Tværfaglig geriatrisk postoperativ intervention hos ældre i plejebolig med hoftenær fraktur reducerer mortalitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tværfaglig geriatrisk postoperativ intervention hos ældre i plejebolig med hoftenær fraktur reducerer mortalitet"

Transkript

1 1902 VIDENSKAB Ugeskr Læger 172/ juni 2010 Perspektivering De variable, der forbinder sig til flest af de øvrige kompliansvariable, kan med størst sikkerhed betegnes som egentlige mål for nonkomplians, hvorfor disse foreslås inddraget i et redskab til brug i praksis med henblik på at afdække nonkomplians [17, 18]. De udvalgte variable, som på baggrund af analysen foreslås inddraget i et kompliansredskab, er endnu ikke afprøvet i praksis som et egentligt screenings instrument. Det vurderes, at de centrale variable kan være vejledende for sundhedsprofessionelle til at afklare, hvorvidt patienten er nonkompliant, og hvordan denne kan hjælpes til en højere grad af komplians. Redskabets anvendelighed i praksis bør undersøges i fremtidige studier med henblik på at bestemme prædiktive værdier, sensitivitet og specificitet. KORRESPONDANCE: Marianne Agergaard, Pharmakon, Apotekernes Uddannelsescenter, Milnersvej 42, 3400 Hillerød. mag@pharmakon.dk ANTAGET: 24. oktober 2009 FØRST PÅ NETTET: 22. februar 2010 INTERESSEKONFLIKTER: Ingen *) Det blev testet, om skalerne lever op til krav om unidimensionalitet, fravær af differentiel item-funktion (DIF) og homogenitet, høj reliabilitet blev vurderet ud fra test-retest-korrelationen og minimum af lokal afhængighed. APPENDIKS A: Det første spørgeskema som blev udsendt til de deltagende patienter (se netversion). APPENDIKS B: Det andet spørgeskema som blev udsendt til patienterne (se netversion). LITTERATUR 1. Adherence to long-term therapies: evidence for action. Non-communicable Diseases and Mental Health Adherence to Long term Therapies Project. Geneva: World Health Organization, Lennon C, Hughes CM, Johnston GD et al. Identification of psychosocial factors which influence patient adherence with antihypertensive medication. Int J Pharm Pract 2001;9:R8. 3. Christensen AJ. Patient adherence to medical treatment regimes. bridging the gap between behavioral science and biomedicine. LondonYale University Press, Osterberg L, Blaschke T. Adherence to medication. N Engl J Med 2005;353: Herborg H, Haugbølle LS, Sørensen L et al. Developing a generic, individualised adherence programme for chronic medication users. Pharmacy Practice 2008;6: Cook CL, Wade WE, Martin BC et al. Concordance among three self-reported measures of medication adherence and pharmacy refill records. J Am Pharm Assoc 2005;45: Elsass P. Sundhedspsykologi. København: Gyldendal, 2. udgave, Willey C, Redding C, Stafford J et al. Stages of change for adherence with medication regimens for chronic disease: development and validation of a measure. Clin Ther 2000;22: Maibøll M, Dam P, Herborg H et al. Arbejdsrapport: Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere blandt brugere af blodtryksmedicin. Hillerød; Pharmakon, Dam P, Herborg H, Rossing C et al. Komplians og concordance. Uddannelseshæfte til programmet»sikker og effektiv medicinbrug«. Hilerød Pharmakon, Andersen LS, Kjeldsen LJ, Haugbølle LS. Anvendelighed af den personlige elektroniske medicinprofil til vurdering af komplians. Ugeskr Læger 2009; 171: (3. august 2008). 13. Morisky DE, Green LW, Levine DM. Concurrent and predictive validity of a self-reported measure of measure of medication adherence. Med Care 1986;24: Horne R, Weinman J, Hankins M. The beliefs about medicines. questionnaire: the development and evaluation of a new method for assessing the cognitive representation of medication. Psycology and Health 1999;14: Ogedegbe G, Mancuso CA, Allegrante JP et al. Development and evaluation of a medication adherence self-efficacy scale in hypertensive african-american patients. J Clin Epi 2003;56: Dam P, Fonnesbæk L, Frøkjær B et al. Udviklingsrapport:»Sikker og effektiv medicinbrug«blandt brugere af blodtryksmedicin. Hillerød: Pharmakon, Agergaard M, Maibøll M. Identifikation af non-kompliante hypertenikere, udvikling af screeningsredskab ved grafiske analyser. København: Københavns Universitet, Kreiner S, Nielsen T. Item Analysis in DIGRAM. Notes on the use of DIGRAM for item analysis by graphichal loglinear rasch models. Preliminary version. København: Dept. of Biostatistics, Kreiner S. Validity and objectivity: reflections on the role and nature of rasch models. Nordic Psychology 2007;59: Tværfaglig geriatrisk postoperativ intervention hos ældre i plejebolig med hoftenær fraktur reducerer mortalitet Cand.scient.san. Merete Gregersen, læge Dmitri Zintchouk, overlæge Kjeld Hougaard, fysioterapeut Anna Krogshede, fysioterapeut Faranak Almasi, projektsygeplejerske Inge Østergaard Holm-Petersen & ledende overlæge Else Marie Damsgaard ORIGINALARTIKEL Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, Geriatrisk Afdeling og Ortopædkirurgisk Afdeling RESUME INTRODUKTION: Akut hoftenær fraktur er hos ældre i plejebolig en hyppig årsag til indlæggelse. Udskrivning foregår få dage efter operation med forøget risiko for død. MATERIALE OG METODER: I et followupdesign undersøges 211 ældre fra plejebolig, der havde været indlagt til operation af hoftenær fraktur. Geriatrisk Team på Ortopædkirurgisk Afdeling besøgte den ældre senest dagen efter udskrivning. Antallet af opfølgende besøg afhang af behov for behandling og rehabilitering. Interventionen fokuserede på ernæring, væsketerapi og blodtransfusion. RESULTATER: Intensiveret geriatrisk intervention i plejebolig reducerede tredivedages- mortaliten (oddsratio (OR) = 0,08; 95% konfidensinterval (KI): 0,01; 0,52) og reducerede tremåneders-mortaliten (OR = 0,04; 95% KI: 0,004; 0,47). Væske terapi og kosttilskud var associeret med en reduceret

2 Ugeskr Læger 172/ juni 2010 VIDENSKAB 1903 sandsynlighed for død (OR = 0,12; 95% KI: 0,02; 0,67)/(OR = 0,23; 95% KI: 0,07; 0,79). Akut genindlæggelse blev reduceret (OR = 0,20; 95% KI: 0,04;0,91). Postoperativ blodtransfusion var associeret med forbedret funktionsniveau (β = 8,22; 95% KI: 1,44; 15,0). KONKLUSION: Tværfaglig geriatrisk intervention havde en positiv effekt hos ældre i plejebolig og forøgede overlevelsen inden for de første tre måneder efter indlæggelse samt reducerede akut genindlæggelse inden for samme periode. Der er endnu usikkerhed omkring effekten af væsketerapi og blodtransfusion i plejebolig, hvilket kræver yderligere undersøgelser. Hoftenære frakturer hos ældre betragtes ofte som led i et geriatrisk sygdomskompleks. I Danmark forekommer der årligt omkring hoftenære frakturer blandt de 65+-årige, og tallet er stigende hos de 85+-årige. Langt de fleste ældre med hoftenær fraktur har konkurrerende medicinske akutte eller kroniske sygdomme. De ældre svækkes ved indlæggelse og operation, og halvdelen opnår ikke det samme funktionsniveau, som de havde før frakturen [1]. Omkring 25% af de ældre med hoftenær fraktur indlægges fra plejebolig [2]. I Danmark bor ældre i plejebolig, hvilket er 1% af befolkningen [3]. Plejeboligen er defineret som en ældre- og handikapvenlig bolig, der er beregnet til ældre med varig og betydelig fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse med behov for pleje og omsorg døgnet rundt, og som ikke kan forblive i eget hjem på forsvarlig vis. Resultaterne fra et observationsstudie fra 2004, der omhandlede ældre fra plejebolig i København, viser en generel tendens gennem de seneste ti år mod, at gennemsnitsalderen hos ældre i plejebolig er stigende, og den kognitive og fysiske funktionsevne er blevet dårligere [4]. Der er store udsving i træningstilbud til ældre i plejebolig. Omkring 14% af de ældre får fysioterapi, og stort set ingen tilbydes øvelser ved personalet i dagligdagen [5]. Dødeligheden efter akut hoftenær fraktur er høj blandt ældre [6]. Opgørelser fra Det Nationale In dikatorprojekt (NIP) fra 2005 viser, at på landsplan blev standarden for tredivedages-dødelighed på 10% opfyldt hos patienter med hoftenær fraktur [7]. Imidlertid sås en regional variation, hvor Århus Sygehus havde en dødelighed på 14%. Sygehuset levede således ikke op til den fastsatte kvalitetsstandard [8]. Et studie fra Århus Sygehus fra samme periode viste, at tredivedages-dødeligheden var signifikant højere hos ældre fra plejebolig end hos ældre fra egen bolig eller ældrebolig. Indlæggelsesvarigheden hos patienter fra plejebolig var tre dage (mediant), og efter udskrivning overgik ansvaret for behandling og rehabilitering til plejepersonalet i plejeboligen og egen læge. Risikoen for død var størst inden for den første uge efter udskrivning til plejebolig [2]. I et dansk followup-studie fra Hvidovre Hospital har man undersøgt årsager til død efter hoftenær fraktur og analyseret, om død var uundgåelig. Ved et multimodalt rehabiliteringsprogram efter hoftenær fraktur blev tredivedages dødeligheden opgjort. De hyppigste dødsårsager var pneumoni, cancer og kardiovaskulære sygdomme. Hoftepatienterne døde mediant 11 dage efter operation. En fjerdedel af dødsfaldene var med sikkerhed uundgåelige, heraf var 46% fra plejebolig. Af de dødsfald, der potentielt kunne være undgået, var 13% fra plejebolig [9]. På Århus Sygehus blev der i 2003 oprettet et geriatrisk tværfagligt team på Ortopædkirurgisk Afdeling (GO-team) til at indgå i et samarbejde med det ortopædkirurgiske personale. GO-teamet består af læge, fysioterapeut og sygeplejerske med geriatrisk indsigt og varetager den medicinske behandling og rehabilitering hos alle patienter på 65 år og derover, som er indlagt med akut hoftenær fraktur. Teamet fungerer i alle dagtimer på hverdage, og den geriatriske indsats begynder så tæt på indlæggelsestidspunktet som muligt og med tidlig involvering af hjemmepleje og pårørende. Faldårsag og osteoporose udredes og behandles. Efter udskrivning fra Ortopædkirurgisk Afdeling følges patienten hjem af teamet med opfølgende besøg eller overflyttes til geriatrisk rehabiliteringsafdeling. Opfølgende besøg indgår i begrebet»hospital i hjemmet«og er en service, der varetager behandling i hjemmet ved tidlig udskrivning med efterfølgende rehabilitering i hjemmet. En tværfaglig geriatrisk indsats i hjemmet er fra litteraturen internationalt anerkendt [10] (Figur 1). Resultaterne fra et followup-studie peger i retning af, FIGUR 1 den ældre patient med hoftenær fraktur fra plejebolig. Ortopædkirurgi Personale Geriatri GO-team Patient Plejebolig Personale Pårørende Egen læge GO-team = geriatrisk tværfagligt team på Ortopædkirurgisk Afdeling.

3 1904 VIDENSKAB Ugeskr Læger 172/ juni 2010 at GO-teamet på Århus Sygehus var medvirkede til at reducere indlæggelsesvarigheden med to dage (mediant), og der var en tendens mod, at incidensen af nye frakturer over tid kunne reduceres [2]. Til forskel fra patienter, der var indlagt fra egen bolig eller ældrebolig, blev der i ikke praktiseret opfølgende besøg til patienter, som var indlagt fra plejebolig. På baggrund af en høj tredivedage-dødelighed på 27% inden for den første måned efter indlæggelse, blev det i 2006 iværksat, at GO-teamet nu også skulle yde deres indsats hos patienter i plejebolig [2]. Dette studie har til formål at undersøge, om ældre fra plejebolig med hoftenær fraktur ved en tværfaglig geriatrisk indsats får en behandling af høj faglig kvalitet såvel under indlæggelse som i plejebolig, således at tredivedages-dødeligheden på Århus Sygehus bringes på niveau med standarden i Det Nationale Indikatorprojekt og samtidig med at akut genindlæggelse reduceres. MATERIALE OG METODER Dette projekt blev gennemført som et followup-studie, i hvilket alle ældre på 65 år og derover, der havde været indlagt med akut hoftenær fraktur fra plejebolig, blev inkluderet. De ældre var indlagt på Ortopædkirurgisk Afdeling på Århus Sygehus henholdsvis i perioden fra 1. december 2006 til 31. november 2007 (patientgruppe 2007) samt fra 1. februar 2008 til 31. januar 2009 (patientgruppe 2008). Referencegruppen var patienter, der var indlagt fra plejebolig. Disse var udtaget fra den historiske kohorte af alle indlagte ældre på 65 år og derover fra det retrospektive studie:»effekten af geriatrisk intervention på rehabilitering af ældre med hoftefraktur«, som var indlagt i perioden fra 1. juli til 31. december 2003 (patientgruppe 2003) (Figur 2). Patienter fra plejebolig i den historiske kohorte modtog som de eneste i dette studie ikke geriatrisk intervention. Kvinder udgjorde hovedparten af populationens tre patientgrupper. Aldersgennemsnittet var stigende over årene, og i 2008 var aldersgennemsnittet på 86 år. Populationen var præget af komorbiditet (Charlsons komorbiditetsindeks). Andelen af demente steg signifikant over årene, og i 2008 havde over to tredjedele en kendt demensdiagnose (Tabel 1). Hoftenær fraktur blev klassificeret ved røntgen eller alternativt ved computertomografi (CT) eller magnetisk resonans (MR)-skanning, som enten intrakapsulær collum femoris-fraktur, pertrokantær eller subtrokantær fraktur og identificeret via diagnosekoderne: S720, S721 og S722 i patientregistreringssystemet»det Grønne System«. Operationsmetoden var ens på tværs af grupperne. Hos demente patienter med intrakapsulær fraktur blev 70% behandlet med osteosyntese, 23% med hemialloplastik og 7% med totalalloplastik. Patienter fra plejebolig blev identificeret ved at sammenholde adresse ved indlæggelse med Århus Kommunes Register over plejeboliger samt med journalnotater om boligforhold. Data blev indsamlet retrospektivt fra patientjournaler fra geriatrisk og ortopædkirurgisk regi,»det Grønne System«og E- journalen. Udfaldene var tremåneders-genindlæggelse, tredivedages- og tremåneders-mortalitet. Data blev overført til Stata 9.0 til udførelse af statistiske analyser. Signifikansniveauet var 5%. Patient karakteristika blev beregnet med proportion og frekvens og χ 2 -test blev anvendt til beregning af forskelle mellem grupperne. Udfaldene tredivedages og tremåneders-mortalitet og tremåneders-genindlæggelse blev analyseret ved hjælp af logistisk regression med indikatorvariabel. Modelkontrol af regressionerne var udført ved Homer-Lemeshow test for goodness-of-fit. Hæmoglobindifference og modificeret Barthel indeksdifference blev analyseret ved multipel lineær regression med indikatorvariabel, og regressionerne blev postestimeret ved grafisk modelkontrol. Alle udfald blev justeret for relevante prognostiske effekt-variabler og testet for interaktion og confounding. Interventionen, der blev anvendt af GO-teamet i 2007, benævnes Model G og var baseret på anbefalinger fra referenceprogrammet om hoftebrud, Det FIGUR 2 Flowdiagram af followupstudie over effekten af tværfaglig geriatrisk intervention hos ældre, der var indlagt fra plejebolig med hoftenær fraktur. Patientgruppe 2003 Patientgruppe 2007 Patientgruppe 2008 geriatrisk intervention (reference) n = 48 + geriatrisk intervention (Model G) n = 86 + udvidet geriatrisk intervention (Model G+) n = 78 Effektmål Tredivedagsmortalitet Tremånedersmortalitet Akut genindlæggelse

4 Ugeskr Læger 172/ juni 2010 VIDENSKAB 1905 Accelererede Operationsforløb efter hoftenær fraktur fra Hvidovre Hospital samt den geriatriske specialviden, der daglig anvendes i brobygningen mellem primær- og sekundærsektoren [6, 11]. Ved indlæggelsen foretog teamet en individuel medicinsk vurdering, og funktionsniveauet blev vurderet ved hjælp af modificeret Barthelindeks (MBI) på baggrund af information fra patient, pårørende og plejepersonalet i primærsektoren. Efter udskrivning kom GO-teamet på tre opfølgende besøg i plejeboligen. Første besøg foregik to dage efter udskrivning og blev foretaget af fysioterapeuten, hvor der i særlig grad blev interveneret på mobilisering og activities of daily living (ADL). Andet besøg var 4-6 dage efter udskrivning og blev foretaget af en læge og en sygeplejerske med monitorering af ernæringstilstand, vurdering af den igangværende medicinske behandling herunder smertebehandling, faldudredning, blodprøvetagning og behandling af infektion. Ved behov for intravenøs væsketerapi og blodtransfusion blev patienten transporteret til det geriatriske dagafsnit. Det tredje og afsluttende besøg foregik mellem 12 dage og 30 dage efter udskrivning enten ved fysioterapeut eller ved læge og sygeplejerske som opfølgning på tidligere besøg med evaluering af behandling og funktionsniveau samt status for det videre forløb. Interventionen, der anvendtes af GO-teamet i 2008, benævnes Model G+ og er baseret på samme referencer og kompetencer som i Model G, men behandlingen er her intensiveret. Intervention starter ved indlæggelse, hvor patientforløbet planlægges i samarbejde med primærsektoren. Det første besøg i plejebolig udføres samme dag eller første hverdag efter udskrivning af læge fra GO-team, hvor der tages blodprøver, og samtidigt vurderes, hvornår der er behov for næste besøg. Alt efter problemstilling udføres det andet besøg af læge, sygeplejerske eller fysioterapeut. Antallet af besøg er individuelt og afhængigt af den ældres behov for behandling. Alle ældre med hoftenær fraktur følges mindst 30 dage efter udskrivning. Indsatsområderne her er identiske med model G, men model G+ har større fokus på subkutan væsketerapi samt blodtransfusion, der nu ydes i plejeboligen. RESULTATER Effekten af en intensiv tværfaglig geriatrisk intervention efter hoftenær fraktur hos ældre, der var indlagt fra plejebolig, forøgede overlevelsen inden for de første tre måneder efter indlæggelse samt reducerede akut genindlæggelse inden for samme periode (Tabel 2). Sandsynligheden for død havde sammenhæng med høj alder (OR = 1,24; 95% KI: 1,08; 1,43) og med høj komorbiditet (OR = 4,60; 95% KI: 1,16; 18,2). Ved den intensiverede geriatriske indsats i 2008 (G+) var det i høj grad den øgede behandling med blodtransfusion, væsketerapi og kosttilskud (energi og protein) i plejeboligen, der havde sammenhæng med en forbedret effekt. I 2008 fik 62% af patienterne en eller flere portioner blod i det postoperative forløb mod 30% af patienterne i Operationsmetoden var ikke afgørende for ordination af postoperativ blodtransfusion (OR = 0,59; 95% KI: 0,31; TABEL 1 Baseline-karakteristika for ældre patienter med hoftenær fraktur, der var indlagt fra plejebolig på Ortopædkirurgisk Afdeling i henholdsvis 2003, 2007 og Karakteristika Mænd, n (%) 14 (29) 27 (32) 15 (19) a Kvinder, n (%) 34 (71) 58 (68) 63 (81) a årige, n (%) 23 (48) 36 (42) 23 (30) b 80+-årige, n (%) 25 (52) 49 (58) 55 (70) b Frakturtype, n (%) Intrakapsulære 22 (46) 35 (41) 37 (48) Ekstrakapsulære 26 (54) 42 (49) 33 (43) Uoplyst 0 8 (10) 7 (9) Klassifikation (Evans Jensen/Gardens), n (%) Udislokeret 15 (31) 8 (9) 14 (18) Dislokeret 17 (36) 23 (27) 16 (21) Uoplyst 16 (33) 54 (64) 48 (62) Ventetid på operation, dage, gns. (standardafvigelse) 0,87 (0,71) 0,74 (0,64) 0,71 (0,65) Operationsmetode, n (%) Osteosyntese 42 (88) 72 (84) 63 (82) Hemialloplastik 5 (10) 9 (10) 13 (17) Total alloplastik 0 4 (5) 1 (1) Uoplyst 1 (2) 1 (1) 0 Kendt demensdiagnose, n (%) 24 (50) 57 (67) b 55 (70) b Charlsons komorbiditetsindeks, n (%) 0 (lav) 11 (23) 8 (9) 15 (19) 1-2 (mellem) 30 (62) 60 (71) 53 (68) > 2 (høj) 7 (15) 17 (20) 10 (13) Modificeret Barthelindeks før fraktur, gns. Ej registreret 56 (23,3) 60 (22,1) (standardafvigelse) Kalkbehandling med D-vitamin ved indlæggelse, n (%) 8 (17) 29 (34) b 25 (32) b Bisfosfonatbehandling ved indlæggelse, n (%) 3 (6) 8 (9) 11 (14) Jernbehandling ved indlæggelse, n (%) 13 (27) 16 (19) b 10 (13) b Præoperative blodprøver, gns. (standardafvigelse) Serumkalium, mmol/l 3,87 (0,51) 3,98 (0,58) 3,85 (0,51) Serumnatrium, mmol/l 137,9 (3,51) 138,4 (3,76) 137,8 (4,12) B-hæmoglobin, mmol/l 7,61 (1,02) 7,50 (0,89) 7,60 (0,89) Serumalbumin, mmol/l 562 (81,6) 568 (48,1) 569 (47,5) Præoperativ anæmi, n (%) Ingen (> 7 mmol/l) 38 (79) 63 (74) 65 (83) Let (6-7 mmol/l) 8 (17) 18 (21) 10 (13) Moderat (5-5,9 mmol/l) 1 (2) 4 (5) 2 (3) Svær (< 5 mmol/l) 1 (2) 0 1 (1) a) Signifikant forskel i forhold til gruppe 2007 (χ 2 -test). b) Signifikant forskel i forhold til gruppe 2003 (χ 2 -test).

5 1906 VIDENSKAB Ugeskr Læger 172/ juni 2010 TABEL 2 Antal af ældre patienter fra plejebolig med hoftenær fraktur med tremåneders akut genindlæggelse, tredivedages og tremåneders dødelighed samt analyse af tværfaglig geriatrisk intervention henholdsvis ved Model G i 2007 og Model G+ i 2008 sammenlignet med historiske data fra 2003, udført ved logistisk regression og angivet med oddsratio. OR (95%-KI) Antal patienter (%) Model G Model G (n = 48) 2007 (n = 86) 2008 (n = 78) ujusteret OR justeret a OR ujusteret OR justeret a OR Tremåneders akut genindlæggelse 10 (21) 20 (23) 11 (14) 1,09 (0,46-2,59) p = 0,83 Tredivedages dødelighed 13 (27) 17 (20) 9 (12) 0,63 (0,27-1,46) p = 0,29 Tremåneders dødelighed 19 (40) 24 (28) 18 (23) 0,59 (0,28-1,25) p = 0,17 0,45 (0,13-1,58) p = 0,21 0,02 (0,001-0,59) p = 0,02 0,01 (0,001-0,42) p = 0,02 0,62 (0,24-1,60) p = 0,33 0,35 (0,14-0,90) p = 0,03 0,46 (0,21-1,00) p = 0,05 0,20 (0,04-0,91) p = 0,04 0,08 (0,01-0,52) p = 0,01 0,04 (0,004-0,47) p = 0,01 OR = oddsratio; KI = konfidensinterval. a) Akut genindlæggelse er justeret for alder, køn, frakturtype, demens, Charlsons komorbiditetsindeks, subkutan væsketerapi og blodtransfusion. Dødelighed er justeret for køn, alder, Charlsons komorbiditetsindeks, kendt demensdiagnose, hæmoglobin ved indlæggelsen, ventetid på operation, operationsmetode, delir under indlæggelse, hæmoglobin 5-7 dage efter operation, hospitalserhvervet pneumoni, postoperativ blodtransfusion, subkutan væsketerapi og kosttilskud. 1,15). Umiddelbart efter operationen faldt hæmoglobinniveauet signifikant i alle tre grupper, men i 2008 havde færre ældre anæmi 5-7 dage efter operationen end i Gennemsnittet af b-hæmoglobin steg ved intervention (β = 0,63; 95% KI: 0,28; 0,97). Tre til seks måneder efter indlæggelse var gennemsnittet af b-hæmoglobin ens (β = 0,01; 95% KI: 0,71; 0,73). Blodtransfusion var associeret med et forbedret funktionsniveau (MBI) 30 dage efter indlæggelse (β = 8,22 95% KI: 1,44; 15,0). Ved subkutan væsketerapi reduceredes sandsynlighed for tredivedages-mortalitet (OR = 0,12; 95% KI: 0,02; 0,67). Ved kosttilskud reduceredes sandsynlighed for tremåneders-mortalitet (OR = 0,23; 95% KI: 0,07; 0,79). Indlæggelsestiden blev i både 2007 og 2008 ændret fra tre til to mediandage (p = 0,01). DISKUSSION En intensiveret geriatrisk indsats hos ældre med hoftenær fraktur, der er indlagt fra plejebolig, reducerer mortalitet, og det er en medvirkende årsag til, at tredivedages-mortaliteten hos patienter med hoftenær fraktur i 2008 på Århus Sygehus opfylder NIP-standarden om en overlevelse på 90%. Det er uklart, om det er subkutan væsketerapi og kosttilskud, eller om det er den samlede indsats generelt, der forbedrer overlevelsen. I 2003 var dødeligheden størst inden for den første uge efter udskrivelse til plejebolig. Med den geriatriske indsats kom der fokus på patienten samme dag eller dagen efter udskrivelse. Da den geriatriske intervention bliver udøvet på hverdage, var der forventet en sammenhæng mellem tredivedagesmortalitet og udskrivelse fredag eller lørdag. Dette gjorde sig imidlertid ikke gældende. I dette retrospektive studie viste det sig, at GO-teamet i høj grad også havde været til rådighed i weekender på grund af velvilje til at arbejde uden for den faste arbejdstid. I en metaanalyse konkluderes det, at kosttilskud har en signifikant effekt på mortalitet hos underernærede ældre [12]. Hos ældre fra plejebolig, der er præget af høj alder, komorbiditet og sandsynligvis også underernæring, har kosttilskud haft en reducerende effekt på mortaliten. Subkutan væsketerapi har givetvis haft en positiv indvirkning på den ældres evne til at indtage føde. Da Model G og Model G+ ikke er homogene grupper i forhold til subkutan væsketerapi, vil det være nødvendigt at undersøge effekten af behandling af subkutan væsketerapi og en eventuel sammenhæng med kosttilskud og blodtransfusion ved et klinisk randomiseret kontrolleret studie. Målet for rehabilitering er, at den ældre i plejebolig genvinder og opretholder sin habituelle fysiske funktionsevne og kan genoptage sin vanlige dagligdag. Studier har vist, at livskvalitet og funktionsniveau bliver forbedret ved tidlig intervention efter udskrivning ved et hjemmebaseret geriatrisk team med aktiv rehabilitering af svagelige og demente ældre [13-15]. Ved dette studie er det kun muligt at vurdere, om det fysiske funktionsniveau blev forbedret ved at sammenligne Model G+ med Model G, da patienterne i 2003 ikke fik målt MBI efter 30 dage. Her ser det ud til, at blodtransfusion har en sammenhæng med et forbedret funktionsniveau. At blodtransfusion kan forbedre det fysiske funktionsniveau er velkendt, da gangdistance hos ældre øges i takt med et højere postoperativt hæmoglobinniveau [16]. I litteraturen ses også en sammenhæng mellem tidlig mobilisering og højere funktionsniveau [6]. Tidlig mobilisering er en del af den geriatriske intervention, men kan blive vanskeliggjort af demens, frakturkomplikationer og

6 Ugeskr Læger 172/ juni 2010 VIDENSKAB 1907 konkurrerende lidelser, og må hos nogle ældre opgives [17]. I et studie konkluderes, at det hos demente er muligt at forbedre det kortsigtede funktionsniveau [18]. Årsager til akutte genindlæggelser er uklare. I et studie påvises det, at et lavt postoperativt hæmoglobinniveau efter hoftenær fraktur er associeret med flere genindlæggelser inden for 60 dage [19]. Alene det faktum, at patienten på grund af anæmi skal have blodtransfusion, øger traditionelt antallet af genindlæggelser. Geriatrisk intervention kan med en udvidet indikation for blodtransfusion og med transfusion, der gives i plejeboligen, påvises at have en positiv effekt på akutte genindlæggelser. At yde denne service uden for hospitalets vægge kræver klare instrukser, god organisering i GO-teamet samt samarbejdsvilje fra personalet i plejeboligen. Studiets styrke er begrænset af designet og af populationens størrelse, men giver dog et forholdsvist klart billede af interventionens effekt. Datakompletheden er høj, da alle ældre, som blev indlagt fra plejebolig, indgik i studiet. Hvilken plejeboligenhed den ældre patient er indlagt fra, er der ikke korrigeret for i studiet. Men det tyder på, at der kan være divergens i studiets udfald, da der i Sundhedsstyrelsens rapport om tilsyn med plejeboligenheder i Århus Kommune i 2008 var 12 plejeboligenheder ud af 47, der havde mangler på det sundhedsfaglige område. Rapporten viste mangler ved blandt andet medicinhåndtering, hygiejne, ernæring, aktivitet og mobilitet [20]. GO-teamet er en funktion, der leverer specialistydelser fra sekundærsektoren, der ydes i primærsektoren. GO-teamet kan optimere patientforløbet med større fokus på helheden og er et godt bud på, hvorledes man styrker samarbejdet og overgangene mellem sektorerne. Udskrivelse tilrettelægges effektivt, og GO-teamet kan med et lærende sigte have en konsulentfunktion i forhold til det udøvende plejepersonale i primærsektoren. Men GO-teamet kan ikke alene sikre den faglige kvalitet i den enkelte plejebolig. Det vil også kræve en styrkelse af de kommunale resurser i primærsektoren, da plejepersonalet pålægges flere arbejdsopgaver vedrørende mobilisering, subkutan væsketerapi og ernæringsterapi. De økonomiske konsekvenser af den udgående funktion er ikke nærmere undersøgt. Det er uvist, om det reducerede antal af genindlæggelser samt den sparede indlæggelsesdag kan opveje udgiften til GO-teamet, eller om der er andre gevinster ved denne organisering. PERSPEKTIVERING Den demografiske udvikling i Danmark går i retning af et stigende antal ældre. Sundhedsvæsenet har til opgave at optimere patientforløbet, levere en helhedsorienteret behandling samt forbedre overgangen af sektorgrænsen. Der er ingen tvivl om, at GO-teamets intervention har en positiv effekt hos de svage ældre i plejebolig, og det bør undersøges nærmere, hvilke tiltag der gør en afgørende forskel hos de svage ældre. Det vil af etiske grunde være relevant at undersøge, om livskvalitet og patienttilfredshed forbedres hos de ældre i plejebolig ved en omfattende tværfaglig geriatrisk indsats. Det vil kræve yderligere undersøgelser af den udgående funktions organisering, de økonomiske forhold samt kvaliteten af behandling og rehabilitering. KORRESPONDANCE: Merete Gregersen, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, Geriatrisk Afdeling, bygning 7, 1., 8000 Århus C. meregreg@rm.dk ANTAGET: 3. oktober 2009 FØRST PÅ NETTET: 22. februar 2010 INTERESSEKONFLIKTER: Ingen LITTERATUR 1. Hansen FR, Moe C, Schroll M. Geriatri basisbog. 3. udgave. København: Munksgaard Danmark, Gregersen M, Jensen NC, Damsgaard EM et al. Effekten af geriatrisk intervention på rehabilitering af ældre patienter med hoftefraktur et historisk followup studie. Ugeskr Læger 2009;171: Danmarks Statistik statistikbanken.dk. BEF1A07 (3. december 2008). 4. Beck AM, Damkjær K, Schroll M et al. Plejetyngden af ældre danskere på plejehjem. Ugeskr Læger 2008;170: Trier H. Store udsving i træningstilbud. Sygeplejersken 2006;7: Sundhedsstyrelsen. Referenceprogram om hoftefraktur. København: Sundhedsstyrelsen, Det Nationale Indikatorprojekt. National auditrapport 2007 for NIP-hoftenære frakturer; korrigeret version. s.155/4503?_artikel_id_ = (31. oktober, 2007). 8. Det Nationale Indikatorprojekt. Kvaliteten af behandlingen af hoftebrud i Århus Amt (16 august august 2005). portal/_s.155/4503?_artikel_id_ = #ind4. (6. december 2005). 9. Foss NB, Kristensen MT, Kehlet H. Prediction of postoperative morbidity, mortality and rehabilitation in hip fracture patients: the cumulated ambulation score. Clin Rehabil 2006;20: Caplan GA, Williams AJ, Daly B, Abraham K. A randomized, controlled trial of comprehensive geriatric assessment and multidisciplinary intervention after discharge of elderly from the emergency department--the DEED II study. J Am Geriatr Soc 2004;52: Rasmussen S, Kristensen BB, Kehlet H et al. Accelereret operationsforløb efter hoftefraktur. Ugeskr Læger 2003;165: Milne AC, Avenell A, Potter J. Meta-analysis: Protein and energy supplementation in older people. Ann Intern Med 2006;144: Nikolaus T, Specht-Leible N, Schlierf G et al. A randomized trial of comprehensive geriatric assessment and home intervention in the care of hospitalized patients. Age Ageing 1999;28: Stott DJ, Buttery AK, Mitchell SL et al. Comprehensive geriatric assessment and home-based rehabilitation for elderly people with a history of recurrent nonelective hospital admissions. Age Ageing 2006;35: Huusko TM, Karppi P, Sulkava R et al. Randomised, clinically controlled trial of intensive geriatric rehabilitation in patients with hip fracture: subgroup analysis of patients with dementia. BMJ 2000;321: Lawrence VA, Silverstein JH, Carson JL et al. Higher Hb level is associated with better early functional recovery after hip fracture repair. Transfusion 2003;43: Lauridsen UB, de la Cour BBD, Svensson BH et al. Intensiv fysisk træning efter hoftenær femurfraktur. En randomiseret klinisk undersøgelse. Ugeskr Læger 2002;164: Vidan M, Serra JA, Ortiz J et al. Efficacy of a comprehensive geriatric intervention in older patients hospitalized for hip fracture: a randomized, controlled trial. J Am Geriatr Soc 2005;53: Halm EA, Wang JJ, Siu AL et al. Effects of blood transfusion on clinical and functional outcomes in patients with hip fracture. Transfusion 2003;43: Embedslægeinstitutionen Midtjylland. Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejeboligenheder i Århus Kommune aak/content/filer/magistratens_3._afdeling/sundhed_omsorg/tilsyn/faelles_ tilsynsfiler/embedslxgeinstitutionens_xrsrapport_2008_xrhus.pdf. (1. marts, 2009).

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

Effekten af geriatrisk intervention på rehabilitering af ældre patienter med hoftefraktur

Effekten af geriatrisk intervention på rehabilitering af ældre patienter med hoftefraktur 3336 VIDENSKAB Ugeskr Læger 171/46 9. november 2009 Effekten af geriatrisk intervention på rehabilitering af ældre patienter med hoftefraktur Cand.scient.san. Merete Gregersen, overlæge Niels Christian

Læs mere

Effekten af Tidlig Opfølgning og Hospital i Hjemmet ved et Tværfagligt Geriatrisk Team. Geriatrisk Afdeling

Effekten af Tidlig Opfølgning og Hospital i Hjemmet ved et Tværfagligt Geriatrisk Team. Geriatrisk Afdeling Effekten af Tidlig Opfølgning og Hospital i Hjemmet ved et Tværfagligt Geriatrisk Team Geriatrisk Afdeling Opfølgning efter udskrivelse af akut syge ældre Udviklingsprojekt i 2 faser 1. Historisk kontrol

Læs mere

Pensumliste Modul 11

Pensumliste Modul 11 Pensumliste Modul 11 Geriatrisk Afdeling Udarbejdet feb. 2013 af Klinisk vejleder Inge Taasti Uddannelsesansvarlig Karin R. Laugesen 1 Geriatrisk Afdeling er i besiddelse af de bøger, der er henvist til

Læs mere

Effekten af Tidlig geriatrisk opfølgning i hjemmet efter udskrivelse fra hospitalet. Geriatrisk Afdeling

Effekten af Tidlig geriatrisk opfølgning i hjemmet efter udskrivelse fra hospitalet. Geriatrisk Afdeling Effekten af Tidlig geriatrisk opfølgning i hjemmet efter udskrivelse fra hospitalet Geriatrisk Afdeling Tage 93 år Blodig urin Blodfortyndende Marevan Søn kontakter vagtlæge indlægger Blærebetændelse tablet

Læs mere

Pensumliste Modul 12

Pensumliste Modul 12 Pensumliste Modul 12 Geriatrisk Afdeling er i besiddelse af de bøger, der er henvist til i pensumlisten. Bøgerne kan lånes mod udfyldt udlånskvittering. Udlånskvittering afleveres til klinisk vejleder

Læs mere

Den ældre medicinske patient Sammenhængende patientforløb - den gode indlæggelse og udskrivelse for borgere i Holstebro kommune

Den ældre medicinske patient Sammenhængende patientforløb - den gode indlæggelse og udskrivelse for borgere i Holstebro kommune Den ældre medicinske patient Sammenhængende patientforløb - den gode indlæggelse og udskrivelse for borgere i Holstebro kommune Hospitalsenheden Vest Aktuelle problemstillinger Demografisk udvikling Mange

Læs mere

Identificering af nonkompliante patienter med hypertension

Identificering af nonkompliante patienter med hypertension Ugeskr Læger 172/25 21. juni 2010 VIDENSKAB 1897 Identificering af nonkompliante patienter med hypertension Cand.scient.san.publ. Marianne Agergaard, cand.scient.san.publ. Marianne Maibøll, cand.scient.san.publ.

Læs mere

Identification of patients at risk

Identification of patients at risk Identification of patients at risk Identification Biological Ageing = 100 km/h Chronological Ageing = 50 km/h 1 Identification of at risk patients Cross sectorial Diabetes Type 2 Hart disease Dementia

Læs mere

et forpligtet multidisciplinært behandlingsteam

et forpligtet multidisciplinært behandlingsteam et forpligtet multidisciplinært behandlingsteam 1. Læringsseminar LKT Hoftenære Lårbensbrud Scandic Bygholm Park 17. maj 2018 Frank Farsø Nielsen, Aarhus Patient med hoftenær fraktur Patient med hoftenær

Læs mere

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? Anne Marie Beck IHE, LIFE Dias 1 Lidt baggrund Ernæringstilstand - rehabilitering Charlton K. et al. JNH&A 2010 33

Læs mere

et forpligtet multidisciplinært behandlingsteam

et forpligtet multidisciplinært behandlingsteam et forpligtet multidisciplinært behandlingsteam Ledelsesseminar LKT Hoftenære Lårbensbrud Hotel Nyborg Strand 4. april 2018 Frank Farsø Nielsen, Aarhus Patient med hoftenær fraktur Patient med hoftenær

Læs mere

LINE ROKKEDAL JØNSSON UDVIKLINGSFYSIOTERAPEUT, HVIDOVRE HOSPITAL MASTER I REHABILITERING

LINE ROKKEDAL JØNSSON UDVIKLINGSFYSIOTERAPEUT, HVIDOVRE HOSPITAL MASTER I REHABILITERING Kan fysisk funktion prædiktere udskrivelsesdestinationen hos ældre, der er indlagt til geriatrisk rehabilitering? Et registerstudie baseret på en geriatrisk database LINE ROKKEDAL JØNSSON UDVIKLINGSFYSIOTERAPEUT,

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE. TITEL Træning for at optimere patientforløbene for ældre medicinske patienter på tværs af sektorer.

PROJEKTBESKRIVELSE. TITEL Træning for at optimere patientforløbene for ældre medicinske patienter på tværs af sektorer. Bilag 2 PROJEKTBESKRIVELSE TITEL Træning for at optimere patientforløbene for ældre medicinske patienter på tværs af sektorer. PROJEKTET KORT Projektets formål er at modvirke tab af muskelstyrke og funktionsevne

Læs mere

Geriatri Det brede intern medicinske speciale

Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatriske teams Fald-og synkopeudredning Orto-geriatri Osteoporose Polyfarmaci Demens Urinkontinens Apopleksi Udfordringer for geriatrien I de seneste år

Læs mere

Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden:

Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden: Titel Procedurespecifik klinisk vejledning til patienter med hoftebrud EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Aktivitet, ADL- funktion og træning 01.01.2009 Patienter der indstilles til operation

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler. Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut

Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler. Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler Geriatrisk

Læs mere

Ældre i fremtidens sundhedsvæsen

Ældre i fremtidens sundhedsvæsen Research Unit of Geriatrics Ældre i fremtidens sundhedsvæsen Hvad kendetegner den voksende ældrebefolkning? Og hvilke konsekvenser får det for sundhedsvæsenets udfordringer fremadrettet? Karen Andersen-Ranberg

Læs mere

Introduktion til. v. medlemmer fra arbejdsgruppen

Introduktion til. v. medlemmer fra arbejdsgruppen Introduktion til Anbefalinger om kommunal mobilisering og genoptræning til borgere med hoftenært benbrud v. medlemmer fra arbejdsgruppen Karin L. Kappel, udviklingsterapeut, Nordfyns Kommune Christine

Læs mere

Konsensusdokument. Best Clinical Practice for fysioterapi til patienter med hoftenær fraktur under primær indlæggelse

Konsensusdokument. Best Clinical Practice for fysioterapi til patienter med hoftenær fraktur under primær indlæggelse Konsensusdokument Best Clinical Practice for fysioterapi til patienter med hoftenær fraktur under primær indlæggelse Kristensen MT 1, Beyer N 2, Foss NB 3, Holm B 1, Kehlet H 4, Isaksson H 1, Testrup SP

Læs mere

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse

Læs mere

Overlevelseschancerne er angiveligt højere, hvis disse kerneydelser gives hurtigt.

Overlevelseschancerne er angiveligt højere, hvis disse kerneydelser gives hurtigt. Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød POLITIKERSPØRGSMÅL Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666080 Mail csu@regionh.dk Journal nr.: 17018021 Sagsbeh..: CLUN Spørgsmål

Læs mere

Evidens og Forskning. Hoftenære Frakturer, Hoftefraktur-Enheden Hvidovre Hospital. Henrik Palm

Evidens og Forskning. Hoftenære Frakturer, Hoftefraktur-Enheden Hvidovre Hospital. Henrik Palm Hoftenære Frakturer, og Forskning Henrik Palm Hoftefraktur-Enheden Hvidovre Hospital Indhold (20 min) Formål: At skabe forståelse for evidens og forskning på hoftenære frakturer Indhold (20 min) Patienten

Læs mere

forhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen

forhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6102 Direkte 24798168 Mail cch@regionh.dk Dato: 6. august 2015 Driftsmålsstyring Genindlæggelser Akutte

Læs mere

Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse

Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse Et tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Gentofte, Lyngby- Taarbæk

Læs mere

Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer

Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer cochrane Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer Der er et stort behov for RCT-studier af høj kvalitet, der undersøger, hvilken fysioterapi der er den bedste til hoftenære frakturer

Læs mere

Temadag Region Syddanmark 15. november 2017

Temadag Region Syddanmark 15. november 2017 Ernæringsopfølgning efter udskrivelse til den underernærede geriatriske patient Jette Lindegaard Pedersen Temadag Region Syddanmark 15. november 2017 Alder Sygdom Stress metabolisk tilstand Appetit Kostindtag

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Farmaceutisk Sektorovergangsprojekt. Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund

Farmaceutisk Sektorovergangsprojekt. Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund Farmaceutisk Sektorovergangsprojekt Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund Effekten af farmaceutisk medicingennemgang, medicinsamtale og opfølgning på forekomsten

Læs mere

Hoftenære Frakturer, Evidens og Forskning

Hoftenære Frakturer, Evidens og Forskning Hoftenære Frakturer, og Forskning Søren Kring Traumesektionen Hvidovre Hospital Indhold (20 min) Formål: At skabe forståelse for evidens og forskning på hoftenære frakturer Indhold (20 min) Forskningsområder

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19 OPFØLGNING PÅ VENTRIKELRESEKTION FOR CANCER I DANMARK 2004-2007 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Monitorering og Evaluering Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Temadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019

Temadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019 Ernæringsstøtte i hjemmet efter udskrivelse Jette Lindegaard Pedersen Udviklingsansvarlig sygeplejerske PhD Temadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019 Alder Sygdom Stress metabolisk tilstand

Læs mere

Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland (ACCESS) Christian Backer Mogensen, fokuseret enhed for akutforskning, Sygehus Sønderjylland

Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland (ACCESS) Christian Backer Mogensen, fokuseret enhed for akutforskning, Sygehus Sønderjylland Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland (ACCESS) Christian Backer Mogensen, fokuseret enhed for akutforskning, Sygehus Sønderjylland Hospital at home? > 65 år Patienter med medicinske akutte

Læs mere

Ældre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet

Ældre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet Ældre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet DET MENER ÆLDRE SAGEN 2017 Værdige og sammenhængende forløb til ældre medicinske patienter Værdige og sammenhængende forløb til ældre medicinske

Læs mere

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Komorbiditet og operation for tarmkræft Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som

Læs mere

Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbruds rolle i LKT Hoftenære Lårbensbrud. LKT Hoftenære lårbensbrud Læringsseminar, 17. maj 2018.

Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbruds rolle i LKT Hoftenære Lårbensbrud. LKT Hoftenære lårbensbrud Læringsseminar, 17. maj 2018. Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbruds rolle i LKT Hoftenære Lårbensbrud LKT Hoftenære lårbensbrud Læringsseminar, 17. maj 2018. Niels Dieter Röck Ledende overlæge, ortopædkirurgisk afd.

Læs mere

Samarbejdet om den ældre medicinske patient

Samarbejdet om den ældre medicinske patient Samarbejdet om den ældre medicinske patient Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital og Leder af Akuttilbud og rehabilitering Anja Thoft Bach, Sundhed og Omsorg,

Læs mere

Implementering af tværsektoriel indsats til forebyggelse af ældres genindlæggelse

Implementering af tværsektoriel indsats til forebyggelse af ældres genindlæggelse DASYS 2018 Implementering af tværsektoriel indsats til forebyggelse af ældres genindlæggelse Ph.d. projekt v. Sara F Lehn, Medicinsk Afdeling og Forskningens Hus, Holbæk Sygehus Samarbejdspartnere: Kvalitet

Læs mere

Samfundsanalyse. Fire ud af fem danskere ved ikke, at underernæring er en sundhedsudfordring i Danmark. 16. december 2016

Samfundsanalyse. Fire ud af fem danskere ved ikke, at underernæring er en sundhedsudfordring i Danmark. 16. december 2016 Samfundsanalyse 16. december 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fire ud af fem danskere ved ikke, at underernæring er en sundhedsudfordring

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud Kvaliteten i behandlingen af patienter med Hoftebrud Region Hovedstaden Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport marts 2010 november 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient

Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient Lars Erik Matzen Ledende overlæge Geriatrisk Afdeling G Odense Universitetshospital 1 Funktionsevne og overlevelse 8 år 6 år 4 år Funktionsevnen har

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde om en ernæringsindsats til ældre medicinske patienter, der udskrives med en genoptræningsplan

Tværsektorielt samarbejde om en ernæringsindsats til ældre medicinske patienter, der udskrives med en genoptræningsplan Tværsektorielt samarbejde om en ernæringsindsats til ældre medicinske patienter, der udskrives med en genoptræningsplan En foreløbig version af projektbeskrivelsen er diskuteret med forsker Anette Ekmann

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Ortogeriatri i Danmark. Statusnotat fra Dansk Selskab for Geriatri 2012

Ortogeriatri i Danmark. Statusnotat fra Dansk Selskab for Geriatri 2012 Ortogeriatri i Danmark Statusnotat fra Dansk Selskab for Geriatri 2012 Dansk Selskab for Geriatri ønsker med dette dokument at videreudvikle konceptet Ortogeriatri i Danmark. Selskabet har endvidere ønske

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Forskningsfysioterapeut Carsten Juhl, MPH, PhD. Forskningsenheden for musculoskeletal funktion og fysioterapi (FOF) Institut for idræt

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud Kvaliteten i behandlingen af patienter med Hoftebrud Region Midtjylland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport marts 2010 november 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Observation af smerter hos patienter med demens

Observation af smerter hos patienter med demens Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel

Læs mere

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING 2014 1 Indholdsfortegnelse FORORD: AKUTTEAMET ET ALTERNATIV TIL SYGEHUSET... 3 1..KØGE KOMMUNES AKUTTEAM... 4 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 5 OPGAVER OG ARBEJDSGANGE...

Læs mere

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn. Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer

Læs mere

Geriatri i akutafdelingen og opfølgning med telemedicin

Geriatri i akutafdelingen og opfølgning med telemedicin Geriatri i akutafdelingen og opfølgning med telemedicin Catherine Hauerslev Foss Overlæge, PhD, klinisk lektor Speciallæge i intern medicin:geriatri samt uddannet i fagområdet akutmedicin Geriatrisk afd.,

Læs mere

Formål med og klinisk indhold i LKT Hoftenære lårbensbrud

Formål med og klinisk indhold i LKT Hoftenære lårbensbrud Formål med og klinisk indhold i LKT Hoftenære lårbensbrud Overlæge Frank Damborg, Formand for ekspertgruppen Ekspertgruppen LKT Hoftenære Lårbensbrud Formand Frank Damborg, overlæge, Ortopædkirurgisk Afdeling,

Læs mere

Rammerne for Implementeringsplan for opfølgende hjemmebesøg i Region Nordjylland

Rammerne for Implementeringsplan for opfølgende hjemmebesøg i Region Nordjylland Rammerne for Implementeringsplan for opfølgende hjemmebesøg i Region Nordjylland Oktober 2012 1 Baggrund Et af initiativerne i den nationale handleplan for den ældre medicinske patient er, at der systematisk

Læs mere

Optimering af Ældre Medicinske patienters Forløb

Optimering af Ældre Medicinske patienters Forløb Optimering af Ældre Medicinske patienters Forløb Ove Andersen, Linda Andresen Thomas Bandholm, Ann Christine Bodilsen, Marianne Hallin, Line Due Jensen, Selina Kristensen, Helle Juul Larsen, Pia Søe Jensen,

Læs mere

Video som beslutningsstøtte

Video som beslutningsstøtte Video som beslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Fælles beslutningstagning en dialog mellem sundhedsprofessionelle og patienter.

Læs mere

Vurdering af Functional Recovery Score, august 2003

Vurdering af Functional Recovery Score, august 2003 Danske Fysioterapeuter, Maaleredskaber.dk Vurdering af Functional Recovery Score, august 2003 Vurderet af Thomas Maribo, fysioterapeut, cand.scient.san., Faglig konsulent Vejleder Nina Beyer, fysioterapeut,

Læs mere

Marts 2017 ÅRSBERETNING 2016 AKUTTEAM KØGE. Køge Kommune

Marts 2017 ÅRSBERETNING 2016 AKUTTEAM KØGE. Køge Kommune Marts 2017 ÅRSBERETNING 2016 AKUTTEAM KØGE Køge Kommune Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 BAGGRUND...3 1.2 AKUTTEAM KØGE...3 2. STYRINGSGRUNDLAG OG IMPLEMENTERING AF AKUTTEAM KØGE... 4 3. DOKUMENTATION...

Læs mere

Tværfaglige, tværsektorielle geriatriske teams

Tværfaglige, tværsektorielle geriatriske teams Tværfaglige, tværsektorielle geriatriske teams Ellen Holm, lektor og specialeansvarlig overlæge for geriatri, Medicinsk Afdeling, Nykøbing Falster Sygehus Oplæg ved DSS møde, 8.6,2017 Behandlingskæden

Læs mere

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI Regionernes Databasedag København 8. april 2015 Henrik Stig Jørgensen Ledende Overlæge Nordsjællands Hospital, Kirurgisk

Læs mere

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Nykøbing F. Sygehus Det nye sundhedsvæsen Udviklingen går stærkt, og i

Læs mere

Hvordan kan vi binde den røde ernæringstråd mellem sektorerne? Anne Marie Beck, EFFECT Anne.Marie.Beck@regionh.dk

Hvordan kan vi binde den røde ernæringstråd mellem sektorerne? Anne Marie Beck, EFFECT Anne.Marie.Beck@regionh.dk Hvordan kan vi binde den røde ernæringstråd mellem sektorerne? Anne Marie Beck, EFFECT Anne.Marie.Beck@regionh.dk Herlevs Herligheder/Christiansborg Christian Bitz; Anne Marie Beck; Annette Vedelspang;

Læs mere

Pensumliste Modul 11. Pensumlisten medsendes i velkomstbrevet pr. mail, så det bliver lettere at følge links.

Pensumliste Modul 11. Pensumlisten medsendes i velkomstbrevet pr. mail, så det bliver lettere at følge links. Pensumliste Modul 11 Pensum forefindes som bøger i Afdelings G s bibliotek eller som master-kopier i en mappe, som vil være til rådighed i afsnit G2 og er til fri afbenyttelse. Udlån af bøger fra biblioteket

Læs mere

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT.

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. Baggrund Stigende antal ældre 1980 100-109 90-99 80-89 70-79 60-69 50-59 40-49 30-39 20-29 10-19 0-9 2014 100-109 90-99 80-89 70-79

Læs mere

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Fald Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Der foretages en tværfaglig udredning og efterfølgende træning ved fysioterapeuter

Læs mere

Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbruds rolle i LKT Hoftenære Lårbensbrud. LKT Hoftenære lårbensbrud Ledelsesseminar, 4. april 2018.

Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbruds rolle i LKT Hoftenære Lårbensbrud. LKT Hoftenære lårbensbrud Ledelsesseminar, 4. april 2018. Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbruds rolle i LKT Hoftenære Lårbensbrud LKT Hoftenære lårbensbrud Ledelsesseminar, 4. april 2018. Niels Dieter Röck Ledende overlæge, ortopædkirurgisk afd.

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Erfaringer med opfølgende hjemmebesøg

Erfaringer med opfølgende hjemmebesøg Sammenfatning af publikation fra Delrapport fra Faxe Kommune: Erfaringer med opfølgende hjemmebesøg Omkostningsanalyse Anne Sophie Oxholm Jakob Kjellberg Juni 2012 Hele publikationen kan downloades gratis

Læs mere

Satspulje-projekt. (Aarhus-klyngen, Spor 2)

Satspulje-projekt. (Aarhus-klyngen, Spor 2) Satspulje-projekt (Aarhus-klyngen, Spor 2) Tidlig opfølgning hos de skrøbeligste ældre efter udskrivelse fra hospitalet en fælles indsats på tværs af sektorer Projektledere Cari Parsberg Laursen, sundhedsfaglig

Læs mere

Sundhedsvæsenet som forudsætning for vækst og velfærd. Anders Kjærulff Direktør for Kultur og Sundhed Holstebro Kommune

Sundhedsvæsenet som forudsætning for vækst og velfærd. Anders Kjærulff Direktør for Kultur og Sundhed Holstebro Kommune Sundhedsvæsenet som forudsætning for vækst og velfærd Anders Kjærulff Direktør for Kultur og Sundhed Holstebro Kommune 1 Lidt om TripleAim TripleAim er et universelt metoderedskab, skal overordnet set

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

Vurdering af Barthel-100 (Shah-89)

Vurdering af Barthel-100 (Shah-89) Danske Fysioterapeuter, Projekt Måleredskaber Vurdering af Barthel-100 (Shah-89) Vurderet af Annette Winkel, udviklingsfysioterapeut. M.Sc. Bente Holm, fysioterapeut M.Sc Vurderingen er afsluttet medio

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud Kvaliteten i behandlingen af patienter med Hoftebrud Region Sjælland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport marts 2010 november 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud: Beregningsregler Udarbejdet af den kliniske epidemiolog

Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud: Beregningsregler Udarbejdet af den kliniske epidemiolog Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud: Beregningsregler Udarbejdet af den kliniske epidemiolog Nr. Indikatorområde Indikator Nævner Tæller Ekskluderede patienter Uoplyst 1 Præoperativ optimering

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

FOREBYGGELSE AF POST-OPERATIV OBSTIPATION BLANDT ÆLDRE ORTOPÆDKIRURGISKE PATIENTER RN, P H D

FOREBYGGELSE AF POST-OPERATIV OBSTIPATION BLANDT ÆLDRE ORTOPÆDKIRURGISKE PATIENTER RN, P H D FOREBYGGELSE AF POST-OPERATIV OBSTIPATION BLANDT ÆLDRE ORTOPÆDKIRURGISKE PATIENTER METTE TRADS RN, P H D 1 Baggrund 9000 patienter med hoftenær fraktur pr. år(www.dst.dk) Iindlæggelsestid: 8.5 til 4.0

Læs mere

Status på opfyldelse af kvalitetsmål

Status på opfyldelse af kvalitetsmål Status på opfyldelse af kvalitetsmål Den patientoplevede kvalitet Kvalitetsmål 1 Patientoplevet kvalitet, ambulatorier Ambulante patienter skal have et godt samlet indtryk af ambulatoriet. Indikatoren

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Specialevejledning for intern medicin: geriatri j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Status -virker rehabilitering efter kræft

Status -virker rehabilitering efter kræft Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange

Læs mere

Audit på forebyggelige genindlæggelser

Audit på forebyggelige genindlæggelser Audit på forebyggelige genindlæggelser Diagnostisk Center, marts 2015 www.regionmidtjylland.dk Baggrund Definition: En akut indlæggelse som sker inden for 30 dage efter udskrivning og ikke som følge af

Læs mere

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Video som beslutningsstøtte

Video som beslutningsstøtte Video som beslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Fælles beslutningstagning en dialog mellem sundhedsprofessionelle og patienter.

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Sundhed er en del af grundlaget fordi

Sundhed er en del af grundlaget fordi Ældreområdet muligheder, behov og udfordringer ved at tænke sundhed ind i de ydelser, som ældre borgere i dag modtager med udgangspunkt i Serviceloven Vibeke Høy Worm Sundhed er en del af grundlaget fordi

Læs mere

Fra Patient til Borger Hvordan sikre vi kvalitet i overgangen mellem sygehus og hjemmepleje. v/professor, programleder Jakob Kjellberg, KORA

Fra Patient til Borger Hvordan sikre vi kvalitet i overgangen mellem sygehus og hjemmepleje. v/professor, programleder Jakob Kjellberg, KORA Fra Patient til Borger Hvordan sikre vi kvalitet i overgangen mellem sygehus og hjemmepleje v/professor, programleder Jakob Kjellberg, KORA Evigt aktuelt + demografipres Særlig økonomiske udfordring Ældrepleje

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 3 Bilag 3. SfR Checkliste. Kilde 14 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daniels J, Sun S, Zafereo J, Minhajuddin A, Nguyen C, Obel O, Wu R, Joglar J. Prevention

Læs mere

Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme?

Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme? Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme? EPJ-Observatoriets Årskonference 27 og 28 oktober 2004 Anne Frølich, overlæge Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse Bispebjerg Hospital H:S WHO rapport

Læs mere

Hvorfor nu alt den snak om interprofessionel læring og samarbejde?

Hvorfor nu alt den snak om interprofessionel læring og samarbejde? Hvorfor nu alt den snak om interprofessionel læring og samarbejde? Vores ståsted Tanja: Sygeplejerske. Klinisk vejleder i Neurokirurgisk Afdeling. Vejleder i InterTværs. Uddannet interprofessionel facilitator.

Læs mere

Christina Jensen-Dahm, Læge, PhD studerende

Christina Jensen-Dahm, Læge, PhD studerende Smerter ved demens?, Læge, PhD studerende Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet 50 % > 65 år hyppigt smerter - 25 % kroniske smerter 1, 2 80.000 danskere er demente 40-50.000 har Alzheimers

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

Indikatorer og standarder for kvalitet i behandlingen af patienter med apopleksi/tia:

Indikatorer og standarder for kvalitet i behandlingen af patienter med apopleksi/tia: Dansk Apopleksiregister Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af apopleksi? Fakta om indikatorer og standarder Et behandlingsforløb på et sygehus består typisk af flere forskellige delbehandlinger

Læs mere

Januar 2015 ÅRSBERETNING 2015 AKUTTEAM KØGE. Køge Kommune

Januar 2015 ÅRSBERETNING 2015 AKUTTEAM KØGE. Køge Kommune Januar 2015 ÅRSBERETNING 2015 AKUTTEAM KØGE Køge Kommune Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 STYRINGSGRUNDLAG... 4 Dokumentation..4 METODE...4 BORGEREN - KARAKTERISTIKA...5 HENVISNINGER...6 HENVISNINGSÅRSAGER...7

Læs mere

Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017)

Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017) Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017) 1. Baggrund Infektionssygdomme

Læs mere

Databaserne, indikatorer og forskning

Databaserne, indikatorer og forskning Databaserne, indikatorer og forskning 28. Februar 2017 Søren Paaske Johnsen Overlæge, klinisk lektor, ph.d. Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Indhold Sammenhænge mellem struktur,

Læs mere

Patienten i eget hjem. Solvejg Henneberg Pedersen Ledende overlæge Geriatrisk afdeling Roskilde

Patienten i eget hjem. Solvejg Henneberg Pedersen Ledende overlæge Geriatrisk afdeling Roskilde Patienten i eget hjem Solvejg Henneberg Pedersen Ledende overlæge Geriatrisk afdeling Roskilde Program for workshoppen 1. Hanna Vestenaa og Sara Fokdal, FUI projektet i Region Sjælland 2. Else Marie Damsgaard,

Læs mere

Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:

Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere