov-1 mar-11 jul-11 nov-11 mar-12 jul-12 nov-12 mar-13 Anm.: Antal beskæftigede og ledige i procent af arbejdsstyrken i USA, sæsonkorrigeret, marts 27 marts 213. Landbruget er ikke inkluderet i beskæftigelsestallene. Kilde: U.S. Bureau of Labor Statistics

6 Ledigheden faldt til 7,6 procent i marts 213 Den amerikanske ledighed har gennem længere tid haft en faldende tendens og faldt fra februar 213 til marts 213 med,1 procentpoint til 7,6 procent. Siden oktober 29, hvor ledigheden senest toppede på 1 procent, er ledigheden således faldet med 2,4 procentpoint. I marts 213 var der i alt 11,7 mio. ledige. Heraf havde 4,6 mio. været ledige i mere end et halvt år, og var derfor langtidsledige ifølge den amerikanske definition. I løbet af det seneste år er antallet af langtidsledige faldet med omkring 7. personer.

7 Tal om konjunktur og arbejdsmarked Andre tendenser De vigtigste nøgletal Niveau* Ændr.** Periode Kvartalsvis økonomisk vækst -,7 4. kvt. 12 Handelsbalance (mio. kr.) 4.9 feb-13 Inflation,9 mar-13 Figur A. Dansk inflation markant under EUgennemsnittet 4 4 Årlig lønstigningstakt 1) 1,4 4. kvt Antal ledige 18.4 feb-13 Ledighedsprocent 6, feb-13 Beskæftigelse 2) kvt. 12 * Inflation og Årlig lønstigningstakt er faktiske tal, mens de øvrige tal er sæsonkorrigerede. ** For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige periode. 1) På DA-området. 2) På baggrund af nationalregnskabet. Kilde: Danmarks Statistik og DA. Konjunkturindikatorer Niveau Ændr. Periode -- sæsonkorrigeret -- Forventninger til næste kvartal - Industri 4 mar-13 - Bygge og anlæg -2 mar-13 - Servicesektoren -6 mar-13 - Detailhandlen* mar faktiske tal -- Varslede fyringer 497 mar-13 *Danmarks Statistik offentliggør ikke sæsonkorrigerede tal for detailhandlen, derfor benyttes det ukorrigerede tal. Anm.: Ændringen i varslede fyringer er beregnet ift. samme måned sidste år. Kilde: Danmarks Statistik og Jobindsats.dk. Beskæftigelsespolitiske ordninger Niveau Ændr.* Periode -- sæsonkorrigeret -- Nettoledige feb-13 - Dagpengemodtagere 96.4 feb-13 - Kontanthjælpsmodtagere 2.3 feb-13 Aktiverede 36.7 feb-13 - Dagpengemodtagere 24. feb-13 - Kontanthjælpsmodtagere 12.7 feb-13 Bruttoledighed 18.4 feb faktiske tal -- Ikke arb.parate kth 12. mar-13 Revalidering 8.8 mar-13 Forrevalidering 1.8 mar-13 Sygedagpenge 78. feb-13 Ledighedsydelse 17.3 mar-13 Fleksjob 3.2 dec Grækenland Letland Sverige EU27 gennemsnit Irland Danmark Portugal Polen Frankrig Belgien Cypern Malta Tjekkiet Bulgarien Litauen Tyskland Italien Slovakiet Luxembourg Slovenien Ungarn Østrig Finland Spanien Storbritannien Holland Estland Rumænien Anm.: Prisstigning over 12 måneder, marts 212 marts 213. Tal for Storbritannien er fra februar 212 februar 213. Kilde: Eurostat. Figur B. Beskedent fald i detailsalget i marts = M1 29M4 29M7 29M1 21M1 21M4 21M7 21M1 211M1 211M4 211M7 211M1 212M1 212M4 212M7 212M1 213M1 Anm.: Detailomsætningsindeks, 21 = 1. Sæsonkorrigeret. Kilde: Danmarks Statistik. Figur C. Lille fald i Danmarks ØMU-gæld første gang siden krisen = 1 Førtidspension mar-13 Efterløn 1) 17.7 feb-13 * For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige måned. 1) Efterlønsmodtagere er opgjort i faktiske antal medlemsbidrag til efterløn fra arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag, mens antallet af de øvrige ordninger er opgjort i fuldtidspersoner. Kilde: Sæsonkorrigerede tal: Statistikbanken. Faktiske tal: Jobindsats.dk og a-kassernes afregning af medlemsbidrag Anm.: Danmarks ØMU-gæld som andel af BNP, Kilde: Danmarks Statistik. 1