Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Regionshospitalet Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Medicinsk Endokrinologisk klinik har endokrinologi som speciale. Klinikken består af et ambulatorium og et dagafsnit. Endokrinologisk klinik er en del af medicinsk afdeling og hører ledelsesmæssigt under Medicinsk sengeafsnit MS3. Regionshospitalet er en del af Region Midtjylland. Hospitalet er et af regionens akuthospitaler. Hospitalet er akkrediteret i foråret Samarbejdsrelationer herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Personalet på Endokrinologisk klinik omfatter 7 sygeplejersker herunder en klinisk vejleder og en udgående diabetessygeplejerske. Der er i klinikken tæt samarbejde med diætister og fodterapeut, som også befinder sig her. Derudover samarbejdes med sekretærer og speciallæger. Sygeplejen er organiseret på den måde, at det kliniske arbejde fordeles dagligt i forhold til opgaver i ambulatoriet og dagafsnittet. Diabetessygeplejersken i endokrinologisk klinik har til formål at være konsulent i forhold til problemstillinger, der relaterer sig til diabetes på tværs af afdelingerne. Indsatsen retter sig dels i forhold til et patientforløb, dels i forhold til generel forbedring af den diabetologiske indsats i et samarbejde mellem personalet på indlæggelsesafsnittet / i primærsektor og diabetessygeplejersken. Som sygeplejerske i Endokrinologisk klinik har man også vagter på MS3. Plejegruppen samarbejder på hospitalet med en række andre faggrupper om at identificere og yde den mest hensigtsmæssige pleje og behandling: Lægegruppens hovedansvar er diagnosticering og sygdomsbehandling Billeddiagnostiskafdeling udfører diverse røntgenundersøgelser, CT scanninger, MR scanninger og ultralydsundersøgelser Bioanalytikeren tager blodprøver og analyserer disse Fysioterapeuter og ergoterapeuters hovedansvar er mobilisering, ADL-træning og vurdering af behov for hjælpemidler Diætisten giver ernæringsvejledning til patienter med særlige ernæringsbehov Udskrivningskoordinatorer/visitatorer i hjemmeplejen er vigtige samarbejdspartnere med henblik på at planlægge hensigtsmæssige udskrivelser. Samarbejdet er essentielt og med henblik på at skabe kontinuitet og sammenhæng for den enkelte patient jf. den danske kvalitetsmodel (IKAS Serviceassistenter sørger for transport af patienter mellem afsnittene, rengøring, henter journaler, bestiller mad og lign. Side 1 af 10

2 Regionshospitalet Patientkategorier/borgerkategorier Dagafsnittet modtager planlagte/indkaldte patienter samt udskrevne patienter fra afsnit MS3 med behov for opfølgning. Ambulatoriet modtager kronisk syge patienter Patienter, der er tilknyttet afsnittet, har primært følgende diagnoser: Diabetes Mellitus Thyreoideasygdomme Osteoporose Sygdomme i kalkstofskiftet Binyre sygdomme Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger I ambulatoriet vil opgaverne primært være: Vejledning og undervisning i at leve med en kronisk sygdom Instruktion og information til patienterne i eksempelvis korrekt injektionsteknik og blodsukkermåling Måling af blodtryk, puls og vægt i forhold til forebyggelse af senkomplikationer samt NIP-registrering Udgående funktion Insulinregulering Patienter i ambulatoriet har tid til samtaler af 20 minutters varighed. Derfor er korttidssygepleje evnen til på kort tid at etablere kontakt til patient og pårørende og udføre sygepleje i kortvarige kontakter centrale. I dagafsnittet vil opgaverne være: Planlægge og koordinere undersøgelser og behandlinger i relation til patienterne Vejledning og undervisning i livsstilsændringer. Dette foregår individuelt og på hold Identifikation af problemstillinger og indfaldsvinkler til det videre observations-, informations- og vejledningsforløb Insulinregulering I dagafsnittet modtages både akutte og kroniske patienter, og samtalerne varierer i længde fra 20 min. til 1 time. Væsentlige kliniske problemstillinger er ernæring, motion, patientens egen oplevelse af symptomer og reaktioner på sygdommen, motivation, samt virkning og bivirkninger af medicin. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Det faglige indhold retter sig mod sygeplejerskens virksomhedsområde som helhed. Ud over at udføre sygepleje og at formidle sygepleje er der særligt fokus på at lede sygepleje og at udvikle sygepleje. Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at udføre sygepleje, indebærer, at du: Indsamler og analyserer data Identificerer sygeplejebehov og handler herpå Anvender retningslinjer og udviklings- og forskningsbaseret viden Side 2 af 10

3 Regionshospitalet Evaluerer og justerer sygeplejehandlinger Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at formidle sygepleje, indebærer, at du: Samarbejder Informerer, vejleder og underviser patienter og pårørende Samarbejder med patienterne og pårørende under hensyntagen til deres værdier og kultur og opfattelse af sundhed og sygdom Underviser andre faggrupper Dokumentation Dokumenterer i et tydeligt fagsprog på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden for sygeplejehandlinger Dokumenterer behandlings- og sygeplejetiltag i komplekse patientsituationer i de gældende dokumentationsredskaber Formidler observationer, behandlings- og sygeplejetiltag til samarbejdspartnere Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at lede sygepleje, indebærer, at du: Planlægger patientforløbet ud fra de givne retningslinjer og i samarbejde med patienten (patientmedinddragelse) Sikrer, prioriterer og koordinerer sammenhængende patientforløb under hensyn til både retningslinjer, patientens medinddragelse og patientsikkerheden Viser overblik over og handler i forhold til komplekse problemstillinger. Uddelegerer opgaver til andre samarbejdspartnere samt leder og viser overblik i situationer, hvor patientens problemstillinger og/eller forløb drøftes Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at udvikle sygepleje, indebærer, at du: Argumenterer for sygepleje i et tydeligt fagsprog på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Medvirker ved implementering af resultater fra udviklings- og forskningsbaseret viden Forholde dig kritisk til kvaliteten af den udførte sygepleje De sygeplejefaglige opgaver, den studerende udfører i praksis, handler om at stille sin sygeplejefaglige viden til rådighed for patienter og pårørende. At dokumentere og formidle sine observationer og refleksioner om sygeplejen til den enkelte patient og til medstuderende, sygeplejersker og øvrige samarbejdspartnere. At den studerende agerer hensigtsmæssigt og ansvarligt i relation til hospitalets retningslinjer og egne kompetencer. Samarbejde med patient/pårørende herunder at medinddrage patienten i plejen og formidle ny viden til patienten i forhold til grundlæggende sygepleje ud fra patientens behov og ud fra at optimere patientforløb. Patientforløb tager udgangspunkt i, at den studerende samarbejder med patienten og får indsigt i dele af patientens livshistorie og erfaring med sygdom, pleje og behandling. Sygepleje ved patientforløb er at indhente og analysere data med henblik på at identificere patientens behov, opstille mål for sygeplejen, udføre sygepleje, evaluere og justere den udførte sygepleje og dokumentere den udførte sygepleje i forhold til patientens grundlæggende behov (Dansk Sygeplejeråd 2012) samtidig med at sikre kvalitet i patientforløbet (IKAS Side 3 af 10

4 Regionshospitalet Typiske patientforløb/borgerforløb I dagafsnittet modtages både nyhenviste patienter samt patienter, der har behov for opfølgning efter indlæggelse eller kræver tæt undervisning/behandling, som ikke nødvendigvis kræver indlæggelse. Nyhenviste patienter kommer ofte fra egen læge, MS3 eller andre afdelinger på hospitalet. Der modtages mange nyhenviste patienter med f.eks. thyreoidealidelser eller osteoporose, og de tilbydes et forløb, hvor de udredes og behandles. Nogle af disse patienter fortsætter med ambulante kontroller i klinikken, andre afsluttes efter endt behandling til egen læge. Patienterne kan komme flere gange i dagafnittet med kort interval til eksempelvis svar på blodprøver, thyreoideascintegrafi eller svar på døgnurinopsamling. Nyhenviste diabetespatienter, hvad enten de er dysregulerede eller har nyopdaget diabetes, tilbydes et forløb i dagafsnittet, hvor de først har en indledende samtale med sygeplejerske. Opgaven for sygeplejersken er at afdække undervisningsniveau og indsamle data, undervise og tilrettelægge fremtidige aftaler under hensynstagen til patientens empowerment. Derudover tilbydes nyhenviste diabetespatienter en samtale med diætist, fodterapeutundersøgelse, retinafoto og lægesamtale. Diabetespatienter i dagafsnittet kan ses med meget korte intervaller så undervisningen kan tilrettelægges ud fra deres individuelle læringsniveau. Når diabetespatienten er sat i relevant behandling, udredt for senkomplikationer og undervist på et relevant niveau kan denne afsluttes til egen læge eller ambulatoriet. I ambulatoriet modtager vi patienter med kroniske sygdomme såsom hypo/hyperthyreose, osteoporose og diabetes. Patienterne kommer med 6 måneders interval til en lægesamtale ofte forudgået af blodprøvescreening. Sygeplejerskens opgave i den forbindelse er koordinering af forløb samt indsamling af data, f.eks. KRAM og NIP. Diabetespatienterne i ambulatoriet ses oftere ca. hver tredje måned, hvor de hver anden gang ses af sygeplejerske. Opgaven for sygeplejersken er at være sparringspartner for patienten samt screene for senkomplikationer. Sygeplejersken kan også varetage regulering af insulin. Metoder i klinisk praksis Du skal arbejde med nedenstående metoder. Kliniske metoder: Sygeplejeprocessen - herunder identifikation af patientens/patienternes problemstillinger og behov for sygepleje, opstille mål for patienten, planlægge sygeplejen til de udvalgte patienter og handle i relation til denne planlægning, evaluere den udførte sygepleje Vurdere og handle ud fra didaktiske overvejelser over patienters behov, forudsætninger og motivation for at agere og lære i relation til deres sygdomsbillede. Relevante kliniske metoder til vurdering af patientens tilstand herunder anvendelse af scoringsinstrumenter eksempelvis TOKS, ISBAR, ernæringsvurdering, smertevurdering Dokumentation, herunder anvendelse af de informationteknologiske hjælpemidler eksempelvis elektronisk patientjournal og andre elektroniske systemer til dokumentation af patientens forløb Refleksionsmetoder: Side 4 af 10

5 Regionshospitalet Patientforløb Fælles refleksion seminar (se Modulbeskrivelsen, bilag 2) Anvendelse af praktikportalen Udføre og reflektere over instrumentelle handlinger, metoder eller standarder Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde ( Forsknings- og udviklingsmetoder: Udvikling af klinisk sygepleje studieaktivitet (se Modulbeskrivelsen, bilag 3) Kvalitetsudvikling i relation til relevante retningslinjer herunder implementering af retningslinjer og Den Danske Kvalitetsmodel Deltagelse i aktuelle udviklingsaktiviteter i det afsnit/område, hvor den studerendes kliniske undervisning foregår Søge informationer relateret til de sygeplejefaglige problemstillinger, den studerende møder i praksis Udvikle og anvende metoder til patientsikkerhed Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Du skal ved pleje og behandling kunne anvende afsnittets kliniske retningslinjer, instrukser og procedurer, der relaterer sig til det/de patientforløb, som du er involveret i. Derudover skal du orientere dig om og være opsøgende i forhold til aktuelle indsatsområder vedrørende udvikling af sygeplejen på hospitalet. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering herunder vejlednings- og evalueringstilbud På Regionshospitalet er den kliniske undervisning organiseret sådan, at der i hvert afsnit er ansat en klinisk vejleder, som varetager den overordnede vejledning i relation til de studerende. De studerende og elever samles omkring et udvalgt antal patienter og varetager sygeplejen for patienterne i samarbejde med og understøttet af den kliniske vejleder samt et udvalgt antal sygeplejersker. De centrale vejledningsmetoder er peerlearning og før-, under- og eftervejledning. Studerende/elever drøfter og planlægger sygeplejen med udgangspunkt i den enkelte studerendes kompetencer. Klinisk undervisning: Inden for de første 14 dage vil den kliniske vejleder i afsnittet og den studerende afholde planlægningssamtale med henblik på at starte planlægning af den studerendes forløb i afsnittet samt at afklare forventninger mellem den studerende og den kliniske vejleder Herefter afholdes hver uge vejlednings- og evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Dette planlægges med hensyn til den kliniske praksis. Samtalerne tager afsæt i de studerendes erfaringer fra praksis. Samtalerne indeholder også en evalueringsdel, hvor den kliniske vejleder vil evaluere, hvordan den studerende arbejder i relation til læringsudbyttet for modulet Praktikportalen anvendes som samarbejdsredskab mellem den studerende og den kliniske vejleder Side 5 af 10

6 Regionshospitalet Den studerende vil have mulighed for at reflektere over patientsituationer som en del af den daglige vejledning. Det vil indebære en refleksion over den planlagte sygepleje såvel som den udførte sygepleje. Denne vejledning og refleksion foregår primært som gruppevejledning. Den daglige vejledning vil udspille sig direkte i den kliniske praksis i autentiske patientsituationer Den studerende vil have mulighed for at få vejledning og feedback til planlagt og fastlagt studieaktivitet, som en del af den vejledning den studerende får til ugesamtalen Den kliniske vejleder vil vejlede den studerende i forhold til intern klinisk prøve og gennemføre prøven som eksaminator Den studerende evaluerer det kliniske undervisningsforløb sammen med den kliniske vejleder. Den studerende har på forhånd udfyldt evalueringsskema. Samtalen er placeret efter afvikling af intern klinisk prøve. Den kliniske vejleder har ansvaret for at finde et tidspunkt og et uforstyrret lokale til afholdelse af planlægningssamtale, vejlednings- og evalueringssamtaler og evalueringssamtale Læringsmiljø - Praksisfællesskab: Den studerende vil deltage i afsnittets fællesskab. I fællesskabet vil den studerende have mulighed for at stille spørgsmål og indgå i faglige diskussioner, samtidig med at den studerende får mulighed for at lære af forskellige rollemodeller. De studerende betragtes som en del af afdelingen og det forventes, at den studerende deltager i opgaverne i afsnittet og er opsøgende i forhold til læringsmuligheder i afsnittet. Læringsmulighederne ligger netop i at deltage i praksis understøttet af refleksion før-, under- og efter patientsituationer Studieplaner i klinisk praksis: Læringsudbyttet og rammerne for læring er beskrevet i Modulbeskrivelsen og er udspecificeret i den generelle kliniske studieplan for det enkelte afsnit Derudover udarbejder den studerende den individuelle kliniske studieplan, som vil formes over hele det kliniske forløb Både den individuelle kliniske studieplan, den generelle kliniske studieplan og modul beskrivelsen danner grundlag for samarbejdet mellem den kliniske vejleder og den studerende. Det vil være med udgangspunkt i dem, at den studerende og den kliniske vejleder kan planlægge den studerendes læreproces. Forventninger til den studerende Forventninger til den studerende i klinisk praksis: Den studerende skal være til stede i gennemsnit 30 timer om ugen. Hvis den studerende har fravær kan det være nødvendigt at planlægge, at den studerende bruger en del af sin studiefrie i klinisk praksis. Dette aftales internt mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den kliniske undervisning vil kunne placeres på alle tidspunkter af døgnet og ugen. Det afgørende er, hvordan og hvornår den studerende har mulighed for at opnå læringsudbyttet for modulet, og hvornår der er vejledningsmuligheder Der kan ikke planlægges med længerevarende studiefrie perioder, ferie mv. med mindre, det er begrundet i ferielukning af afsnittet Den studerende skal i relation til planlægningssamtalen forberede et udkast i praktikportalen til den individuelle kliniske studieplan. Den studerende skal ajourføre sin studieplan i praktikportalen og arbejde Side 6 af 10

7 Regionshospitalet aktivt med den individuelle studieplan gennem perioden i klinisk praksis, så den afspejler læringsudbyttet for modulet Den studerende skal være forberedt til vejlednings- og evalueringssamtalerne. Samtalerne tager afsæt i de erfaringer den studerende får i praksis. Den studerende planlægger, hvad samtalen konkret skal tage afsæt i. Den kliniske vejleder kan, hvis ikke den studerende har forberedt, hvad samtalen skal have fokus på, vælge at give den studerende en evaluering og herefter afbryde samtalen Vi forventer, at den studerende til den afsluttende evalueringssamtale udfylder og medbringer en kopi af evalueringsskemaet Vi forventer, at den studerende deltager aktivt og ansvarligt i afsnittets praksisfællesskab ud fra den studerendes forudsætninger. Den studerende forventes ligeledes at tilgå praksis med nysgerrighed og undren i forhold til praksis, men med respekt for den viden afsnittet er i besiddelse af Vi forventer, at den studerende er ansvarlig i forhold til sin egen læring og kompetencer, samarbejdspartnere og patienter. Dette indebærer blandt andet at være opsøgende i forhold til læring og søge vejledning Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder er sygeplejerske og uddannet som klinisk vejleder ved de mellemlange videregående sundhedsuddannelser. Dvs. at den kliniske vejleder har pædagogiske kompetencer til at kunne varetage vejledning af den studerende. Den kliniske vejleder har desuden klinisk erfaring samt lyst og motivation til at vejlede studerende. Den kliniske vejleder indgår i et vejledernetværk, hvor der er fokus på kollegial supervision og kvalitetsudvikling af den kliniske undervisning. Den kliniske vejleder samarbejder med den uddannelsesansvarlige sygeplejerske, som har ansvaret for sygeplejerskeuddannelsen på hospitalet. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske planlægger møder og udvikling for de kliniske vejledere samt samarbejder med uddannelsesenheden. Krav vedrørende klinisk pensum Det samlede pensum er på sider pr. ECTS-point svarende til sider. Der må ikke anvendes tidligere opgivet pensum. Den studerende: Vælger sider selvvagt pensum med afsæt i litteratur omhandlende de for modulet relevante emner. Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Arbejder løbende med sit pensum i den kliniske undervisningsforløb, så den studerende ved afslutning af perioden har dokumenteret sit pensum til vejlederen i praktikportalen Følger op på og ajourfører det selvvalgte pensum, når behov i den studerendes individuelle kliniske studieplan indikerer dette og sådan, at selvvalgt pensum er fuldendt inden intern klinisk prøve Anvender pensum til at reflektere over praksisfeltet og understøtte læring og læringsudbytte på Anvender pensum reflekteret i forhold til handlinger og interventioner i praksis Det kliniske uddannelsessted: Opgiver sider. En del af dette er fælles litteratur for de studerende på og en del er Side 7 af 10

8 Regionshospitalet specifikt for det enkelte afsnit Fælles opgivet litteratur (se bilag 1) Specifik opgivet litteratur findes beskrevet i afsnittet og udleveres til den studerende af den kliniske vejleder Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at deltage i den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer, om den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: Deltager aktivt i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan. Dette betyder, at den studerende demonstrerer viden og indsigt i den sygepleje, som den studerende udfører i afsnittet. Ligeledes betyder det, at den studerende kan handle forsvarligt og kompetent i forhold til de sygeplejeopgaver, som er afspejlet i den generelle kliniske studieplan Udarbejder individuel klinisk studieplan og følger op på samt ajourfører denne. Dette betyder, at den studerende i praktikportalen udarbejder et udkast til den individuelle kliniske studieplan og drøfter den med den kliniske vejleder under hele den kliniske periode Deltager aktivt i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan og i den individuelle kliniske studieplan. Dette betyder, at den studerende skal deltage i studieaktiviteter, således at deltagelsen og den studerendes viden og kompetencer afspejler læringsudbyttet på det pågældende modul Har afviklet planlagt studieaktivitet med fokus på Udvikling af klinisk sygepleje. Dette betyder, at de opstillede kriterier for studieaktiviteten er opfyldt (se Modulbeskrivelse, bilag 3) Har afviklet planlagt studieaktivitet med fokus på modulets tema i form af seminardeltagelse. Dette betyder, at de opstillede kriterier for deltagelse i seminar er opfyldt (se Modulbeskrivelsen, bilag 2) Opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i praktikportalen. Dette betyder, at den studerende løbende arbejder med udarbejdelse af den individuelle litteraturliste, så den foreligger inden intern klinisk prøve Anvender og ajourfører de relevante elementer i praktikportalen. Dette betyder, at den studerende skal anvende praktikportalen i relation til den kliniske undervisning under hele den kliniske undervisningsforløb herunder planlægningssamtalen, vejlednings- og evalueringssamtaler, afsluttende evalueringssamtale samt til refleksion over planlagt og udført sygepleje Intern klinisk prøve Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve, som består af to delprøver (se Modulbeskrivelsen, bilag 1). Side 8 af 10

9 Regionshospitalet Godkendelse af den generelle kliniske studieplan Udarbejdet af: Medicinsk endokrinologisk klinik, juni 2014 Klinisk vejleder Julie Høegh Christensen og uddannelsesansvarlig sygeplejerske Mette Kitnæs Godkendt af uddannelsesleder ved Dato: Uddannelsesinstitutionens godkendelse: Annette Rosenkilde Side 9 af 10

10 Regionshospitalet Bilag 1 Pensum/litteratur Bagh, J. 2009, 5 FAGLIGE MINUTTER: Ledelsens opbakning er nødvendig [Homepage of DSR], [Online]. Available: Bjørnsson, K., Brahe, L. & Poulsen, D. 2010, "Du bliver afbrudt hvert tiende minut.", Sygeplejersken, vol. 110, no. 3, pp Bydam, J. 2006, "Evidens - åbenbaring eller kejserens nye klæder", Akademiske sygeplejersker, vol. juli, pp Danbjørg, D.B. 2003, "Den moderne sygeplejeudvikling" in Sygeplejens vilkår i det danske sundhedsvæsen, eds. D.B. Danbjørg & M. Juhl, Nyt Nordisk Forlag, Kbh. pp Dansk Sygeplejeselskab og Dansk Sygeplejeråd 2012, DOKUMENTATION AF SYGEPLEJE EN STATUSRAPPORT [Homepage of DSR pp. 1-28], [Online]. Available: Laustsen, S. 2002, Grundlag og metode for måling, dokumentation og forbedring af sygeplejefaglig kvalitet: brug af kvalitetsmål og indikatorer, Dansk Sygeplejeråd, Kbh. pp Laustsen, S., Krøll, V., Madsen, I. & Ottsen, B. 2002, Grundlag og metode for måling, dokumentation og forbedring af sygeplejefaglig kvalitet: brug af kvalitetsmål og indikatorer, Dansk Sygeplejeråd, Kbh. pp Marselisborgcentret & Rehabiliteringsforum Danmark 2004, Rehabilitering i Danmark: hvidbog om rehabiliteringsbegrebet, Marselisborgcentret, Århus pp Martin, H.M. 2010, Er der styr på mig?: Sammenhængende patientforløb fra patientens perspektiv, DSI, Kbh. pp Martinsen, K. & Boge, J. 2004, "Kunnskapshierakiet i evidensbasert sykepleie", Sykepleien, [Online], vol. 92, no. 13 pp Nielsen, K.L. 2004, "Når opgaveglidning bliver til opgaveflytning", Sygeplejersken, [Online], vol. 109, no. 7 pp Region Midtjylland 2010, Status for implementering af akutplanen. Available: /%C3%A5ben%20dagsorden/bilag/Punkt_59_Bilag_2.pdf 7 sider. Region Midtjylland & Regionshospitalet Available: Rhode, P. & Krøll, V. 2001, "Patientforløb i organisatorisk perspektiv" in Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet: en lærebog, eds. J. Kjærgaard, J. Mainz, T. Jørgensen & I. Willaing, Munksgaard Danmark, Kbh., pp Sundhedsstyrelsen 2011, Egenomsorg ved kronisk sygdom: Tema-avis fra nordisk konference om egenomsorg, Version: 1.0; versionsdato: januar 2011, Kbh. pp Sørensen, J., Gut, R. & Freil, M. 2007, Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet: forsknings- og udviklingsrapport om mennesker med kroniske sygdomme, Enheden for Brugerundersøgelser, Kbh. pp Thuesen, J. & Præstegaard, J. 2011, "Metoder til at skabe sammenhæng i patienternes forløb" in Kliniske metoder i sygeplejepraksis: perspektiver og positioner, eds. M. Holen, J.R. Voigt & L. Sørensen, Munksgaard Danmark, Kbh., pp Side 10 af 10