Finanspolitisk planlægning. Budgetlov og regneprincipper
|
|
- Jan Knudsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Finanspolitisk planlægning Februar 13
2 Oversigt 1. Introduktion om finanspolitik. Erfaringer med finanspolitisk planlægning i Danmark 3. Finanspolitiske styringsmål efter budgetloven. Strukturelle niveauer i økonomien - arbejdsudbud og beskæftigelse 5. Tilbageløb og adfærd 6. Hvor hurtigt sker tilpasningen?
3 Introduktion 3
4 Sunde offentlige finanser Forudsætninger for sunde offentlige finanser 1. Finanspolitisk stabiliseringspolitik er symmetrisk Der strammes lige så meget under højkonjunktur, som der lempes under lavkonjunktur. Finanspolitikken tilpasses den strukturelle udvikling i befolkningens sammensætning og adfærd Med passende varsel planlægges og gennemføres reformer, der sikrer at de offentlige udgifter kan finansieres i et længere perspektiv at den offentlige gæld holdes på et niveau, som betyder, at selv væsentlige rentestigninger ikke truer den langsigtede finansiering
5 De centrale mål for den finanspolitiske styring: Strukturel saldo og finanspolitisk holdbarhed Strukturel saldo Angiver den underliggende stilling på de offentlige finanser, når man renser for midlertidige virkninger fra konjunkturudsving mv. Pct. af BNP Pct. af BNP Finanspolitisk holdbarhed Faktisk offentlig saldo Strukturel offentlig saldo Den besluttede finanspolitik kan videreføres efter planlægningsperiodens udløb, og udgifterne kan finansieres uden at skattesatser mv. forøges eller den offentlige gæld i pct. af BNP løber løbsk 5
6 Finanspolitisk planlægning foregår på 3 niveauer 1. Årlig finanslov, Budgetlov (Udgiftslofter for år) Mål for finanspolitikken: Strukturelt underskud på maksimalt ½ pct. af BNP. EU-regler: faktisk underskud på maksimalt 3 pct. af BNP Modeltype 1: Konjunkturvurdering 13-1 (17) (samarbejde med Økonomi- og Indenrigsministeriet). Mellemfristet plan ( plan) Mål for finanspolitikken: Mindst balance på den strukturelle saldo i, og maksimalt strukturelt underskud på ½ pct. BNP i løbet af perioden Modeltype : Forlænget konjunkturvurdering med gradvis tilpasning til strukturelle niveauer 15- (18-) 3. Perioden efter Mål for finanspolitikken: Mindst finanspolitisk holdbarhed Modeltype 3: Fremskrivning af strukturelle niveauer fra 1 og frem 6
7 Erfaringer med finanspolitisk planlægning 7
8 Finanspolitiske strategier i Danmark I: - 5, 1-planerne Vurdering af problemstilling Holdbarhedsproblem vurderes at bestå af en initial høj gæld og en midlertidig men langvarig forværring af den primære offentlige saldo Langvarig forværring skyldes at store generationer trækker sig tilbage og erstattes af små På sigt normaliseres dette, fordi levetidsvæksten forudsættes begrænset Finanspolitisk strategi: Strukturreformer; lavere strukturel ledighed og øget strukturel beskæftigelse (med 1. personer fra -1) mhp. overskud på den offentlige saldo Opsparing, dvs. løbende strukturelt overskud (¾ 1 ¾ pct.) som først afvikler gæld og dernæst gradvist opbygger formue Begrænset vækst i offentligt forbrug 1 pct. pr. år -5 og ½ pct. pr. år sikre en tilstrækkelig offentlig formue, som kan anvendes i perioden med lille arbejdsstyrke dvs. udglatning af finansieringen over generationer
9 Finanspolitiske strategier i Danmark II: - 15-planen 6-velfærdsreformen problemet er ikke primært knyttet til generationernes størrelse, men til væksten i levetiden for ældre. Opsparingsstrategi kan ikke løse problemet alene, 15-planen Ny strategi: Fortsat opsparing og overskud (frem til ) til at for at finansiere den del af problemet der kan tilskrives forskelle i generationernes størrelse Fremtidig indeksering af pensionsalderen til at løse det permanente problem Efter krisen Ekspansiv finanspolitik med markant faktisk og strukturelt underskud til følge Skift væk fra opsparingsstrategi til øget vægt på strukturel beskæftigelse som følge af tilbagetrækningsaftalen 9
10 Resultater I: Offentlig saldo og gæld Pct. af BNP Pct. af BNP Pct. af BNP Pct. af BNP Strukturel saldo Faktisk saldo Nettogæld ØMU-gæld 1
11 Resultater II: Ledighed og beskæftigelse Pct. af arbejdsstyrken Pct. af arbejdsstyrken 1. personer 1. personer Strukturel ledighed Faktisk ledighed Strukturel beskæftigelse Faktisk beskæftigelse 11
12 Resultater III: Strukturel beskæftigelse som andel af befolkning i erhvervsaktiv alder Pct. af befolkning, 15-6 år Pct. af befolkning, 15-6 år 1-planens målsætninger er omtrent opfyldt for følgende mål: Årligt strukturelt overskud. Stigning i strukturel beskæftigelse Gældsnedbringelse Strukturel beskæftigelse 1
13 Resultater IV: Udgiftsvæksten overstiger markant den planlagte 1-planens målsætning om forbrugsvækst langt fra opfyldt. Tilsvarende manglende målopfyldelse i tidligere planlægning Indeks (1=1) Indeks (1=1) Problemer: Reglen fastlægges i nationalregnskabsværdier Begrænsningen er ikke bindende Der er ingen sanktioner til at understøtte begrænsningen.reglen dækker kun omkring 5 pct. af offentlige udgifter Faktisk offentligt forbrug Offentligt forbrug iflg. 1-planen 95 13
14 Finanspolitiske styringsmål efter budgetloven 1
15 -planens udgangspunkt Finanspolitisk holdbarhed Finanspolitikken frem mod skal sikre at finanspolitikken er (mindst) holdbar uden efterfølgende politikændringer Det indebærer for årene efter, at man kan fastholde uændret serviceniveau pr. person (relativt til indkomsten) uændret niveau og dækning af overførselsindkomst (relativt til indkomst). Dog ændres pensionsaldre som følge af Velfærdsaftale og Tilbagetrækningsaftale uændret beskatning uden at den offentlige gæld løber løbsk -fremskrivningen oversætter dette til et krav til den strukturelle offentlige saldo i (slutpunktet i den mellemfristede plan) -plan: mindst strukturel balance på den offentlige saldo i Strukturel balance i sikrer margin i forhold til budgetlov og EU-regler 15
16 Budgetlov og mellemfristet plan Forsigtighedsprincip: Indtægter fra reformer mv. kan ikke indregnes før konkret besluttet Budgetlov: Nyt udgiftsstyringssystem væsentligt mere forpligtende end tidligere Strukturelt underskud maksimalt -½ pct. (undtagen særlige omstændigheder) Mellemfristet plan: Krav om mindst strukturel balance i og mindst holdbarhed Overholde budgetlov (strukturelt underskud maksimalt -½ pct.) Udviklingen i overførselsindkomster følger demografi mv. frem mod. Vedtagne reformer inkluderes Uændret skattepolitik, bortset fra effekten af eventuelle vedtagne reformer Samlet: Fastlægger rammer for offentlige forbrugsudgifter, som sikrer, at udviklingen i den offentlige saldo er afstemt med budgetlov og de mellemfristede mål 16
17 Budgetloven Implementerer budgetbalancereglen og den automatiske korrektionsmekanisme fra Finanspagten (Fiscal Compact) i national lovgivning Introducerer et nyt udgiftskontrolsystem baseret på udgiftslofter: Bindende grænser for udgifter i staten, kommuner og regioner. De tre separate lofter dækker tilsammen ca. ¾ af totale offentlige udgifter. De konkrete udgiftslofter skal vedtages i Folketinget og dækker en -årig rullende periode. Lofterne træder i kraft fra 1. Udgiftslofter er et redskab, som skal understøtte målet om strukturel balance (maks. strukturelt underskud på ½ pct. af BNP) Udgiftslofterne er understøttet af økonomiske sanktioner i kommuner og regioner Ved overskridelser af det statslige udgiftsloft gælder, at loftet for det efterfølgende år som udgangspunkt reduceres tilsvarende Fastlæggelsen af udgiftslofterne og overholdelsen af disse monitoreres og vurderes af Det Økonomiske Råd 17
18 Oversigt over ændringer som følge af budgetlov Udgiftspolitiske regler Bindende/lovgivningsmæssig status Hidtidige regler Ikke bindende (indeholdt i mellemfristet plan) Nye regler Bindende (del af Budgetloven) Mål/Loft Vækstrate Maks. niveau i mia. kr. Dækning ½ ¾ Nominelt/realt Real Real Sanktioner Nej Ja Regnskabsprincip Uafhængig kontrolinstans Nationalregnskab Ja (uformel) Budget (finanslov, statsregnskab mv.) Ja (del af lovgivning) 18
19 Strukturel saldo og mellemfristede mål Pct. af BNP Pct. af BNP Overskudsinterval (MTO - 1 plan) Mindst balance (MTO - 15 plan) Budgetlov (MTO - plan) Faktisk Strukturel 19
20 Strukturelle niveauer i økonomien - arbejdsudbud og beskæftigelse
21 De strukturelle niveauer i økonomien (1/3) Der ses bort fra konjunkturudsving Følger international praksis (OECD, IMF, EU) og kan løst fortolkes som at udsving fra høj- til lavkonjunktur vil være symmetriske og således i gennemsnit have en neutral effekt på f.eks. den offentlige saldo Strukturelt arbejdsudbud og strukturel ledighed bestemmer den strukturelle beskæftigelse Det strukturelle niveau for ledigheden er det ledighedsniveau, der er foreneligt med stabil pris- og lønudvikling. En politik, som sænker ledigheden under det strukturelle niveau, vil føre til højere lønstigninger og en prisstigning på danske varer i forhold til udenlandske, som vil sænke efterspørgslen og dermed beskæftigelsen indtil den strukturelle ledighed nås. Tiltag der reducerer strukturel ledighed vil forøge den strukturelle beskæftigelse Tiltag der forøger arbejdsstyrken vil forøge den strukturelle beskæftigelse 1
22 Arbejdsudbud og beskæftigelse: Sammenhæng over tid og på tværs af lande Arbejdsstyrke og beskæftigelse, Ændring i arbejdsstyrke og beskæftigelse i i en række OECD-lande 1. personer 1. personer Ændring i beskæftigelsen, pct Beskæft igelse Arbejdsstyrke Danmark Ændring i arbejdsstyrken, pct
23 Erhvervsfrekvens og beskæftigelsesfrekvens: Tæt sammenhæng på tværs af lande Beskæftigelses- og erhvervsfrekvens på tværs af OECD-lande Ændring i beskæftigelses- og erhvervsfrekvenser fra for 6-6-årige på tværs af OECDlande Beskæftigelsesfrekvens, pct. 9 Danmark OECD Erhvervsfrekvens, pct. Ændring i beskæftigelsesfrekvens 6-6 årige, pct.-point 5 New Zealand Sver ige 15 Hol l and 1 Danmar k Tyskl and Ændring i erhvervsfrekvens 6-6 årige, pct.-point Anm.: Figuren viser erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser for 15-6-årige i 7. Kilde: Reformpakken, Finansministeriet 11. Kilde: Reformpakken, Finansministeriet 11. 3
24 De strukturelle niveauer i økonomien (/3) Strukturelt arbejdsudbud Er påvirket af skattestruktur, overførslernes kompensationsgrad, regler for tilbagetrækning mv. Befolkningens uddannelsessammensætning påvirker ligeledes udbuddet Strukturel ledighed Er påvirket af den aktive arbejdsmarkedspolitik, kompensationsgrad af ydelse under ledighed, varighed af dagpenge mv. Produktionen er givet ved den strukturelle beskæftigelse og et konstant forhold mellem kapital og arbejdskraft Den langsigtede realløn (før skat) er upåvirket af størrelsen af det strukturelle arbejdsudbud, svarende til en forudsætning om, at ændringer i den danske aktivitet ikke påvirker markedsprisen på de danske eksportmarkeder
25 Reformers gennemslag på de strukturelle niveauer afskaffelse af forlænget dagpengeperiode for ældre Fjernelse af forlænget dagpengeret Dagpengeledighed efter alder Fjernelse af forlænget dagpengeret Aldersgruppens merledighed i forhold til -9- årige Pct. af befolkningen Pct. af befolkningen Under år -9 år 5-5 år år Pct.-point Pct.-point Beslutning Ny ligevægt nået Beslutning Ny ligevægt nået Ikrafttræden år år 3 5
26 De strukturelle niveauer i økonomien (3/3) Politikkonsekvenser på langt sigt Størrelsen af den offentlige beskæftigelse påvirker ikke den strukturelle beskæftigelse => Øget offentlig beskæftigelse fører på sigt til lavere privat beskæftigelse Øget offentligt varekøb påvirker ikke den strukturelle produktion og beskæftigelse Reformer, som forøger arbejdsudbuddet, forøger den strukturelle beskæftigelse Reformer, som reducerer strukturel ledighed, forøger den strukturelle beskæftigelse Sammenhæng til den strukturelle offentlige saldo En stigning i den strukturelle beskæftigelse forbedrer den strukturelle offentlige saldo Et fald i den strukturelle ledighed forbedrer den strukturelle offentlige saldo Varige forbedringer af den strukturelle saldo forbedrer den finanspolitiske holdbarhed 6
27 Fald i fx den strukturelle ledigheds virkning på den strukturelle saldo Illustration: Overgang fra ledighed til beskæftigelse. Virkning for den enkelte og for det offentlige For den enkelte Kr. For det offentlige Kr. Indkomstoverførselsudgifter (brutto før skat) heraf skat og afgifter A. Indkomstoverførsler (netto for skat) Arbejdsindkomstindkomst ved beskæftigelse (brutto før skat). Øgede skatte- og afgiftsindtægter af arbejdsindkomst -.. B. Efter skat.. C. Virkning i alt (A+B) Anm.: Forenklet regneeksempel med runde tal. 7
28 Effekter af strukturreformer: Tilbageløb og adfærd 8
29 Principper for virkning på den strukturelle saldo Tiltag som ændrer den strukturelle beskæftigelse påvirker den strukturelle saldo. Virkningen af tiltag afhænger blandt andet af: 1. Tilbageløb: Ændringer i de disponible indkomster vil påvirke indtægter fra moms og afgifter mv. gennem større eller mindre forbrug. Adfærdseffekter (dynamiske effekter): Tiltag kan påvirke den økonomiske adfærd fx i form af ændret arbejdsudbud, opsparing eller sammensætning af forbruget. Hvis der fx indføres en særlig afgift på visse varer, kan det føre til et mindre forbrug af disse varer og evt. et højere forbrug af andre varer. 9
30 Virkning på den strukturelle saldo: Skatte- og overførselsændringer Skattepligtige overførsler (eksempelvis ) Tilbageløb: Indkomstskatter, moms og afgifter ( ) Adfærd: Arbejdsudbud ( ) Skattefrie overførsler: Indkomstskatter: Selskabsskatter: Tilbageløb: moms og afgifter Adfærd: Arbejdsudbud Tilbageløb: moms og afgifter Adfærd: Arbejdsudbud Tilbageløb: Aktieafkastbeskatning, moms og afgifter Adfærd: Investeringer 3
31 Virkning på den strukturelle saldo: Offentligt forbrug, offentlige beskæftigelse mv. Offentligt varekøb: Tilbageløb: Moms og afgifter mv. Adfærd: - Offentlige investeringer: Tilbageløb: Moms og afgifter mv. Adfærd: - Offentlig beskæftigelse: Tilbageløb: - Adfærd: - Uddannelsesmålsætninger: Tilbageløb: - Adfærd: Arbejdsudbud Tilbagetrækningsalder: Tilbageløb: - Adfærd: Arbejdsudbud 31
32 Afledt effekt på førtidspension og sygedagpenge af forøget efterløns- og pensionsalder Pct. Pct. Pct. Pct , 6, 5, 5, 15 15,, 1 1 3,, 3,, 5 5 1, 1, Nuværende aldersgrænser Med Velfærdsaftale Med tilbagetrækningsreform, Nuværende aldersgrænser Med Velfærdsaftale Med tilbagetrækningsreform, 3
33 Hvor hurtigt sker tilpasning til øget arbejdsudbud? 33
34 Sammenhæng mellem strukturel og faktisk beskæftigelse Regneeksempel på ADAM Antag: Reduktion af strukturledigheden med 1. personer Strukturel forbedring af den offentlige saldo med ca. 3 mia. kr. De faktiske offentlige udgifter kan forøges (eller skatter sænkes) med 3 mia. kr. (så strukturel saldo uændret) Da den faktiske beskæftigelse/reduktion i ledighed realiseres gradvist vil Den faktiske saldo blive forværret i starten, selv om den strukturelle er uændret Det faktiske fald i ledigheden bliver på ca. 5. første år Efter 3 år er faldet på 6-8. personer og efter 6 år på 8-1. personer 3
35 Udvikling i strukturel og faktisk saldo Mia. 1-kr. Mia. 1-kr. 5,,, 1,5 3,, 1, 1,,5,, -1, -,5 -, -3, -1, -, -1,5-5, -, Faktisk saldo (ADAM) Strukturel saldo = 1-mia. kr. 1-mia. kr Overførsler Skatteindtægter mv. Offentligt forbrug 35
36 Udvikling i beskæftigelse og ledighed Virkning på beskæftigelse Virkning på ledighed 1. personer 1. personer 1. personer 1. personer år 6 år år 6 år ADAM ADAM m. øget elasticitet ADAM ADAM m. øget elasticitet 36
37 Ekstra plancher 37
38 Regler påvirker arbejdsudbud og ledighed Dagpengeledighed efter fødselsår Overgangsydelsens betydning for udviklingen i beskæftigelsen for de 5-59-årige Pct. af årgangen Pct. af årgangen 1 Forlænget dagpengeret i op til 1 år op til 5 år Ingen forlængelse Pct. Over gang Over gangsydel sen 9 s-ydel sen af vikl es gr advist i ndf ør es Pct år 5-59 år Anm.: Bruttoledigheden omfatter passive og aktive dagpengemodtagere Kilde: CRAM, RAM, bestandsstatistikken, AMFORA og egne beregninger Kilde: Danmarks Statistik 38
39 Udvikling i beskæftigelse og ledighed når råderummet anvendes dels til udgifter, dels skat Virkning på beskæftigelse Virkning på ledighed 1. personer 1. personer 1. personer 1. personer år 6 år år 6 år ADAM ADAM m. øget elasticitet ADAM ADAM m. øget elasticitet 39
40 Udvikling i beskæftigelse og ledighed når reformen øger arbejdsstyrken Virkning på beskæftigelse Virkning på ledighed 1. personer 1. personer 1. personer 1. personer år 6 år år 6 år ADAM ADAM m. øget elasticitet ADAM ADAM m. øget elasticitet
41 Sammenligning med tidligere lavkonjunkturer Fremgang i BNP Fremgang i beskæftigelsen Indeks 1 = År 1 Indeks 1 = År 1 1. personer 1. personer uden reformer med nye reformer uden nye reformer med nye reformer 1
Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020
Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014
Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 150 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 29. april 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del)
Læs mereFinanspolitisk styring i Danmark
Finanspolitisk styring i Danmark Finansudvalget den 8. september 2016 Overvismand Michael Svarer Dagsorden Hvorfor er et finanspolitisk rammeværk ønskværdigt? Budgetlovens grænser og værnsregler Udgiftslofter
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt
Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter
Læs mereFORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM
Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør
Læs mereAnalyser og anbefalinger i
Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2010 Claus Thustrup Kreiner Nationaløkonomisk Forening Juni 2010 Disposition 1) Kort sigt: Konjunktursituationen og finanspolitikken 2) Mellemlangt sigt:
Læs mereCEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge
Læs mereEffekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1
Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,
Læs mereEt årti med underskud på de offentlige finanser
Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent KIFT@di.dk, 3377 4946 AUGUST 7 Et årti med underskud på de offentlige finanser Krisen ligger bag os, væksten er i bedring og finanspolitikken er teknisk set holdbar
Læs mereKonsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug
VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere
Læs mere12. april Reformpakken 2020
12. april 211 Reformpakken 22 Udfordringen for de offentlige finanser hvis ikke vi gør noget Strukturel saldo Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 -12-12 -14-14
Læs mereFinanspolitisk overholdbarhed sikret gennem permanent lavere kollektivt offentlig forbrug 1
Finanspolitisk overholdbarhed sikret gennem permanent lavere kollektivt offentlig forbrug 1 15. november 2011 Indledning I dette papir analyseres betydningen af at sikre finanspolitisk overholdbarhed gennem
Læs mereAnalyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011
Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger
Læs mereBudgetlov. Udgiftsstyring med udgiftslofter. 27. marts 2012
Udgiftsstyring med udgiftslofter Regeringen har indgået aftale med Venstre og Det Konservative Folkeparti om vedtagelse af en budgetlov, der indeholder regler om et nyt udgiftsstyringssystem for den offentlige
Læs mereDANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere
Læs mereForøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1
Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015
d. 26.05.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 I notatet foretages først en sammenligning af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 med regeringens Konvergensprogram
Læs mereBudgetlovens nye vagthund
Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den
Læs mereØkonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning. Lars Haagen Pedersen
Økonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning Lars Haagen Pedersen September 2015 OVERSIGT Økonomiske fremskrivninger Kort om finanspolitiske rammer i Danmark Finanspolitisk planlægning 2 ØKONOMISKE
Læs mereNotat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013
Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten
Læs merePrioritering af sundhed presser den øvrige velfærd
Prioritering af sundhed presser den øvrige velfærd Af Jens Sand Kirk, JSKI@kl.dk Direkte: Side 1 af 10 Formålet med analysen er at undersøge, hvordan det offentlige forbrug er blevet prioriteret fordelt
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1
De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.
Læs mere200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER
200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)
Læs mereNulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne
DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng
Læs mereFinanspolitisk vagthund i Danmark
Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitiska rådet 23. Januar 2015 Morten Holm, kontorchef, Det Økonomiske Råds Sekretariat Dagsorden I. Baggrunden for rollen II. Rollen som vagthund III. Seneste
Læs mereFlygtninge sætter de offentlige finanser under pres
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige
Læs mereKroniske offentlige underskud efter 2020
13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,
Læs mereSkriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014
Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete
Læs mereSAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse
Læs mereOversigt over resuméer
Oversigt over resuméer Formål og målsætninger Udgangspunktet før krisen Skærpede finanspolitiske udfordringer Udfordringens størrelse Regeringens strategi for konsolidering Det offentlige forbrug er historisk
Læs mereBaggrundsnotat til Offentlige Finanser Dansk Økonomi, efterår 2018
Baggrundsnotat til Offentlige Finanser Dansk Økonomi, efterår 2018 Formandskabet Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Udvikling i de offentlige finanser til 2025... 4 3 Sammenligning af skøn for de
Læs mere3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform
3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1
Læs mereAnalyse 12. marts 2012
12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag
Læs mereSTORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN
Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016
d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig
Læs mereKommentar til lovforslag om udgiftslofter
d. 22.10.2014 Kommentar til lovforslag om udgiftslofter Formandsskabets bemærkninger til lovforslagene indgår i Dansk Økonomi, efterår 2014. Dette notat opsummerer disse bemærkninger. Finansministeren
Læs mereHermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 557 af 30. august 2017 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 610 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 557 Offentligt 3. oktober 2017 J.nr. 2017-5448 Til Folketinget
Læs mereBeskæftigelsesfremgang giver 35 mia. kr. i statskassen
Thomas Michael Klintefelt thok@di.dk, 3377 3367 Kirstine Flarup Tofthøj kift@di.dk, 3377 4649 FEBRUAR 2019 Beskæftigelsesfremgang giver 35 mia. kr. i statskassen Fra oktober 2013 til oktober 2018 er fuldtidsbeskæftigelsen
Læs mereDe makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1
De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at
Læs mereIndledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 202 efter boligaftale 04-0-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 2) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen I forbindelse med boligaftalen har det været
Læs mereTeknisk briefing om pensionsalder. Februar 2019
Teknisk briefing om pensionsalder Februar 19 Aftale om levetidsindeksering af folkepensionsalderen () Regeringen, S, DF, K og RV er enige om principperne for levetidsindeksering, som fremgår af Lov om
Læs mereBaggrundsnotat til offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2018
Baggrundsnotat til offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2018 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 2 Udvikling i de offentlige finanser i 2017-19... 3 2.1 De offentlige indtægter, udgifter
Læs mereArbejderbevægelsens Erhvervsråd
Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk
Læs mereNye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger
Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger Nationaløkonomisk Forening Den 6. marts 2013 John Smidt Sekretariatschef i DØRS Oversigt 1. Kort om de hidtidige finanspolitiske rammer
Læs mereBeregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1
Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 31-10-2013 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres arbejdsmarkedsrapport 2013, fået lavet
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015
d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig
Læs mereOffentlige Finanser 2014
Offentlige Finanser 2014 Juni 2014 Formandskabet OFFENTLIGE FINANSER 2014 De Økonomiske Råds formandskab JUNI 2014 Indholdsfortegnelse Forord 2 1. Indledning og opsummering 4 2. Strukturel saldo 10 3.
Læs mereRegler for offentlige underskud og overholdbarhed. Morten Holm Kontorchef Det Økonomiske Råds sekretariat (DØRs)
Regler for offentlige underskud og overholdbarhed Morten Holm Kontorchef Det Økonomiske Råds sekretariat (DØRs) Dagsorden Regler for offentlige underskud - Hvorfor har man regler for offentlige underskud?
Læs mereFinanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1
Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1 15. august 2016 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af at anvende det såkaldte råderum til skattelettelser.
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereDanmark er dårligt rustet til en ny krise
Kirstine Flarup Tofthøj og Peter N. H. Vaporakis kift@di.dk, 3377 4649 MAJ 2019 Danmark er dårligt rustet til en ny krise Da finanskrisen brød ud i 2008, blev økonomien understøttet af et stort rentefald
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014
d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig
Læs mereNotat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet
Læs mereFinanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj
Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda
Læs mereOffentlige finanser i dag og før budgetloven. Morten Holm Kontorchef De Økonomiske Råds sekretariat
Offentlige finanser i dag og før budgetloven Morten Holm Kontorchef De Økonomiske Råds sekretariat Dagsorden Udfordringer for de offentlige finanser op til budgetloven og i dag Introducere tre centrale
Læs mereKalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM
Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM Martin Aarøe Christensen DREAM-Workshop 25. april 2012 Introduktion Kalibrering Konjunkturrensning og strukturelle niveauer i modellen Modellering af
Læs mereDe Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015
De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 Oplæggets indhold Hvordan laver DØR lange fremskrivninger? Hvad skaber hængekøjen? Usikkerhed
Læs mereMAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen:
MAKROøkonomi Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken Opgaver Opgave 1 Forklar følgende figurer fra bogen: 1 Opgave 2 1. Forklar begreberne den marginale forbrugskvote og den gennemsnitlige forbrugskvote
Læs mereBaggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, forår 2017
Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, forår 2017 Maj 2017 Formandskabet Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Udvikling i de offentlige finanser til 2025... 4 2.1 Skøn for de offentlige
Læs mereLever Konvergensprogrammet op til de finanspolitiske spilleregler i Stabilitets- og Vækstpagten og Finanspagten?
3. maj 2012 Lever Konvergensprogrammet op til de finanspolitiske spilleregler i Stabilitets- og Vækstpagten og Finanspagten? 1. Indledning Økonomi- og Finansministrene i EU (ECOFIN-rådet) skal i løbet
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 9. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 580 (Alm. del) af 18. september
Læs mereAnalyse. Velfærdsforliget skal holde til 2055, hvis finanspolitikken skal være holdbar. 28. juni Af Niels Storm Knigge
Analyse 28. juni 219 Velfærdsforliget skal holde til 255, hvis finanspolitikken skal være holdbar Af Niels Storm Knigge De offentlige finanser i Danmark er betydeligt holdbare populært kaldet overholdbarhed.
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 254 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 254 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 17. marts 2016 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 254 (Alm. del) af 18. februar
Læs mereSkriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013
Notat 8. oktober 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 De Økonomiske Råds vurdering af vækstudsigterne for 2013 og 2014 er overordnet set på linje med ministeriernes. Der skønnes
Læs mereStrukturel budget balance i DØR. Finanspolitiska rådet 23. januar 2015
Strukturel budget balance i DØR Finanspolitiska rådet 23. januar 2015 Indhold 1. Strukturel budget balance i Budgetloven 2. Finansministeriets metode 3. DØR s strukturelle budget balance to metoder 4.
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning
Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet
Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg
Læs mereSamfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1
Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 2. november 2017 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid
Læs mereFinanspolitikken til grænsen
Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af
Læs mereFinanspolitisk vagthund og udgiftslofter
Finanspolitisk vagthund og udgiftslofter Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 19. august 2015 Morten Holm, kontorchef, Det Økonomiske Råds Sekretariat Dagsorden I. Budgetloven kort fortalt (Lidt om baggrunden,
Læs mereNedenfor er angivet to scenarier for velfærdsservice og konsekvenserne for den finanspolitiske holdbarhed 1 :
Notat // /07/07 VÆKST I VELFÆRDSSERVICE SOM I PERIODEN 2002-06 INDEBÆRER SKATTESTIGNING PÅ 115 MIA. KR. DREAM-gruppen har for CEPOS regnet på forskellige scenarier for væksten i den offentlige velfærdsservice
Læs mereDansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top
Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk økonomi er, som den eneste af EU-landene, i bakgear i 1. kvartal 211 og endt i en teknisk recession igen, dvs. et såkaldt dobbeltdyk.
Læs mereOffentligt underskud de næste mange årtier
Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme
Læs mereVurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal
Læs mereSamfundsøkonomiske konsekvenser af øget offentligt forbrug 1
Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget offentligt forbrug 1 22. marts 2019 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af øget offentligt forbrug frem mod 2025. I DREAMs grundforløb
Læs mereStrukturel saldo. Oplæg på Nationaløkonomisk Forenings årsmøde Koldingfjord, januar 2016
Strukturel saldo Oplæg på Nationaløkonomisk Forenings årsmøde Koldingfjord, 15-16. januar 2016 John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Hvad er den
Læs mereKAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER
KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Nye finanspolitiske rammer fra 2014 Formel rolle som finanspolitisk vagthund fra 2014 Udsigt til underskud på godt 3 pct. af BNP i 2015 og 2016 Vigtigt med
Læs mereOversigt over faktaark
Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring
Læs mereFINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG
31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen
Læs mere2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare
DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 27. marts 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 201 (Alm. del) af 16. januar
Læs mereOpdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen
Læs mereNotat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020
Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer
Læs mereKAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER
KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Finanspolitiske rammer i Danmark Rolle som finanspolitisk vagthund Strukturel saldo tæt på ½ pct.- grænsen i 2017 De finanspolitiske rammer i Danmark er blandt
Læs mereAddendum til Danmarks Nationale Reformprogram Danmarks indmeldinger under Konkurrenceevnepagten
Addendum til Danmarks Nationale Reformprogram Danmarks indmeldinger under Konkurrenceevnepagten I lyset af de betydelige økonomiske udfordringer, som de europæiske lande står overfor, blev der indgået
Læs mereBaggrundsnotat til offentlige finanser Dansk Økonomi, forår 2019
Baggrundsnotat til offentlige finanser Dansk Økonomi, forår 2019 Sekretariatet Indhold 1 Indledning... 1 2 Udvikling i de offentlige finanser til 2025... 1 3 Sammenligning af skøn for de offentlige finanser
Læs mereAnalyse 3. oktober 2012
3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,
Læs mereDØR efterårsrapport 2015
DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017.
d. 06.02.2017 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017. Indhold
Læs mereFormandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Efterårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra
Læs mereReformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere
Af chefkonsulent Kirstine Flarup Tofthøj, kift@di.dk Maj 2017 Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere De seneste 10 års politiske reformer, som er gennemført af skiftende regeringer og folketingsflertal,
Læs mereKAPITEL III BUDGETLOVEN OG FINANSPOLI- TISKE RAMMER
KAPITEL III BUDGETLOVEN OG FINANSPOLI- TISKE RAMMER Dansk Økonomi, efterår, 2019 KAPITEL III BUDGETLOVEN OG FINANSPOLITISKE RAMMER RESUME Budgetloven skal evalueres i folketingsåret 2019/20. De offentlige
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt
Finansudvalget 56 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. september 6 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 (Alm. del) af 4. april 6 stillet efter
Læs mereØkonomiske beregninger
Økonomiske beregninger Betydningen for politiske beslutninger Finanspolitisk netværk den 28. november 2016 Kontorchef Morten Holm De Økonomiske Råds sekretariat Dagsorden 1. Hvorfor regner vi ikke dynamiske
Læs mereNotat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD
Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses
Læs mereUdviklingen på arbejdsmarkedet de kommende år
Udviklingen på arbejdsmarkedet de kommende år Michael Svarer Aarhus Universitet og De Økonomiske Råds Sekretariat RAR Vejlederkonference 8. december 2017 Dagsorden Hvad er temperaturen i økonomien og på
Læs mere