E-Teoribog SØERNES TRAFIKSKOLE SØERNES TRAFIKSKOLE. (V )

Transkript

1 SØERNES TRAFIKSKOLE E-Teoribog Denne teoribog er rettighedsbeskyttet og må ikke kopieres eller bruges til noget formål uden forudgående tilladelse fra Søernes Trafikskoles ledelse. SIDE 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Teori 2: Køretøjers manøvreegenskaber, Alkohol side 4 Teori 3: Grundregler, Sammenfletning & vognbaneskift side 5 Teori 4: Møde, afstand, overhaling side 8 Teori 5: Kryds og vigepligter, sving, rundkørsel side 11 Teori 6: Motorvej og motortrafikvej side 14 Teori 7: Parkering side 15 Teori 8: Mørke og tunnel side 17 Teori 9: Særlige risikoforhold side 18 Teori 10: Køreteknisk kursus (Glatbane), Køreprøven side 18 Meget brugte emner side 19 Særlig opmærksom side 20 Husk til teoriprøven side 21 Opgavehæfte side 22 SIDE 2

3 Indledning: Forberedelse til teoriprøven. Denne elektroniske teoribog er en vigtig del af din forberedelse til teoriprøven. Den indeholder naturligvis de lovbestemmelser, som du absolut skal kunne, men også en del definitioner, tips og gode råd, som du ellers ikke finder i almindelige teoribøger. I denne teoribog er alt overflødigt skåret fra og holder sig kort og præcist til netop det, du bare skal kunne. Gode råd. Hvis du læser disse sider godt, er du godt rustet til at bestå din teoriprøve. Er der noget, du er usikker på så husk at spørge din teorieller kørelærer. Teoriprøven. Kom i god tid til prøven og ret ALDRIG i prøven, med mindre du er SIKKER på, at du har lavet en fejl. 90 % af rettelser, rettes fra rigtig til forkert! Du skal huske 3 ting til din prøve: 1. Ansøgning om kørekort. 2. Lektionsplanen. 3. Gyldigt pas. (Evt. tidligere udstedt kørekort til Mc/traktor). Hvis du ikke har et gyldigt pas, eller hvis det er udløbet, skal du også medbringe din dåbseller navneattest eller dit sygesikringsbevis eller en opholdstilladelse. Dette gælder KUN, hvis du ikke har gyldigt pas! Mangler nogle af papirerne til prøven, vil du blive afvist, og prøven vil være ikke bestået. Denne teoribog er kun virkelig effektiv, hvis du samtidig øver evaluerende teoriprøver. Du bør altid se dine fejl igennem, og hvis du har fejl i en regel, som står i denne teoribog, så har du brug for at øve dine regler mere. Teoriprøven er ikke kun en test af, om du kan dine lovbestemmelser. En del spørgsmål går på, hvordan du vil reagere, og det handler ofte om risikoforhold, eller hvad du skal kunne forudse. Kun gennem at træne teoriprøver kan du blive god til disse risikoforhold. Held og lykke til din teoriprøve. Johnnie Everland, Søernes Trafikskole. SIDE 3

4 !! SØERNES TRAFIKSKOLE Teori 2 Køretøjers manøvreegenskaber Forskellige køretøjer har forskellige manøvreegenskaber. Motorcykler accelererer hurtigt, er sidevindsfølsomme og bremser dårligt. Lastbiler, busser og biler med anhænger accelerere langsomt, bremser dårligt, er sidevindsfølsomme og bruger meget plads når de svinger. Medicin. Afmærket med en rød trekant er sløvende, og du må ikke køre bil, når du er påvirket af sløvende medicin eller narkotiske stoffer. At blande medicin og alkohol er heller ikke en god idé. Køretøjers manøvreegenskaber og placering. Det er noget du som bilist skal være opmærksom på når du kører i trafikken. Promille /Spiritus. Højst tilladte promille: 0,5. Med en promille på UNDER 0,5 kan man stadig straffes for spirituskørsel, hvis man kører usikkert, slingre (eller indblandes i et uheld). Man må aldrig overdrage sin bil til en person, man ved eller burde vide, er beruset. Placering skal her være bag motorcyklen, da den har en hurtig acceleration. Politiet. Kan når som helt standse dig og bede om en udåndingsprøve. De behøver ikke give en grund for dette, og du kan ikke nægte. Hvis der er frit bagude, bør du skifte til venstre bane og køre op på siden af bussen da den accelererer langsomt. SIDE 4

5 Teori 3 Grundregler for bilkørsel Fri passage. Fri passage skal altid gives til følgende: 1. Køretøjer under udrykning. 2. Militær- og civilforsvarskolonner. 3. Børn i gruppe med voksen. 4. Ligtog og andre sluttede optog. Signal- og tegngivning. Man giver signal med hornet eller ved at blinke med forlygterne. Man giver tegn med blinklyset eller stoplyset. Når det er nødvendigt for at advare andre trafikanter om en fare, skal man gøre det ved kortvarigt at bruge hornet eller ved at blinke med forlygterne. I alle andre tilfælde er det forbudt at bruge hornet. Holde tilbage for. Fodgængerfelter Kørende har pligt til at holde tilbage for gående, der befinder sig i eller er på vej ud i et fodgængerfelt. Busser ved busstoppested I tættere bebygget område skal man holde tilbage for busser, der giver tegn til at sætte i gang fra et stoppested. Højde, længde, bredde. Det er vigtigt at kunne disse tal i hovedet, da det er et spørgsmål, der ofte er til prøven. Højde: Længde: Bredde: Max 4 meter. Max 12 meter. Max 2,55 meter. Husk, at det er max. 2,55 og ikke plus 15 cm gods i hver side. Der må kun være udragende gods, såfremt max. højde, længde og bredde ikke er overskrevet. Kørsel med gods Gods skal afmærkes, hvis det rækker mere end 1 m foran/bagud, og hvis det rækker mere end 15 cm udover siden på bilen. Slæbning. Hvis du slæber, må tovet være max 4 m. (Over 2 m. skal mærkes på midten.) Hastighed: Max 30 km/t. SIDE 5 Passagerer. Alle i bilen skal være fastspændt. Der må ikke være flere i bilen, end der er seler til. Børn under 135 cm skal være fastspændt i sikkerhedsudstyr, der passer til højde og vægt. I 3-4 års alderen er de fleste børn vokset ud af barnestolen. Så er det tid til at skifte den ud med en selepude med ryglæn. Det koster føreren et klip i kørekortet, hvis børn under 15 år ikke er spændt korrekt fast. Ulykke. Du skal: 1. Stoppe. 2. Hjælpe. (Ring 112 hvis nødvendigt). 3. Sikre færdslen. 4. Give dit navn, nr. og adresse til andre, som er involveret i ulykken. Igangsætning fra vejkant. Husk at orientere dig bagud og blink til venstre før igangsætning. Hvis bagfra kommende nærmer sig i byen, så er hastigheden 50 km/t. Hvis du holder på sne, så skal der være meget langt til bagfra kommende, da igangsætning er langsom. Vending og bakning. Vending og bakning må kun foretages, når det kan ske uden at være til fare eller ulempe for andre. Vending skal ske forlæns til venstre, medmindre det ikke er muligt. Der skal altid gives tegn med blinklyset. Kørende skal endvidere før igangsætning fra kanten af vejen sikre sig, at manøvren kan udføres uden fare eller ulempe for andre. Det samme gælder, når den kørende vil standse eller hurtigt nedsætter hastigheden.! Venstresving forbudt. Forbyder også vending.! Vending forbudt. Venstresving tilladt.

6 Vejens tilstand. Når du spørges om vejens tilstand så, menes helt enkelt, hvilken stand vejen er i. Hvis der er sne, blade, løse sten, grus eller is på vejen, eller hvis vejen er hullet og ødelagt efter en kold vinter, så giver det et dårligt vejgreb. Med dårligt vejgreb skal du svare JA til at være særlig opmærksom på vejens tilstand. Anbefalet hastighed for frakørsel. Denne hastighed er anbefalet. Det er altså ikke forbudt at køre over 40 km/ t, men det kan være farligt. Krydsmærke. For enkeltsporet jernbaneoverkørsel. Krydsmærke. For flersporet jernbaneoverkørsel. Advarselstrekant. Skal sættes op, hvis bilen er til fare eller ulempe for den øvrige færdsel. Dvs. hvis den står helt væk fra kørebanen, er det ikke nødvendigt at sætte advarselstrekant op. Groft sagt, hvis bilen står på vejen, skal den sættes op, hvis bilen står væk fra vejen, skal den ikke sættes op. Den skal sættes op med følgende afstand: Afstandsmærker. Inddeler afstanden fra tavlen til jernbaneoverkørslen. F.eks. 300 m, 200 m og 100 m. Disse skilte står i venstre side. Afstandsmærker. Inddeler afstanden fra tavlen til jernbaneoverkørslen. F.eks. 300 m, 200 m og 100 m. Disse skilte står i højre side. 100 meter væk på motorveje. 50 Indkørsel forbudt: Forbyder indkørsel med alle køretøjer. Gælder også cykel og lille knallert. Ensrettet modsat. Motorkøretøj, stor knallert, traktor og motorredskab forbudt: Gælder ikke cykel og knallert 30. Ensrettet modsat. Kørsel i begge retninger forbudt: Undertavlen angiver en undtagelse. Krybespor. Angiver særlig vognbane, som skal benyttes af alle køretøjer, som kører UNDER 50 km/t. SIDE 6

7 Vognbaneskift. Ved vognbaneskift eller anden ikke ubetydelig ændring af køretøjets placering til siden skal man sikre sig, at manøvren kan udføres uden fare eller unødig ulempe for andre. Når man ændrer placering på kørebanen, f.eks. fordi man vil forbi en parkeret bil, så foretager man også et vognbaneskift. Vognbaner behøver ikke at være afmærkede med hvid (eller gul) vejafmærkning. Kan to biler køre side om side så er der 2 vognbaner. Sammenfletning/fletteregel Hvis antallet af vognbaner, som kører i samme retning formindskes, eller hvis 2 vognbaner bliver til 1, skal de kørende tilpasse deres kørsel. I praksis betyder det, at den bil, som er forrest, skal først, og bilen, som er bagerst, skal hjælpe ved om nødvendigt at sænke sin hastighed og give plads til bilen, som er forrest. Ved sammenfletning skal du bruge blinklyset til at give tegn, hvis det kan være til hjælp for medtrafikanterne. Ved vognbaneskift skal du bruge blinklyset til at give tegn, hvis det kan være til hjælp for medtrafikanterne. Tegngivning (blinke) ved vognbaneskift er altid lovpligtigt på motorvej. Vognbaneskift Sammenfletning SIDE 7

8 Teori 4 Afstand til forankørende. Husk minimum 2 sekunder. Husk denne lette formel: Hastighed 2 En afstand på 2 sekunder svarer til din hastighed / 2=meter. Altså ved en hastighed på 50 km/t/2 =afstand på 25 meter. Ved en hastighed på 80 km/t/2=afstand på 40 meter Havariblink. Bruges til at advare andre trafikanter f.eks. ved uventet kødannelse eller anden fare. På motorvej er det lovpligtigt at advare de bagfra kommende med haveriblink, hvis der pludselig er en væsentlig nedsættelse af hastigheden f.eks. ved pludselig opstået kø. Husk at slukke havariblinket, når du ikke mere er sidste bil i køen. Hastighed. Hastigheden skal altid afpasses efter forholdene med særligt hensyn til andres sikkerhed og må aldrig blive højere end at føreren bevarer fuldt herredømme over køretøjet. Man må ikke uden grund køre med overdreven lav hastighed, hvis man derved hindrer andres normale kørsel. Hastighedsgrænser. Indenfor tættere bebygget område: 50 km/t. Udenfor tættere bebygget område: 80 km/t. Motortrafikvej: 80 km/t. Motorvej: 130 kmt. Hastighed Kører du f.eks. i byen, så er hastighedsgrænsen 50 km/t med mindre et skilt siger noget andet. En lokal hastighedsgrænse kan hæve eller sænke den generelle hastighedsgrænse. Her en generel hastighedsgrænse på 60 km/t. Ser du denne inden for tættere bebygget område, så hæver det altså hastighedsgrænsen fra 50 km/t til 60 km/t. Ser du skiltet uden for tættere bebygget område, så sænkes hastigheden fra de generelle 80 km/t til lokalt 60 km/t. SIDE 8 = m Her ophæves den lokale hastighedsgrænse, og derfor skal du følge den generelle hastighedsgrænse. Kører du inden for tættere bebygget område, så må du nu højst køre 50 km/t, men kører du udenfor tættere bebygget område, så må du nu kører 80 km/t. Hastighedsbegrænsninger. Bus: 80 km/t. Lastbil: 70 km/t. * Bil/ bus m. anhænger: 70 km/t. * Traktor: 30 km/t *( 80 km/t på motorvej.) Uanset de generelle hastighedsgrænser kan man lokalt møde færdselstavler, der angiver en højere eller lavere hastighedsgrænse, og så er det disse, der gælder. Den ophæves igen ved en ophørstavle eller ved næste kryds, med mindre den igen fornys med en lokal hastighedstavle. Kørende skal holde en passende lav hastighed: 1. I tættere bebygget område. 2. Når sigtbarheden er nedsat. (Lys/vejrforhold) 3. Ved vejkryds, i vejsving og foran fodgængerfelt. 4. Foran bakketop eller hvor oversigten er begrænset. 5. Ved risiko for blænding ved møde med andet køretøj på smal vej. 6. I vådt, glat eller fedtet føre. 7. Hvor bus holder for at optage/afsætte passagerer (også skolebus). 8. Hvor køretøjet nærmer sig børn og heste på eller ved vejen. 9. Ved vejarbejde eller kørsel forbi uheldssted. Flyt foden til bremsen. 1. Ved fodgængerfelt, hvis udsynet ikke er frit. 2. Hvis børn opholder sig ved/på kørebanen. 3. Når ældre mennesker vil passere gaden. 4. Ved jernbaneoverkørsel. 5. I vejkryds, hvis oversigten ikke er fri. 6. Når vi passerer handicappede.

9 Overhaling. Først og fremmest er det vigtigt at lytte til den indledende tekst. Her bliver der sagt, hvor hurtigt den forankørende kører i forhold til dig. Det kunne lyde således: Du har indhentet den forankørende, der kører væsentligt langsommere, hvordan vil du fortsætte? Dvs. den forankørende kører altså meget langsommere, og derfor vil du hurtigt være udenom og videre. Hvis der er plads til at overhale, skal du gøre det. Det kan også sagtens være rundt i et sving, hvis der bare er oversigt langt frem. Der skal hele tiden tænkes på trafikafvikling. Du må ikke blive bagved, selvom du har lyst til at køre langsomt. Husk, at du ALTID skal være særlig opmærksom på bagfra kommende, hvis du ønsker at overhale. Hvis du får at vide, at der er frit bagude, så har du allerede orienteret dig. Hvis du IKKE ønsker at overhale, så skal du IKKE være særlig opmærksom på de bagfra kommende. Overhalingsblink. Er at blinke med forlygterne (fjernlys) for at gøre en forankørende opmærksom på, at du nu vil overhale. Hvis du vil overhale, skal du altid sige JA til at bruge dit overhalingsblink. Overhalingsblink er altså IKKE det samme som bilens blinklys. Overhaling Lovbestemmelser. Overhaling skal ske venstre om - undtagen: 1. Venstresvingende skal overhales højre om. 2. I tæt trafik (forbikørsel). Kørende, der vil overhale, skal sikre sig, at dette kan ske uden fare. At overhale i vejkryds er tilladt, medmindre: Hovedvej. Alle sideveje til en hovedvej har ubetinget vigepligt. Parkering på hovedvej uden for tættere bebygget område er forbudt. Hovedvej ophører. Gågade. Kørsel i området må kun ske med meget lav hastighed normalt under 15 km/t. Det er tilladt at krydse gågade. Kørsel på gågade er normalt forbudt. Kørsel kan tillades ved en undertavle. Opholds- og legeområde. Kørsel i området må kun ske med lav hastighed normalt under 15 km/t. (Hastigheden er anbefalet.) Område med fartdæmpning. Området er ikke egnet til kørsel med hastighed højere end den angivne. Kørebaneafmærkning:(kørebanestriber.) Afmærkning på kørebanen kan kaldes lidt forskelligt. Kørebaneafmærkning, kørebanestriber eller vejafmærkning. Det dækker al afmærkning på kørebanen både hvid vejafmærkning og den gule vejafmærkning, som bruges ved et vejarbejde. Særlig opmærksom på kørebaneafmærkning er et af de RIGTIG svære spørgsmål du kan få til din teoriprøve. SNE: Hvis kørebanen er dækket af sne, så kan du jo ikke se kørebaneafmærkningen. Derfor har den IKKE betydning for din kørsel og du er derfor IKKE særlig opmærksom på kørebaneafmærkningen. 1. Du har en vigepligt. 2. Krydset har dårlige oversigtsforhold. SIDE 9

10 TAVLER: Farligt vejkryds: Den krydsende færdsel har ubetinget vigepligt, men oversigtsforholdene er Modkørende færdsel: Opsættes typisk ved begyndelsen til en strækning med modkørende færdsel hvor ensrettet vej ophører. Glat vej: Kørebanen kan være unormalt glat. Årsag kan angives på undertavle. Husk, her er kun glat, hvis kørebanen er våd. Løse sten: Advarer om nyanlagt vej og fare for stenslag. Max hastighed er 40 km/t. Vær særlig opmærksom på evt. nedsat vejgreb. Ujævn vej: Farlige ujævnheder på vejen. Nedsæt hastigheden og vær særlig opmærksom på nedsat vejgreb. Indkørsel forbudt: Forbyder indkørsel med alle køretøjer. Gælder også cykel og lille knallert. Ensrettet modsat. Motorkøretøj, stor knallert, traktor og motorredskab forbudt: Gælder ikke cykel og knallert 30. Ensrettet modsat. Kørsel i begge retninger forbudt: Undertavlen angiver en undtagelse. Overhaling forbudt: Gælder ikke 2- hjulet cykel og knallert samt køretøjer, som blinker for at svinge. Ophør af overhaling forbudt: Højresving: Sving til højre - nedsæt hastigheden. Her en anbefalet hastighed på max. 40 km/t. Flere sving: Det første til venstre. Lokal hastighedsbegrænsning: Ophør af lokal hastighedsbegrænsning:når lokal begrænsning ophører, skal du følge de generelle hastighedsbegrænsninger. 50 km/t i by, 80 km/t uden for by, 130 km/t motorvej. Jernbaneoverkørsel uden bomme: Lokal hastighedsbegrænsning zone: Denne hastighed gælder på alle veje i området, til området forlades. SIDE 10 (V ) Jernbaneoverkørsel med bomme: Sidevind: Sidevind kan være farlig, især for lastbiler og campingvogne. Opsættes ofte med en vindpose. Anden fare: Undertavlen angiver farens art, f.eks. spor eller fodgængere på kørebanen. Ophør af forbud: Ophæver alle tidligere forbudstavler, undtagen standsning og parkeringsforbud. Holde tilbage for modkørende: Kør kun frem, hvis du ikke er til ulempe for modkørende. Denne tavle er opsat forkert. Den er vendt på hovedet, men betyder det samme, som tavlen herover. Modkørende færdsel skal holde tilbage: Du skal være særlig opmærksom på, om modkørende holder tilbage. SØERNES TRAFIKSKOLE.

11 Teori 5 Kørsel i kryds. Du skal ALTID være særlig opmærksom på lyssignalet, med mindre du er kørt ind i krydset og skal ligeud eller til højre. På alle andre tidspunkter skal du være særlig opmærksom på lyssignalet, også når du holder i krydset og skal svinge til venstre. Her betyder det nemlig noget for dig, om det skifter eller ej. For når det skifter til gult, så er det på tide at komme ud af krydset. Du skal være særlig opmærksom på, om de modkørende holder tilbage, når de har fået rødt. Det er jo desværre ikke alle, der respekterer det røde lys. Generelt siger færdselsloven, at alle skal udvise særlig forsigtighed i kryds. Dette vil sige, at hvis du kommer kørende på en villavej, hvor sidevejene har ubetinget vigepligt, men dårlige oversigtsforhold, så skal du sænke hastigheden. Et lille stykke før du er henne ved krydset, skal farten sættes ned til omkring km/t, også selvom det ikke er dig, der har vigepligten. I mange store lysregulerede kryds er der en tavle med ubetinget vigepligt. HUSK!! At der kun gælder ubetinget vigepligt i det øjeblik, lyssignalet er ude af drift. På alle andre tidspunkter er det lyssignalet, der er gældende. Derfor skal der i prøven svares NEJ til, at der er ubetinget vigepligt og NEJ til at være særlig opmærksom på tavlen, hvis lysreguleringen virker. I lysregulerende kryds som er ude af drift, har du højre vigepligt, med mindre der er opsat en tavle med ubetinget vigepligt. Eksempel: Her har vi IKKE ubetinget vigepligt da lyssignalet virker. Derfor er vi IKKE særlig opmærksom på tavlen. Placering. Ved ligeud kørsel skal man normalt køre midt i vognbanen længst til højre og kun bruge en eventuel vognbane til venstre for denne til overhaling eller kørsel forbi holdende. Hold normalt så langt til højre på kørebanen, som hensynet til cyklister, knallertkører og eventuelle fodgængere tillader. Skal man svinge til højre i et kryds, skal man trække helt ud til kørebanens højre kant og dermed lukke af for cyklister. Skal man svinge til venstre i et kryds, skal man trække ud til midten af kørebanen eller placere sig i vognbanen længst til venstre. På en vej med ensrettet færdsel skal man placere sig Politimand i kryds Hvis du ser hans bryst eller ryg, betyder det STOP. Kør kun frem, hvis han har siden til og IKKE har hævet armen over sit hoved. helt ovre i venstre side af kørebanen. SIDE 11

12 SØERNES TRAFIKSKOLE Vigepligter. Vigepligt vil sige, at man skal holde tilbage for kørende færdsel. Man kan have»ubetinget vigepligt«eller»højre vigepligt«. Du kan ikke have begge dele på samme tid! Hvis du har ubetinget vigepligt har du IKKE højrevigepligt og hvis du har højrevigepligt har du IKKE ubetinget vigepligt. Ubetinget vigepligt Ubetinget vigepligt: hold tilbage for al kørende trafik fra både højre og venstre. Man har bl.a. ubetinget vigepligt: Når man møder denne tavle. Ved Vigelinie (populært kaldet hajtænder). Ved Stoplinie, hvor STOP tavlen er opsat. Ubetinget vigepligt med FULDT STOP Når du møder STOP skiltet skal du standse helt ved stop linien. Du har ubetinget vigepligt! Højre vigepligt Højre vigepligt vil sige, at man skal holde tilbage for al kørende færdsel fra højre side, og samtidig sikre sig, at evt. færdsel fra venstre side både kan og vil holde tilbage. Alle steder, hvor man ikke har ubetinget vigepligt, gælder reglen for højre vigepligt - lige bortset fra vognbaneskift og sammenfletning. Ubetinget vigepligt: Ved udkørsel fra parkeringsplads. Ved udkørsel fra ejendom eller grundstykke. Ved udkørsel fra tankstation el. lign. Ved udkørsel fra en tydeligt underordnet vej ( markvej, sti el. lign). Ved udkørsel fra opholds- og legeområde, og udkørsel fra gågade. Udkørsel fra en vej, der sker over fortov, cykelsti eller brosten. Højre vigepligt: 3 Hajtænder. Stoplinie. 2 1 SIDE 12

13 Rundkørsel. Ved indkørsel i rundkørsel har du ubetinget vigepligt. En rundkørsel er i princippet en ensrettet vej, som drejer mod venstre. Til din teoriprøve kan du få spørgsmålet, om du vil være særlig opmærksom på modkørende færdsel. Her skal du naturligvis svare NEJ, da du jo ikke har modkørende færdsel på en ensrettet vej. Kørsel ud af første sidevej: Blink til højre og placer dig i højre vognbane tæt på kantstenen. Placer dig til højre i rundkørslen. Hold tilbage for cyklister, som skal fortsætte i rundkørslen og fodgængere, der krydser kørebanen. Kørsel ud af sidste sidevej: Placer dig i venstre vognbane og giv evt. tegn med venstre blinklys. Placer dig tæt på midter-øen i rundkørslen. Udkørsel mellem første og sidste sidevej: Placer dig i vognbanen, som passer bedst. Blink ikke ved indkørsel i rundkørsel. Blink til højresving ud for sidevejen, før den du vil køre ud af. Hold tilbage for cyklister, som skal fortsætte i rundkørslen og fodgængere, der krydser kørebanen. Dobbelt venstresvingsbane. Husk, da vi har højrekørsel i Danmark, bør du vælge højre vognbane som hovedregel. Er der 2 svingbaner til venstre bør du derfor vælge den højre af de 2 svingbaner (rød bil). Dermed vil du også placerer dig i højre vognbane på den vej, du svinger ind på. Hvis du, efter dit venstresving, snart skal svinge til venstre igen, så bør du placerer dig i den venstre af de 2 svingbaner (grøn bil). På den måde vil du ende i den venstre vognbane efter svinget, hvilket passer fint til dit kommende venstresving. Blink til højresving ud for sidevejen, før den du vil køre ud af. Hold tilbage for cyklister, som skal fortsætte i rundkørslen og fodgængere, der krydser kørebanen. SIDE 13

14 SØERNES TRAFIKSKOLE Teori 6 Motorvej. Højst tilladte hastighed er 130 km/t på motorvej og på til- og frakørselsvejene. Biler med påhængskøretøj, busser og lastbiler dog højst 80 km/t. Ved vognbaneskift SKAL der gives tegn med blinklyset. Motortrafikvej. Her gælder samme regler og vejafmærkninger som på motorvej, men der er et par forskelle, du skal vide. 4 væsentlige forskelle mellem motorvej og motortrafikvej. 1. Højst 80 km/t (kan hæves til 90 km/t). Ved uventet kødannelse eller anden fare på motorvej SKAL du benytte havariblink. Det samme KAN gøres uden for tættere bebygget område. Kørsel over midterrabatten, vending, baglænskørsel, standsning og parkering er forbudt. Slæbning på motorvej er forbudt. Overhalingsforbud. Undertavlen angiver, at dette forbud gælder for lastbiler, busser og biler med trailer, kl på hverdage fra 0-1,0 km. Den gælder altså IKKE for biler uden trailer, og du kan derfor godt overhale. Du er naturligvis IKKE særlig opmærksom på skiltet, da det jo ikke betyder noget for din fortsatte kørsel. Motorvej begynder. Opsættes ved motorvejens begyndelse og ved starten af tilkørselsbaner. 2. Kun 1 vognbane (sjældent 2). 3. Modkørende (sjældent midterrabat). 4. Krydsende færdsel (vejkryds). Samme regler som på motorvej: Vending, baglænskørsel, standsning og parkering er forbudt. Slæbning på motortrafikvej er forbudt. Motortrafikvej begynder. 80 km/t, med mindre andet er angivet. Motortrafikvej ophører. Fortsæt med 80 km/t, med mindre andet er angivet. Motorvej ophører. Opsættes som regel kun ved motorvejs ophør (ikke ved frakørsler) Motorvej begynder. Hastighedsgrænse 130 Km/t. Farligt vejkryds. Her er ubetinget vigepligt for tilkørende på grund af kort tilkørslensbane og dårlige oversigtsforhold. Giv plads til den tilkørende ved at tilpasse din hastighed eller ved at skifte vognbane. SIDE 14

15 Teori 7 Standsning & Parkering. Ved standsning forstås enhver frivillig hensætning af køretøjet, som varer under 3 minutter. Det er ligegyldigt, om føreren befinder sig i køretøjet eller ej. Ved parkering forstås enhver hensætning af køretøjet i 3 minutter eller mere. Standsning kortere end 3 minutter, eller af- eller påstigning af passagerer, eller af- eller pålæsning af omfangsrigt eller tungt gods, anses dog ikke for parkering, men for en standsning, også hvis det tager mere end 3 minutter. Standsning og parkering er forbudt: 1. På fodgængerfelt eller inden for en afstand af 5 m foran feltet. 2. I vejkryds, eller inden for en afstand af 10 m fra den krydsende kørebanes eller cykelstis nærmeste kant. 3. Ud for udkørsel fra cykelsti, eller nærmere end 5 m før udkørslen. 4. På jernbaneoverkørsel eller anden overkørsel. 5. På en sådan måde, at færdselstavle eller signal dækkes. 6. På bro over motorvej, i viadukt eller tunnel. 7. På midterrabat, helleanlæg og lign. steder. 8. På eller i nærheden af uoverskueligt vejsving eller bakketop. 9. På en handicap p-plads. 10. Hvor kørebanen, før vejkryds er inddelt i vognbaner med spærrelinier, er standsning og parkering forbudt tættere end 5 m fra begyndelsen af spærrelinien. 11. Ved siden af spærrelinie, hvis afstanden mellem bilen og linien er mindre end 3 m og der ikke mellem bilen og spærrelinien findes en punkteret linie. 15. Ved siden af ubrudt gul kantstensafmærkning. 16. På cykelsti (både helt og delvist). 17. Ved busstoppested er det ikke tilladt at standse eller parkere på den afmærkede gule strækning på hver side af stoppestedsskiltet. Findes en sådan afmærkning ikke, gælder forbuddet inden for en afstand af 12 m på hver side af skiltet. Parkering forbudt (standsning tilladt) 1. Nærmere end 30 m fra jernbaneoverkørsel. 2. Ud for ind- og udkørsel til og fra ejendom eller i øvrigt således, at kørsel til eller fra ejendom væsentligt vanskeliggøres. 3. På kørebanen på hovedveje uden for tættere bebygget område. 4. Ved siden af andet køretøj, som holder i vejkanten, bortset fra 2-hjulet cykel, 2- hjulet knallert eller 2-hjulet motorcykel uden sidevogn. 5. På anden måde, så adgangen til andet køretøj herved hindres, eller dette ikke kan føres fra stedet. 6. Hvor der er punkteret gul kantstensafmærkning. 7. Uden for de afmærkede båse i en gågade. 8. Uden for de afmærkede båse i et opholdsog legeområde. 9. Nærmere end 2 m fra spor i vej på havneplads med mindre man fjerner bilen uopfordret hvis et tog nærmer sig. Det er tilladt at standse og parkere i venstre side: På ensrettede veje. På mindre befærdede veje (stille villaveje). 12. I krybespor. 13. På afmærket holdeplads for taxa. 14. På motorveje og motortrafikveje. SIDE 15

16 Standsning forbudt. Forbuddet betyder standsning (og dermed også parkering) forbudt på kørebanen. Bemærk undertavlen, som peger nedad. Det betyder, at dette forbud gælder FØR skiltet og altså ikke efter. Er skiltet uden pil, så gælder forbuddet efter skiltet til næste skilt eller nærmeste vejkryds. Parkering forbudt. Forbuddet betyder parkering (og dermed IKKE standsning) forbudt på kørebanen. Bemærk undertavlen, som peger op. Det betyder, at dette forbud gælder EFTER skiltet og altså ikke før. Hvis en bil er parkeret før skiltet, er det derfor IKKE ulovligt. Standsning forbudt. Forbuddet betyder standsning (og dermed også parkering) forbudt på kørebanen. Bemærk undertavlen, som giver en undtagelse til dette forbud. Standsning forbudt. Bemærk undertavlerne. Her kan du læse i detaljer, hvilke regler der gælder på stedet. EFTER skiltet er standsning forbudt hverdage 9-17, lørdage (9-13) og søndage og helligdage FØR skiltet er parkering tilladt i 1 time på hverdage og lørdage ( ). Uden for disse tidsrum er parkering ikke forbudt. Du må derfor godt parkere her efter skiltet fra kl. 17 på hverdage, men skal være væk før kl. 9 næste morgen. Før skiltet kan du parkere, så meget du vil efter kl i hverdage. Hvis du f.eks. kommer kl. 19, kan du sætte din p-skive til kl. 7, og så skal bilen være væk kl 8. Parkering forbudt. Undertavle viser, at dette kun gælder FØR tavlen hverdage 7-9 og og lørdag (7-9) og (11-14). Nederste undertavle har en begrænsning på 1 times parkering EFTER skiltet hverdage og lørdage ( ). Udenfor disse tidsrum er parkering UDEN tidsbegrænsning. Parkering. Undertavle viser, at parkering her er tilladt i 1 time. Hverdage Lørdage (8-14). Søndage Uden for disse tidsrum er parkering uden tidsbegrænsning. Standsning forbudt. Dette forbud gælder kun på kørebanen og f.eks. ikke i rabatten. Undertavlen giver forbud for rabatten, men bemærk kun før tavlen. Parkering i rabat forbudt. Denne undertavle kan godt stå uden hovedtavle. Her er parkering i rabatten derfor forbudt både før og efter tavlen, men altså ikke på kørebanen! Busholdeplads. Gult skilt viser nærtrafik, typisk i byen, og blåt skilt fjerntrafik typisk uden for byen. Hvis der ikke er en gul ubrudt kantstensafmærkning, så er der standsningsforbud 12 m før og efter skiltet. SIDE 16

17 Teori 8 Lygtetændingstid. Fra solnedgang til solopgang. Desuden også i tåge, dis, kraftig regn, sne osv. om dagen, hvor man ikke selv kan se tilstrækkeligt, og andre bilister har svært ved at se dig. Du skal køre med nærlys eller fjernlys. Hastighed og nærlys. Hvis færdselslovens krav til nærlyset kun lige er opfyldt, altså at det kun lyser 30 m foran bilen, så kan man ikke køre mere end 40 km/t, når det er mørkt. Man skal kunne stoppe på den strækning, man kan se foran bilen. Desuden skal man altid huske at sætte farten ned, før man blænder ned, så man stadigvæk kan nå at stoppe på den strækning, man kan se foran bilen. Kan man ikke se så langt frem, f.eks. grundet tåge, må man køre lidt langsommere. Blænde ned. Modkørende: Blænd ned, meter før, Modkørende (cykler eller knallerter): Blænd ned meter før, Forankørende:Blænd ned 100 meter før, Hvide kantpæle. På de fleste billeder til teoriprøven kan man se de hvide kantpæle i begge sider af vejen. Der er normalt 100 meter imellem dem, og ved at se på dem kan man bedømme, hvornår man skal blænde ned. Nærlys anvendes på følgende steder i mørke. 1. Hvor vejen er tilstrækkeligt oplyst. 2. Ved møde med modkørende (indenfor 300m). 3. Ved møde med tog langs vejen. 4. Ved kørsel bag et andet køretøj. (indenfor 100 m) 5. I tåget og usigtbart vejr. Fjernlys anvendes på følgende steder. På mørk vej, hvor man ikke generer de forankørende, eller andre man møder. Positionslys skal anvendes. Ved standsning og parkering på mørk / uoplyst vej (på kørebanen). Kørelys. Med reduceret lygtespænding og anvendes uden for lygtetændingstiden, hvis ikke nærlyset bruges. Tågeforlygter kan også anvendes. Tågelys. I tåge eller kraftigt nedbør kan der evt. køres med tågelys, men da tågelys ikke er lovpligtigt, findes det ikke på alle biler. Igen skal der lyttes til formuleringen af hovedspørgsmålet. Teksten kan hedde Hvilket lys skal du køre med her? (I forbindelse med et billede af kraftig tåge). Der skal altså svares nej til tågelys, hvis det er en af mulighederne. Hvis der bliver spurgt til eventuelle tågelygter, så skal der svares ja. Kørsel i tunnel. Ved kørsel i tunnel skal du være opmærksom på afmærkning, der viser nødudgange, nødudstyr (brandslukkere), nødpladser og evt. skilt med radiofrekvens, du kan lytte til for at få informationer om tunnellen. Ved kørsel hen mod tunnel skal du stoppe for et eventuelt rødt stopsignal. Du skal også huske at tænde nærlyset, før du kører ind i tunnelen, og hvis du bærer solbriller, skal du tage dem af, før du kører ind i tunnellen. Pas på med at køre for hurtigt ind i en tunnel. Dit syn skal have tid til at vænne sig til de ændrede lysforhold. Tunnel. Længden af tunnellen kan angives på undertavle. Nødplads. Angive en plads, der kan benyttes til nødstop. Kan suppleres med undertavle. Brandslukker og nødtelefon. SIDE 17

18 Teori 9 Teori 9 er en holdnings teori og sidste teori før din teoriprøve. I denne teori vil du lære om risikoforhold for ulykker. Du vil også få de sidste 2 teoriprøver. Hvis du har en teoriprøve, vil du få din ansøgning og lektionsplan udleveret efter teori 9. Har du en teoriprøve skal du huske helst, at hente din ansøgning og lektionsplan på køreskolen 7 dage før din teoriprøve. Indgangen til teorilokale i Valby. Teori 10 (Glatbane) Teori 10 ligger EFTER din teoriprøve men FØR dit glatbanekursus. Se i din teori kalender hvornår du kan tage den og tal med din kørelærer. ELEVFORUM: I dit elevforum under punktet Teoriprøven vil vi slå dato, tid og sted for din teoriprøve op, hvis du har bestilt og betalt for prøven. Du finder også pdf. anvisninger til hhv. Valby og Hillerød og en video fra politiet som viser hvordan de digitale prøver foregår. Der er kun digitale prøver i Hillerød og Køge. Husk din ansøgning, lektionsplan og gyldigt pas til din teoriprøve. Er du generhverver skal du huske ansøgning og kørekort. (Ikke lektionsplan) Har du ikke længere dit kørekort så husk gyldigt pas. Indgangen til teorilokale i Hillerød. Adresser på Teoriprøvesteder: Valby Gammel Køgelandevej 1 Hillerød Kannikegade 3 Frederikssund Falkenborgvej 5 Helsingør Prøvestensvej 1 Roskilde Klosterengen 137 Køge Kongsberg Allé 4 SIDE 18

19 Meget brugte emner. Igangsætning fra vejkant: Er der ikke frit bagude, så husk orientering bagud. Hastighed: Skal altid afpasses til forholdene. 50 km/t i byen og 80 km/t udenfor byen kan kun køres, hvis forholdene er gode. På smalle sideveje med dårligt udsyn, hvis: Du har højrevigepligt kun ca. 10 km/t. Sidevejene har ubetinget vigepligt kun ca. 25 km/t. Nedsat vejgreb: Skygge eller blade fra træer, forstærker risiko for glat vej. Hvis du ser sne, is, våde brosten,hullet og ødelagt vej eller grusvej - så har du nedsat vejgreb. Tavler: Der spørges næsten altid, hvad tavlen betyder, og hvilken betydning den har for din fortsatte kørsel. Gående: På kørebanen er dit ansvar.gående skal have plads på vejen og tid til at vige til siden. Børn, skolepatruljer, gamle og handicappede skal vi vise særligt hensyn overfor. Cyklister: Pas på dem. De er vores ansvar - især i kryds, rundkørsler og ved sving, hvor de ofte overser lyssignaler. Placering: Så langt til højre som muligt, så snart der er problemer med modkørende f.eks. ved for lidt plads. Du skal dog ligge midt i markeret vognbane. Venstresving: Hold altid tilbage for modkørende. Påbegynd aldrig et venstresving, du ikke helt sikkert kan fuldføre med det samme. Højresving: Orientering, ind til højre side, hvis der er frit bagude, så du lukker af for de 2-hjulede. Hvis cykelstien fortsætter helt frem til krydset, så kan du ikke lukke for cyklerne. Husk da på, at du ikke må spærre for cyklerne, medens du venter på fodgængerne. Overhaling: Orienter dig, før du begynder. Det er vigtigt, at du kan se hele den strækning, du skal bruge til overhaling. Børn: Løbende, legende og cyklende. Foden til bremsen. Aldrig dytte. Motorvej: Du må ikke vende, bakke, standse/parkere. Du må ikke bruge nødtelefon til andet end at tilkalde hjælp. Sørg for at få hastigheden op på tilkørselsbanen og sænk først hastigheden, når du er ude på frakørselsbanen. Kørebanens bredde: Sig kun ja til at være særlig opmærksom på vejens bredde, hvis det giver dig et problem. En smal vej med en modkørende, eller hvis du kører på en vej uden afstribning. Modkørende lastbil. Du kommer kørende mod et skarpt sving, hvor der kommer en lastbil kørende imod dig. Den skal bruge meget plads, og reelt set er det den, der skal holde tilbage, men du bliver nødt til at hjælpe den med at komme videre ved at give den plads. I denne situation vil du være særlig opmærksom på den modkørendes manøvreegenskaber eller styreegenskaber. Modkørende motorcykel. En motorcykel, der kommer imod dig i et almindeligt vejsving. Hvis den ligger tæt på vejens midte, har den sandsynligvis lagt sig forkert i svinget, da de kører efter en ideallinje. Sæt altid farten ned og træk til højre, så der er ekstra plads til motorcyklen og dermed mindre risiko for, at der sker noget. Vejafmærkning. Vognbanelinie. Smal punkteret linie med kort streg og langt mellemrum. Angiver adskillelse af vognbaner. Varslingslinie. Smal punkteret linie med lang streg og kort mellemrum. Linien forvarsler spærrelinie forude, men bruges især som midterlinie på smalle veje med dårlig oversigt. Spærrelinie. Smal ubrudt linie. Linien må ikke overskrides. Ved særlige forhold, som vejarbejde eller ulovligt parkeret køretøj, kan linien overskrides under særlig forsigtighed. Ubrudt smal kantlinie. Smalle kantlinier angiver normalt, at der ikke er plads til fodgængere, cyklister m.v. til højre for linien. Derfor skal du forvente fodgængere og cyklister på kørebanen. Ubrudt bred kantlinie. Brede kantlinier angiver, at der er plads til fodgængere, cyklister m.v. til højre for linien. Brede kantlinier bruges desuden på motorveje og til særlige baner (busbaner, cykelsti). SIDE 19

20 Særlig opmærksom. Man skal være opmærksom på mange ting, når man kører i trafikken. Men der er nogle begrænsninger i den menneskelige hjerne, og derfor kan man kun koncentrere sig meget om 2-3 ting i sekundet. Det svarer til formuleringen: at være særlig opmærksom. Derfor skal du kun sige JA til at være særlig opmærksom på det, der betyder noget for din kørsel her og nu. Få lyttet godt efter, hvad der bliver sagt. Hvis man ikke får hørt den indledende tekst eller spørgsmålene, ja så har man ingen chance for at svare rigtigt... Hvis du undervejs i prøven kommer til et billede, du er meget i tvivl om, så tag en beslutning om et svar. Hvis du ikke kan det, så sæt nogle tilfældige krydser, lad være med at tænke mere over det billede, så du er klar til det næste billede. Hvis du sidder og tænker over det, så sker der tit det, at man ikke hører ordentligt efter til de næste billeder, dermed risiko for fejl i dem, selvom de måske slet ikke er svære. Derfor er det bedre at have den ene fejl i stedet for fem i træk pga. det ene billede. Lad være med at rette dine svar, med mindre du er helt sikker på, at det, du har svaret, er forkert. Det skal forstås på den måde, at hvis du sidder og bliver i tvivl, fordi du har tid imellem spørgsmålene til at tænke over det, så skal du lade være med at rette. Hold dig til den første indskydelse, det er som regel den rigtige. Man retter til det forkerte! Eksempler på særlig opmærksom. Hvis du f.eks. advares om et vejarbejde længere fremme, men du skal svinge til højre før - så betyder vejarbejdet jo intet for din fortsatte kørsel, og du skal svare NEJ til at være særlig opmærksom på vejarbejdet. Skulle du fortsætte ligeud, så har vejarbejdet jo pludselig betydning for din fortsatte kørsel, og dermed skal du sige JA til at være særlig opmærksom. Hvis du ser et overhalingsforbud, men du ikke ønsker at overhale,...så betyder skiltet jo intet for din fortsatte kørsel, og du skal svare NEJ til at være særlig opmærksom på skiltet. Hvis du derimod gerne vil overhale en langsomt forankørende, så er skiltet pludselig vigtigt for din fortsatte kørsel, og nu skal du sige JA til at være særlig opmærksom på skiltet. Foto eksempler: Du nærmer dig en forankørende som holder stille og blinker til venstre. Hvordan vi du fortsætte? 1. Du standser bag bilen. NEJ. 2. Du er særlig opmærksom på bagfrakommende. Ja. 3. Du overhaler forankørende højre om hvis der er frit bagude. JA. 4. Du er særlig opmærksom på vejafmærkning. JA. (Da det ikke er en cykelsti, må du godt overhale) Du kører 80 km/t. Hvordan vil du fortsætte? 1. Jeg nedsætter hastigheden til 60 km/t? NEJ. 2. Jeg fortsætter med 80 km/t. JA 3. Motortrafikvej ophører. JA. Du er stået ud af den røde bil. 1. Må du standse bilen her? JA. 2. Må du parkere bilen her? JA. Standsning og parkering på og 5 m før fodgængerfelt forbudt. Ikke efter. Du kører 30 km/t. Hvordan vil du fortsætte? 1. Jeg øger hastigheden til 50 km/ t? NEJ 2. Jeg er særlig opmærksom på fodgængere? JA. 3. Jeg advarer med hornet. Nej. 4. Jeg standser foran fodgængerfeltet? JA. SIDE 20 (V ) SØERNES TRAFIKSKOLE.

21 Husk til teoriprøven. Du skal aflevere din ansøgning om kørekort og lektionsplan til den prøvesagkyndige. Du skal vise gyldig legitimation i form af gyldigt pas. Har du ikke gyldigt pas, skal du fremvise andet id med foto f.eks. opholdstilladelse eller dåbs/ navneattest eller sygesikringsbevis. Uden Id vil du blive afvist. Er du betinget frakendt kørekortet, skal du tage dit kørekort med, ellers bliver du afvist til prøven. Kom i god tid. Tag det roligt - få pulsen ned. Vær ved prøvestedet mindst 15 minutter før prøvens afholdelse. Sid roligt og tænk på alt muligt andet. Sørg for, at du får en god plads til prøven. Sid foran, hvis du kan, da det ofte er svært at se ordentligt nede fra bagerste række. Lyt efter. Prøv om du kan læse billede situationen, hvad drejer billedet sig om og lyt godt efter startteksten. Hvad vil de have mig til her? Skal jeg sætte farten ned, eller kan jeg fortsætte? Skal jeg være særlig opmærksom på nogle bestemte forhold? Lyt til intro speaken. Til hvert billede stilles et spørgsmål om f.eks. tekniske lovbestemmelser, om færdselsregler eller risikoforhold. Derefter får du 2-4 svarmuligheder. Du skal sætte kryds ud for hvert svarnummer ved enten ja eller nej. Hvis svaret passer med det, du selv vil gøre, skal du sætte dit kryds i JA og ellers ved NEJ. Ikke bestået? Har du flere end 5 billedefejl, er prøven ikke bestået, og du skal til ny teoriprøve. Der skal betales nyt gebyr, før du kan aflægge ny teoriprøve. Ved betinget frakendelse inddrages kørekortet på stedet. Gebyret er på 800 kr. og betales på skolen. Dette beløb er på kr., hvis du er frakendt kørekortet betinget eller ubetinget. Bestået? Tillykke:-) Kontakt din kørelærer og aftal køretime. Nu mangler du kun glatbane og køreprøve. Glatbanen bestilles af din kørelærer og bør ligge 1-2 uger, før din køreprøve. Held og lykke til din teoriprøve:- Hvor henne. Din teoriprøve foregår i et prøvelokale hos politiet. I københavn er det på Toftegårds Plads i Valby. Adressen er: Gammel Køge landevej nr. 1. Den prøvesagkyndige forklarer prøvens forløb og kontrollerer, at alle er kommet til teoriprøven. Der findes også prøvesteder i Hillerød, Helsingør, Frederiksund og Køge. Stempler & underskrifter. Det er vigtigt, at du har alle underskrifter og stempler i din ansøgning og lektionsplan. Få skolen til at kontrollere dette. Husk, at du skal have teori 9 FØR din teoriprøve, men ikke teori 10. Er du betinget eller ubetinget frakendt kørekortet, gælder disse regler ikke for dig. Ret kun, hvis du er sikker. På bordet er der klargjort et afkrydsningsskema samt en kuglepen, som du skal anvende ved prøven. Prøven foregår, ligesom den plejer i teorilokalet, hvor du får vist en billedserie set fra førersædet i en bil. SIDE 21

22 Opgavehæfte. SIDE 22

23 SØERNES TRAFIKSKOLE A. Må du med en personbil køre ind på en vej, hvor disse tavler er opsat? 1. Ja Nej. 2. Ja Nej. Ja 3. Nej. D. Hvad er det bredeste en bil må være med eller uden læs? (Vælg 1,2 eller 3). 1. 2,00 meter? 2. 2,55 meter? 3. 3,25 meter? E. Hvad er det længste en bil må være med eller uden læs? 1. 8 meter? meter? meter? F. Hvilken af disse færdselstavler angiver, at du SKAL køre forbi en helle eller lignende til højre side? Ja 4. Nej. Ja 5. Nej. Ja 6. Nej. B. Hvem skal du holde tilbage eller give plads for? Ja Nej Ja 1. Nej. Ja 2. Nej. Ja 3. Nej. Ja 4. Nej. 1. Skolebørn på tur med en lærer? 2. Cykelryttere på træningstur? 3. Ambulance med blåt blink? 4. Militærkolonne? 5. Publikum, der strømmer ud fra en biograf? 6. Demonstrationsoptog? 7. Biler, der følger tæt efter en rustvogn? G. To af disse færdselstavler har ikke ALTID C. Hvad er det højeste en bil må være med eller uden læs? (Vælg 1,2 eller 3) meter? 2. 3 meter? 3. 4 meter? SIDE 23

24 H. Hvilke af disse færdselstavler angiver, at du selv eller andre skal køre efter reglen for vognbaneskift? L. Hvilken vigepligt har du, når du møder disse færdselstavler? A: 1) Jeg har ubetinget vigepligt. 2) Jeg har højre vigepligt. Ja Nej I. Hvilke af disse færdselstavler angiver, at du skal holde tilbage for modkørende? B: 1) Jeg har ubetinget vigepligt. 2) Jeg har højre vigepligt. Ja Nej C: 1) Jeg har ubetinget vigepligt. 2) Jeg har højre vigepligt. Ja Nej J. Hvor stor afstand bør du normalt holde til forankørende? (Vælg 1,2 eller 3) billængder meter. D: 1) Jeg har ubetinget vigepligt. 2) Jeg har højre vigepligt. Ja Nej 3. 2 sekunder. 4. K. Hvilket af politiets tegn svarer til farverne i lyssignalet? Sæt kryds SIDE 24 (V ) SØERNES TRAFIKSKOLE.

25 M. Hvad skal du være særlig opmærksom på, hvis du kører i højre side af vejen og møder denne færdselstavle? 1.Der er nedsat oversigt ved næste tilkørsel? Ja Nej 2.Vognbanen længst til højre ophører et stykke forude? 3.Jeg skal køre efter reglen for vognbaneskift? 4. Jeg skal køre efter reglen for sammenfletning? N. Hvordan skal du køre her? Ja Nej 1.Efter reglen for vognbaneskift? 2.Efter reglen for sammenfletning? 3.Gul bil skal give plads for grøn bil? 4.Grøn bil skal give plads for gul bil? 5. Efter reglen for vognbaneskift? Ja Nej 6. Efter reglen for sammenfletning? 7.Gul bil skal give plads for grøn bil? 8.Grøn bil skal give plads for gul bil? SIDE 25

26 FACITLISTE. A: 1. Nej. 2. Nej. 3. Nej. 4. Ja. 5. Ja. 6. Ja. B: 1. Ja. 2. Nej. 3. Ja. 4. Ja. 5. Nej. 6. Ja. 7. Ja. C: 1. Nej. 2. Nej. 3. Ja. D: 1. Nej. 2. Ja. 3. Nej. E: 1. Nej. 2. Nej. 3. Ja. F: 1. Nej. 2. Nej. 3. Ja. 4. Nej. G: Vælg nr. 3 og nr. 5. H: Vælg nr. 2 og nr. 3. I: Vælg nr. 3. J: 1. Nej. 2. Nej. 3. Ja. K: 1= 2= 3= 3= 4= L: A1=Ja. A2=Nej. B1=Nej. B2=Nej. C1=Ja. C2=Nej. D1=Nej. D2=Nej. M: 1. Nej. 2. Ja. 3. Nej. 4. Ja. N: 1. Nej. 2. Ja. 3. Nej. 4. Ja. 5. Ja. 6. Nej. 7. Ja. 8. Nej. SIDE 26 (V ) SØERNES TRAFIKSKOLE.