Vil du vide mere? Vejledning af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vil du vide mere? Vejledning af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner"

Transkript

1 Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på På kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På kan du læse om patientrettigheder. KRÆFTFORLØB Vejledning af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Samarbejde mellem de praktiserende læger, de 22 kommuner og Region Syddanmark Grafisk Service, Region Syddanmark Behovsvurdering, uddybende udredning og fælles plan for rehabilitering og palliation Samarbejde mellem kommuner, praktiserende læger og sygehusene i Region Syddanmark

2 Behovsvurdering, udredning og fælles plan et redskab til at hjælpe patienter med kræft At blive ramt af kræft er ofte et forløb med både op- og nedture. Humøret kan skifte fra dag til dag, og det daglige overskud kan også svinge meget. Det enkelte menneske kan have stor brug for hjælp i en periode, mens der andre gange er energi til selv at ordne tingene. Denne folder er tænkt som et redskab til at gennemføre behovsvurderinger med patienter, der får en kræftsygdom. Behovsvurderingen skal foregå i alle tre sektorer og de nye retningslinjer skal sikre samarbejde på tværs af sektorerne om de initiativer, der igangsættes for den enkelte patient/borger og de pårørende. At blive ramt af en kræftsygdom føles som en eksistentiel trussel for de fleste. Det bliver derfor vigtigt at opretholde så meget af den normale hverdag som muligt både undervejs i behandlingen men også bagefter, hvor man måske er mærket af følgevirkninger. Din samtale med patienten Som en del af det nye arbejde med behovsvurderinger er der produceret en folder til patienterne. Den gennemgår de forskellige emner, som din samtale med patienten omkring vedkommendes behov kan handle om. Folderen er skrevet i en form, som gerne skal få patienten til at tænke over sin egen situation og hvad vedkommende har brug for af hjælp og rådgivning lige nu, som forberedelse til jeres samtale. Bagerst i patientens folder er der indsat linjerede sider til patientens noter. Fordi behovsvurderinger skal omhandle de samme emner på sygehus, i kommunen eller hos egen læge, er det tanken at patienten tager folderen med sig i forløbet og bruger den som en støtte undervejs. Behovsvurdering, uddybende udredning og fælles plan trin for trin Det nye forløbsprogram indeholder tre elementer: Behovsvurdering Uddybende udredning Fælles plan Behovsvurdering Hvordan skal behovsvurderingen benyttes? Alle kræftpatienter skal til bydes en behovsvurdering: når de starter på behandling på sygehuset ved afslutning af behandlingsforløbet på sygehuset evt. ved opfølgende vurdering i almen praksis og kommunen ved starten på et samarbejde med kommunen Der bør være opmærksomhed på ændrede behov, hvis der f.eks. sker ændringer i behandlingsforløbet, for patienter i sen og terminal palliativ fase samt ved sektorovergange bl.a. ved afslutning af behandling på sygehuset, hvor patienten overgår til egen læge og har kontakt til kommunen. Hvis patienten har forskellige behov, er en del af behovsvurderingen at afklare, om patienten kan klare sig med støtte og vejledning til selv at håndtere problemerne, eller om der er behov for en uddybende udredning mhp. afklaring deraf. Dokumentation af udført behovsvurdering Resultatet af behovsvurderingen kan være ja, der er identificeret et behov eller nej der er foretaget behovsvurdering, men der vurderes ikke at være et behov på nuværende tidspunkt, og det dokumenteres i patientens/borgerens journal. Samarbejdsparter orienteres via korrespondancemeddelelsen med overskriften Behovsvurdering. Heri beskrives det identificerede behov og begrundelse. Hvilken status har behovsvurderingen? Behovsvurderingen er alene en identifikation af, om der er et rehabiliteringseller palliationsbehov, samt en kort beskrivelse af det identificerede behov hvori består det? Kan patient/borger selv varetage opgaven evt. i samarbejde med pårørende eller vurderes det, at der er behov for fagprofessionel støtte/vejledning til opgaven. Uddybende udredning Hvordan skal uddybende udredning benyttes? Behovsvurderingen kan efterfølges af en uddybende udredning, når det vurderes relevant. Det vil sige, hvis ikke behovsvurderingen i tilstrækkelig grad giver klarhed over, hvilken indsats der evt. skal iværksættes. Små tiltag kan gøre en stor forskel for den enkelte til enten selv at kunne få det bedre, eller f.eks. at de pårørende kan yde en bedre støtte. Alt sammen kan hjælpe patienten til et bedre behandlingsog rehabiliteringsforløb. Arbejdsgangen fra en behovsvurdering (identificering) til uddybende udredning og sidst en fælles plan (overblik over indsatsen) gennemgås nedenfor, hvor også de enkelte sektorers ansvar forklares. Herunder hvorvidt indsatsen bedst ydes på det pågældende sted i sundhedsvæsenet eller ved inddragelse af andre fagprofessionelle. Hvis det besluttes at yde en indsats, skal der lægges en plan for det. 2 3

3 Behovsvurdering, udredning og plan På baggrund af en uddybende udredning skal det besluttes, hvilken konkret indsats der skal ydes, som afstemmes med patientens og evt. de pårørendes forventninger. Hvad skal uddybende udredning omfatte? Detaljeret vurdering af f.eks. funktionsevne, kognitive tests, udredning af økonomiske problemer eller indsats for at fastholde borgeren i sit job. Den uddybende udredning foretages af den relevante sektor/indsats (sygehus, almen praksis, kommune) og fagpersonale (socialrådgiver, psykolog, læge, fysio-/ergoterapeut, sygeplejersker m.fl.). Hvilken status har en uddybende udredning? Faglig vurdering af identificerede behov, der kan give grundlag for at sætte indsatser i gang. Der udarbejdes en fælles plan på baggrund af den uddybende udredning. Den faglige vurdering dokumenteres i patienten/borgerens journal. Fælles plan for indsatsen Hvordan skal en fælles plan benyttes? Fælles plan udarbejdes på baggrund af behovsvurdering og/eller uddybende udredning. En fælles plan, der giver et samlet overblik over indsatsen, bliver ofte påbegyndt i sygehusregi, men den skal også omfatte overblik over indsatser hos kommunen og/eller almen praksis, og også vise kommunikation på tværs af sektorerne om emnet. Planen skal generelt være tværfaglig, når der er flere fagprofessionelle involveret, og koordineres mellem de involverede parter. Hvad skal en fælles plan omfatte? Det skal fremgå af planen, hvilke aktiviteter der allerede foregår, og patientens egne ressourcer beskrives. I fælles planen indgår en beskrivelse af de problemområder, som indsatsen skal rette sig imod efter aftale med borger/patient og evt. pårørende. Ligeledes kan fælles planen synliggøre de aktiviteter patienten og evt. pårørende selv ønsker at tage ansvar for f.eks. brug af aktiviteter/tilbud i det lokale foreningsliv. Følgende overskrifter indgår i Korrespondancemeddelelsen fælles plan : Hvad patientens vanskeligheder og behov består i Hvad skal indsatsten bestå i? Hvor indsatsen skal foregå, og hvem der er ansvarlig Hvad er næste skridt? Hvilken status har en fælles plan? Fælles planen er afstemt i forhold til behandlingsplanen og forventningsafstemt med patienten og de pårørende. Alle involverede instanser (sygehuse, almen praksis og kommunen) er ansvarlig for de indsatser, de iværksætter, herunder også at sikre koordinering af indsatsen med andre involverede aktører. I fælles planen fremgår, hvornår indsatsen skal evalueres og af hvem jf. ovenstående afsnit. Fagpersoner, der har kontakt med bor geren/patienten har ansvaret for at for - holde sig til den fælles plan og foretage ændringer ud fra en behovsvurdering med borgeren/patienten. Den enkelte sektor er ansvarlig for den skriftlige opdatering af den fælles plan. Aktuelt skal den planlagte indsats dokumenteres i den almindelige journalføring, sygepleje- og omsorgsjournaler og udskrivningsbrev/epikriser. En genoptræningsplan kan indgå som del af en fælles plan. Det skal bemærkes, at genoptræningsplanen som minimum bl.a. skal indeholde en samlet beskrivelse af en persons funktionsevne, herunder krops funktion, aktivitet og deltagelse, der inddrager såvel personens ressourcer og begrænsninger. Genoptræningsplanen rummer derfor mulighed for at udføre en bred beskrivelse af patientens funktionsevne, herunder genoptræningsbehov, der kan danne grundlag for det efterfølgende rehabiliterings- og palliationsforløb. Det nye forløbsprogram med systematiske og regelmæssige behovsvurderinger i kommune, almen praksis og på sygehuse gælder for både palliation og rehabilitering i forbindelse med en kræftsygdom. 4 5

4 Emner til samtale om behovsvurdering Der er forskellige emner, det er vigtigt at komme omkring i samtalen med patienten. De gennemgås nedenfor fra det meget overordnede og ned til konkrete emner. Udgangspunktet for samtalen er patientens egen vurdering af sin situation lige nu med fokus på egne ressourcer, helbredstilstand, egenomsorgsevne og motivation. Overskrifterne og emnerne i behovsvurderingen er skabt på baggrund af anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen og forklares ud for hvert enkelt emne. Når behandlingen går i gang, får patienten en folder om sygehus, kommune og egen læges samarbejde om behovsvurdering udleveret ved sit første besøg på syge huset. Folderen er tænkt som en hjælp til at forberede sig til samtalerne, og med mulighed for at man kan skrive ønsker og behov ned. På den måde kan patienten få en aktiv rolle i sit eget behandlingsforløb, når behov og eventuel hjælp skal vurderes. Emnerne i patientens folder er de praktiske behov, krop og helbred, hverdagen, familie og venner, humøret samt tanker og tro. Det er vigtigt at komme omkring alle emnerne, men samtidig også give rum til at borgeren/patienten selv præger sin samtale og får talt om, hvad der er overskud til, og hvor der er brug for hjælp. Oplevelse af livssituationen Vilkår eller elementer med særlig betydning. Som en indledende start på samtalen kan en helt overordnede snak om, hvordan det går, være med til at få patienten til at kredse eventuelle udfordringer ind. Status på behandlingsforløb, nyeste resultater eller udfordringer, der ligger lige for kan alle være elementer, der fylder nu og her i patientens liv. Behov for støtte til håndtering af bivirkninger fra sygdom og/eller behandling Behov for støtte til livsstilsændring fx kost, fysisk aktivitet, alkohol, rygning. Der er bred evidens for at patienter kan opleve markant forbedringer i deres fysiske velbefindende, hvis de kommer i gang med at dyrke motion eller f.eks. stopper med at ryge, selv om de er syge. Mange patienter oplever problemer med at spise, og her kan hjælpe fra f.eks. en diætist være med til at få dem til at spise igen. Fysisk område Smerter, åndenød, bevægelighed, nedsat muskelkraft, ernæring, ændret sensibilitet, træthed, seksualitet, diarre, forstoppelse samt disses betydning og indflydelse på aktivitet (Activities of Daily Living (ADL)) i hverdagslivet og deltagelse. Symptomer ved den specifikke kræftdiagnose/behandling, evt. komorbiditet. Alt efter hvor i forløbet patienten befinder sig kan vedkommende være mere eller mindre plaget af fysiske problemer som resultat af sygdommen eller behandlingen. Andre diagnoser kan ligeledes påvirke patientens velbefindende. Ændringer i medicin, hjælp fra en fysioterapeut m.m. kan være en god hjælp til bedring hos patienten. Psykisk område Angst, depression, ensomhed, overskud, bekymring for sygdommens udvikling/ følger, evt. problemers betydning for aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Bekymringer om helbredelse eller om sygdommen vender tilbage fylder meget for alle kræftpatienter og deres pårørende. Venner og familie kan være gode støtter undervejs, men patienten kan få mange fordele ud af f.eks. at mødes med andre, der også har kræft. Ligeledes kan de pårørende også have brug for hjælp til at tale om sygdommen og deres bekymringer. Kognitivt område Nedsat koncentration, hukommelse, opmærksomhed og arbejdstempo. Både undervejs i behandlingen og i rehabiliteringsfasen kan der være brug for hjælp til at skabe struktur og overblik over hverdagen. Der kan være brug for træning af de kognitive evner, hjælpemidler eller ændringer i boligen, hvor f.eks. en ergoterapeut kan være en god hjælp for den enkelte og familien. Socialt område Mulighed for støtte og nærvær, centrale pårørende, ændring af rolle ift. nære pårørende, arbejde, fritid, økonomi, bolig. Når livet sættes på pause pga. en livstruende og meget behandlingskrævende sygdom, kommer bekymringer for det daglige liv til at fylde meget hos patienten. Behov for støtte til børn og resten af familien kan være en stor hjælp. Ligesom samtaler med f.eks. kommunen til at skabe klarhed over økonomien kan være en stor lettelse for patienten og de pårørende. At få viden om de økonomiske muligheder for f.eks. at arbejde på nedsat tid imens, man er syg kan også være en stor hjælp for mange patienter. Man melder til de andre sektorer, at der er foretaget en behovsvurdering samt hvad man i fællesskab enedes om med patienten. Dette sker via en via en korrespondancemeddelelse, der får titlen Behovsvurdering. 6 7

5 Emner til samtale om behovsvurdering Grundlaget for behovsvurdering Eksistentielt/åndeligt område Oplevelse af nuværende situation og sygdom, mening med livet, hvad giver håb, hvilken rolle spiller religion, tanker om fremtiden, manglende anerkendelse fra omgivelserne. Tanker om liv og død og meningen med det hele kommer til næsten alle patienter med en livstruende sygdom. Rådgivning om muligheden for samtale med en præst eller anden åndelig person kan være en stor hjælp for den enkelte. Pårørende Undersøge hvilke ressourcer de pårørende har: Psykiske, fysiske og sociale. Familie og venner har ofte en meget stor rolle i at støtte kræftpatienten undervejs i behandling for en livstruende sygdom, og mange vil meget gerne hjælpe. Det er vigtigt, de pårørende inddrages og orienteres godt undervejs om, hvordan det går, og hvilken støtte de kan yde patienten og samtidig tage vare på sig selv. Omvendt er der også patienter som ikke har en stor omgangskreds, der kan hjælpe undervejs, og der skal hjælpen til de forskellige ting planlægges på anden vis. Behov Praktisk og følelsesmæssig. Denne sidste kategori er ment som en opsamling på samtalen. Her opsummeres patientens behov, og det opridses hvad der skrives i journalen og henvises til. Tilsvarende skrives det ned, hvis man i fællesskab er blevet enige om, at vedkommende selv skal sætte initiativer i værks. It og korrespondancemeddelelse Al kommunikation i forbindelse med denne nye behovsvurdering, den uddybende udredning og den fælles plan sendes imellem parterne som en korrespondancemed delelse med titlen behovsvurdering eller fælles plan. Nedenstående emner er grundlaget for Behovsvurdering i Region Syddanmark. Gennem Behovsvurderingen afdækkes patientens behov. Der bør altid tages udgangspunkt i den enkelte patients ressourcer, helbredstilstand, egenomsorgsevne og motivation. Behovsvurderingen fungerer ikke som en henvisning. Oplevelse af livssituationen Vilkår eller elementer med særlig betydning Behov for støtte til håndtering af bivirkninger fra sygdom og/eller behandling Behov for støtte til livsstilsændring f.eks. kost, fysisk aktivitet, alkohol, rygning. Fysisk område Smerter, åndenød, bevægelighed, nedsat muskelkraft, ernæring, ændret sensibilitet, træthed, seksualitet, diarre, forstoppelse samt disses betydning og indflydelse på aktivitet i hverdagslivet og deltagelse. Symptomer ved den specifikke kræftdiagnose/behandling, evt. komorbiditet. Psykisk område Angst, depression, ensomhed, overskud, bekymring for sygdommens udvikling/følger, evt. problemers betydning for aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Kognitivt område Nedsat koncentration, hukommelse, opmærksomhed og arbejdstempo. Socialt område Mulighed for støtte og nærvær, centrale pårørende, ændring af rolle ift. nære pårørende, arbejde, fritid, økonomi, bolig. Eksistentielt/åndeligt område Oplevelse af nuværende situation og sygdom, mening med livet, hvad giver håb, hvilken rolle spiller religion, tanker om fremtiden, manglende anerkendelse fra omgivelserne. En behovsvurdering skal som minimum foretages, når behandlingen starter. Og der skal også foretages en status ved afslutningen af forløbet på sygehuset og regelmæssigt i kontrolforløbet bagefter endt behandling. Men den kan foretages af alle tre sektorer, hvis det vurderes nødvendigt. Pårørende Ressourcer: Psykiske, fysiske og sociale. Behov Praktisk og følelsesmæssig. 8 9

6 Proces Proces for behovsvurdering, henvisning, visitation, plan og igangsættelse Udarbejdelse af behovsvurdering Fagprofessionel(le) og patient/ pårørende identificerer og beskriver mulige palliationsog rehabiliteringsbehov via behovsvurdering. - Dokumenteres i journal (Cosmic) - Medgives patient - Sender henvisning/ genoptræningsplan Der er ikke identificeret behov hos borgeren/patienten på nuværende tidspunkt. Dokumenteres i journal (Cosmic) Henvisningsmuligheder Kommunale tilbud (se VisInfoSyd) fx - Forsørgelse/sygedagpenge - Rehabiliteringsindsats - Genoptræning - Basal palliation Almen praksis - Samtale - Øvrige sygdomme - Familien - Udredning - Behandling - Basal palliation Sygehus - Specialiseret palliation og rehabilitering - Basal palliation Visitation/ udarbejdelse af fælles plan Henvisning modtages elektronisk - Dokumenteres i journal Modtager kontakter patient/pårørende og aftaler møde/konsultation for at udarbejde fælles plan/uddybende udredning. Det aftalte samles i én fælles plan. - Dokumenteres i journal Den fælles plan/uddybende udredning udleveres/sendes til patienten samt relevante samarbejdspartnere. Den fælles plan iværksættes 10 11

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner KRÆFTFORLØB Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Behovsvurdering ved rehabilitering og palliation Samarbejde mellem de praktiserende

Læs mere

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

N O T A T. 1. Formål og baggrund

N O T A T. 1. Formål og baggrund N O T A T Notat vedrørende vurdering af muligheden for at pege på et fælles redskab til den overordnede behovsvurdering i forbindelse med rehabilitering og palliation af kræftpatienter Resume: nedsatte

Læs mere

Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer:

Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3)

Læs mere

Få mere livskvalitet med palliation

Få mere livskvalitet med palliation PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende

Læs mere

Hvad er vigtigt for dig?

Hvad er vigtigt for dig? FORBEREDELSE & STØTTE Hvad er vigtigt for dig? Hvad du som patient kan forvente af personalet i behandlingen, og hvad du selv kan gøre I vores samarbejde med dig vil vi gerne vide, hvad der er vigtigt

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:

Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3) koordination og sammenhængende forløb

Læs mere

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

Kortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse Brystkræft. Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:

Kortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse Brystkræft. Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: Kortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse 2016 Brystkræft Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale

Læs mere

Kræftrehabilitering. Samarbejdsaftale under Sundhedsaftalen. Region Midtjylland, de 19 midtjyske kommuner og PLO-Midtjylland

Kræftrehabilitering. Samarbejdsaftale under Sundhedsaftalen. Region Midtjylland, de 19 midtjyske kommuner og PLO-Midtjylland Kræftrehabilitering Samarbejdsaftale under Sundhedsaftalen Region Midtjylland, de 19 midtjyske kommuner og PLO-Midtjylland 9. september 2019 Indholdsfortegnelse 1. Formål med samarbejdsaftalen... 3 2.

Læs mere

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Indhold. Resumé...4. 1. Indledning...6 1.1 Baggrund...6 1.2 Kommissoriet... 6. 2. Definitioner...7 2.1 Rehabilitering...7 2.2 Palliation...

Indhold. Resumé...4. 1. Indledning...6 1.1 Baggrund...6 1.2 Kommissoriet... 6. 2. Definitioner...7 2.1 Rehabilitering...7 2.2 Palliation... Indhold Resumé...4 1. Indledning...6 1.1 Baggrund...6 1.2 Kommissoriet............................................................................. 6 2. Definitioner...7 2.1 Rehabilitering...7 2.2 Palliation...7

Læs mere

Genoptræningsplaner til kræftpatienter

Genoptræningsplaner til kræftpatienter Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: Dato: 7. april 2015 Udarbejdet af: Morten Jakobsen/Annette Lunde Stougaard E mail: Morten.Jakobsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631365

Læs mere

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Arbejdssituation Jeg har dage hvor jeg faktisk ikke kan gå, og må blive hjemme fra arbejde. Jeg arbejder stadig på nedsat

Læs mere

Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef

Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef Hvad vidste vi allerede? Rehabilitering har fokus på funktionsevne og palliation på lindring,

Læs mere

Behovsvurdering en god måde at høre borgerens stemme på.

Behovsvurdering en god måde at høre borgerens stemme på. Behovsvurdering en god måde at høre borgerens stemme på. Gælder det også i praksis? v/henriette Knold Rossau Videnskabelig assistent, cand.scient.san.publ. 10. Årlige Rehabiliteringskonference Torsdag

Læs mere

VI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse

VI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse VI SAMLER KRÆFTERNE Overordnet indsatsbeskrivelse 1 Overordnet indsatsbeskrivelse 1. Titel Overordnet indsatsbeskrivelse for det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med

Læs mere

Aftaler om IT understøttelse

Aftaler om IT understøttelse VI SAMLER KRÆFTERNE Dato: 1. maj 2015 Version: 3 Revision: revideret 5. august 2015 Aftaler om IT understøttelse De eksisterende nationale kommunikationsredskaber inden for sundhedsvæsenet (MedCom-standarderne)

Læs mere

Forløbspartner koordinering og sammenhæng ng for borgere med kræft. et projekt mellem Svendborg og Langeland kommuner

Forløbspartner koordinering og sammenhæng ng for borgere med kræft. et projekt mellem Svendborg og Langeland kommuner Forløbspartner koordinering og sammenhæng ng for borgere med kræft et projekt mellem Svendborg og Langeland kommuner 2007-2009 Program Rammer for forløbskoordinationen det tværkommunale projekt Erfaringer

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Resumé Regionens opgaver:

Resumé Regionens opgaver: 1 Resumé Med baggrund i Kræftplan III fra 2010 har Sundhedsstyrelsen i december 2011 udgivet forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. Nærværende rapport er en fælles implementeringsplan

Læs mere

Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv.

Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Kræftrehabilitering Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Titel på projektet: Patienten i fokus: Sammenhængende kræftrehabilitering fra sygehus til kommunalt regi. (Kræftrehabiliteringscoach

Læs mere

Anvendelse af forberedelsesskema til patienter og pårørende. - påvirker det dokumentationen?

Anvendelse af forberedelsesskema til patienter og pårørende. - påvirker det dokumentationen? Rigshospitalet Anvendelse af forberedelsesskema til patienter og pårørende - påvirker det dokumentationen? Dokumentationspraksis mellem faglighed og teknologi DASYS Kræftrehabilitering Lise Bjerrum Thisted

Læs mere

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering

Læs mere

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1 Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer

Læs mere

Hvordan kan Kræftens Bekæmpelse understøtte kommunal kræftrehabilitering

Hvordan kan Kræftens Bekæmpelse understøtte kommunal kræftrehabilitering Hvordan kan Kræftens Bekæmpelse understøtte kommunal kræftrehabilitering Oplæg d. 28. april 2017 Laila Walther, afdelingschef Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen? Kræftrehabilitering og senfølger

Læs mere

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

National klinisk retningslinje

National klinisk retningslinje National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Henvisningsveje - vedr. voksne kræftpatienter og deres pårørende og efterladte

Henvisningsveje - vedr. voksne kræftpatienter og deres pårørende og efterladte 1 Henvisningsveje - vedr. voksne kræftpatienter og deres pårørende og efterladte 2 Tilbud til Voksne Rehabiliterings tilbud til kræftramte Patientundervisningskur sus 'Kom godt videre. Kræft Rehabiliterings

Læs mere

Information om genoptræning efter sygehusindlæggelse

Information om genoptræning efter sygehusindlæggelse Information om genoptræning efter sygehusindlæggelse Indholdsfortegnelse 1. Hvad er lovgrundlaget?... 2 2. Hvordan er sagsgangen i forbindelse med visitering af almen genoptræning, genoptræning på specialiseret

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Kræftrehabilitering.

Kræftrehabilitering. Kræftrehabilitering Lektor, læge, ph.d. Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering Forskningsenheden for Almen Praksis Syddansk Universitet dgilsaa@health.sdu.dk Fem forskningsgrupper Rehabilitering

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Den Ældre Medicinske Patient

Den Ældre Medicinske Patient Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis Vælg billede Vælg farve regionsyddanmark.dk Godkendt i Det Administrative Kontaktforum den 14.

Læs mere

Behovsvurdering vedrørende rehabilitering. med kræft Koncept og implementeringsplan

Behovsvurdering vedrørende rehabilitering. med kræft Koncept og implementeringsplan Bilag Behovsvurdering vedrørende rehabilitering og palliation i forbindlese med kræft Koncept og implementeringsplan Kræftplan III beskriver afsættet for det nationale Forløbsprogram for rehabilitering

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog De fleste af os kender den situation, hvor vi efter en samtale med lægen kommer i tanke om alt det, vi ikke fik

Læs mere

Godkendt: August 2016

Godkendt: August 2016 1 of 5 Overskrift: Hjerneskadekoordinering Akkrediteringsstandard: Hjerneskaderehabilitering Godkendt: August 2016 Revideres næste gang: August 2017 Formål: At sikre at borgere med følger efter hjerneskader

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Kommunal sygepleje efter sundhedslovens 138 og 119 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

IKAS. 4. december 2009

IKAS. 4. december 2009 IKAS 4. december 2009 aw@danskepatienter.dk Høringssvar vedr. akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen 3. fase Høringssvaret er afsendt via en elektronisk skabelon på IKAS hjemmeside. Indholdets

Læs mere

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Kære læser Denne pjece henvender sig til patienter, der skal i gang med et ambulant behandlingsforløb i Psykiatrien i Region Nordjylland. Patienten

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014

Læs mere

Udkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende

Udkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende ARBEJDSPROCESSEN 1 Opgaven aftalt i forbindelse med sundhedsaftalerne 2007 Kommissorium (uddrag), godkendt august 2007: Udarbejde forslag til fælles målsætninger for samarbejdet om alvorligt syge og døende,

Læs mere

Region Hovedstadens erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens

Region Hovedstadens erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens s erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens Line Sønderby Christensen, chefkonsulent, Enhed for Det Nære Sundhedsvæsen, Demensdage 23/5-2019 1 Grethes case det optimale forløb

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere

Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP)

Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP) Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP) 1. Baggrund og indledning Som led i satspuljeaftalen for 2012-2015

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Spiseforstyrrelser voksne (DF50.0, DF50.1, DF50.2, DF50.3, DF509) Samlet tidsforbrug: 30 timer Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1 Generelle principper for tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft for Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal og Ballerup Kommuner Baggrund Sundhedsstyrelsen udgav i 2012

Læs mere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere 1. Baggrund Regeringen og Danske Regioner har siden 2011 i økonomiaftalerne aftalt, at der løbende skal

Læs mere

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl. Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl

Læs mere

IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE

IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse BAGGRUND Indsatsområder Hverdagsrehabilitering

Læs mere

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen gældende fra januar 2017 1 Indholdsfortegnelse: Samarbejde med borgeren med demens og pårørende 3 Kost og motion til udsatte grupper

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

REKRUTTERING I FREDERICIA KOMMUNE VED TINA LØNGREN REHER TEAMLEDER GENOPTRÆNINGS CENTERET FREDERICIA KOMMUNE

REKRUTTERING I FREDERICIA KOMMUNE VED TINA LØNGREN REHER TEAMLEDER GENOPTRÆNINGS CENTERET FREDERICIA KOMMUNE REKRUTTERING I FREDERICIA KOMMUNE VED TINA LØNGREN REHER TEAMLEDER GENOPTRÆNINGS CENTERET FREDERICIA KOMMUNE GenoptræningsCentret Fredericia Sundhedspolitiske mål Forbedre folkesundheden Mere sundhedsfremme

Læs mere

Socialt sårbar er ikke nødvendigvis noget man er, før man møder systemet som patient

Socialt sårbar er ikke nødvendigvis noget man er, før man møder systemet som patient Socialt sårbar er ikke nødvendigvis noget man er, før man møder systemet som patient Projekt om udvikling og afprøvning af modeller til inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter i onkologisk klinik

Læs mere

Værdighedspolitik

Værdighedspolitik Værdighedspolitik 2018-22 Forord Jeg glæder mig over, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik 2018-2022. Værdighedspolitikken fastlægger den overordnede ramme i arbejdet med ældre og

Læs mere

På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014

På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014 På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014 Brevid: 2256494 Opsamling på Samarbejde om den palliative indsats Hvad er palliation? Palliation betyder lindring. Ordet anvendes om den professionelle

Læs mere

Social og Sundhed. Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Morsø Kommune. Maj 2016

Social og Sundhed. Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Morsø Kommune. Maj 2016 Social og Sundhed Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Morsø Kommune Maj 2016 Baggrund Genoptræningsområdet i Morsø Kommune er organiseret i Sundhedsafdelingen og har udgangspunkt

Læs mere

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere

Medcom arbejdsgange i Omsorgssystemet

Medcom arbejdsgange i Omsorgssystemet Medcom arbejdsgange i Omsorgssystemet Arbejdsgangene er beskrevet med udgangspunkt i den gældende Sambo aftale i Region Syddanmark. Samarbejdsaftalen skal medvirke til at sikre sammenhæng i borger/patientforløbene

Læs mere

Kræft i gang med hverdagen

Kræft i gang med hverdagen SOLRØD KOMMUNE Kræft i gang med hverdagen Støttemuligheder til kræftramte og deres pårørende i Solrød Kommune Solrød Kommune Solrød Center 1 2680 Solrød Strand Telefon: 56182000 (telefonomstilling) www.solrod.dk

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2 Indhold Palliation 2 Den opererede borger/patient Velfærdsteknologi Rehabilitering 2 Demens 2 Ledelse og organisation (afventer fra ansvarlige for faget) 1 Palliation 2 På dette valgfri specialefag arbejdes

Læs mere

Medcom arbejdsgange i Avaleo Omsorg

Medcom arbejdsgange i Avaleo Omsorg Medcom arbejdsgange i Avaleo Omsorg Arbejdsgangene er beskrevet med udgangspunkt i den gældende Sambo aftale i Region Syddanmark. Samarbejdsaftalen skal medvirke til at sikre sammenhæng i borger/patientforløbene

Læs mere

OPGAVE- OG ANSVARSFORDELING

OPGAVE- OG ANSVARSFORDELING TELECARE NORD KOL OPGAVE- OG ANSVARSFORDELING Indhold Telemedicin til patienter med KOL 2 Formålet med telemedicin 2 Opgave og ansvarsfordeling 2 Identifikation og henvisning 3 Inklusionskriterier 3 Opfølgning

Læs mere

Hverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set

Hverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set Hverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set fra brugerperspektivet) Faglig temadag om ergoterapi og kræftkræftrehabilitering 1. februar 2016 GODT LIV Mennesker, der er ramt af kræft, skal opleve

Læs mere

Faktaark. Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice

Faktaark. Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice Faktaark Senior- og Socialforvaltningen Dato 22. marts 2017 Sagsnr. 17/5340 Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice 1. Palliative og lindrende indsatser

Læs mere

Rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringsforløb Rehabiliteringsforløb Sundhedsloven 119 Kvalitetsstandard Godkendt af Sundhedsudvalget den 1. december 2009 Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Rehabiliteringsforløb 1. Overordnede rammer 1. Formål

Læs mere

LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE

LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE AKTIV HELE LIVET Palliativ indsats handler om lindring og livskvalitet. Hvis du har fået en sygdom, som måske ikke kan behandles eller helbredes, er der stadig mange muligheder

Læs mere

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats Kvalitetsstandard Palliativ og terminal indsats Greve Kommune 2019 Side 1 af 10 Indhold 1.0 Generelle informationer... 3 1.1. Indledning... 3 1.2 Ændring i borgernes ønsker... 3 1.3 Palliativ behandling...

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed

Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed Seminar for DS-ILPS mandag den 12. marts 2018 Lene Olesen og Elisabeth Skibsted, Sundhedsstyrelsen Agenda Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde

Læs mere

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune Indhold 1.0 Lovgrundlag... 2 2.0 Formålet med sygeplejen... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.2 Indsatsens karakter... 2

Læs mere

Opbygning af sundhedsaftalen

Opbygning af sundhedsaftalen Sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft v. oversygeplejerske Marie-Louise Ulsøe og leder af Sundhedscenter Vest Ulla Svendsen www.regionmidtjylland.dk Opbygning af sundhedsaftalen Sundhedsaftalen

Læs mere

Symposium. Rehabiliteringstilbud til dig der lever med kræft Palliativt Team Vejle Sygeplejerske Lene Jørgensen Fysioterapeut Helene Heindorf

Symposium. Rehabiliteringstilbud til dig der lever med kræft Palliativt Team Vejle Sygeplejerske Lene Jørgensen Fysioterapeut Helene Heindorf Symposium Palliation og rehabilitering til syge og svækkede ældre mennesker National gerontologisk konference om aldring og samfund 2. 3. Oktober, Middelfart 2014 Rehabiliteringstilbud til dig der lever

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen

Læs mere

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi

Læs mere

Genoptræning efter Servicelovens 86 i Mariagerfjord Kommune. Kvalitetsstandard November 2013

Genoptræning efter Servicelovens 86 i Mariagerfjord Kommune. Kvalitetsstandard November 2013 Genoptræning efter Servicelovens 86 i Mariagerfjord Kommune Kvalitetsstandard November 2013 Baggrund Genoptræning efter Servicelovens 86 er i Mariagerfjord Kommune organiseret i Sundhed og Træning, en

Læs mere

Hjerneskadecentret Det Fleksible Tilbud

Hjerneskadecentret Det Fleksible Tilbud Hjerneskadecentret Det Fleksible Tilbud Hjerneskadecentrets Fleksible Tilbud MÅLGRUPPE Personer over 18 år i den erhvervsaktive alder, der har pådraget sig en hjerneskade som ung eller voksen, og som følge

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere