Sønderborg Kommune Vand & Jord. Att.: Henrik Züricho. 19. september 2014 SVES. Høringssvar til Plan for grundvandsbeskyttelse Sønderborg Øst 2014

Transkript

1 Sønderborg Kommune Vand & Jord Att.: Henrik Züricho Sønderborg Vandforsyning A/S Ellegårdvej Sønderborg Tel Fax info@sonderborgforsyning.dk Dato Vores ref. 19. september 2014 SVES Høringssvar til Plan for grundvandsbeskyttelse Sønderborg Øst 2014 Sønderborg Forsyning har løbende kommenteret udkast til planen, som omfatter Huholt Vandværk. Der er dog et par enkelte bemærkninger, som vi her i høringsfasen ønsker at gentage. Indsats i forhold til nitrat Det fremgår af planens tabel 4.14, at Sonfor skal indgå aftaler med landmænd om nedsættelse af gødningsforbrug til maks. 50 mg/l nitrat ud af rodzonen i BNBO. De seneste sulfatanalyser (se vedlagte bilag) tyder imidlertid på en reduceret vandtype, der indikerer at området ikke er sårbart overfor nitrat. Derfor foreslår vi, at der i stedet stilles krav om skærpet overvågning i forhold til nitratudvaskning. Store dele af BNBO er udlagt som skovrejsningsområde, og Sonfor vil gerne samarbejde med Sønderborg Kommune og Naturstyrelsen om skovrejsning i BNBO (ca. 14 ha i BNBO). Skovrejsning vil være gavnligt for både stop for pesticider og reduktion af nitratbelastning. Aftaler med private villaejere Det vil i praksis være særdeles tungt at administrere sådanne aftaler og umuligt at kontrollere om aftalerne overholdes. Det skal fremgå meget tydeligt af indsatsplanen, at dette er en frivillig opgave for vandværkerne, og at det kun gælder indenfor BNBO. Samarbejde om grundvandsbeskyttelse Vi er positivt indstillet på at samarbejde med de øvrige vandværker i Sønderborg Kommune om fælles kompensationstakster til landmænd og eventuelt også indgå i et samarbejde om en fælles pulje til finansieringen. Der er dog to væsentlige forudsætninger herfor. Den ene er, at det ikke må blive væsentligt dyrere for os end hvis vi selv laver vores egne aftaler. Den anden er, at Forsyningssekretariatet godkender udgifterne til samarbejde som en 1:1-omkostning og dermed ikke belaster vores prisloft. Redaktionelle smårettelser På side 2 under Udarbejdet af bør det fremgå, at indsatsplanen er udarbejdet i samarbejde med Sønderborg Forsyning (Huholt Vandværk). På side 38 bør figur 4-14 rettes til Figur 4-5 (del 2). Venlig hilsen Susanne Vesten Civilingeniør sves@sonfor.dk Tlf.nr. direkte CVR:

2 Sulfatindhold i indvindingsboringer Bilag 2

3 Kommentarer til Plan for grundvandsbeskyttelse Sønderborg øst april 2014 Indsatsplanen afspejler helt sikkert en stor viden om de geologiske forhold i området og er et godt udgangspunkt for de tiltag, der skal til for at beskytte de sparsomme vandresurser i området. Det er en balancegang mellem at sikre rent drikkevand i fremtiden og give plads til nutidens aktiviteter. Først må man undre sig over hvorfor planen omtales som en kan Indsatsplan over for koordinationsforum og som det fremgår af side 66. Vi kan forstå, at der ikke er noget krav fra regionen om, at der skal udarbejde en indsatsplan. På forsiden af planen, er den benævnt som: Plan for grundvandsbeskyttelse for Sønderborg øst. Har planen retskraft som de øvrige Indsatsplaner, der udarbejdes af kommunen? Kan man forvente, at de øvrige almene vandværker skal være med til at udrede erstatning ud fra en kan Indsatsplan til de berørte lodsejere gennem det påtvungne Vandsamarbejde. Lovgrundlag.? Til 4 og figur 3-1 Tidsplan. Vi kunne ønske, at det i planen for planprocessen fremgik, hvornår de enkelte step påbegyndes og afsluttes. Til Vandsamarbejde. Et tvunget vandsamarbejde ifølge 48 er en af de måder, man kan fordele omkostningerne til erstatning til de berørte matrikelejere, hvis jord kommer til at ligge i et BNBO. Skal man komme ind på dette emne, bør man kort nævne, at der er andre måder at fordele omkostningerne på. Til andet afsnit. Det er fint, at kommunen har en politik for kravene til en eventuel forpagter eller lejer af jord, men burde det stå her? Hvis det skal, burde reglerne være nævnt i afsnittet Referencer. I den sidste linje burde der vel have stået: svarende til 50 mg/l ud af rodzonen? Fejlen forekommer flere steder i denne plan. Til tabel 4-2, 4-3, 4-5 og Der mangler et overslag over, hvad de nævnte indsatser koster. Det er imod, hvad der anbefales i den ministerielle vejledning. Til 6.5 Økonomi. Her har man forklaret, hvorfor man ikke har kunnet beregne de ekstra omkostninger kommunen og vandforbrugere bliver pålagt ved implementeringen af denne plan. Vandrådet er interesserede i at kende omkostningerne i det mindste som overslag. Kommunen må også have interesse i at kende de beløb, de skal bevilge til de beskrevne kampagner. Til Bilag 1. Det ser ud til at de data, der ligger til grund til bilag 1, er mere end 6 år gamle. Vandrådet kan ikke forestille sig, at det skyldes langsommelig indberetning fra de implicerede vandværker. De fleste vandværker, har den aftale med deres vandprøvelaboratorium, at de sender en kopi af prøverapporterne direkte til kommunen. Når baggrundsmaterialet er så gammelt, som det tilsyneladende er, bliver det svært for læseren, at vurdere om de tiltag, der er gjort fra centralt og lokalt hold, inde for de sidste 5 år, er tilstrækkelige. Vor kritik er på linje med den kritik Rigsrevisionen har fremsat af Naturstyrelsen i år. Vi har forgæves ledt efter en vurdering af nitratindholdet i vand ud af rodzonen i bilag 1, som vi har set i andre indsatsplaner. Til bilag Der er tilsyneladende et problem med nummereringen af figur 1-4. Vi håber at disse bemærkninger vil blive hørt, således at Indsatsplanen bliver endnu bedre. Vandrådet ser sig selv, som en del af projektet at beskytte vandresurserne med behørigt skelen til resurseforbruget. Arne Lhjungmann Pedersen. Formand for Vandrådet i Sønderborg kommune Side 1

4 Henrik Züricho Fra: Robert Jensen Sendt: 12. september :56 Til: Digital Post - Teknik og Miljø - Vand Jord Cc: Ole Wiil; Susanne Witten; Pernille Weile; 'colbo@mail.dk' Emne: Høringssvar vedr. udkast til "Forslag til plan for grundvandsbeskyttelse Sønderborg øst" Til: Sønderborg Kommune Afd. Vand & Jord, Rådhustorvet Sønderborg Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) har modtaget ovennævnte forslag i høring (perioden 20. juni 12. september 2014). Foreningen har ikke kommentarer til selve forslaget ud over hvad der allerede er kommunikeret af Volkerup Ulkebøl Vandværk. Generelt finder FVD, at det ville have være hensigtsmæssigt, hvis der var sket en samtidig høring vedr. indsatsplanen for det tilgrænsende område, da der er sammenhæng imellem dele af indvindingsoplandene, så en helhedsbetragtning kunne være anlagt. På det grundlag finder foreningen, at høringen er sket på et ufuldstændigt grundlag. Med venlig hilsen Robert Jensen Sagsbehandler (forstkandidat) Foreningen af Vandværker i Danmark Solrød Center 20C, 1, 2680 Solrød Strand Tlf , fvd@fvd.dk 1

5 Sønderborg Kommune Grundvandskortlægning J.nr. NST Ref. kafos Den 10. september 2014 Høringssvar til forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for Sønderborg øst. Naturstyrelsen har den 19. juni 2014 modtaget Sønderborg Kommunes forslag til indsatsplan for Sønderborg øst. Naturstyrelsen har alene gennemgået indsatsplanen i forhold til de formelle krav til indsatsplaners indhold i Vandforsyningsloven og Bekendtgørelse om indsatsplaner. Naturstyrelsen har ikke forholdt sig til indsatsplanens faglige vurderinger, herunder rækkevidden og nødvendigheden af de foreslåede indsatser. Naturstyrelsen har følgende bemærkninger: Lovgrundlag for vedtagelse af indsatsplaner Det skal fremgå af indsatsplanen, hvilken af bestemmelserne 13 eller 13a i vandforsyningsloven, indsatsplanen eller dele af indsatsplanen bygger på. I indsatsplanen for Sønderborg øst er der korrekt refereret til Vandforsyningslovens 13a, da indsatsplanområdet ikke indeholder indsatsområder udpeget af staten. Det er Naturstyrelsens kortlægning, der danner baggrund for indsatsplanen for Sønderborg øst Sønderborg Kommune bør være opmærksom på, at for en indsatsplan, der er vedtaget udenfor statens udpegede indsatsområder (IO), skal behovet for indsatser konkret vurderes for de enkelte områder. Kommunen skal kunne redegøre for den faglige baggrund for, hvorfor det enkelte område har behov for en indsatsplan. Der refereres i indsatsplanen til, at OSD fremgår af vandplanerne. Udpegningen af OSD, OD, indvindingsoplande udenfor OSD, NFI og IO udpeges nu i bekendtgørelse om udpegning og administration mv. af drikkevandsressourcer. Områdeudpegning En indsatsplan skal ifølge Miljøministeriets bekendtgørelse om indsatsplaner nr fra , stk. 1, nr. 2 indeholde en angivelse af de områder, hvor en indsats skal gennemføres. Naturstyrelsen Niels Bohrs Vej Aalborg Øst Tlf Fax CVR EAN aal@nst.dk

6 Staten har inden for planområdet ikke udpeget indsatsområder (IO). I indsatsplanen for Sønderborg øst, opdeles områderne, hvor indsatserne skal gennemføres i: 1) OSD og indsatsplanens områder, 2) indvindingsoplande og 3) BNBO. I overskriften bilag 3 og 4 refereres der til indsatsområdet. Naturstyrelsen anbefaler, at kommunen ikke anvender begrebet indsatsområder i indsatsplanen for andre områder end de af miljøministeren udpegede indsatsområder. Overvågning En indsatsplan skal ifølge Miljøministeriets bekendtgørelse om indsatsplaner nr fra , stk. 1, nr. 4, indeholde en angivelse af i hvilket omfang, der skal gennemføres overvågning, og hvem, der skal gennemføre overvågningen. Sønderborg Kommune har beskrevet at tilstanden af grundvandet i magasinet, der indvindes vand fra, overvåges gennem de lovpligtige analyser. Kommunen vil endvidere arbejde for at få etableret et pejleprogram for alle vandværksboringer i kommune. Det bør tydeliggøres, hvem der skal gennemføre overvågningen. Naturstyrelsen håber, at der tages højde for ovennævnte bemærkninger ved udarbejdelse af den endelige indsatsplan. Med venlig hilsen Katrine Foss-Pedersen Naturstyrelsen Aalborg Tlf. dir: kafos@nst.dk 2

7 Henrik Züricho Fra: Mette Mihle Laurbak Sendt: 12. september :56 Til: Digital Post - Teknik og Miljø - Vand Jord Cc: Henrik Züricho Emne: Høringssvar til Forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Sønderborg Øst Til Sønderborg Kommune Region Syddanmark har modtaget Sønderborg Kommunes forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Sønderborg Øst. Der er tale om en grundig og gennemarbejdet indsatsplan, som indeholder en god beskrivelse af indsatser, ansvar og opfølgning. Regionen lægger i den forbindelse vægt på, at indsatserne gennemføres koordineret. Derved kan det sikres, at gennemførte indsatser ikke senere viser sig at være spildte, fordi en evt. mangelfuld indsats bliver årsag til, at en vandindvinding må lukke. Af de mange indsatser til beskyttelse af grundvandsressourcen fremgår også indsatsen vedrørende jordforurening i indsatsplanen. Region Syddanmark er myndighed mht. kortlægning af jordforurening og gennemfører grundvandsrettede undersøgelser og indsats overfor herreløse forureninger i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande uden for OSD. For en god ordens skyld bemærkes det, at en mindre del af indsatsplanområde Sønderborg Øst dermed ikke er omfattet af regionens offentlige indsats overfor grundvandstruende forureninger. I 2012 har Region Syddanmark vedtaget en strategirevision for arbejdet med forurenede grunde, som fokuserer indsatsen over for grundvandstruende forurening. Strategien lægger op til, at regionen gennemfører en områdevis prioriteret indsats med udgangspunkt i Naturstyrelsens grundvandskortlægning og kommunernes indsatsplaner. Det betyder, at regionen prioriterer at opspore, undersøge og risikovurdere grundvandstruende forureninger i områder med vedtagne indsatsplaner højest. Vi henviser til Region Syddanmarks strategirevision for yderligere oplysninger om regionens prioriteringer og indsatser. Den systematiske V1-kortlægning er delvist gennemført i Sønderborg Kommune og planlægges afsluttet i løbet af Der vil løbende kunne ske ændringer i takt med at regionen får nye oplysninger. Gennemførelse af grundvandsundersøgelser af relevante V1-kortlagte lokaliteter og den evt. efterfølgende videregående indsats vil indgå i regionens prioritering jf. strategirevisionen. Specifikke kommentarer til indsatsplanen: Fremadrettet bidrager regionen gerne til kommunens indsatsplanarbejde, jf. følgegruppe og Koordinationsforum. Den i tabel 4-1 beskrevne prioriteringsrækkefølge i regionens indsats skal justeres i overensstemmelse med regionens strategirevision (2012) Vandværkernes analyseprogrammer er ikke beskrevet nærmere i indsatsplanen, men omfatter formentlig monitering i relevant omfang af miljøfremmede stoffer, inkl. pesticider. Regionen går ud fra, at retningslinje ikke gælder for undersøgelsesboringer etableret i forbindelse med regionens grundvandsrettede indsats overfor jordforurening. Til bilag 2 kan tilføjes en V2-kortlagt lokalitet: , Peter Kaads Vej 7, autoværksted, olie/benzin. Lokaliteten er ikke omfattet af den offentlige indsats. Begrundelsen er, at forureningen ikke udgør en risiko overfor drikkevandsinteresser, overfladevand eller menneskers sundhed ved den aktuelle brug til bolig med have og erhverv. Regionen har ingen kommentarer i relation til råstoffer i forbindelse med indsatsplanen. 1

8 Regionen vurderer løbende oplysninger om eventuelle grundvandstruende lokaliteter, som Sønderborg Kommune indberetter, med hensyn til kortlægning og eventuelt fremtidig offentlig indsats. Hvert år udarbejder regionen en arbejdsplan med det kommende års nye videregående undersøgelser og oprensninger. Planen sendes bl.a. i høring hos Sønderborg Kommune, og regionen vil som nævnt gerne indgå i en dialog med kommunen omkring prioriteringen. En ændring i afgrænsningen for indvindingsoplande og OSD-områder er vigtige data ved regionens arbejde med forurenede grunde, herunder også prioriteringen af videregående undersøgelser og oprensninger. Regionen vil derfor meget gerne modtage disse data elektronisk, når eventuelle ændringer foreligger. Venlig hilsen Mette Mihle Laurbak Landinspektør Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer Mette.M.Laurbak@rsyd.dk Direkte tlf Mobil: EAN: Personreference: Fra: Henrik Züricho [mailto:hzyr@sonderborg.dk] Sendt: 18. juni :17 Til: Miljø og Råstoffer; Inge Tylvad Andersen Emne: Forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Sønderborg øst sendes i høring Hermed fremsendes Forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Sønderborg øst i 12 ugers høring. Planen der omfatter vandværkerne Vollerup-Ulkebøl og Huholt vandværker vedhæftes denne mail. Planen kan også hentes på kommunens hjemmeside under Høringer og afgørelser fra den 19. juni. Høringsfristen er den 12. september Med venlig hilsen Henrik Züricho Geolog Sønderborg Kommune Teknik og Miljø Vand og jord Rådhustorvet Sønderborg Telefon Mobil hzyr@sonderborg.dk 2

9 Aabenraa den 12. september 2014 Indsigelse til forslag til Plan for grundvandsbeskyttelse Sønderborg Øst LandboSyd har nedenstående kommentarer til forslaget til Plan for grundvandsbeskyttelse Sønderborg Øst. Vores primære bekymring går på, at man med henvisning til forsigtighedsprincippet vil forbyde pesticider. Vi er klar over, at det er et forholdsmæssigt lille geografisk område, der omfattes af kravet om pesticidfri drift. Da dette er den første indsatsplan, som vi er blevet præsenteret for med krav om pesticidfri drift, ser vi os nødsaget til at kommentere forslaget til indsatsplanen. Det fremgår i øvrigt ikke af forslaget, at kravet om pesticidfri drift er fastsat på baggrund af et forsigtighedsprincip. Forvaltningen har på møde i koordinationsforum d. 3. juni 2014 bekræftet over for LandboSyd, at der udelukkende er tale om et forsigtighedsprincip, når der skal indgås frivillige aftaler om pesticidfri drift, eller meddeles påbud om pesticidfri drift mod erstatning. Og netop det, at det er et forsigtighedsprincip, vil vi gerne have politisk bevågenhed om. Politikerne i Sønderborg Kommune skal være vidende om, hvorfor der skal pålægges ejere og brugere af landbrugsarealer restriktioner, og at dette vil få konsekvens for vandprisen for brugerne af vand fra de pågældende vandværker. I forslaget beskrives indledende grundvandsproblematikken i området i afsnit 2.8, hvor der også er angivet en faktaboks med overskriften Faktaboks, opsummering af målsætninger i beskyttelseszoner. Vi finder det problematisk, at der indledende angives en faktaboks, der uden nærmere forklaring angiver hovedfaktorer for indsatser, hvor der bl.a. står, at der ikke må være pesticider i boringsnære beskyttelseszoner, og at der er et gennemgående krav om maks. 50 mg/l nitrat ud af rodzonen i prioriterede områder, indsatsområder, nitratfølsomme indvindingsområder og bolignære beskyttelseszoner med høj grundvandsdannelse. Det skulle jo gerne være en konkret vurdering, hvilke behov der er for indsatser i enkelte områder. Så vidt vi har kendskab til, har Sønderborg Kommune ikke politisk vedtaget sådanne målsætninger generelt. Vi mener derfor, at faktaboksen bør slettes eller i det mindste omformuleres, så indholdet ikke fremstår som generelle retningslinjer. At kommunen i forbindelse med bortforpagtninger vil stille krav om pesticidfri drift i hele indsatsområdet og et maksimalt gødningsforbrug svarende til 50 mg/l eller ingen stigning i indvindingsoplandene er selvfølgelig kommunens eget valg, men det vil formodentlig betyde, at det kun er økologer der vil byde på forpagtningerne, eller at bud på forpagtningerne bliver meget lave, hvilket medfører manglende indtægt for kommunen. LandboSyd Peberlyk Aabenraa Tlf.: info@landbosyd.dk

10 I forslaget er der gennemgående benyttet rød markering for Vollerup Vandværk og pink for Huholt. I Tabel 4-3 kan man blive i tvivl om, hvorvidt de indsatser der er beskrevet under det røde felt går på indsatser i forbindelsen det bolignære beskyttelsesområde ved Vollerup. Henviser de til områderne som vist i bilag 5? Og burde der i stedet for Vandværkerne i sidste venstre kolonne i stedet stå Vollerup-Ulkebøl Vandværk? Eller går indsatserne på begge vandværker generelt? Hvis det er det sidste, så er den røde markering misvisende. Det fremgår af de konkrete indsatser for Vollerup-Ulkebøl og Huholt vandværk (tabel 4-4 og 4-5), at der i de boringsnære beskyttelsesområder skal indgås aftaler med landmænd om stop for brug af pesticider, samt indgås aftaler om, at der ikke må udbringes spildevandsslam og for det boringsnære beskyttelsesområdeområdet ved Huholt Vandværk yderligere aftale om maks. 50 mg/l nitrat ud af rodzonen. Uanset om den pesticidfri drift opnås ved frivillige aftaler eller påbud, forventes prisen at tilsvare det, en fuldstændig erstatning koster. Det angives på side 16, at årsagen til, at der skal ske indsats overfor pesticider, er risikoen for sprækkedannelser i dæklaget over grundvandsmagasinet. Til vores kendskab er der ikke større risiko for sprækkedannelser i dæklaget i det boringsnære beskyttelsesområde til de omfattede boringer end ved andre tilsvarende boringer. Selv om det er forholdsvis små arealer i forslaget til denne indsatsplan vil vi gøre opmærksom på det uhensigtsmæssige i pesticidfri drift. Pesticider gennemgår en restriktiv godkendelsesproces, før produkterne får adgang til det danske marked. Ved regelret anvendelse af produkterne er der ingen risiko for udvaskning af pesticiderne eller deres nedbrydningsprodukter (se medsendt notat om pesticider). Langt de fleste arealer i Sønderborg Kommune dyrkes konventionelt. Konventionelle landmænd har som regel ikke eget udstyr til mekanisk ukrudtsbekæmpelse og mekanisk ukrudtsbekæmpelse kan medføre skade på afgrøde. Dyrkning uden pesticider vil øge problemer med sygdomme og skadedyr, og ukrudt kan skabe og reduceret udbytte og kvalitet. Mange landmænd vil derfor næppe være indstillede på at indgå frivillige aftaler om pesticidfri drift, med mindre det kan anskueliggøres, at der er et reelt problem i forhold til den enkelte boring. Professor, dr. jur. Peter Pagh gør opmærksom på, at der er en række forudsætninger, der skal være opfyldt, før en kommune i forbindelse med en indsatsplan kan indføre restriktioner i arealanvendelsen, samt at det skal dokumenteres, at en indsats er nødvendig, herunder: at indgrebet er egnet til at nå målet at målet ikke kan nås med mindre indgribende midler at ulemperne står i forhold til det forfulgte mål og at ulemperne efter en cost-benefit vurdering opvejes af fordelene LandboSyd Peberlyk Aabenraa Tlf.: info@landbosyd.dk

11 Hvor EU udtømmende har reguleret et område, kan medlemsstaterne ikke på grundlag af forsigtighedsprincippet gå videre, medmindre det sker efter miljøgarantien og der er hjemmel hertil. Det betyder, at man skal acceptere de grænseværdier, EU har fastsat for pesticider og nitrat. Vi har i ovenstående koncentreret os om at kommentere konsekvenserne af pesticidfri drift. Krav om maksimal udvaskning af nitrat kan dog også blive omkostningstungt for vandværkerne og dermed dyrt for forbrugerne. Det er derfor vigtigt, at der udelukkende stilles krav om maksimale udvaskninger, hvor der det er relevant. En evt. øget nedsivning af nitrat i de boringsnære områder, vil således blive fortyndet, når det blandes op med det øvrige grundvand. Så længe der ikke er stigende og høje koncentrationer af nitrat i grundvandet, må en indsats med krav om fx 50 mg nitrat/l ud af rodzonen betragtes som et forsigtighedsprincip. Vi hæfter os ved, at indtil nu ikke er fundet nitrat eller pesticider i vandværksboringer til hverken Vollerup-Ulkebøl vandværk eller Huholt Vandværk, hvilket vi finder positivt. Og sådan skulle det også gerne fortsætte med at være. Med det pesticidgodkendelsessystem vi har i dag, finder vi, at der ikke normalt vil være behov for krav om pesticidfri drift og vi vil gerne minde om, at de pesticider og nedbrydningsprodukter, der har været problemer med i Danmark alle er nu forbudte stoffer eller fra punktkildeforureninger for fortidens manglende viden om korrekt håndtering af pesticider. Med venlig hilsen Mogens Dall Fmd. LandboSyd LandboSyd Peberlyk Aabenraa Tlf.: info@landbosyd.dk

12 Godkendelsesordningen for pesticider giver tilstrækkelig beskyttelse mod pesticider i grundvand. 300 meter udvalget lagde modelberegninger til grund for at konkludere, at der generelt ikke er behov for 300 meters beskyttelseszoner. Der var tale om konservative beregninger, hvor der ikke blev regnet med, at der sker binding og nedbrydning. For pesticider kan man ikke udpege områder, der er velbeskyttede, og områder, der er dårligt beskyttede, overfor alle pesticider. Sårbarhed overfor pesticider er heller ikke sammenfaldende med sårbarhed overfor nitrat. Det er ikke meningen, at der skal ske indgreb overfor anvendelse af lovlige og godkendte pesticider overalt i de til grundvandsdannelse udpegede områder. Kun hvis det i de pågældende områder kan dokumenteres, at regelret anvendelse af godkendte pesticider udgør en risiko, kan der være tale om at foretage indgreb. En sådan dokumentation har vi ikke kendskab til. Generelt skyldes en væsentlig del af pesticidfundene i Danmark gamle og nu forbudte pesticider. Det nytter ikke at forbyde regelret anvendelse af de pesticider, der nu er godkendte. Den danske godkendelsesordning har EU s strengeste krav med hensyn til risiko for udvaskning til grundvand. Varslingssystemet for pesticider overvåger, om godkendte stoffer kan give anledning til udvaskning til grundvand. Der er en 25 meters beskyttelseszone omkring alle boringer. Vaskepladsbekendtgørelsen sikrer mod punktkilder samt forhindrer tilbagesugning i boringer. Sprøjteførere deltager i obligatoriske opdateringskurser. Hvis man skal lave nogle forbud i et givet område, vil vi foreslå en negativliste over pesticider, der ikke må anvendes. Vi kan på denne liste alene foreslå følgende aktivstoffer: 1. Rimsulfuron (afmeldt og forbudt pr. 15/9-2013). 2. Bifenox (afmeldt og forbudt pr. 16/6-2013) 3. Ethofumesate 4. Fluazifop-P-butyl (afmeldt) 5. Metamitron Det midler, der er forbudt pr. given dato, kan udgå fra listen fra den anførte dato. Det kan ikke anbefales at sætte f.eks. glyphosat og bentazon på negativlisten. Konklusionen fra Miljøstyrelsen er, at glyphosat ikke udgør en risiko for forurening af grundvandet. Der foreligger data fra pesticidvarslingssystemet, som vil kunne belyse, om udvaskningen af bentazon med gældende restriktioner udvasker i koncentrationer over grænseværdien til 3-5 meters dybde. Det ser det ikke ud til, men der er ikke draget en endelig konklusion endnu. Skulle det vise sig, at restriktionerne for bentazon ikke er tilstrækkelige, er der varslet et indgreb. Det må derfor konkluderes, at godkendelsesordningen og varslingssystemet for pesticider giver et højt niveau af sikkerhed for at identificere stoffer, der vil kunne udgøre en risiko for grundvandet. Yderligere restriktioner ved indsatsplanlægning er derfor ikke nødvendig, og vi kan som det maksimale indgreb kun anbefale en negativliste med ovennævnte 5 aktivstoffer.

13 Risikoen for udvaskning af pesticider har ikke sammenhæng arealmæssigt med risikoen for udvaskning af nitrat. Link til rapporter herom: Se f.eks. side 64 i KUPA ler slutrapport.