Nyhedsbrev 9. februar 2016

Transkript

1 Nyhedsbrev 9. februar 2016 TRÆD VARSOMT I SKOLEN FOR DER BLIVER MENNESKER TIL. (Christen Kold) Skolens nyhedsbrev denne gang skal ses i lyset af skolens kommende Generalforsamling onsdag, den 6. april 2016 kl. 19:00 i Studsgård Minihal Stemmeberettigede er medlemmer af forældrekredsen og medlemmer af skolekredsen. Studsgård Friskoles formål - er at drive en friskole, som har sit udgangspunkt i de Grundtvig-Koldske skoletanker. 1

2 Studsgård Friskoles manifest bilag 1 til forretningsordenen Studsgård Friskole er et trygt, lærerrigt, kreativt og sjovt sted at være og således det bedste grundlag for at eleverne afslutter grundskolen som harmoniske og stærke unge mennesker. På Studsgård Friskole har vi fokus på faglighed og trivsel. Eleverne lærer, og de er trygge og glade. Vi tilgodeser den enkelte elevs faglige, sociale, fysiske, kreative og mentale styrker. På Studsgård Friskole er vi ordentlige overfor hinanden og møder hinanden med åbenhed og tillid. Samværet på skolen er styret af en gensidig forpligtelse til at leve op til og værne om skolens værdigrundlag. Friheden og dialogen er centrale, og vi ønsker, at forbud fylder mindst muligt. Vi behandler hinanden med respekt og lige værdighed, for her bliver mennesker til. Hvad mener skolerne, når de kalder sig Grundtvig-Koldske? Hvad betyder det, når en skole kalder sig Grundtvig-Koldsk? Jeg har læst lidt på hjemmesiden: Svaret på det spørgsmål vil blive meget forskelligt afhængig af, hvem man spørger. Det kan nemlig ikke lade sig gøre entydigt og generelt at definere en grundtvig-koldsk skoletænkning og skolevirksomhed. Det vil altid være op til den enkelte skole og dens skolekreds og medarbejdere at afgøre, hvordan de mener, det er rigtigst at drive en skole, der kalder sig Grundtvig-Koldsk. Og ingen kan fratage andre retten til at kalde sig grundtvig-koldske. Hjemmesiden: er tænkt som en inspirationskilde til drøftelser i forbindelse med din skolens afklaring af en grundtvig-koldsk skolevirksom- 2

3 hed. F.eks. i forbindelse med skolekredsmøder, bestyrelsesmøder, forældremøder og lignende. Hjemmesiden er ikke en manual, som kan afgøre hvad, der er rigtigt og forkert. Grundtvig - Koldsk Den skoletradition vi præsenterer og inspirerer til på denne hjemmeside kaldes grundtvig-koldsk. Med denne benævnelse, som har eksisteret i over 100 år, angives, at traditionen stammer fra såvel Grundtvig som fra Kold. Men de to mennesker har hver deres rolle og betydning i traditionen. Lidt forenklet kunne man sige, at Grundtvig har tænkt tankerne og Kold har gennemført dem i praksis. Men Kolds arbejde skal ses på baggrund af, at Grundtvig skrev meget lidt om undervisning af børn, og om hvordan en skolevirksomhed for børn skal gribes an. Grundtvig var optaget af voksenundervisning og folkeoplysning. Kold har derfor så at sige oversat Grundtvigs tanker om undervisning og uddannelse af voksne til skole for børn, og derfor kan man med rette betegne Kold som den mest originale pædagog Danmark har fostret. Nogle vil mene, at der er en forskel på Kold og Grundtvig i deres syn på forholdet mellem skole og kristendom. F.eks. at Kold var mere forkyndende over for eleverne end Grundtvig mente, man skulle være i skolen. Selv om der er forskellige opfattelser blandt skolehistorikere af dette forhold, er der skoler der, fordi de ikke ønsker at missionere i skolen kun vil kalde sig grundtvigsk og enkelte skoler betegner sig, idet de opfatter forkyndelsen af kristendom som helt central på deres skole, alene som koldsk. Filosofiske hjørne Ja - jeg befinder mig i mit teoretiske og filosofiske hjørne i dette nyhedsbrev og årsagen er: en generalforsamling står for døren og en årsberetning skal skrives senere, så jeg er dykket ned i skolens arkiver og fordyber mig i det omfattende bilagsarkiv, som beskriver, hvordan forældrene ønsker, skolens virksomhed skal vise sig i praksis 3

4 skolebestyrelsens netop afviklede møde med forældrene i januar måned og Tove Dohns oplæg til forældrene med børn i Kernehuset min forberedelse op til disse møder havde jeg udarbejdet en skitse til næste skoleårs planlægning og tilrettelæggelse som jeg præsenterede forberedelsen gav naturligvis anledning til megen tankevirksomhed af pædagogiks art. Var det muligt at kunne drive skole fremadrettet med 40 elever næste skoleår? Min indstilling til bestyrelsen blev et ja, og jeg præsenterede mit forslag, som i hovedtræk indebar et lavere ugentligt timetal for alle elever, fælles morgensang og samling, stillelæsning, store elever læser med de yngste elever og omvendt samt gåtur og legepatrulje hver dag. Derudover oprettelse af fysik/kemi som selvstændigt fag på klassetrin. Skolebestyrelsesformand Catrine Bie Pedersen udsendte efterfølgende referater fra møderne, og skolen fik flere indmeldelser til kommende 0. årgang. Det er spændende at drive skole, og vi har sammen givet hinanden energi til at fortsætte. I øjeblikket broderer jeg med forbedringer i mit præsenterede oplæg, som jeg betegnede som minimumsudkast. Efter vinterferien holder jeg et personalemøde, da jeg ved, at personalet har flere gode ideer til forbedringer i forhold til lektionslængden samt til fagfordelingen. På et eller andet tidspunkt i foråret slår jeg søm i fagfordelingen, og I orienteres naturligvis herom. 4

5 Træd varsomt i skolen for dér bliver mennesker til Jamen hov Studsgård Friskole har det indskrevet i manifestet. I Friskolebladet nr januar 2016, har jeg taget følgende uddrag af Claudi Clausen, redaktør, som har fået inspiration af Morten Mikkelsen og Lars Henriksen.: Et citat, som maner til ydmyghed, og som jeg som friskolemenneske synes giver en smuk indgang til lærergerningen og som politikerne skulle have haft i ørerne, inden de tromlede en lavine af ændringer ind over folkeskolen med både nye undervisningsformer, længere skoledage, dårligere arbejdsforhold og flere test til eleverne med medfølgende ringe fokus på, hvad skole handler om: at lade mennesker blive til! De to forfattere skriver: Det særligt danske er, at formålsbestemmelsen lige fra 1814 (der indførte undervisningsretten for alle børn) lægger mest vægt på menneskeskolen. Det vil sige, at skolens højeste formål er at sikre en værdifuld menneskelig udvikling 5

6 for den enkelte. At lære konkrete kundskaber er et væsentligt middel er til men ikke mere Nu er der sket et skifte i tænkemåde. Nu er skolens dannelses- og udviklingsmæssige opgave blevet kraftigt nedprioriteret med centralt diktat. Derfor har de frie skoler en opgave i at vise, at de som kvalificeret alternativ kan indfri de faglige mål ved netop at lade mennesker blive til som sig selv. Personalet og skolebestyrelsen er meget optagede af at holde skole og udvikle skolen i ovennævnte sammenhæng. Det er en evig proces, og der vil altid være plads til forbedringer. Vi vil sammen gøre vort bedste. 6

7 Samme undervisningsmål som i folkeskolen Frie grundskoler giver undervisning inden for børnehaveklasse og klassetrin, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Nyeste uddannelsesstatistik 7

8 Nu glæder vi os til fællesspisningen og elevernes opførelse af den lille prins. Vi glæder os til at byde jer velkommen. På vegne af os alle sammen Jørgen Madsen Skoleleder 8