Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011

Transkript

1 Institutionens navn: Fjordtoppen Dato for tilsyn: Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011 Deltagere ved tilsynet: Trine Christiansen Karina Jæger, Ann-Dorthe Christensen Tilsyn foretages af: Mette Ankjær Andersen Skemaet udfyldes forud for tilsynsbesøget tilsendes den pædagogiske konsulent en uge inden besøget BASISKVALITET Har i udarbejdet læreplan for 2011? Har i fremsendt evaluering af læreplan for 2010? Har personalet kendskab til ændringer i dagtilbudsloven? Har hele personalegruppen kendskab til børnog ungepolitikken? Anvendes børn- og ungepolitikken til planlægning af arbejdet? Status på økonomi Herunder: børnetal og personaletimer ja Nej (blev drøftet ved tilsyn) Nej (blev drøftet ved tilsyn) delvist Ser fornuftigt ud, der er balance Forældrebestyrelsen afholdte møder, antal 5 Pædagoger/medhjælpere fordeling 64/36 Studerende (pædagog/pau) Vakante stillinger 1

2 BASISKVALITET Intro til nye medarbejdere - hvad gør i? MUS har alle haft en samtale? Rundvisning og åben dialog Nej, er ved at blive planlagt APV mængde af sygefravær? Sygefravær er faldet Behov for omsorgssamtaler? TR/SR har I haft valg i år? Navn på den/de valgte? Hvad gør i for at forebygge ulykker? Har udarbejdet APV Hvor mange ulykker har i haft det sidste år? Ingen Hvornår er sikkerheden på legepladsen sidst blevet kontrolleret? Forår 2011 Er udbedringer foretaget? ja Hvis der ikke er foretaget udbedring, hvornår gøres det? Hvad gør i for at opretholde en god hygiejne blandt personale og børn? Der er meget fokus på håndvask Hvordan opfylder i lovgivningen om røgfrie miljøer? Hvor mange i personalegruppen har taget førstehjælpskursus indenfor de seneste 2 år? Har i planlagt førstehjælpskurser i 2011? Der bliver kun røget udenfor matriklen 2 ja Specifikt punkt der ønskes drøftet med den pædagogiske konsulent? 2

3 AFTALT KVALITET Fra sidste års tilsyn og generel tilbagemelding Hvordan har i oplevet processen, når i planlægger arbejdet med læreplanen? Hvad udfordrede jer mest med hensyn til at gennemføre projekter fra læreplanen? Hvordan har i arbejdet med evaluering af læreplanen? Hvordan har i arbejdet med børnemiljø? (spurgt børnene) Børn med særlige behov hvordan er i særligt opmærksomme på dem?( bruges BTI) Hvor mange børn er blevet sprogvurderet? Hvor mange har takket? Hvor mange børn skal have en fokuseret sproglig stimulering (særlig indsats) hvordan organiseret det? Har noget vedr. sprogvurderinger Der arbejdes nu med læreplaner og der har været arbejdet meget med at personalegruppen bliver en gruppe. Der er blevet brugt en p-weekend med mange gode snakke om hvad pædagogiske begreber betyder. Det er fulgt op på processen på p-møde. Leder har haft en ide, der måtte revideres og processen ændres. Der er kommet ejerskab og tilknytning til projekter. Oplevelse af at man som personale har gjort noget særligt sammen. Børnene har også brugt deres viden og interesse hjemme. Og forældre har været på besøg og har set hvad der har været arbejdet med. I gang med nyt læreplansprojekt. Arbejdet med de overordnet læreplaner har forløbet uden de store vanskeligheder. Der tages udgangspunkt i det praktiske i stedet for det teoretiske. De ting der har været i fokus omkring samarbejdet i huset, har været udfordret under ferniseringen, udfordringer med samarbejde kontra konkurrence. Det har medført at personale har fået oplevelse af egen andel i arbejdet og glæde derved. Der er viden der er kommet, der kan være til gavn for personalet på stuerne. På personale møde er der lavet opsamling på hvad der har fungeret i læreplansarbejdet. Der har denne gang været lederen der har gået forrest ift. At engagere sig i projektet.med udgangspunkt i at styrke fællesskabet. Fælles præstation. Opdeling på tværs af huset der har givet et nyt flov, det er ikke kun stuevis. Der er etableret nye konstalationer Det har ikke pt. Været tænkt ind. Alle børn har været gennemgået har alle børn en voksen de er i kontakt med. Det skal gøre hvert år. God tanke, men BTI er ikke i brug. Der er børn der har behovet for særlig opfølgning. Der laves handle planer på de børn der har behov, der uddeles ansvar og opgaver Der har været sprogvurderet efter behov. Der laves TRADS på alle vuggestuebørn. Det vurderes at der er en stor gruppe børn der har et fint sprog, det vurderes af personalet i mellemgruppen, personalet fra vuggestuen giver viden videre. Pt. Er der ca. 10 børn, der er en høj bevidsthed om vigtigheden af sprog. Talepædagogen kommer en gang om ugen, hun arbejder med en gruppe børn men bruges også som sparring. 3

4 overrasket jer? Hvordan fungerer samarbejdet med forældrebestyrelsen? Er der særligt fokusområde pt Forældremøder: Hvilke informationer og dialoger indgår på møder med forældre? Hvor stor er tilslutningen til møderne? Forældresamtaler og det uformelle forældresamarbejde? (har i faste procedure) Hvem af personalet har deltaget i kompetenceudvikling det sidste år? (hvilke: ugekurser, moduler, uddannelsesdage) Har der været udtrykt ønsker om kompetenceudvikling i ikke har opfyldt? Personalefravær: sygdom, orlov, uddannelse Der er møde kvartalsvis, derudover er der meget aktivitet pr. mail. Der løses ting mellem møderne, fx den seneste sommerfest blev arrangeret over mail og høringssvar. Det har været drøftet hvad der kan gøres for at forældre har lyst til at deltage. Hellere ikke til de sociale arrangementer er der opbakning til. Til arbejdsdag var der begrænset tilslutning efter at flytte dagen Forældreforedrag, Ole Flemming, om nærvær og forældre relation. Planlagt sammen med valg til forældrebestyrelsen Det sidste forældremøde blev ikke til noget, da det forrige var med meget lav tilslutning. Der er flere forældre til dette møde og forældre der vælger at komme begge to, men stadig en lav tilslutning. Der er en del der ikke melder tilbage. Som forældre i bestyrelsen tales der meget med personalet også de mindre kendte personaler. Det er løst de mindre ting der har været. Opstartssamtaler samt efter behov. Det opleves at der er god kommunikation i hverdagen, det er nemt at få en uformel snak. Der er flere der ringer som der ønskes drøftet. Leder har taget pd. Modul. Ønske om praktikvejledermodul. evt. leder går ed. Der er en der skal på sprogkursus. Praktikvejleder hos en medarbejder. Flertallet har ikke behov for at tage yderligere uddannelse. Det kan være nervøsitet med at der stilles krav og at skulle alene af sted, det ukendte. Det kan være en fordel at trække ressourcer hertil. Det kan være der er øget tryghed ved at tage af sted sammen med nogen man kender Der er en barsel der har været i støttetimer, men som huset selv dækker. Der er fast vikar for en personale på orlov. Sygefraværet er faldet markant. Ledelsesteam: Er der uddelegeret opgaver og hvordan forløber det øvrige samarbejde? En mindre del, fx studerende. 4

5 KVALITETSUDVIKLING Er der noget særligt i arbejder med pt.? (fortælling om jer) Har i valgt nogle overordnede fokusområder i jeres dagtilbud? Hvordan mener i at personalet får ny viden i læreplansforløbet? (Bliver klogere på egen pædagogisk praksis) Hvilken gavn mener i det har for børnene, at i har læreplaner? Hvordan sikrer i jer at alle børn trives og udvikles løbende? LP modellen hvordan arbejder i med den? Hvor skaber i rum for faglig refleksion? Hvad gøres der hos jer for at understøtte medarbejderudvikling? Mangler i viden om: udsatte børn, sprogarbejde eller børnemiljø? Det er samarbejde i modsætning til konkurrence blandt personalet. Der er oplevelse af at forældre og børn bliver vel modtaget. Personalet er imødekomne og åbne og positive i mødet med forældre. Huset inviterer til at blive brugt, alle byder velkommen. Viser frem hvad der gøres/fortæller historien. Der er pædagogmøder, hver 4. Mandag, LP møder. På p- møder drøftes: hvilke aktiviteter skal gentages igen en anden gang. De er blevet bedre til at planlægge og ikke aflyse pga. sygdom, alle ved hvad der skal ske, alle tager del. En gruppe beskriver hvad der skal gøres i projektet fordeling af arbejdsopgaver. Som forældre har barnet fortalt om Skoven, det fylder meget for barnet fordi det fylder i huset. Aktiviteter bliver en større del af familielivet. Bevidsthed, kultur og omsorg for hinanden, børnene hjalp de mindre uden at bede dem om. Der er mulighed for iscenesættelse af børn der har behov. Der er mere ro generelt i huset, der er glæde og engagement hos de voksne og nærvær i opgaven. Og omrokeringen blandt de voksne. Bevidsthed, sige ting højt og brug af LP. Har alle børn en kammerat og en voksen de er tilknyttet. Hvordan er kontakten til børnene. At personalet er så tæt at de ser alle børn og der er meget dialog omkring børnene. Fx på legeplads. Der går en måned mellem hvert LP gruppemøde, 2 timer. Der er et vanskeligt forhold til psykologen, der har givet en del frustration. Der tænkes over hvad personalet kan gøres anderledes for at hjælpe børnene, fx brug af piktogrammer, at ændre på rammerne. Der har været grupper af 3, ændres til større grupper. Holder møder der er meget velfungerende Bevidsthed om at vi er ét hus, brug af hinanden i huset. Børnene har lært at bruge de andre voksne. Der er fortsat opmærksomhed på at personalet kan flytte sig rundt i huset Leder: hvad synes i der skal til? MUS samtaler Børnemiljøet kan måske komme mere i fokus Andet 5

6 Opfølgningsskema tilsyn 2011 Forhold i institutionen der skal forbedres Forhold: 1. Personalet skal introduceres til dels Dagtilbudsloven dels til de kommunale retningslinier (Børne- og ungepolitikken) disse er dog pt under revision 2. Alle ca. 3 årige skal indtil andet meldes ud, tilbydes sprogvurdering. 3. Opprioritering af arbejdet med børnemiljøet Forbedringer med tidsplan 1 og 3 hænger sammen, da den nye form for arbejde med børnemiljøet ligger under læreplanerne. En gennemgang af hovedpúnkter i Dagtilbudsloven tages på et p-møde i efterår/vinter. Der vendes tilbage til tidligere rutine allerede i efteråret 6

7 Konklusion på tilsynet 2011 Opsummering på de tre strenge: Basiskvalitet Der bør følges op på kendskab til rammerne for arbejdet i instituionen. Der afholdes MUS samtaler Obs på at fordelingen skal følges Aftalt kvalitet Læreplansarbejdet har også været brugt til at ændre på samarbejdsstrukturen i huset, en hård opgave der viser sig berigende når huset fx arbejder med læreplaner. Stor glæde ved læreplansprojektet, øget kendskab til hinanden på tværs af huset. Alle ca. 3 årige skal indtil andet meldes ud tilbydes sprogvurdering. Mødestrukturen for LP modellen kan ændres, den mere systematiske tænkning synes gavnlig ift. Arbejdet med børnene. Der kan komme et øget fokus på arbejdet med børnemiljøet, arbejdet med personalegruppen vil også smitte positivt af på børnene. Forældrebestyrelsen arbejder en del pr. mail, der er ikke stor tilslutning til forældremøder. Kvalitetsudvikling Der er større ejerskab og deltagelse ift. Til de fælles projekter. Ønske om at gennemfører og øget villighed til at strække sig for ikke at aflyse. Der er meget faglig dialog løbende mellem personalet, LP medvirker til denne, der kan ændres i grupperne omkring LP møder. Opfølgning Dagtilbudsloven, herunder arbejdet med børnemiljø introduceres. Genindførelse af tilbud om sprogvurdering til alle børn 7