Makrofossilanalyse fra OBM 5496, Tuekjærsholm (FHM 4296/803)

Transkript

1 Makrofossilanalyse fra OBM 5496, Tuekjærsholm (FHM 4296/803) Moesgård Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G ) Arkæobotanisk analyse af korn- og frøprøver fra yngre bondestenalder, bronzealder, førromersk jernalder og romersk jernalder Mads Bakken Thastrup Afdeling for Konservering og Naturvidenskab Moesgård Mu seum Nr

2 Makrofossilanalyse fra OBM 5496, Turkjærsholm (FHM 4296/803) Arkæobotanisk analyse af korn- og frøprøver fra yngre bondestenalder, bronzealder, førromersk jernalder og romersk jernalder Indledning Under udgravningerne ved Tuekjærsholm 1, som blev forestået af arkæolog Michael Borre Lundø fra Odense Bys Museer, fandtes omfattende anlægsspor fra sten-, bronze- og jernalder. Bl.a. afdækkedes resterne af en del huse og gårdsanlæg. I forbindelse med udgravningsarbejdet blev der udtaget et meget stort antal jordprøver til flotering. Disse blev efter den afsluttede udgravning afleveret til Afdelingen for Konservering og Naturvidenskab, Moesgård Museum til videre analyse. Prøvebehandling De mange jordprøver blev indledningsvist floteret. Floteringen blev foretaget af arbejdsmand Arne Åkjær Rasmussen på Moesgård Museums floteringsmaskine, som står opstillet på Fyn. Floteringsanlægget består bl.a. af en skråtstillet sliske, i hvis nedre ende den tørrede jordprøve hældes op. Herefter tilføres vand gennem en række dysser. Efterhånden som vandstanden stiger i slisken, frigøres elementer i jordprøven, der er lettere end vandet, såsom forkullede planterester, og flyder til sidst ud over den øverste ende af slisken, hvor de opfanges i et stofnet med maskestørrelser på godt 0,25 mm. Floteringsprøven i stofnettet tørres og er nu klar til gennemsyn, mens den tunge floteringsrest, der ligger tilbage i floteringsmaskinen efter den afsluttede flotering, tørres og gemmes separat. Både floteringsprøverne såvel som restprøverne blev efter flotering sendt til laboratoriet på Afdelingen for 1. Turkjærsholm er udgravet ved arkæolog Michael Borre Lundø. Lokaliteten er i Odense kommune. 1

3 Konservering og Naturvidenskab, Moesgård Museum. Her blev de mange prøver indledningsvist gennemset kursorisk for at vurdere deres potentiale i forbindelse med en egentlig arkæobotanisk analyse Det kursoriske gennemsyn Resultatet af det arkæobotaniske gennemsyn, der blev foretaget af undertegnede, Peter Mose Jensen og Santari Vanhanen, kan ses i tabel 1. Under det kursoriske gennemsyn kunne der umiddelbart erkendes forkullede planterester fra en forholdsvis lang række forskellige dyrkede og indsamlede arter. Af kornsorter optrådte byg (Hordeum vulgare sp.) i form af nøgen byg (Hordeum vulgare var. nudum) og avnklædt byg (Hordum vulgare var. vulgare), hvede (Triticum sp.) i form af brødhvede (Triticum aestivum), emmer/spelt (Triticum dicoccum/spelta) og mulig enkorn (Triticum cf. monococcum), havre (Avena sp.) og mulig rug (cf. Secale cerale). Øvrige dyrkede eller muligvis dyrkede arter, der kunne erkendes under det kursoriske gennemsyn, var store mængder sæddodder (Camelia sativa), enkelte frø af hør (Linum usitatissimum) samt ært (Pisum sativum). Rester efter indsamlede arter i form af forkullede nøddeskaller fra hassel (Corylus avellana), skov-jordbær, (Fragaria vesca) og rodknolde af græsarten draphavre (Arrhenatherum elatius var. bulbosum) blev observeret i et mindre antal af prøverne. Mens hasselnødder med sikkerhed blev indsamlet til føde i forhistorisk tid, har anvendelsen af draphavrens rodknolde været noget omdiskuteret. Rodknoldene er således spiselige, men optræder også i rituelle sammenhænge i jernalderprøverne, eksempelvis i brandgrave (Henriksen et. al. 2009, Jensen et. al. 2010) og fra bronzealderen, f.eks. i Kildehuse (Jensen 2010). Generelt var fundmængden af forkullede planterester i prøverne begrænset. Der var dog flere tilfælde, hvor fundmængden var større (se tabel 1). Prøverne fra fem forskellige hustomter blev udvalgt til videre analyse. Hus K3 (X149, X150, X151, X152), hus K63/89 (X625, X626, X627, X628, X629, X630, X631 og X632), K110 (X786, X787, X788, X789, X790, X791, X792, X793, X794 og X795) og hus K2 (X517, X518, X519, X520, X521, X522, X523, X524, X525, X526, X527, X528, X529, X530, X531, X532, X533, X534). To andre prøver (X451 og X982) havde et meget højt indhold af forkullede frø, og det blev ligeledes besluttet, at disse skulle undersøges nærmere. Formålet med den arkæobotaniske analyse er at få belyst lokalitetens planteudnyttelse og udviklingen i agerbruget over tid samt at forsøge at udpege funktionsområder i husene. Gennemgang af de analyserede prøver Hus K3 Fire stolper (X149, X150, X151, X152) fra hus K3 er analyserede. Der er foretaget tre 14 C-dateringer af henholdsvis emmer/spelt (Triticum dicoccum/ spelta), trækul af birk (Betula) og trækul af løvtræ. Disse gav en gennemsnitlig datering til perioden mellem 2461 og 2291 f.kr., dvs. overgangen mellem enkeltgravskultur og tidlig senneolitikum. 2

4 Som det fremgår af tabel 2, består prøverne fra K3 af 25 kornkerner, 13 frø og fire fragmenter af hasselnøddeskal. Pga. det lave antal forkullede planterester er det ikke muligt at lave en funktionsbestemmelse af huset. Analysen kan i stedet fortælle generelt om agerbruget på lokaliteten omkring overgangen mellem enkeltgravskulturen og senneolitikum. Ukrudtsfrøene i prøverne er almindelig fuglegræs (Stellaria media) og hvidmelet gåsefod (Chenopodium album). De to arter vokser ofte som ukrudt sammen med kornet på markerne. Forekomsten af disse arter sammen med kornet indikerer, at de repræsenterer markukrudt, som er blevet bragt ind i huset sammen med afgrøderne. Af afgrøder forekommer hvede (Triticum sp.) i form af bl.a. emmer/spelt (Triticum dicoccum/spelta) samt en enkelt bygkerne (Hordeum vulgare sp.). Derudover blev der fundet fragmenter af hasselnøddeskal (Corylus avellana) i en af de analyserede prøver. Naturlig lavning X451 Resultatet af analysen kan ses i tabel 3. Prøven X451 er udtaget fra jordfylden i en lavning. Der er foretaget tre 14 C-dateringer af henholdsvis byg (Hordeum vulgare sp.), emmer/spelt (Triticum dicoccum/spelta) og nøgen byg (Hordeum vulgare var. nudum). Disse giver en gennemsnitsdatering til perioden mellem 1386 og 1264 f.kr., dvs. midt i ældre bronzealder. Som det fremgår af tabel 3, består X451overvejende af forkullede rester af ukrudtsfrø, frøfragmenter, avnbaser og aksled samt et mindre antal kornkerner. Den største del af kornkernerne var ikke mulige at identificere til sort. Af identificerede kornkerner optræder byg (Hordeum vulgare sp.), hvor nogle kunne identificeres som avnklædt byg (Hordeum vulgare var. vulgare) og emmer/spelt (Triticum dicoccum/spelta). Ukrudtsfrøene forekommer især i form af bleg-/fersken pileurt (Persicaria lapathifolia/maculosa), hvidmelet gåsefod (Chenopodium album) og snerle-pileurt (Fallopia convulvulus). Disse tre arter vokser ofte som ukrudt sammen med kornet på markerne. Udover korn og ukrudtsfrø forekommer der ligeledes store mængder af avnbaser og aksled i prøven. Hovedparten er bestemt til hvede (Triticum sp.) i form af emmer (Triticum dicoccum), enkorn (Triticum monococcum) og emmer/spelt (Triticum dicoccum/spelta) samt aksled fra byg (Hordeum vulgare sp.). Grube X982 Resultatet af analysen af denne ene prøve kan ses i tabel 4. Prøven X982 er udtaget fra fyldjorden i en grube. Der er foretaget to 14 C-dateringer af henholdsvis nøgen byg (Hordeum vulgare var. nudum) og brødhvede (Triticum aestivum). Disse giver begge en datering til perioden 386 og 206 f.kr. dvs. ældre førromersk jernalder. Som det fremgår af tabel 4, består 99 % af prøven af ukrudtsfrø, mens resten udgøres af forkullede kornkerner. Kornkernerne er blevet bestemt til byg (Hordeum vulgare sp.), hvor over halvdelen kunne identificeres som nøgen byg (Hordeum vulgare var. nudum), brødhvede (Triticum aestivum) og havre (Avena sp.). Af ukrudtsfrø er de dominerende arter hvidmelet gåsefod (Chenopodium album), bleg-/fersken pileurt (Persicaria lapathifolia/maculosa) og pileurt-familien (Polygonaceae). Derudover optræder følgende arter ligeledes i stort 3

5 antal: almindelig pengeurt (Thlaspi arvense), snerre (Galium sp.), snerle-pileurt (Fallopia convolvulus), græs (Poaceae) og vej-pileurt (Polygonum aviculare). De nævnte ukrudtsfrø optræder ofte som ukrudt på marker sammen med korn. Hus K63 I alt fire stolper fra K63 er blevet analyseret, og resultatet kan ses i tabel 5. Samtlige prøver stammer fra fyld i husets tagbærende stolper. Der er foretaget 14C-dateringer af tre emmer/spelt kornkerner (Triticum dicoccum/spelta), der har givet en gennemsnitsdatering til perioden mellem 364 og 203 f.kr. dvs. ældre førromersk jernalder. Som det fremgår af tabel 5, består de analyserede prøver af et mindre antal kornkerner og ukrudtsfrø. Flere af kornkernerne kunne ikke artsbestemmes, men der optræder enkelte kerner af emmer/spelt (Triticum dicoccum/spelta) og nøgen byg (Hordum vulgare var. nudum). De dominerende ukrudtsfrø er fra arter som bleg-/fersken pileurt (Persicaria lapathifolia/maculosa), hvidmelet gåsefod (Cehenopodium album) og snerre (Galium sp). De tre arter er typiske ukrudtsarter, som ofte vokser på marker sammen med korn. Hus K89 I alt fire stolper fra K89 er blevet analyseret og resultatet kan ses i tabel 6. Samtlige prøver stammer fra fyld i husets tagbærende stolper. Der er foretaget tre 14 C-dateringer af henholdsvis byg (Hordeum vulgare sp.), emmer/spelt (Triticum dicoccum/spelta) og brødhvede (Triticum aestivum), der har givet en gennemsnitsdatering til perioden mellem 355 og 169 f.kr. dvs. førromersk jernalder. Som det fremgår af tabel 6, består prøven hovedsageligt af forkullede kornkerner samt en smule ukrudtsfrø. Ukrudtsfrøene, som er i prøverne, kommer fra typiske markukrudtsplanter som f.eks. hvidmelet gåsefod (Chenopodium album) og bleg-/fersken pileurt (Persicaria lapathifolia/maculosa). Af dyrkede arter er hvede (Triticum sp.) den altdominerende sort og optræder i form af især emmer/spelt (Triticum dicoccum/spelta) samt enkelte kerner af brødhvede (Triticum aestivum) og en af mulig enkorn (Triticum monococcum). Andre sorter, som optræder i prøverne er avnklædt byg (Hordeum vulgare var. vulgare), nøgen byg (Hordeum vulgare var. nudum) og havre (Avena sp.). Det kunne ikke fastslås, om havrekernerne tilhørte dyrket havre (Avena sativa) eller ukrudtsarten flyvehavre (Avena fatua). Hus K2 I alt 18 prøver fra hus K2 blev analyseret. Hustomten, som er et tre-skibet hus med væggrøft, er en sjælden type i det midtfynske område. Der er blevet foretaget tre 14 C-dateringer af X53,3 som giver en datering til perioden mellem 201 og 60 f.kr., dvs. yngre førromersk jernalder. Resultatet af analyserne af de 18 prøver fra huset kan ses i tabel 7. Prøverne fra K2 består af en blanding af forkullede korn og ukrudtsfrø. Forekomsten af korn er meget lav, kun 19 kerner optræder i prøverne, og det har kun været muligt at bestemme fem af dem til havre (Avena sp.), byg (Hordeum vulgare sp.), hvede (Triticum sp.) og rug (Secale cereale). Hus K110 I alt 10 prøver fra et tre-skibet hus er blevet analyseret. Samtlige prøver 4

6 stammer fra fyld i husets tagbærende stolpehuller. Der er foretaget fire 14 C- dateringer af X787 og X788, og de giver en datering til perioden mellem 80 og 414 e.kr. dvs. romersk jernalder. Resultatet af analysen af de 10 prøver kan ses i tabel 8. Samtlige af de analyserede prøver består af en blanding af forkullede kornkerner og frø. På fig. 9 og 10 ses fordelingen af de analyserede kornkerner samt frø og ukrudtsfrø ned gennem huset. Vedrørende tolkningen af denne figur skal det nævnes, at alle ukrudtsfrø er medregnet i lagkagediagrammerne, mens ikke nærmere identificerede rester af dyrkede arter er udeladt. Af denne grund kan ukrudt fremstå som mere fremtrædende, end det i realiteten er set i forhold til de dyrkede arter. De dominerende kornarter i K110 er byg (Hordeum vulgare sp.), hvor flere kunne bestemmes til avnklædt byg (Hordeum vulgare var. vulgare) og hvede (Triticum sp.) i form af emmer/spelt (Triticum dicoccum/spelta), brødhvede (Triticum aestivum) og enkelte enkorn (Triticum monococcum). I tre af prøverne blev der fundet avnbaser af hovedsageligt hvede (Triticum sp.), hvoraf de fleste kan bestemmes til emmer (Triticum dicoccum) og emmer/ spelt (Triticum dicoccum/spelta). Derudover var der enkelte aksled fra byg (Hordeum vulgare sp.). Af andre sikre dyrkede arter kan nævnes almindelig ært (Pisum sativum). I alt 28 ærter blev fundet i K110, hvor størstedelen blev fundet i X788. En 14 C-datering af en ært har givet en datering mellem 80 og 245 e.kr, hvilket er et af de ældste sikre fund af dyrket ært i Danmark. Af mulige dyrkede arter ud over kornsorter fandtes der både dyrket hør (Linum usitatissimum) og sæddodder (Camelina sativa) i K110 prøverne. Det vides, at de olieholdige frø fra disse to arter blev udnyttet i jernalderen. Mht. sæddodder er denne art dog i nyere tid bl.a. kendt som en hyppig ukrudtsart i hørmarker (Brøndegaard 1979, Körber-Grohne 1995). Af denne grund er arten ofte vanskelig at tolke som dyrket, men når den som det er tilfældet i K110 prøverne optræder i så store mængder (ca frø), og da der samtidigt er så få hørfrø, er der højst sandsynligt tale om en dyrket sort. Tilstedeværelsen af hør i prøverne skyldes sandsynligvis, at hør optræder som ukrudt blandt den dyrkede sæddodder. En sidste mulig dyrket sort i K110 er havre (Avena sp.). Da der imidlertid kun fandtes enkelte kerner af denne kornsort i prøven, er det dog vanskeligt at afgøre, om havren har været dyrket, især set i lyset af, at det ikke kunne fastslås, om havrekernerne tilhørte dyrket havre (Avena sativa) eller ukrudtsarten flyvehavre (Avena fatua), da der ikke er bevaret avner. De resterende frø i prøverne er fra typiske markukrudtsplanter som f.eks. hvidmelet gåsefod (Chenopodium album), bleg-/fersken pileurt (Persicaria lapathifolia/maculosa) og snerlepileurt (Fallopia convolvulus). Frø fra spergel (Spergula arvensis), snerre (Galium sp.) og græs (Poaceae) forekommer dog også i flere prøver. Disse arter kan også vokse på andre biotoper end på marker. Fig. 9 og 10 viser, at der optræder kornkerner og frø i samtlige af de 10 analyserede prøver, men at størstedelen er koncentreret i husets vestlige side. De fire prøver (X792 X795), som stammer fra husets østlige side indeholder kun få kornkerner og frø. Hovedparten af de frø, som optræder i disse fire prøver, er fra planter, som typisk optræder på marker sammen med korn. Det vestligste tagbærende stolpepar (X786 og X787) indeholder kun 5

7 få ukrudtsfrø, som alle kommer fra planter, som kan betegnes som typiske markukrudtsplanter, dog med undtagelse af et enkelt muligt hørfrø (cf. Linum usitatissimum). Af dyrkede arter er byg (Hordeum vulgare sp.), hvor nogle kunne identificeres som avnklædt byg (Hordeum vulgare var. vulgare), den hyppigst optrædende art, men hvede (Triticum sp.) i form af især brødhvede (Triticum aestivum) samt emmer/spelt (Triticum dicoccum/spelta) er også stærkt til stede. Derudover optræder også en enkelt havrekerne (Avena sp.). Sæddodder (Camelina sativa), hvis frø er olieholdige, optræder hyppigt i disse to prøver. X788 indeholder et mindre antal forkullede kornkerner af byg (Hordeum vulgare sp.), hvor en enkelt kerne kunne identificeres som avnklædt byg (Hordeum vulgare var. vulgare) og hvede (Triticum sp.), hvor en enkelt kerne kunne identificeres som emmer/spelt (Triticum dicoccum/spelta). De fleste frø, som optræder i prøven, kommer fra planter som typisk optræder på marker. Af andre sikre dyrkede arter er almindelig ært (Pisum sativum), som er repræsenteret af 27 ærter. I X789 er sæddodder (Camelina sativa) den altdominerende art med omkring 3500 frø. Den store mængde af sæddodder i prøven skyldes uden tvivl, at arten har været dyrket på lokaliteten. Frøene er meget olieholdige og har været brugt i forbindelse med madlavning og til udvinding af olie (Jensen & Andreasen 2011). Andre dyrkede arter er byg (Hordeum vulgare sp.) og hvede (Triticum sp.), hvor nogle kunne identificeres som emmer/spelt (Triticum dicoccum/spelta). Frøene som optræder i prøven, udover sæddodder, består hovedsageligt af markukrudtsplanter så som hvidmelet gåsefod (Chenopodium album) og bleg-/fersken pileurt (Persicaria lapathifolia/maculosa). X790 indeholder kun få forkullede kornkerner af byg (Hordeum vulgare sp.) og hvede (Triticum sp.). Mængden af ukrudtsfrø er ligeledes lav og består af frø fra typiske markukrudt. Sæddodder (Camelina sativa) optræder også i prøven. X791 indeholder derimod et større antal kornfragmenter, uidentificerede og identificerede kornkerner så som byg (Hordeum vulgare sp.) og hvede (Triticum sp.), hvor flere kunne identificeres som emmer/spelt (Triticum dicoccum/spelta). Mængden af ukrudtsfrø er forholdsvis lav og består af typiske markukrudtsplanter. Sæddodder (Camelina sativa) optræder også i prøven. Avnbaser af hvede (Triticum sp.) i form af emmer (Triticum dicoccum) og emmer/spelt (Triticum dicoccum/spelta) samt aksled fra byg (Hordeum vulgare sp.) er ligeledes til stede i prøven. Tolkning / Diskussion K3 Til trods for det lave antal forkullede makrofossiler har analysen af K3 bidraget med værdifuld information om agerbruget omkring overgangen fra enkeltgravskultur til tidlig senneolitikum. Dette skyldes især, at denne periode stort set er fundtom i Danmark. Det har tidligere være foreslået, at der igennem hele enkeltgravskulturen stort set kun har været dyrket nøgen byg (Klassen 2005), men nyere fund og analyser, inkl. analysen af K3, har givet et mere nuanceret billede (Andreasen 2009). I den tidlige enkeltgravskultur har nøgen byg været den dominerende afgrøde, men hen i mod slutningen af enkeltgravskultur og i senneolitikum er der en tendens til, at hveden, især i form af emmer, begynder at spille en større rolle og blive en vigtigere afgrøde (Andreasen 2009), hvilket også er 6

8 tendensen her. Man har ikke kun ernæret sig af dyrkede afgrøder, fund af hasselnøddeskal viser, at der ligeledes har foregået en indsamling af spiselige planter i naturen. Hvilket tilsyneladende var almindeligt både i enkeltgravskultur (Vorbasse) og senneolitikum (Gilmosevej). X451 Den analyserede prøve X451 er udtaget i en naturlig lavning på lokaliteten. De forkullede kornkerner, som blev fundet i prøven, viser, at der har været dyrket byg og hvede i området. Ser vi kun på kornkernerne, ser det ud til, at byg var den vigtigste afgrøde, men billedet var formentligt mere nuanceret. Ud over kornkernerne blev der fundet store mængde avnbaser af emmer og andre hvedesorter samt en mindre mængde aksled fra byg. Fordelingen viser, at emmer formentligt har været den vigtigste afgrøde og derefter byg. Figur 1: Forholdet mellem byg- og hvedekerner i X451 Men der er også en anden tolkningsmulighed. Der optræder store mængder af forkullede ukrudtsfrø i prøven, og samtlige frø kommer fra planter, som ofte vokser på markerne sammen med korn, hvilket antyder, at man har stået i den naturlige sænkning og renset kornet efter høsten. Grunden til, at der er flere hvede avnbaser end bygaksled, kan være, at prøven repræsenterer en enkelt begivenhed, hvor man tærsker hvedehøsten. På fig. 4 ses, hvordan kornrensningsprocessen har foregået, og forkulningen af tærskeresten er mest sandsynligt sket under ristningen af afgrøden (se fig. 4, billede 5). 7

9 Figur 2: Forholdet mellem byg- og hvedeavnbaser i Figur 3: Forholdet mellem ukrudt og afgrøder i X451 8

10 Figur 4: Kornrensningsprocesserne. Efter Renfrew & Bahn 1996, s X982 Analysen viser, at der hovedsageligt er blevet dyrket byg, men også brødhvede har spillet en rolle. Havren bliver ikke medregnet i dyrkede arter, da det ikke kan afgøres, om de fundne kerner stammer fra dyrket havre eller flyvehavre. Det er dog mængden af ukrudtsfrø i prøven, som er det mest interessante. Der er store mængder af hvidmelet gåsefod, bleg-/fersken pileurt og andre pileurtarter. Umiddelbart kan sammensætningen tyde på, at prøven repræsenterer en tærskerest, men manglen af avnbaser/aksled kan sætte spørgsmålstegn ved denne formodning. Flere af ukrudtsfrøene fundet i prøven er ligeledes fundet i f.eks. Grauballe- og Tollundmandens maveindhold. Derfor ved vi, at ukrudtsfrø er blevet brugt til menneskeføde. Hillmann (1981, 1984) har foreslået, at ukrudtsfrø ofte blev brugt til dyrefoder, og i krisetider blev det ligeledes brugt til menneskeføde. 9

11 Figur 5: Forholdet mellem havre, byg og hvede i X982 Figur 6: Forholdet mellem afgrøder og frø i X982 10

12 Figur 7: Plantegning af hus K63 og K89 K63 Pga. det lave antal forkullede markofossiler er det ikke muligt at lave en funktionsanalyse af K63. Det er dog muligt at komme med nogle generelle udsagn om agerbruget i perioden f.kr. I perioden, hvor hus K63 11

13 var i brug, blev der dyrket emmer/spelt og nøgen byg på lokaliteten. Det ser ud til, at emmer/spelt er den vigtigste afgrøde, hvilket er ret atypisk for perioden, da det som regel er byg, som er den dominerende afgrøde. Men Figur 8: forholdet mellem havre, byg og hvede i hus K89 da der kun er seks identificerede kornkerner, som kan tilknyttes K63, skal denne tolkning tages med forehold. K89 Analysen af prøverne fra K89 viser, at emmer/spelt var den altdominerende afgrøde, men at der også blev dyrket byg. Derudover blev der muligvis dyrket havre på lokaliteten, men det kan ikke siges med sikkerhed, da det ikke har været muligt at afgøre, om havren i prøverne er dyrket havre eller flyvehavre. Det er usædvanligt, at emmer/spelt er den dominerende afgrøde, da det som regel er nøgen byg, som er den vigtigste afgrøde i perioden. Prøvernes indhold af ukrudtsfrø er meget lav, hvilket indikerer, at de afgrøder, man har opbevaret i huset, har gennemgået en rensning, før de blev bragt ind i huset. K2 Desværre var det ikke muligt at artsbestemme hovedparten af kornkernerne i prøven, men analysen viser, at der sandsynligvis er blevet dyrket byg og hvede. Der blev ligeledes fundet en rugkerne. Det betyder formentligt ikke, at der er blevet dyrket rug på dette tidspunkt. Tilstedeværelsen af rugkernen skyldes sandsynligvis, at rug har vokset som ukrudt på markerne. Det er først senere i jernalderen, at rug bliver en mere almindelig afgrøde. Størstedelen af makrofossilerne er fundet i husets vestlige side, og langt de fleste er fundet i væggrøften HLD. Det skyldes formentligt, at man i denne side af huset har lavet dagens måltider. Tilstedeværelsen af makrofossiler i væggrøften kan også betyde, at man har haft et mindre kornlager stående op ad væggen eller hængt op i skindsække. Mængden af ukrudtsfrø 12

14 Figur 9: Fordelingen af dyrkede arter - ekskl. sæddodder - i hus K110 13

15 Figur 10: Fordelingen af dyrkede arter - inkl. sæddodder - i hus K110 14

16 Figur 11: Aktivitetszoner i hus K110 15

17 i prøverne antyder, at kornet ikke har gennemgået den sidste finrensning før madlavning. K110 Prøverne fra langhus K110 har ikke kun bidraget med viden om lokalitetens agerbrug. I det følgende vil der være et forsøg på at lave en funktionsanalyse af huset. Husets østlige ende indeholder kun få forkullede kornkerner og frø, hvilket tyder på, at aktiviteter, der vedrører afgrøder, ikke har foregået i denne del af huset. Husets vestlige del viser derimod en høj aktivitet, og her har det været muligt at identificere nogle aktivitetszoner, se fig. 11. Zone 1 ligger lige vest for den nordlige indgang. Makrofossilerne fundet i dette område antyder, at området har været brugt til at finrense afgrøderne, før de bliver bragt videre ind i huset til madlavning. Her har man fjernet ukrudtsfrø og avnbaser fra afgrøderne. Zone 2 har formentligt været brugt til både opbevaring af sæddodder og muligvis til udvindelse af olie fra sæddodder. At udvindelsen af olie fra sæddodder og hør har foregået i hovedhuset er blevet foreslået før, se Jensen & Andreasen Zone 3 er ret fundfattig på makrofossiler, men det er netop her, hvor hele 27 ærter er fundet. Det kunne tænkes, at man i dette område har bælget ærter. Zone 4 er lige som zone 3 ret fundfattigt på makrofossiler, men der er betydeligt flere forkullede kornkerner end ukrudtsfrø i denne zone. Det tyder på, at denne del af huset har været brugt til generel madlavning. Mængden af forkullede kornkerner fundet i prøverne tyder på, at beboelseshuset ikke har været brugt til opbevaring af afgrøder, derimod har størstedelen af afgrøderne sandsynligvis været opbevaret andetsteds på lokaliteten. Det er sandsynligt, at man har haft et lille lager af afgrøder i beboelseshuset, hvor afgrøden kun mangler den sidste finafrensning før madlavningen. Afslutning De arkæobotaniske analyser fra Tuekjærsholm er yderst interessante, da det har været muligt at følge agerbrugets udvikling fra enkeltgravskultur og op til yngre jernalder. Analysen dækker flere forskellige fundkontekster så som hustomter, en grube og en naturlig lavning. Derfor er det muligt at få et godt billede af, hvordan disse anlæg er blevet brugt, og den forskel der er imellem dem. I slutningen af enkeltgravstid har lokalitetens beboere hovedsageligt ernæret sig ved dyrkning af hvede suppleret med byg og indsamling af f.eks. hasselnødder. I bronzealderen fortsætter hveden med at være den mest dyrkede sort, men her blev der ligeledes suppleret med byg. I førromersk jernalder dukker der flere afgrøder op. Emmer/spelt synes at være den dominerende afgrøde, men her optræder ligeledes byg, havre og brødhvede i prøverne. I førromersk jernalder er det som regel byg, som er den dominerende afgrøde, derfor er emmer/spelts dominerende rolle på lokaliteten ret usædvanlig. Rent undtagelsesvis er der taget en floteringsprøve fra en naturlig lavning og, den har vist, at lavningen er blevet brugt til at rense og formentligt også til tørring af afgrøder. I romersk jernalder dukker endnu flere afgrøder op. Nu synes byg (formentligt avnklædt byg) og brødhvede at være de kornsorter, som man har 16

18 foretrukket. Derudover har menneskene på lokaliteten dyrket sæddodder, hvor man har brugt den til at udvinde olie og som tilsætningen til maden, og de har ligeledes dyrket ærter. Planterne de dyrkede og indsamlede arter Avena sativa L. Almindelig Havre cm høj. Optræder ofte sammen med Flyvehavre. (Hansen 1993) Camelina sativa (L.) Crantz. Sæd-Dodder. Omkring frø pr. plante. Blomstrer juni-juli, frøene modnes august sammen med Hørplanten. Er tæt forbundet med Hørdyrkning, og frøene er olieholdige. (Frederiksen et al. 1950) Hordeum vulgare L. Seksradet byg (nøgen + avnklædt) cm høj. Højden kan have ændret sig på grund af avling. (Mossberg & Stenberg 2005) Pisum sativum L. Dyrket ært cm høj. Blomstrer juni-juli. Indført, dyrket og forvildet (Hansen 1993) Triticum aestivum L. Brødhvede. Triticum monococcum L. Enkorn. Triticum dicoccum L. Emmer. Triticum spelta L. Spelt. Højde cm. (Hansen 1993). Identificerede planter Anisantha. Se Bromus sterilis L og Bromus tectorum L. Arrhenátherum elátius L. Draphavre cm høj. Blomstrer juni juli. Spiselige rodknolde. Findes på strandvolde strandkrat, enge, vejkanter og jernbaneskrænter. Den knoldede variant var. bulbosum Knoldet draphavre har spiselige rodknolde og vokser på marker (Hansen 1993) Avena fatua L. Flyvehavre cm ( cm) høje, omkring 450 frø (250 frø) pr. plante. Blomstring og frømodning juni-august. I reglen sommerannuel, frøene spirer overvejende om foråret sammen med kornet. Optræder mest ondartet i vårsædmarken, kan reducere udbyttet med op til 50%. Kornmarker, vejkanter og ruderater. (Melander 1998, Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993, Høst 1982) Bromus sterilis L. Gold hejre cm høj, blomstrer maj-august. Sydvendte diger, vej- og baneskråninger, grusgrave, ruderater (Hansen 1993). Eller Bromus tectorum L. Tag-hejre cm, blomstrer juni-august. Baneterræn, ryderater, grusgrave, strandvolde og skrænter. Chenopodium album L. Hvidmelet Gåsefod cm høj (30-70 cm), gennemsnitlig omkring frø pr. plante, dog frodige eksemplarer helt op til frø. Blomstrer og frømodning juni-oktober. Udpræget sommerannuel, meget skadelig ukrudt i vårsædsmarker. Især på velgødet jord. Omkring bebyggelse, agerjord og ruderater. (Melander 1998, Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993, Jessen & Lind 1922) 17

19 Fallopia convolvulus L. Snerle Pileurt cm lange stængler, som enten er nedliggende eller slynger sig op om stængler, strå og blade fra andre planter, omkring frø pr. plante. Blomstrer og frømodning juli-september. Udpræget sommerannuel, modnes sammen med korn og hør. Knyttet til kornmarkerne og forekommer almindeligt i vårsæd hvor den er mest generende samt i Hør, kan fremme lejesæd i kornet. Agerjord, ved bebyggelse. (Melander 1998, Frederiksen et al. 1950) Fragaria vesca L. Skov-jordbær cm høj, blomstrer maj-juni. Skovlysninger, krat, overdrev, gærder, vejkanter (Hansen 1993). Fumaria officinalis L. Læge-Jordrøg cm høj (10-40 cm) frø pr. plante. Blomstrer maj-august. Sommerannuel, kan dog klare sig i milde vintre. Ret almindelig som ukrudt i forårssåede afgrøder, især i vårsæd på gode kalkholdige jorder. Agerjord. (Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993) Linum catharticum L. Vild Hør cm, blomstrer juni-august. Sommer og vinterannuel. Skrænter, overdrev, kær, vejkanter, kridtgrave. (Hansen 1993) Kun fundet i brønd. Linum usitatissimum L. Almindelig Hør. Højde cm. (Hansen 1993) Stellaria media (L.) Mill. Alm. Fuglegræs cm (5-20 cm) lange nedliggende stængler, omkring frø pr. plante. Blomstrer og modner frø næsten hele året. Både sommerannuel og vinterannuel. Danmarks hyppigst forekommende ukrudtsart. Planten kan optræde meget talrig i kornmarker. Age Persicaria maculosa L. Ferskenbladet Pileurt cm høj, omkring frø pr. plante. Blomstrer og frømodner juli-september. Rent sommerannuel (kan også forekomme i vintersæd, Melander 1998). Forholder sig som Persicaria lapathifolium. Agerjord, ofte vandlidende, ruderater. (Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993, Jessen & Lind 1922) og Persicaria lapathifolia L. Blegbladet Pileurt cm (25-80 cm) høj, omkring frø pr. plante. Blomstrer og modner frø i juli-september. Udpræget sommerannuel plante. Kan være meget skadelig i vårsæden, især i lave noget vandlidende marker, hvor den kan forekomme meget talrigt, kan også forekomme i vintersæden. (Melander 1998, Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993) Plantago lanceolata L. Lancetbladet Vejbred cm (10-30 cm) langt blomsterskaft, omkring frø pr. plante, dog på en stor plante. Blomstrer maj-juni, frømodning august-oktober. Flerårig. Overdrev, skrænter, marker, vedvarende græsmarker og ruderater. (Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993) Polygonum aviculare L. Vej Pileurt cm (10-60 cm) lavtvoksende med lange stængler, omkring frø pr. plante. Blomstrer og frømodning juli-oktober. Typisk sommerannuel. Fortrinsvis lerede jorder, hyppigst i åbne vintersædmarker og hørmarker, sjældnere i vårsæd. (Melander 1998, 18

20 Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993, Jessen & Lind 1922) Prunella vulgaris L. Almindelig brunelle cm. Blomstrer juli-august. Findes oftest på kalkholdige kyststrækninger. (Hansen 1993) Ranunculus flammula L. Kær-Ranunkel cm høj, blomstrer juniaugust. Fugtige enge samt i og ved vandhuller. (Hansen 1993) Rumex acetosella L. Rødknæ cm høj, omkring frø pr. plante. Flerårig. Udpræget vegetativ formering. Optræder som ukrudt i alle afgrøder på magre kalkfattige sandjorder og tørre humusagtige jorder. Grå klit, strandoverdrev, sandede overdrev og vedvarende græsmarker, vejkanter, skovrydninger, agerjord. (Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993, Jessen & Lind 1922) Solanum dulcamara L. Bittersød natskygge cm. Halvbusk. Blomstrer juni-juli. Bær ægformede, skinnende røde. Fugtige kratskove, rørsumpe, hvide klitter (Hansen 1993) Spergula arvensis L. Alm. Spergel cm (10-30 cm) høj. Omkring frø pr. plante. Blomstrer og frømodner juni-september. Frøene spirer både forår og efterår, men de efterårsspirende fryser som regel bort om vinteren og kan kun overleve meget milde vintre. Kan optræde uhyre talrigt i vårsædsmarker, især på lette kalktrængende jorder. Værdsat i stubmark som foder til fårene. Nærringsfattig bund, agerjord, vejkanter, ruderater, grusgrave, dyrket på hede-egnene (Brøndegaard 1979; Frederiksen et al. 1950; Hansen 1993; Jessen & Lind 1922) Thlaspi arvense L. Almindelig pengeurt cm høj. Blomstrer maj-juni. Agerjord, ruderater (Hansen 1993) Planter identificeret til slægt eller familie Avena sp. Havre sp. (se Avena sativa og Avena fatua ovenfor) Bromus sp. Hejre sp. Carex sp. Star sp. Cerastium sp. Hønsetarm sp. Galeopsis sp. Hanekro sp. Galium sp. Snerre sp. Fabaceae sp. Ærteblomstfamilien. Poaceae. Græsser Polygonaceae sp. Pileurt sp. Rumex sp. Syrefamilien sp SILENE SP. Limurt sp. Stellaria sp. Fladstjerne sp. Øvrige vækster CORYLUS AVELLANA L. Hassel. Busk op til 10 meters højde. Næringsrig bund i lyse skove, skovbryn, krat og hegn. (Hansen 1993) Litteraturliste Brøndegaard, V.J. 1979: Folk og Flora, vol. 2. Rosenkilde og Bagger. Frederiksen, H. & P. Grøntved, H.I. Petersen 1950: Ukrudt og ukrudtsbekæmpelse. Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab. 19

21 København. Hansen, K. 1993: Dansk feltflora. 1. udgave, 6. oplag. København. Henderson, J., R C. Janaway & J.R. Richards 1987: Cremation slag: a substance found in funerary urns. I: A. Boddington, A.N. Garland & R.C. Janaway: Death, Decay and Reconstruction Approaches to Archaeology and Forensic Science. Manchester University Press. Høst, O. 1982: Danske Kulturplanter. DSR Forlag. Henriksen, M.B., P.H. Mikkelsen & T. Bartholin 2009: Bestemmelser af makrofossiler fra Brudager-gravpladsen og makrofossilanalyserne i perspektiv. I: M.B. Henriksen: Brudager Mark. En Romertids Gravplads nær Gudme på Sydøstfyn, bd. 1. Odense Bys Museer, s Jensen, P. M., M. H. Andreasen & P. H. Mikkelsen 2010: Bulbous oat grass a magic plant in prehistoric Jutland and Funen. I: C. Bakels, K. Fennema, W.A. Out & C. Vermeeren: Van Planten en Slakken, Of Plants and Snails. A Collection of Papers Presented to Wim Kuijper in Gratitude for Forty Years of Teaching and Identifying. Sidestone Press. s Jensen, P.M: Makrofossiler. I: M. Runge, (red.). Kildehuse II : gravpladser fra yngre bronzealder og vikingetid i Odense Sydøst. Oden se: Odense Bys Museer. Jensen, P.M. & M.H. Andreasen 2011: Afsnit om agerbruget. I: Mikael H. Nielsen (red.), M.B. Lundø & K.G. Therkelsen: Fyn i Fortiden Det levede liv 500 f.kr e.kr. Forlaget Odense Bys Museer, s Jessen, K. & J. Lind 1922: Det Danske Markukrudts Historie. Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Skrifter, naturvidensk. og mathem. Afd., 8 Række, VIII. København. Klassen, L. 2005: Zur Bedeutung von Getreide in der Einzelgrabkultur Jütlands. Journal of Neolithic Archaeology Körber-Grohne, U. 1995: Nutzpflanzen in Deutschland von der Vorgeschichte bis heute. Nikol Verlagsgesellschaft mbh & Co. KG. Hamburg. Melander, B. 1998: Beskrivelse af ukrudtsplanterne. I: Ukrudtsbekæmpelse i landbruget. Forskningscenter Flakkebjerg. Afdeling for Plantebeskyttelse. 3. udgave. pp Mikkelsen, P. H. & L.C. Nørbach 2003: Drengsted. Bebyggelse, Jernproduktion og Agerbrug i Yngre Romersk og Ældre Germansk Jernalder. Jysk Arkæologisk Selskab Mossberg, B., L. Stenberg & S. Ericsson 2005: Den Store Nordiske Flora. G.E.C. Gads Forlag. København. Tvengsberg, P.M. 1995: Rye and swidden cultivation tillage without tools. Tools & Tillage. Vol. VII: 4. s

22 X-NR EGNET TIL ANA- LYSE? 2 Nej 0 0 X KORN FRØ TRÆKUL ØVRIGE BEMÆRKNINGER 3 Nej 0 0 XXX (Keramik) Store trækulsstykker 4 Nej 0 ca. 4 XX Pileurt 8 Nej 1 5 XXX Snerle-Pileurt, Pileurt, Kruset Skræppe? 11 Nej 0 0 X Torv? 15 Nej 2 1 XX (Keramik) Havre, Star, Brændt knogle 18 Nej 4 2 XXX (Flint, Keramik) Byg 19 Nej 0 ca. 5 XXXX 20 Nej XX (Brændt knogle) Kviste 28 Nej 0 0 XXXXX En del forkullede plantestængler 31 Nej 1 0 XXX Byg 33 Nej Nej 0 0 X 35 Nej 0 1* XXXX *Hør? 37 Nej 0 0 XXXXX 38 Nej 0 0 XXX 39 Nej 0 0 XX 149 Nej <5 0 XX 150 Nej 10 0 XXX Bl.a. emmer/spelt 151 Evt XXX Hvede (spelt/emmer?) Dårligt bevarede planterester 152 Nej 0 0 XXX 162 Nej 1 0 XX Byg 163 Nej 0 0 XX 164 Nej 0 0 X 165 Nej 0 0 XX 178 Nej 0 0 XX 179 Nej 0 0 XXX 180 Nej 0 0 XX 181 Nej 10 5 XX Byg. En del hvede 183 Nej <3f. 0 XXXX 185 Nej 1 0 XX 189 Nej 0 0 X 190 Nej 0 0 X 191 Nej 0 0 X 192 Nej 1 0 XX Byg 193 Nej 1f. 0 X 194 Nej <5 0 XX Byg 195 Nej 10 0 XX Byg 196 Nej 0 0 XX 197 Nej 1 0 X Forkullede lyngstængler. Byg 197 Nej <5 0 XX Byg 198 Nej 0 0 XX 200 Nej 0 0 XXX 201 Nej 0 0 XX 202 Nej 0 0 XX 203 Nej 0 0 X 208 Nej 0 0 XXXXX* *Rigtig meget trækul 21

23 209 Nej 0 0 XXXXX 210 Nej <5 0 XXXXX 211 Nej 0 0 XXX 212 Nej 0 0 XXXXX 213 Nej 0 0 XXXXX 217 Nej 0 0 XX 218 Nej 0 0 X 219 Nej 0 0 X 224 Nej 5 0 XXXXX 227 Nej 0 0 XX 267 Nej 0 0 XX 268 Nej 0 0 XXX 271 Nej <10 5 XXX Bl.a. byg 272 Nej <5 0 XXX Uforkullede knoglestumper 273 Nej 5 <5 XXX 274 Nej <3f. <5 XXX Snerre 275 Nej <5f. 0 XX 279 Nej 0 0 XXX 280 Nej 0 0 X 281 Nej 0 0 X 284 Nej 0 0 X 285 Nej 0 0 XX 289 Nej 0 0 X 290 Nej 0 0 X 291 Nej 1 0 X 292 Nej 0 0 X 297 Nej <10 0 XXXXX 298 Nej 1 <5 XXX Byg? Havre 299 Nej 1 0 XX Havre? 300 Nej 1 0 X 301 Nej <10 <5 XXX Byg? Havre 302 Nej <5 <5 XX Havre? 303 Nej 0 0 X 304 Nej 0 0 X 308 Nej 0 0 X 309 Nej 1 0 XXX Byg 310 Nej 1f. 0 X 311 Nej <3 0 XXX Byg 312 Nej <5f. 0 X 313 Nej 1 0 X Hvede? 314 Nej 0 0 X Flere forkullede stængeldele 315 Nej 0 0 X 318 Nej 0 0 X 319 Nej 0 0 X 320 Nej 0 <5 XXX Bl.a. bleg/fersken-pileurt 326 Nej <3f. <5 XX 327 Nej 0 0 XX 328 Nej 0 0 XXX En del klumper af amorft forkullet(forslagret?) organisk materiale 22

24 331 Nej 0 10 X Ukrudt især gåsefod 332 Nej 0 <3f. X 333 Nej 0 0 X 334 Nej 0 0 X 347 Nej 1f. 0 X 350 Nej <5 0 XXXXX Byg. Havre 357 Nej XXXXX Emmer/spelt? Byg. Bleg/fersken-pileurt 358 Nej <3 0 XXXXX 359 Nej 1 0 XXX 363 Nej 0 0 X 364 Nej 0 0 X 365 Nej <5 0 XXXX 368 Nej 0 0 X 369 Nej 5 5 XX Dårligt bevarede kornkerner. Bleg/fersken-pileurt 370 Nej 0 0 X 371 Nej <5 5 XXXX 1 stk. hasselnøddeskal 378 Evt XX Avnklædt byg. Havre. Forkullet tørv 379 Nej <10 20 XXX Bl.a. byg. Bleg/fersken-pileurt 380 Nej <5 0 XX Byg. Havre 384 Nej <5 0 XX Byg? Havre 385 Nej 0 0 X 386 Nej 1 0 XX 388 Nej 5 0 XXX Byg 389 Nej 1 0 XX 390 Nej <5 5 XXX Byg 391 Nej 0 0 XXX 392 Nej <10 <5 XXXX Emmer/spelt. Byg 393 Nej 0 0 X 394 Nej <3 0 XXXX Byg 395 Nej 0 0 XXX 400 Nej <3f. 0 X 401 Nej 0 0 X 402 Nej <3f. 0 X 403 Nej 0 0 XX 404 Nej 0 0 XX 405 Nej 10 5 XX 406 Nej 0 0 XX 407 Nej 2 0 X Byg (1 stk. avnklædt) 409 Nej 5 0 XXX 1 byg 410 Nej 0 0 X 411 Nej <3 0 XXX Byg 412 Nej 0 0 X 416 Nej <10 5 XX Avnklædt byg. Havre? 417 Nej 0 0 XXXX 418 Nej <3 3 XX Dodder. Avnklædt byg 419 Nej 1 <3 X 420 Evt * XX *Mest dodder. Hør. Avnklædt byg 421 Nej 0 0 X 422 Nej 0 0 X 23

25 423 Nej 1 0 XXX 424 Nej 0 0 X 425 Nej <5 0 XXX Byg 426 Nej 0 0 X 427 Nej 0 0 X 432 Nej 0 0 X 433 Nej 0 0 X 434 Nej 0 0 X 435 Nej 0 0 X 448 Nej 0 0 X 449 Nej 0 0 XXX 450 Nej <3 5 XXX 451 Ja 50* >500** XXX *Især avnbaser fra emmer? Enkelte avnklædt byg. **Især bleg/fersken-pileurt 455 Nej 0 0 X 456 Nej 0 0 X 458 Nej 0 0 X 459 Nej 0 0 X 460 Nej 0 <3 X 461 Nej 0 0 X 462 Nej 1f. 0 X 465 Nej 0 0 XX 481 Nej <5 0 XXX 1 byg 483 Nej 0 <5 XXX 484 Nej 0 0 X 485 Nej 0 0 XX 488 Nej 0 0 XXX 489 Nej 0 <3* XXX *1 stor mulig rodknold 490 Nej <5 <5 XXX 493 Nej 5 0 XXX 494 Nej 0 0 XXX Avnklædt byg 495 Evt XXXX Avnklædt byg. Enkelte rug? 496 Nej <5 0 XXXXX* *Rigtig meget trækul 497 Nej 0 <5 X Draphavrerodknold? 497 Nej 0 0 X 501 Nej 0 0 XX 502 Nej 0 0 X 503 Nej 0 0 XXXX Snavset prøve 504 Nej <3f. 0 XX 505 Nej <3f. 0 XXXX 506 Nej <3 0 XXXX Byg 507 Nej 0 0 XXXX 508 Nej 0 0 XXXX 511 Nej <3 0 XXXX Rug 511 Nej 0 0 X 512 Nej <10 0 XXX Dårligt bevarede kornkerner af bl.a. byg 514 Nej 5 0 XXX Byg 517 Nej <3f. 0 X 518 Nej 0 0 X 24

26 519 Nej <3 0 X 520 Nej 0 0 X 521 Nej 0 0 X 522 Nej 0 0 X Flere stængler/rødder 523 Nej 0 <3 X 524 Nej <3f. 0 X 525 Nej 1f. 10 X Bleg/ferskenpileurt 526 Nej 0 <5 X 527 Nej <5 0 XX Byg 528 Nej 0 0 X 529 Nej 1 <3 X 1 mulig draphavrerodknold 530 Nej 0 0 X 531 Nej <5 0 X Byg 532 Nej <3 <5 X 1 cf. rug 533 Evt X Flere havre. Byg. En del snerre 534 Evt X Mange snerre. Flere stængler. 536 Nej <3 0 XX 538 Nej 0 3 X Hvidmelet gåsefod 549 Nej 0 1 X Snerre 550 Nej 1 0 X Havre 551 Nej 1 f. 0 X 552 Nej 0 2 X Hvidmelet gåsefod 556 Nej 0 5 XXX 557 Nej <3 0 XX 558 Nej 0 0 XX 559 Nej 0 0 XXXX 560 Nej 0 0 XX 562 Nej 0 0 XX 563 Nej 0 0 X 563 Nej 0 10* X *Mest dodder 572 Nej 0 0 X 573 Nej 0 0 X 574 Nej 1 0 XXXXX Byg 575 Nej 3 0 XXX Byg 584 Nej 0 2 XXXXX Snerle pileurt, bleg/fersken pileurt 585 Nej 0 0 XXXXX 586 Nej 1 0 XXXXX Ubestemt korn 587 Nej 1 cf. 0 XXXX 590 Nej 0 0 XXXXX 591 Nej 0 1 XXXXX Bleg/fersken pileurt 592 Nej 0 1 XXXXX Hvidmelet gåsefod 593 Nej 0 2 XXXXX Hasselnøddeskal 616 Nej 0 1 XXXX Ærteblomst cf. 617 Nej 0 3 X Hvidmelet gåsefod 618 Nej 0 1 X Bleg/fersken pileurt 619 Nej 1 1 X Emmer/spelt, græs 620 Nej 3 0 XXX Byg, hvede cf. 621 Nej 1 0 X 622 Nej 2 1 XXXX Byg, hvede cf., bleg/fersken pileurt, knogle 25

27 623 Nej 1 2 XXXXX Byg, hør, græs 625 Ja XXXX Emmer/spelt, brødhvede, byg 626 Nej 1 f. 0 X 627 Nej 1 4 X Emmer/spelt, bleg/fersken pileurt, hvidmelet gåsefod, snerle pileurt 628 Evt XXXX Hvede, byg 629 Nej 8 20 X Hvede, bleg/fersken pileurt, hvidmelet gåsefod 630 Nej 2 0 X Nøgenbyg, byg sp. 631 Nej 0 0 X 632 Nej 0 0 X 634 Nej 0 0 XXX Forslagget materiale 635 Nej 0 0 XXX 636 Nej 0 0 X 637 Nej 0 0 XX 643 Nej 0 0 X 644 Nej 0 0 X 645 Nej 0 1 X Hvidmelet gåsefod 646 Nej 0 0 X 647 Nej 0 2 XXX Ærteblomst, snerre 648 Nej 0 0 X 649 Nej 0 0 XX 650 Nej 0 0 X 651 Nej 0 1 XX Hvidmelet gåsefod 652 Nej 0 0 XX 657 Nej 1 cf. f. 0 XXX 666 Nej 0 1 XXXX Bleg/fersken pileurt 667 Nej <10 <10 XXXXX byg cf., dårligt bevaret, bleg/fersken pileurt 668 Nej 5 15 XXXXX Byg, kiddike, sæd-dodder, hvidmelet gåsefod, bleg/fersken pileurt 669 Nej 0 0 XXXXX 675 Nej 1 cf. 0 XXXX 676 Nej 0 2 X Hvidmelet gåsefod, bleg/fersken pileurt 677 Nej 0 0 XXXXX 678 Nej 1 cf. 0 XXXXX 679 Nej 3 1 XXXXX Ubestemt korn, hasselnøddeskal 680 Nej 1 1 XXXXX Byg, draphavre 681 Nej 0 0 X 682 Nej 0 0 XXX 683 Nej 0 0 X 684 Nej 0 0 X 692 Nej 1 f. 0 XX 693 Nej 0 0 X 694 Nej 0 3 X Hvidmelet gåsefod 695 Nej 0 0 X 696 Nej 0 1 X Sæd-dodder 697 Nej 0 0 X 698 Nej 0 0 X 699 Nej 0 0 X 700 Nej 0 0 XXXXX 26

28 701 Nej 0 2 X Ært cf., hasselnøddeskal 702 Nej 0 0 X 703 Nej 0 0 XX 704 Nej 1 2 X Havre, hvidmelet gåsefod 705 Nej 15 2 XXXXX Byg, hvede cf., snerle pileurt, bleg/fersken pileurt 708 Nej 0 0 X 709 Nej 0 0 X 710 Nej 0 0 X 711 Nej 1 1 XXXXX Byg, bleg/fersken pileurt 736 Ja XXXXX Byg, ubestemt korn, dårligt bevaret, snerre, hør 737 Evt XXXXX Byg 738 Nej <5 <5 XXXXX Ærteblomst, byg 739 Nej <10 0 XXXXX Byg, dårligt bevaret. Brændt knogle 740 Evt XXXXX Byg, emmer/spelt, enkorn cf. 741 Nej 0 0 XX 742 Nej <20 0 XXXXX Byg 743 Nej 0 0 XXXXX 784 Nej 0 0 XXXXX 785 Nej 0 0 XX 785 Nej 0 0 X 786 Ja 40 0 XXXXX Brødhvede, emmer/spelt, byg 787 Evt XXX Hasselnøddeskal 788 Ja XXXXX Brødhvede, byg, emmer/spelt, havre, ært, hør 789 Nej <20 2 XXXXX Byg, hvede, ærteblomst cf., bleg/fersken pileurt 790 Nej 1 f. 2 XXXXX Bleg/fersken pileurt 791 Ja 50 0 XXXXX Byg, havre, brødhvede, enkorn cf., emmer/spelt cf. 792 Nej <3 2 XXXXX Hasselnøddeskal, ubestem korn 793 Nej <10 1 XXXXX Byg, ubestemt korn, bleg/fersken pileurt 794 Nej 1 cf. 0 XXXXX 795 Nej 2 0 XXXXX Byg 796 Nej 0 1 X Hør 797 Nej 0 5 X Hvidmelet gåsefod 798 Nej 1 0 X Byg 799 Nej 0 1 XXX Skærm vortemælk 806 Nej 1 f. 0 XXXX 807 Nej 4 1 XXX Byg, emmer/spelt, hør 808 Nej 0 0 XXXXX 809 Nej 0 0 XXXX 810 Nej <5 0 XXXX Byg 811 Nej 0 0 XXX 848 Nej 0 1 XXX Bleg/fersken pileurt 849 Nej 0 0 X 850 Nej 0 0 XXX 851 Nej 0 0 X 852 Nej 0 1 X Sød-dodder 862 Nej 0 0 X 863 Nej 0 0 X 864 Nej 0 0 X 865 Nej 0 0 X 27

29 866 Nej 0 0 X 867 Nej 0 0 X 868 Nej 0 0 X 869 Nej 0 0 X 870 Nej 0 0 X 871 Nej 0 2 X Hvidmelet gåsefod 872 Nej 0 0 X 873 Nej 0 0 X 874 Nej 0 0 X 875 Nej 0 0 X 876 Nej 0 0 X 877 Nej 0 0 X 878 Nej 0 0 XXX 879 Nej 1 0 XXXXX Byg 880 Nej 0 0 XXXXX 881 Nej <5 0 XXXXX Byg 882 Nej 1 f. 0 XXXXX 883 Nej 0 0 XXX 884 Nej 0 0 XXXXX 888 Nej 0 0 X 889 Nej 0 1 X Bleg/fersken pileurt 890 Nej 0 1 XXX Ærteblomst fragment 891 Nej 0 0 X 897 Nej 0 0 XXXXX 922 Nej 1 0 XX Havre 923 Nej 0 0 XX 924 Nej 0 0 XXX 925 Nej 0 0 XX 929 Nej 0 0 X 930 Nej 0 0 X 931 Nej 0 0 X 932 Nej 0 0 X 933 Nej 0 0 X 934 Nej 0 0 X 935 Nej 0 1 XXX Hvidmelet gåsefod 936 Nej 0 0 X 937 Nej 10 0 XXXXX Byg 955 Nej <3 1 XXXXX Ubestemt korn, ærteblomst cf. 981 Nej 0 2 XXXXX Bleg/fersken pileurt 982 Ja XXX brødhvede, nøgenbyg, havre cf., avnbase, bleg/fersken pileurt, snerle pileurt, star, hvidmelet gåsefod, kalkklumper 983 Nej 1 0 XXXX Byg 984 Nej 0 0 X 986 Nej 0 1 X Hvidmelet gåsefod 987 Nej 0 10 X Hvidmelet gåsefod, pileurt 996 Nej 0 0 X Forslagget materiale 997 Nej 0 0 XXX 998 Nej 0 0 X Tabel 1: Det kursoriske gennemsyn af floteringsprøverne. X markerer en subjektiv bedømmelse af mængden af trækul, hvor X er mindst, og XXXXX er størst. F markerer fragmenter og cf. en sandsynlig, men ikke helt sikker plantebedømmelse. 28

30 X-NR: X-NR Cerealia indet. kerner Ubestemte kornkerner Hordeum vulgare sp. kerner 1 Byg sp. kerner Triticum sp. 4 Hvede Triticum dicoccum/spelta Emmer/spelt Cerealia indet fragmenter 4 Kornkerne fragmenter Chenopodium album 1 2 Hvidmelet gåsefod Stellaria media 1 9 Alm. fuglegræs Corylus avellana, fragmenter 4 Hasselnøddeskal Tabel 2: Den arkæobotaniske analyse af hus K3 X-NR: 451 X-NR Cerealia indet. kerner 20 (41) Ubestemte kornkerner Hordeum vulgare sp. kerner 8 (17) Byg sp. kerner Hordeum vulgare var. vulgare kerner 3 Avnklædt byg, kerner Triticum dicoccum/spelta 2 Emmer/spelt Chenopodium album 74 (296) Hvidmelet gåsefod Fallopia convolvulus 19 (76) Snerlepileurt Persicaria maculosa/lapathifolium 994 (3992) Bleg-/fersken-pileurt Plantago lanceolata 1 (4) Lancet-vejbred Polygonum aviculare/fallopia convolvulus 4 (7) Vej/snerle pileurt Cf. Silene sp. 4 (19) Mulig limurt sp. Frø, indet 1 Frø, ubestemmelige Frø frag. og uidentificerede plantedele 298 (1092) Avnbaser / Aksled Hordeum vulgare sp. 12 (48) Byg sp. Triticum sp. 14 (44) Hvede Triticum dicoccum 69 (270) Emmer Triticum dicoccum/spelta 3 (12) Emmer/spelt Triticum monococcum 3 (12) Enkorn Uidentificeret aksled 11 (44) Tabel 3: Den arkæobotaniske analyse af X451. Cf. markerer en sandsynlig, men ikke helt sikker plantebestemmelse, sp. markerer, at en plante kunne bestemmes til slægt, men ikke nærmere til art. Talangivelser udenfor parantes markerer det reelle antal planterester i den analyserede delprøve, mens tal i parantes markerer det anslåede antal planterester i prøver, hvor der ikke er lavet gennemsyn på hele prøven. 29

31 X-NR: X982 X-NR Cerealia indet. kerner 30 (30) Ubestemte kornkerner Avena 15 (15) Havre Hordeum vulgare sp. kerner 15 (15) Byg sp. kerner Hordeum vulgare var. nudum kerner 21 (21) Nøgen byg, kerner Triticum aestivum 7 (7) Brødhvede Triticum cf. aestivum 1 (1) Mulig brødhvede Cf. anisantha 1 (1) Mulig hejre Chenopodium album 426 (5184) Hvidmelet gåsefod Fallopia convolvulus 91(273) Snerlepileurt Galeopsis sp. 1 (8) Hanekro sp- Galium sp. 38 (298) Snerre sp. Persicaria maculosa/lapathifolium 428 (3741) Bleg-/fersken-pileurt Poaceae 23 (217) Græs Polygonum aviculare 25 (200) Vej-pileurt Polygonaceae 175 (1536) Pileurt-familien Thlaspi arvense 57 (496) Almindelig pengeurt Frø, indet + frag. 146 (1220) Frø, ubestemmelige og fragmenter Strå 3 (24) Cerealia indet fragmenter 11 (25) Kornkerne fragmenter Tabel 4: Den arkæobotaniske analyse af X982. Cf. markerer en sandsynlig men, ikke helt sikker plantebestemmelse, sp. markerer, at en plante kunne bestemmes til slægt, men ikke nærmere til art. Talangivelser udenfor parantes markerer det reelle antal planterester i den analyserede delprøve, mens tal i parantes markerer det anslåede antal planterester i prøver, hvor der ikke er lavet gennemsyn på hele prøven. X-NR: X-NR Cerealia indet. kerner 2 2 Ubestemte kornkerner Hordeum vulgare var. nudum kerner 1 Nøgen byg, kerner Triticum dicoccum/spelta 5 Emmer/spelt Cerealia indet fragmenter 7 1 Kornkerne fragmenter Chenopodium album 9 Hvidmelet gåsefod Fallopia convolvulus 1 Snerlepileurt Galium sp. 8 Snerre sp. Persicaria maculosa/lapathifolium 20 Bleg-/fersken-pileurt Stellaria sp. 2 Fladstjerne sp. Frø, indet 1 Frø, ubestemmelige Tabel 5: Den arkæobotaniske analyse af K63. Cf. markerer en sandsynlig, men ikke helt sikker plantebestemmelse, sp. markerer, at en plante kunne bestemmes til slægt, men ikke nærmere til art. 30

32 X-NR: X-NR Cerealia indet. kerner Ubestemte kornkerner Avena sp. 8 Havre sp. Hordeum vulgare sp. kerner 6 Byg sp. kerner Hordeum vulgare var. vulgare kerner 2 1 Avnklædt byg, kerner Hordeum vulgare var. nudum kerner 1 2 Nøgen byg, kerner Triticum sp. 29 Hvede Triticum dicoccum/spelta Emmer/spelt Triticum aestivum 4 Brødhvede cf. Triticum monococcum 1 Mulig enkorn Cerealia indet fragmenter Kornkerne fragmenter Camelina sativa 2 Sæddodder Chenopodium album 5 3 Hvidmelet gåsefod Cf. Bromus sp. 1 Mulig hejre sp. Fabaceae 1 Ærteblomstfamilien Fallopia convolvulus 2 Snerlepileurt Galium sp. 1 3 Snerre sp. Persicaria maculosa/lapathifolium Bleg-/fersken-pileurt Poaceae 1 Græs Polygonum aviculare/fallopia convolvulus 1 Vej/snerle pileurt Rumex sp. 1 1 Skræppe sp. Rumec acetosella 1 Rødknæ Stellaria sp. 1 Fladstjerne sp. Frø, indet Frø, ubestemmelige Uidentificerede plantedele 2 Avnbaser / Aksled Triticum sp. 3 Hvede Triticum dicoccum 8 Emmer Tabel 6: Den arkæobotaniske analyse af K89. Cf. markerer en sandsynlig, men ikke helt sikker plantebestemmelse, sp. markerer, at en plante kunne bestemmes til slægt men ikke nærmere til art. 31

33 Rapporterne fra Moesgårds Naturvidenskabelige Afdeling fremlægger resultater i forbindelse med specialundersøgelser af arkæologisk genstandsmateriale. Hovedvægten er lagt på undersøgelser med en naturvidenskabelig tilgangsvinkel. Heriblandt kan nævnes arkæobotaniske undersøgelser, vedanatomiske undersøgelser, antropologiske undersøgelser af skeletter samt arkæozoologiske undersøgelser. Der optræder også andre typer dokumentationsfremlæggelser, som f.eks. besigtigelse af marinarkæologiske lokaliteter og metodebeskrivelser af konserveringsteknisk karakter. Alle rapporterne kan downloades fra Moesgård Museums hjemmeside Eftertryk med kildeangivelse tilladt. 32