Notat. Udviklingskontrakter for de videregående uddannelsesinstitutioner i perioden Modtager(e): De videregående uddannelsesinstitutioner
|
|
- Magdalene Thorsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notat Modtager(e): De videregående uddannelsesinstitutioner Udviklingskontrakter for de videregående uddannelsesinstitutioner i perioden Dette notat indeholder en kort beskrivelse og motivering af de fem udvalgte pligtige mål og gennemgår en række praktiske forhold i forbindelse med de videregående uddannelsesinstitutioners arbejde med udkast til udviklingskontrakter for perioden Baggrund Udviklingskontrakten er en treårig aftale mellem uddannelses- og forskningsministeren og den enkelte institution for videregående uddannelser. I udviklingskontrakten opstilles en række mål, som institutionerne søger at nå inden for kontraktperioden. 18. juni 2014 Slotsholmsgade 10 Post Postboks København K Tel Fax Mail ufm@ufm.dk Web CVR- nr Ref.- nr. 13/ Institutionerne udarbejder et kontraktudkast, der indeholder 3-5 pligtige mål, som uddannelsesministeren har udpeget, og 3-5 selvvalgte mål, som institutionen selv foreslår som en del af udviklingskontrakten. Formålet med udviklingskontrakten er at fremme institutionens strategiske udvikling samt skabe synlighed om institutionens arbejde med at opfylde samfundsmæssige udfordringer. Uddannelsesministerens mål i udviklingskontrakterne Uddannelsesministerens mål er valgt efter, hvor samfundet som helhed har behov for, at de videregående uddannelsesinstitutioner gør en særlig indsats for at bidrage til opfyldelsen af samfundsmæssige udfordringer. De overordnede udfordringer, som de pligtige mål tager udgangspunkt i, er: - Bedre kvalitet i uddannelserne - Større relevans og øget gennemsigtighed - Bedre sammenhæng og samarbejde - Styrket internationalisering - Øget social mobilitet flere talenter i spil De pligtige mål er motiveret i det følgende. Side 1/6
2 Bedre kvalitet i uddannelserne Med de store offentlige investeringer i de videregående uddannelser er det naturligt at forvente høj faglig kvalitet og relevans i uddannelserne. Det skal sikre dimittender med de bedst mulige vilkår for både at få relevante jobs og bidrage med at skabe jobs efter endt uddannelse. Desuden er uddannelse en afgørende forberedelse til at deltage som aktiv borger i et levende demokrati. Det at blive dannet som person er og skal være en integreret del af uddannelserne. Kvalitetsudvalget har peget på, at det store antal videregående uddannelser og uddannelsesudbud betyder, at det kan være vanskeligt for både uddannelsessøgende og deres kommende arbejdsgivere at gennemskue uddannelseslandskabet. Samtidig er det afgørende, at alle uddannelsesudbud har et tilfredsstillende fagligt niveau uanset størrelse og placering. Der kan således være behov for en tilpasning af det eksisterende uddannelsesudbud, der bl.a. søger at imødekomme nye uddannelsesbehov, ved at udvikle dette, gennem et øget samarbejde mellem institutionerne om uddannelsesudbuddet, samt hvor det er hensigtsmæssigt at reducere det nuværende antal af uddannelser. Studieintensiteten og de studerendes arbejdsbyrde er en betydelig faktor for at skabe kvalitet i uddannelserne. Uddannelserne skal tilrettelægges, så der er reelle muligheder for at være fuldtidsstuderende. Ligeledes skal den enkelte uddannelsesinstitution skabe en struktur og en kultur, der understøtter dette. Undervisningen skal opprioriteres, og det skal sikres, at omfanget af undervisnings- og vejledningstimerne er tilstrækkeligt. Digitalisering i undervisningen kan bidrage til at styrke kvaliteten i undervisningen og uddannelserne. Nye undervisningsformer i et digitalt læringsrum kan understøtte øget studieintensitet og internationalisering. Det er imidlertid en udfordring at sikre, at digitaliseringen af uddannelserne sker på et højt niveau på tværs af de videregående uddannelsesinstitutioner. Den øgede studenterbestand betyder, at der må forventes større forskelle i de studerendes forudsætninger og motivation for at gennemføre en videregående uddannelse. Sammen med arbejdsmarkedets efterspørgsel efter relevante kompetencer betyder det, at der er behov for nytænkning af både undervisningsforløb, rammerne for undervisningen og mere tidssvarende undervisnings- og eksamensformer. En stærk ledelsesmæssig og strategisk forankring er afgørende for at udbrede og integrere digitalisering og undervisningsudvikling i uddannelser og faglige miljøer til gavn for de studerende. Konsolidering af nye tiltag kræver systematisk arbejde blandt undervisere og ledelse, så der skabes sammenhængende løsninger og opbygges den nødvendige kapacitet. Undervisningsudvikling tager forskellig form på institutionerne som følge af institutionernes forskellige faglige og organisatoriske prioriteringer. Indsatser skal derfor målsættes og vurderes efter lokalt fastsatte indikatorer. Større relevans og øget gennemsigtighed Uddannelsesinstitutionernes bidrag til viden og vækst skal styrkes og synliggøres. Det er vigtigt, at uddannelsesinstitutionerne i stigende grad åbner sig mod samfundet og deltager i løsningen af samfundets udfordringer. Relevante uddannelser er uddannelser, der stimulerer de studerendes innovative evner, som kan være med til Side 2/6
3 at give de studerende mod og lyst til at starte egen virksomhed eller på anden måde skabe værdi i de arbejdssammenhænge, de kommer til at indgå i. Evnen til at være innovativ og værdiskabende skal være et grundelement i alle uddannelser fra folkeskole til ph.d. Det kræver en kulturændring i hele uddannelsessystemet, hvor innovation i højere grad integreres i de enkelte uddannelser og forankres på uddannelsesinstitutionerne. Opbygning og styrkelse af kompetencer inden for innovation og entreprenørskab hos studerende forudsætter undervisere, der selv besidder innovative kompetencer, og som formår at omsætte disse kompetencer og aktiviteter i den konkrete undervisning. Danmark har en række velfungerende virkemidler til at sætte viden i spil gennem samarbejde mellem videninstitutioner og offentlige og private virksomheder. Derudover understøttes adgangen af viden gennem ansættelse af højtuddannede. En række undersøgelser har vist, at virksomheder, som ansætter personer med videregående uddannelser, væsentligt øger deres produktivitet og innovation. Tilsvarende kan ErhvervsPhD er være med til at styrke forskning og udvikling i offentlige og private virksomheder. Uddannelsesinstitutionernes bidrag til viden og vækst gennem vidensamarbejde kan i højere grad integreres som del af karrierevejene for undervisere på de videregående uddannelsesinstitutioner. Ekspansionen i optaget til de videregående uddannelser betyder, at flere af de videregående uddannelser skal tilpasses, så de i højere grad end i dag kan levere dimittender med kompetencer, som er relevante for virksomheder i den private sektor, herunder mindre virksomheder og brancher, som ikke traditionelt har haft medarbejdere med videregående uddannelser beskæftiget. Øget relevans og gennemsigtighed betyder, at uddannelsesinstitutionerne fremover skal have et øget fokus på det arbejdsmarked dimittenderne finder beskæftigelse inden for og på om dimittenderne opnår de kvalifikationer, som er efterspurgte af arbejdsmarkedet. Det er både værdifuldt for samfundet og for den enkelte, og kan bl.a. aflæses i andel af dimittender, der er ledige i forhold til det samlede antal dimittender. En øget andel af højtuddannede, der finder beskæftigelse som privatansatte, kan skabe større bidrage til samfundets vækst og velfærd. Den hidtidige fordeling på arbejdsmarkedet er og skal være under forandring, således at flere højtuddannede fremover skal finde jobs i private virksomheder- særligt de små og mellemstore. Hidtil har der rundt regnet været 100 højtuddannede privatansatte for hver 100 højtuddannede offentligt ansatte. Men fremover bliver relationen, at 130 skal finde privat ansættelse for hver 100 offentligt ansatte. Og for universitetskandidater vil der blive tale om 200 privatansatte for hver 100 offentligt ansatte. Disse ændringer vil betyde, at studerende i højere grad skal lære at sætte deres viden i spil og skabe værdi i samfundet og på arbejdsmarkedet, hvilket vil kræve, at de under studierne opbygger en solid faglighed, som de også forstår at bruge i praksis. Side 3/6
4 Bedre sammenhæng og samarbejde Det er centralt, at institutionerne samarbejder på tværs om forskning- og udviklingsprojekter, ph.d.-uddannelse og undervisning for at fremme den bedst mulige forsknings- og udviklingsmæssige understøttelse af alle uddannelser. Et smidigt og velfungerende uddannelsessystem kræver sammenhæng mellem de forskellige typer af ordinære uddannelser, så blindgyder undgås, og det er nemt at supplere en eksisterende uddannelse i forbindelse med videreuddannelse. Et sammenhængende uddannelsessystem fordrer, at der ikke foregår dobbeltuddannelse eller unødvendig studietidsforlængelse. Det kan f.eks. afspejle sig i antallet af uddannelser, som har direkte overgang til eller fra uddannelser på andre institutionstyper, f.eks. mellem erhvervsakademi og professionsbacheloruddannelser eller mellem professionsbachelor- og kandidatuddannelser. Det offentlige efter- og videreuddannelsessystem skal i højere grad bidrage til at tilvejebringe de kompetencer, der efterspørges af arbejdsmarkedet. Det skal være et supplement til det ordinære uddannelsessystem, der på systemniveau bidrager til et kompetenceløft af arbejdsstyrken og sikrer den løbende opkvalificering af arbejdsstyrken, så kompetencerne kontinuerligt flugter med arbejdsmarkedets behov. Alle videregående uddannelsesinstitutioner arbejder med forsknings-, udviklingseller evidensbasering af uddannelserne. Institutionerne bør understøtte dette arbejde på tværs af institutionsgrænser. En væsentlig forudsætning for udviklingen af erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelsers kvalitet og relevans, er disse institutioners involvering i praksisnær og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter. Universiteternes forpligtelse til at bringe deres nyeste viden i spil til gavn for samfundet omfatter også at bidrage til at gøre viden tilgængelig for videregående uddannelser uden forskning. En ny overenskomst om årsnorm og stillingsstruktur for erhvervsakademier og professionshøjskolerne er med til at understøtte denne målsætning. Uddannelsesinstitutionerne kan indgå samarbejde om uddannelser, forsknings- og udviklingsprojekter, formelle netværk samt ph.d.-uddannelse der efterfølgende kan føre til ansættelse på uddannelsesinstitutionerne for derved at fremme den bedst mulige forsknings- og udviklingsmæssige understøttelse af alle uddannelser. Styrket internationalisering Som en del af indsatsen for at styrke kvaliteten og relevansen i uddannelserne skal der satses strategisk på, at de studerende på de videregående uddannelser opnår fagligt relevante og efterspurgte internationale kompetencer. I juni 2013 lancerede regeringen derfor første del af en internationaliseringshandlingsplan, Øget indsigt gennem globalt udsyn, der skal sikre, at flere studerende kommer på studie- eller praktikophold i udlandet. Visionen er, at mindst 50 pct.af dimittenderne fra de danske videregående uddannelsesinstitutioner skal have været på studie- eller praktikophold i udlandet i Derudover ønsker regeringen, at der sker en styrket internationalisering af læringsmiljøer på alle fagområder, samt at de studerende får styrket deres fremmedsprogskompetencer. Side 4/6
5 Det er regeringens vision, at Danmark skal være kendt som et attraktivt uddannelsesland for de dygtigste studerende fra hele verden. I april 2014 offentliggjorde regeringen derfor anden og sidste del af internationaliseringshandlingsplanen, Danmark et attraktivt uddannelsesland, der skal tiltrække og fastholde dygtige internationale studerende og skabe vækst og beskæftigelse i danske virksomheder. Flere undersøgelser peger på, at netop dygtige studerende fra udlandet er med til at skabe værdi for det danske samfund. Derfor bør der være en målrettet rekruttering blandt de allerdygtigste studerende - både fra Europa og fra resten af verden. De vil løfte topniveauet på de danske uddannelser, og de vil være med til at skabe vækst i de danske virksomheder. Der bør ligeledes sættes fokus på mobilitet og tiltrækning af internationale undervisere og forskere. Hovedparten af de videregående uddannelsesinstitutioner har en international dimension i uddannelserne. I 2020 skal alle dele af uddannelserne og studiemiljøet på de videregående uddannelsesinstitutioner have en betydelig international dimension. De to handlingsplaner kan fungere som inspirationskatalog til, hvordan de videregående uddannelsesinstitutioner kan målsætte arbejdet med at nå målsætningen om internationalisering. Øget social mobilitet flere talenter i spil Uddannelse er en væsentlig faktor for social mobilitet. Social mobilitet gavner den enkelte i form af flere muligheder, og kommer samfundet til gavn ved større værdiskabelse og sammenhængskraft. Med gratis uddannelse og statens uddannelsesstøtte har alle unge i Danmark som udgangspunkt gode forudsætninger for at tage en uddannelse. Alligevel er visse grupper underrepræsenteret på de videregående uddannelser. Hvorvidt den enkelte opnår en videregående uddannelse, er f.eks. markant afhængig af forældres uddannelsesbaggrund. Det er vigtigt, at samfundet ikke går glip af en uudnyttet talentmasse. Det skal fremmes, at alle udnytter deres fulde potentiale. Det skal derfor understøttes, at dygtige og motiverede unge fra ikke uddannelsesvante hjem i endnu højere grad opnår en videregående uddannelse f.eks. ved at nedbringe frafaldet for denne gruppe af studerende eller ved særlige indsatser målrettet unge fra områder med meget få ansøgere i dag. Udviklingskontrakternes udformning Det er hver enkelt institutions opgave at bidrage med et forhandlingsoplæg til egnede målepunkter og måltal til hvert af de pligtige og selvvalgte mål. De pligtige og selvvalgte mål skal i udviklingskontrakten omsættes i konkrete målepunkter og måltal: - Målepunkterne (indikatorer) omsætter målene til konkrete målbare ambitioner, hvis realisering lægges til grund for opfyldelsen af de pligtige og selvvalgte mål i kontrakten. - Måltal (milepæle) angiver den målsatte udvikling for det enkelte målepunkt. Som udgangspunkt angives et måltal for hvert år i kontraktperioden. Side 5/6
6 I forhold til institutionens indspil til målepunkter vil der blive lagt vægt på, at de rummer følgende egenskaber: - at målepunkterne har direkte sammenhæng til det pligtige mål - at målepunkterne er ambitiøse - at målepunkterne refererer til output, input eller effekt - at målepunkterne kan afrapporteres i årsrapporterne I forbindelse med forhandlingen af udviklingskontrakten skal der opnås enighed om det endelige valg af både målepunkter og måltal. Derudover vil der blive lagt vægt på, at de pligtige og selvvalgte mål indgår i kontrakterne som en helhed. Tidsplan og frister De videregående uddannelsesinstitutioner anmodes om at indsende et udkast til udviklingskontrakt for perioden senest den tirsdag 23. september 2014, jf. tidsplan. Tidsplan og frister Aktivitet Juni 2014 Uddannelses- og forskningsministeren udmelder ministerens pligtige mål til udviklingskontrakterne juni 2014 Uddannelses- og forskningsministeren har inviteret rektorformændene og repræsentanter for bestyrelserne til en drøftelse og uddybning af intentionerne bag de pligtige mål. Juni-september 2014 August-september 2014 Institutionerne arbejder internt med deres forhandlingsoplæg, som indeholder udspil til målepunkter og niveauet for både selvvalgte mål og pligtige mål. Uddannelses- og forskningsministeren inviterer repræsentanter for delsektorerne til en drøftelse og uddybning af intentionerne bag de pligtige mål. 23. september 2014 Institutionernes frist for indsendelse af udkast til udviklingskontrakt med udfoldelse af målepunkter og måltal. Septemberdecember 2014 Styrelsen for Videregående Uddannelser om målepunkter Dialog og forhandling mellem de enkelte institutioner og og måltal i udviklingskontrakterne. December 2014 Bestyrelsesformændene og ministeren underskriver udviklingskontrakter. Udviklingskontrakterne træder i kraft pr. 1. januar Kontaktpersoner og indsendelse af udkast til udviklingskontraker Udkast til udviklingskontrakter samt anden korrespondance om udviklingskontrakterne sendes til adressen: udviklingskontrakt@uds.dk. Hvis institutionen har spørgsmål eller ønsker teknikermøder i forbindelse med udarbejdelsen af udviklingskontraktudkastet, kan Tine Brüchmann Fønss ( ), Zacharias Balslev-Clausen ( ) eller Mette Mikkelsen ( ) kontaktes på telefon eller ovenstående adresse. Institutionen anmodes desuden om snarest muligt at sende oplysninger om institutionens kontaktperson i forhold til dialogen om udviklingskontrakterne. Side 6/6
Direktøren. Kære bestyrelsesformænd og rektorer
Direktøren Til bestyrelsesformænd og rektorer for universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier, maritime uddannelsesinstitutioner og kunstneriske videregående uddannelsesinstitutioner Kære bestyrelsesformænd
Læs mereFTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser
Februar 2014 FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Indledning. Regeringen nedsatte i oktober 2013 Udvalget for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser.
Læs mereKVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE
KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September
Læs mereUdviklingskontrakt 2015-2017
Udviklingskontrakt 2015-2017 mellem uddannelses- og forskningsministeren og Erhvervsakademi Aarhus MELLEM UDDANNELSES- OG FORSKNINGSMINISTEREN OG ERHVERVSAKADEMI AARHUS Udviklingskontrakt 2015-2017 mellem
Læs mereVelkommen! Fyraftensmøde for uddannelsesudvalgene, 4. september 2014
Velkommen! Fyraftensmøde for uddannelsesudvalgene, 4. september 2014 Velkommen Stort velkommen som medlemmer af UCSJ s uddannelsesudvalg for perioden 2014 2018. I dag er ekstraordinært møde grundet kompakt
Læs mereErhvervsakademiernes udviklingskontrakter
10-0201 - BORA - 22.10.2010 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter 2010-2012 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter,
Læs mereStrategisk rammekontrakt
Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Erhvervsakademi Sjælland indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. Køge 25. juni 2018 København den 3. juli 2018 Bestyrelsesformand
Læs mereREFERAT. Møde i bestyrelsen for VIA University College
Gør tanke til handling VIA University College Møde i bestyrelsen for VIA University College (2014-05) Mødested Campus Horsens, VBI-Park, Chr. M. Østergaards Vej 4A, 8700 Horsens, Lokale 6.01 Mødetidspunkt
Læs mereUdviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017
Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Indledning Denne udviklingskontrakt omhandler IT-Universitetet i Københavns udvikling 2015-2017 inden for følgende områder: 1. Bedre kvalitet
Læs mereAftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen
Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative
Læs mereBehov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet
VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave
Læs mereResultatlønskontrakt NOTAT. Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København. for perioden 1. januar 2015 31.
NOTAT Resultatlønskontrakt Ledelsessekretariatet Buddinge Hovedgade 80 2860 Søborg T4189 7000 www.ucc.dk Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København for perioden 1. januar 2015 31.
Læs mereLØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22
Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner
Læs mereDet Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som
Læs mereStærke uddannelses- og praktikforløb
Stærke uddannelses- og praktikforløb Arbejdsmarkedets parter arbejder tæt sammen med professionshøjskolerne om at skabe stærke uddannelses- og praktikforløb, der kan sikre de studerende optimalt fagligt
Læs mereMSK Strategi
Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7
Læs mereErhvervsakademiet Copenhagen Business Udkast til afslag på godkendelse
Erhvervsakademiet Copenhagen Business kontakt@cphbusiness.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Erhvervsakademiet Copenhagen
Læs mereResultatlønskontrakt. Formand Peter Sørensen på vegne af VIAs bestyrelse. Aftaleperiode: Før tanken ud i livet VIA University College 1/9
Før tanken ud i livet VIA University College Dato: 10. februar 2016 Resultatlønskontrakt Kontraktholder: Rektor Harald E. Mikkelsen Aftalepart: Formand Peter Sørensen på vegne af VIAs bestyrelse Aftaleperiode:
Læs mereNyt fra Uddannelsesministeriet
Nyt fra Uddannelsesministeriet Årsmøde 2013 for studie- og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser Kontorchef Jette Søgren Nielsen, Uddannelsespolitisk Center Ny styrelse - Styrelsen for Videregåede
Læs mereUDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved
UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST Veje til ny viden - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved VÆKST OG UDVIKLING Sammen om fremtiden I Næstved Kommune skal uddannelse være for
Læs mereMere fleksible universitetsuddannelser. 6. december Uddannelses- og Forskningsministeriet
Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om: Mere
Læs mereInternational Business Academy. iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020
International Business Academy TæNDT AF AT LÆRE iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020 uddannelsesstrategi 2020 Uddannelsesstrategi 2020 IBA Erhvervsakademi Koldings fokusområder angiver de strategiske
Læs mereProfessionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012
1-1 - BORA - 21.1.1 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 1-12 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter, som er
Læs mereKompetencestrategi
Kompetencestrategi 2017-2018 1 Indhold 1. Strategisk kompetenceudvikling i UCC 2. UCC s kerneopgave 3. Kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder 4. Prioriterede kompetenceudfordringer og indsatsområder,
Læs mereUdviklingskontrakt Afrapportering for 2016
Udviklingskontrakt 2015-2017 Afrapportering for 2016 Kolofon Dato 3. marts 2017 Ansvarlig Rikke Mandrup Hansen, direktionskonsulent Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Indledning Uddannelses- og Forskningsministeriet
Læs mereAarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet
Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet
Læs mereSammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet
En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,
Læs mereAU indsatsområde: Skabe uddannelser og studiemiljø af høj kvalitet baseret på innovative læringsmiljøer
AU indsatsområde: Skabe uddannelser og studiemiljø af høj kvalitet baseret på innovative læringsmiljøer Strategiske AU s mål er ift. 2011 at opnå derfor have kvalitetssikring af uddannelser på opnå fuld
Læs merekøbenhavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI
københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI 2018-2023 VISION Det Juridiske Fakultet bidrager aktivt til samfundets udvikling. Vi udforsker, udfordrer og udvikler det ret lige
Læs mereUdviklingskontrakt 2013-14 mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Erhvervsakademi Aarhus
Udviklingskontrakt 2013-14 mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Erhvervsakademi Aarhus Udviklingskontrakt 2013-2014 mellem Uddannelsesministeriet og Erhvervsakademi
Læs mereUddannelses- og Forskningsudvalget L 69 Bilag 1 Offentligt
Forskningsudvalget 2016-17 L 69 Bilag 1 Offentligt Notat Modtager(e): Forskningsudvalget Kommenteret høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser
Læs mereå Uddannelses- ag Strategisk rammekontrakt Forskningsministeriet ERHVERVSAKADcMI AARHUS -
Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Erhvervsakademi Aarhus indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. ERHVERVSAKADcMI AARHUS - å Uddannelses- ag Forskningsministeriet Aarhus
Læs mereUddannelses- strategi
Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges
Læs mereVideregående uddannelser 6
En høj kvalitet i uddannelsessystemet og et højt uddannelsesniveau bidrager til at øge arbejdsstyrkens kvalifikationer og produktivitet. En veluddannet arbejdsstyrke er således en forudsætning for fremadrettet
Læs mereHK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014
HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 Indledning Flere af HK Kommunals medlemmer skal have uddannelse på et højere niveau. Af hensyn til den enkelte
Læs mereStrategi for Danske Erhvervsakademier 2015-2017
Strategi STRATEGI for FOR DANSKE Danske ERHVERVSAKADEMIER Erhvervsakademier 2015-2017 2015-2017 1 Strategi for Danske Erhvervsakademier 2015-2017 Erhvervsakademierne er med deres etablering i 2009 og frem
Læs mereNye muligheder til de dygtigste
Nye muligheder til de dygtigste I Danmark skal vi satse på de dygtigste. Dem som har ekstraordinære evner og drive, og som kan sætte et afgørende aftryk på fremtiden, hvis de får mulighed for at udfolde
Læs mereAALBORG HANDELSSKOLE STRATEGI
AALBORG HANDELSSKOLE Strategi 2019-2024 fastlægger retningen for de kommende fem år. Udviklingen går imidlertid stærkt, og meget kan ske i løbet af en femårsperiode. Skolens bestyrelse vil derfor i samarbejde
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mereAarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet. gældende fra 1. august 2013
Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet gældende fra 1. august 2013 Indhold Formål med kvalitetsarbejdet............................... 4 Vision for uddannelse og læring
Læs merePejlemærker for KU frem mod Revideret version 3. januar 2017
1 Pejlemærker for KU frem mod 2029 Revideret version 3. januar 2017 Understøttelse 2 3 Formål med pejlemærkerne for KU frem mod 2029 Drøftelserne om pejlemærkerne for KU frem mod 2029 har fungeret som
Læs mereMål- og resultatplan 2015 Uddannelses- og Forskningsministeriets
Uddannelses- og Forskningsministeriets It Mål- og resultatplan 2015 Udgivet af Uddannelses- og Forskningsministeriet Bredgade 40 1260 København K Telefon: 3392 9700 E-mail: ufm@ufm.dk www.ufm.dk Publikationen
Læs mereStrategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"
Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020
Læs mereUdkast til afslag på godkendelse
Aalborg Universitet aau@aau.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aalborg Universitets ansøgning om godkendelse af ny
Læs mereDIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING
DIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING 2019-2021 STATUS Produktet Denne digitaliseringsstrategi skal ses i forlængelse af IBA s overordnede strategi, Tændt af at lære, og skal således mål-
Læs mereKVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE
KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Mål og initiativer besluttet på politisk topmøde mellem KL, Danske Regioner, FTF, LO og Danske Professionshøjskoler D. 7. januar 2015 STÆRKE UDDANNELSES-
Læs mereHøringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser
28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling
Læs mereRelevans, faglig kontekst og målgruppe
RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet
Læs mereSTRATEGI FRA VIDEN TIL PRODUKT
STRATEGI 2015-2020 FRA VIDEN TIL PRODUKT STRATEGI INTRO HVEM KEA udbyder videregående uddannelser målrettet erhvervslivet i Danmark og i udlandet. KEA bygger bro mellem håndværk og ny viden, og de studerende
Læs merePræsentation af must win battles. Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning
Præsentation af must win battles Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning Synlighed At opbygge et markant højere kendskab til såvel det enkelte akademi som
Læs mereStrategisk rammekontrakt
FoU-basering som en del af basis for videnspredning til uddannelse og erhverv - Øge medarbejdernes FoU-kompetencer, både som led i formel kompetenceudvikling og adjunktforløb men også uformelt gennem deltagelse
Læs mereUCL s målkompleks 2015-17
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UCL s målkompleks 2015-17 Fælles retning, styrket sammenhæng, bedre koordinering, simplere opfølgning. UNIVERSITY COLLEGE Opsummering af formålet bag målkomplekset Det er ambitionen
Læs mereUddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 260 Offentligt
Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 260 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 19. september 2014 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit
Læs mereKlare rammer, bedre balance
Klare rammer, bedre balance Regeringen prioriterer uddannelse højt. I 2016 investerede vi mere end 13 milliarder kroner i de videregående uddannelser. Det er en god investering, fordi de videregående uddannelser
Læs mereDigitale kompetencer og digital læring
Digitale kompetencer og digital læring National handlingsplan for de videregående uddannelser April 2019 Udgivet af Børsgade 4 Postboks 2135 1015 København K Tel.: 3392 9700 ufm@ufm.dk www.ufm.dk Foto
Læs mereUCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget
UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget 21-09-2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag og de faglige miljøer...
Læs mereSvar til Statsrevisorerne om Rigsrevisionens beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-point på de videregående uddannelsesinstitutioner
Ministeren Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg Svar til Statsrevisorerne om Rigsrevisionens beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-point på de videregående uddannelsesinstitutioner
Læs mereUddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling
Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon
Læs mereRedegørelse om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem
Redegørelse om større sammenhæng i det videregående Oplæg ved Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Større sammenhæng i det videregående Regeringen fremlagde i april 2012 en redegørelse
Læs mereKompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015
Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.
Læs mereStrategisk rammekontrakt
Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Danmarks Medie og Journalisthøjskole indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. t! DANMARKS MEDIE OG JOURNALISTHØJSKOLE DANISH SCHOOL
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013
Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne Februar 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereStrategisk partnerskabsaftale
Version 28. februar 2017 Strategisk partnerskabsaftale 2017-2020 mellem VIA University College og En rammeaftale for samarbejdet mellem VIA University College og Januar 2017 1. Parterne i aftalen Den strategiske
Læs mereLivslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet
Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning
Læs mereErhvervsakademi MidtVest eamv@eamv.dk. Udkast til afslag på godkendelse
Erhvervsakademi MidtVest eamv@eamv.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Erhvervsakademi MidtVests ansøgning om godkendelse
Læs mereOpfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013
Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013
Læs mereUdkast til afslag på godkendelse
Aalborg Universitet aau@aau.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aalborg Universitets ansøgning om godkendelse af ny
Læs mereDette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.
Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige
Læs mereErhvervsakademi MidtVest eamv@eamv.dk. Udkast til afslag på godkendelse
Erhvervsakademi MidtVest eamv@eamv.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Erhvervsakademi MidtVests ansøgning om godkendelse
Læs mereHanne Vibeke Sørensen Specialkonsulent i VIA UC Cand.scient soc. & socialrådgiver
Hanne Vibeke Sørensen Specialkonsulent i VIA UC Cand.scient soc. & socialrådgiver Formand for kontaktudvalget for diplomuddannelser Formand for fællesudvalget for de pædagogiske diplomuddannelser Akkrediteringsansøgninger,
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi 2020. Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Strategi 2020 Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark En fælles retning mod 2020 University College Lillebælts mission, vision og strategier danner tilsammen billedet
Læs mereUCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget
UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget Godkendt: 20-09-2016 Revision: 06-07-2017 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag
Læs mereDe globalt egnede status og perspektiver for den danske uddannelsespolitik
De globalt egnede status og perspektiver for den danske uddannelsespolitik Niels Egelund, professor og institutleder, DPU Medlem af Globaliseringsrådet, Grundskolerådet og Børnerådet Globaliseringsrådet
Læs merePolitik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM
Oprettet: 140917 Senest rev.: 150123 af MeO og KP J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP Behandlet / godkendt af: 141112 Rektorat/Strategigruppe Politik for uddannelseskvalitet på DJM
Læs mereBilag : Indsats vedr. tiltrækning af højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft
14. juni 2019 Sag 2018-17921 Bilag 4.2.3.2: Indsats vedr. tiltrækning af højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft Udfordring Den nuværende højkonjunktur og mangel på højtkvalificeret arbejdskraft i Danmark
Læs mereSekretariatet. Et samlet videregående uddannelsessystem AC s position vedr. uddannelse, forskning og institutionsstruktur
Sekretariatet Et samlet videregående uddannelsessystem AC s position vedr. uddannelse, forskning og institutionsstruktur Med samlingen af de videregående uddannelser i samme ministerium, blæser der vitterligt
Læs mereScience. strategi. for Esbjerg Kommune
Science strategi for Esbjerg Kommune ENERGI MILJØ INNOVATION NATURVIDENSKAB Forord Med sciencestrategien vil Esbjerg Kommune skabe de bedste rammer for læring gennem hele livet. Vi ønsker især at have
Læs mereKommission om fremtidens læreruddannelse. Kommissorium
Kommission om fremtidens læreruddannelse Kommissorium Baggrund Læreruddannelsen spiller en central rolle i det danske uddannelsessystem og det danske samfund. En læreruddannelse af høj kvalitet og på et
Læs mereDet gode skoleliv. Glostrup Kommune
Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til
Læs mereSTRATEGIGRUNDLAG 2015-2017
2015-2017 STRATEGIGRUNDLAG 2015-2017 Side 4 EAL Strategi INTRODUKTION Erhvervsakademiet Lillebælt har i 2014 gennemført en proces, hvor bestyrelse, ledelse og medarbejdere i fællesskab har udfoldet strategigrundlaget
Læs mereDET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD
DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD Præsentation ved VUC årsmøde Produktivitetskommissionens analyserapport Uddannelse og innovation 4. april 2014 Philipp Schröder Professor, Aarhus Universitet Medlem af
Læs mereNOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020
NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i
Læs mereKvalitetsbegreb for forskning og udvikling for Professionshøjskolen Metropol
Tagensvej 18 00 København N Tlf. nr. 7 48 75 00 info@phmetropol.dk www.phmetropol.dk CVR. 3089 173 Dato Initialer Besluttet af direktionen 18. juni 015 THLI og LISS Kvalitetsbegreb for forskning og udvikling
Læs mereUdkast til afslag på godkendelse
Aalborg Universitet aau@aau.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aalborg Universitets ansøgning om godkendelse af ny
Læs mereUdviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Århus
Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Århus Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi
Læs mereUddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 157 Offentligt
Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 157 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 27. marts 2015 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir
Læs mereVærdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer
Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker
Læs mereVIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på baggrund af VIAs koncernstrategi med de fire udfordringer:
Gør tanke til handling VIA University College Dato: 30.04.2015 U0200-7-02-1-14 Aftryk på verden Sådan arbejder vi med strategien VIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på
Læs mereSekretariatet. Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov
Sekretariatet Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov Resumé: Universiteterne har nu nået målet om at optage min. 2400 ph.d.er om året i 2010, men dermed rejser der sig nye udfordringer: Hvordan
Læs mereUDKAST DTU S UDVIKLINGSKONTRAKT
UDKAST DTU S UDVIKLINGSKONTRAKT 2015-2017 DTU s strategi og udviklingskontrakten 2015-2017 Formålet med denne udviklingskontrakt er at fremme og understøtte DTU s strategiske udvikling inden for de overordnede
Læs mereSamarbejdsaftale mellem University College Sjælland og Aalborg Universitet
September 2012 Samarbejdsaftale mellem University College Sjælland og Aalborg Universitet Denne samarbejdsaftale er gældende mellem University College Sjælland (refereres til som UCSJ i det følgende) og
Læs mereSTRATEGI 2020 GØR VIDEN TIL VÆRDI
STRATEGI 2020 GØR VIDEN TIL VÆRDI VIDEN VÆRDI TIL GØR STRATEGI 2020 CPHBUSINESS GØR VIDEN TIL VÆRDI På Cphbusiness ønsker vi at skabe størst mulig værdi for erhvervslivet og samfundet. Viden er grundlaget
Læs mereUddannelsesråd Lolland-Falster
STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang
Læs mereFor at løfte vores regionale forpligtelse og indfri vores vision, arbejder vi på EASJ med tre overordnede strategiske indsatsområder:
Strategi 2018-2022 Fundamentet for vores strategi er vores vision. Visionen skal angive en retning og en ambition for EASJ s arbejde. Det er EASJ s vision at uddanne ambitiøse studerende, som vil og kan
Læs mereStatus fusionsprocessen. Uddannelsesudvalg 16. november 2017
Status fusionsprocessen Uddannelsesudvalg 16. november 2017 Processen frem til oktober Foråret 2017 Bestyrelserne træffer i april beslutning om at undersøge muligheden for en fusion. Styregruppe nedsættes.
Læs mereBeskæftigelsespolitik
Beskæftigelsespolitik 2019-2022 Forord I Greve Kommune er det en forudsætning for vores fælles velfærd, at vi har et velfungerende og rummeligt arbejdsmarked, hvor alle bidrager med de ressourcer, de har.
Læs mereUdviklingskontrakt 2013-14 mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og. Erhvervsakademi Kolding
Udviklingskontrakt 2013-14 mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Erhvervsakademi Kolding Udviklingskontrakt 2013-2014 mellem Uddannelsesministeriet og Erhvervsakademi
Læs mereBeskæftigelsesplan for Arbejdsmarkedsafdelingen Holstebro
Beskæftigelsesplan 2019-21 for Arbejdsmarkedsafdelingen Holstebro Arbejdsmarkedsafdelingen Holstebro er kraftcenter for beskæftigelsesindsatsen - vi arbejder for et dynamisk og rummeligt arbejdsmarked
Læs mereErhvervsakademi Dania Afslag på godkendelse af nyt udbud
Erhvervsakademi Dania E-mail: eadania@eadania.dk Afslag på godkendelse af nyt udbud Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Erhvervsakademi Danias ansøgning
Læs mereKvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.
VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og
Læs mere