Skoleplan for Bislev Landsbyordning Revideret den 1. nov. 2011

Transkript

1 2011 Skoleplan for Bislev Landsbyordning Revideret den 1. nov Bjarne Laursen Bislev skole

2 Indhold Skoleplan Bislev Skole i det fælles skolevæsen:... 4 Bislev Skole og Landsbyordning - Størrelse og beliggenhed... 4 Børnehave... 5 DUS 1 og Bestyrelsens målsætning og værdigrundlag for Landsbyordningen... 5 Hvad kendetegner Bislev Landsbyordnings kultur?... 5 Det enkelte barn inden for fællesskabets rammer!... 5 Tryghed Trivsel Fællesskab Sådan er Bislev Skole:... 6 Indskolingen... 7 Mellemtrinnet... 8 Dus 1 og Børnehaven... 9 Skoleplansproces:... 9 Daglig praksis: Læring og faglig udvikling: Evaluering Elevplaner Alsidig udvikling Børnehaven Dussen Sundhed og trivsel Særlig indsats Skole-hjem-samarbejdet: Børnehaven Dussen Ledelse og medarbejdere De fysiske rammer Hvilke særlige tiltag gør vi i forhold til overordnede kommunale politikker? Hvilke samarbejdspartnere har vi? Fælles indsatsområder: Trivsel:

3 Inklusion: Pædagogisk it: Ungeindsatsen: Læsning: Lokale indsatsområder: Skolen DUSSEN Børnehaven Landsbyordningen Skolebestyrelsen: Status på skolens indsatsområder Data i overensstemmelse med Kvalitetsrapportens krav (bilag

4 Skoleplan 2011 Bislev Skole i det fælles skolevæsen: Landsbyskole: kl. Efter 6. kl. fortsætter eleverne i 7. kl. på Nibe skole Landsbyordning: børnehaven er tæt på skolen, og DUS placeret på skolen Ca. 60 elever Rullende skolestart Rullende skolegang Aldersblandet undervisning Pædagoger med i indskolingen og 3. kl. Stor forældreopbakning Bislev Skole danner sammen med Bislev Børnehave og DUS en helhed, som vi kalder Bislev Landsbyordning. Landsbyordningens mål er, der skal være en rød tråd i børnenes liv, og det vil vi fremme gennem Fælles værdier for Landsbyordningen. Bislev Skole er en kommunal folkeskole, og dermed er skolens styrelse underlagt Folkeskoleloven, de rammer, som Aalborg byråd giver, samt af skolebestyrelsen. Bislev Børnehave og fritidsordning blev den 1. oktober 2007 en landsbyordning sammen med skolen. Skolelederen på Bislev Skole og DUS-lederen i Landsbyordningen udgør den daglige ledelse for hele ordningen. Det betyder et meget tæt samarbejde mellem de førhen to institutioner. Børnene i børnehaven benytter skolens gymnastiksal, deltager i forskellige arrangementer på skolen, så som motionsdag, emneuger, morgensang og læsearrangementer, hvilket er med til at børnene lærer skolens bygninger og de ansatte på skolen at kende. Det giver børn tryghed at færdes i vante rammer blandt kendte voksne. Bislev Skole og Landsbyordning - Størrelse og beliggenhed Bislev Skole er en lille landsbyskole med ca. 60 elever fordelt på kl. Skolen er bygget i 1962 og blev renoveret i 2004, og fremstår med lyse, tiltalende lokaler. Skolen er beliggende i et naturskønt område tæt ved Limfjorden, ca. 5 km fra Nibe og ca. 25 km fra Aalborg. Der er ansat 7 lærere, en børnehaveklasseleder, en skoleleder, en rengøringsassistent, en sekretær 12 timer pr uge og skolen deler en teknisk serviceleder med Sebber Skole. Efter 6. kl. fortsætter eleverne på Nibe Skole. Der foregår et tæt samarbejde med Nibe Skole i forbindelse med elevernes overgang til 7. kl. Skolebestyrelsen er det fælles overordnede organ for hele Landsbyordningen. Både forældre til skolebørn og forældre til børnehavebørn er stemmeberettiget og valgbare til bestyrelsen. Der er et forældreråd ved børnehaven, og der er et klasseforældreråd i henholdsvis indskolingen og mellemtrinnet. Skolebestyrelsen har en kontaktperson til hvert forældreråd. Der er forskudt valg til skolebestyrelsen, således der hvert andet år er valg til en del af skolebestyrelsen. Valgperioden er 4 år. 4

5 Børnehave Børnehaven ligger midt i Bislev by i kort afstand fra skolen. Bygningen er opført i 1890 til andet formål. I 1971 blev der indrettet Børnehave og bygningen er løbende blevet renoveret. Børnehaven er normeret til 40 børn, gennemsnitligt har vi 33 børn indskrevet. Vi har nogle dejlige velindrettede lyse lokaler og en god stor legeplads. DUS 1 og 2 Dussen er oprettet i De første 7 år havde den til huse i skolens lokaler. I 1996 fik Dussen egne lokaler i en tilbygning til skolen. Denne bygning blev renoveret i Vi har dejlige lyse lokaler og et dejligt udeområde, som vi deler med skolen. Normeringen i Dus 1 og 2 følger omtrent skolens børnetal. Bestyrelsens målsætning og værdigrundlag for Landsbyordningen en hverdag baseret på tillid og indbyrdes menneskelig respekt, hvor man mødes med positive forventninger til hinanden. en høj prioritering af, at børnene udvikler sig til selvstændige, kreative og ansvarlige mennesker. en engageret, faglig og almendannende undervisning, der bevarer den enkelte elevs lyst til at lære. en undervisning præget af helhed, sammenhæng og fordybelse. et godt skole/hjem samarbejde med et gensidigt højt informationsniveau. en god kontakt med det omgivende samfund. Hvad kendetegner Bislev Landsbyordnings kultur? Det enkelte barn inden for fællesskabets rammer! Personalegruppen har på baggrund af bestyrelsens målsætning og værdigrundlag udarbejdet Fælles værdier for Landsbyordningen, som alle er forpligtiget til at arbejde efter. Landsbyordningens mål er at give børnene trygge og udviklende rammer fra start i børnehave, til de forlader skolen efter 6. kl. Fælles værdier for Bislev Landsbyordning. Trygge børn, der trives og deltager i fællesskabet, lærer bedst Tryghed Trivsel Fællesskab. Ved tryghed forstår vi: Man har kendskab og tillid til hinanden og de voksne. Man kender dagens gang, de fysiske rammer, regler og rutiner. 5

6 Man har nærværende og lydhøre voksne. Man er en del af det sociale fællesskab. Ved trivsel forstår vi: Man kommer glad i skole, Dus og børnehave, og går glad hjem. Man har lyst til at lære og udfolde sig. Man har tillid til de voksne, så man tør henvende sig og betro sig til dem. Man tror på eget værd og formåen. Man har mod på at indgå i forskellige relationer. Man oplever sig set og accepteret, som den man er. Ved fællesskab forstår vi: Hvert barn oplever, at netop det bidrager til fællesskabet. Hvert barn føler ansvar og gensidig respekt overfor hinanden. Hvert barn kender og accepterer hinandens forskelligheder. For at styrke vores fælles værdier gør vi følgende: Tager hånd om børnenes problemer. Arbejder tværfagligt og aldersblandet. Giver børnene fælles oplevelser. Har fælles sociale regler. Udfordrer og opmuntrer børnene fagligt, personligt og socialt. Viser engagement. Er opmærksomme på det enkelte barns styrkesider og gør barnet bevidst om dem. Har et højt informations niveau Dus/skole/børnehave/forældre. Forældrene kan forvente, at personalet vil tage hånd om det enkelte barn, således det får trygge rammer og passende udfordringer i et lærende miljø. Det kræver dog et tæt samarbejde med forældrene. Vore forventninger til forældrene er: At de viser interesse for Landsbyordningen, møder op til forældremøder, samtaler, og at man tager del i de arrangementer, der afholdes. At de ikke omtaler personale og børnenes kammerater negativt. At de bakker op om vores indsatsområde om, at børnene skal lære at give plads til hinanden og vise respekt for, hvad andre har at sige. At eventuel kritik bliver rettet direkte til skolen/dussen/børnehaven. Hjælper med at overholde de fælles ordensregler i Landsbyordningen. At de forstår, at vi i fællesskab vil det bedste for det enkelte barn/alle børn. Sådan er Bislev Skole: Skolen er delt op i indskolingsafdelingen og mellemtrinnet. Indskolingsafdelingen består af Asgård, Midgård og Udgård (Elever i kl.). Mellemtrinnet består af Bifrost (3. og 4. kl.), og Valhal (5. og 6. kl.) 6

7 Indskolingen På Bislev Skole har vi i indskolingen aldersblandet undervisning og rullende skolestart Overskriften er: Omsorgsfulde overgange ex. fra børnehave til skole og imellem klasserne. Samarbejdet mellem faggrupper og forældre om skolestart. Større trivsel blandt elever og voksne. Nye muligheder for holddeling og undervisningsdifferentiering. Gode faglige resultater, som tager udgangspunkt i hvert enkelt barn. Aldersblandet undervisning På Bislev Skole undervises de yngste elever (0. 2. årgang) i en aldersblandet gruppe. Eleverne starter deres skolegang i en i forvejen eksisterende gruppe, som består af børn, der har gået i skole i kortere eller længere tid, og som derfor kender skolens normer og leveregler. De nye børn sluses langsomt ind i skolens verden og lærer at færdes der både af de voksne og af de børn, der allerede kender skolens verden. Til den aldersblandede gruppe er tilknyttet en børnehaveklasseleder, to lærere og en pædagog. Vi har valgt at danne aldersblandede grupper frem for traditionelle klasser, da vi mener, at vi i disse grupper i langt højere grad kan tage udgangspunkt i, hvad det enkelte barn kan. Nogle 8- årige har meget behov for at røre sig og lege, mens nogle 6-årige kan koncentrere sig længe om f.eks. matematikstykker. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns modenhed, faglige niveau og læringsstil. Det betyder i praksis, at en 6-årig måske er sammen med en 8-årig i nogle undervisningssituationer, og måske sammen med en 6-årig i andre, men hver gang dannes undervisningssituationer med hensyntagen til den enkelte elevs behov. Når barnet undervises i en aldersblandet gruppe, betyder det, at den usikkerhed nogle forældre tidligere kunne have, om deres barns skoleparathed falder væk, da det er naturligt, at børn er forskellige i en aldersblandet gruppe. Lidt forenklet kan man sige, at skolen skal være barnemoden og møde barnet der, hvor det er kommet til i sin udvikling. På den anden side forventer skolen, at barnet er motiveret til at lære nyt og indgå i et forpligtende fællesskab. Rullende skolestart. Det betyder at barnet starter i skole den første skoledag i måneden efter sin 6-års fødselsdag. (Dog har forældrene ret til at beslutte, at barnet starter efter sommerferien.) De fleste børn vil på denne måde komme til at begynde i skolen på et andet tidspunkt, end de ville have gjort ved en traditionel skolestart. På den måde bliver skolestarten en lidt mere personlig sag, da der kun vil være en eller nogle ganske få, der begynder i hver måned. 7

8 Det giver skolen mulighed for at gøre mere ud af det enkelte barn. Inden skolestart mødes forældre, børnehaven og skolen og snakker sammen om barnet for at skabe den bedst mulige start. Indskrivning Den almindelige indskrivning suppleres af et orienteringsmøde på skolen. I måneden forud for skolestart sker der flere ting: Vi sender et brev med en invitation til at begynde i skolen. Børnehaveklasselæreren og skolevennen kommer på besøg i børnehaven. Der indbydes til en trekantsamtale mellem hjem, børnehave og skole. Barnet besøger skolen til en prøveskoledag, hvor skolevennen tager imod. Den første skoledag er forældrene velkommen til at følge barnet. Mellemtrinnet På mellemtrinnet har vi på Bislev Skole aldersblandet undervisning og rullende skolegang. De gode erfaringer med aldersblandet undervisning og rullende skolegang i indskolingen samt den store opbakning fra medarbejdere og forældre betød, at den rullende overgang mellem klasserne og den aldersblandede undervisning blev indført på mellemtrinnet. Den aldersblandede undervisning og rullende skolegang har vi fordi: Vi vil videreføre de gode erfaringer med indskolingen. Nogle elever er måske ikke parate til 3. kl. til august. Vi vil give hver enkelt elev udfordring der, hvor han/hun er. Vi vil lave hold efter forskellige kriterier interesse køn alder fagligt niveau eller andre færdigheder. Vi vil udnytte resurserne bedst muligt økonomisk, men også de stærke sider hos hele personalegruppen. Flere par øjne ser på det enkelte barn i de enkelte fag. Eleverne skal lære at samarbejde bedre tage hensyn til andre få hjælp blive udfordret. Vi mener at medlæring og mesterlærerprincippet giver eleverne positivt udbytte. Der vil være flere sociale relationer for det enkelte barn. Vi vil udnytte at vi arbejder tæt sammen med Dussen. Afdelingernes lektioner er parallellagt, så der er mulighed for at danne forskellige hold og grupper. For hvert hold er der en klasselærer. Der er to danskansvarlige lærere, to matematikansvarlige lærere og to engelskansvarlige lærere. Der er endvidere tilknyttet en 8

9 støttelærer, så der kan oprettes forskellige hold med udgangspunkt i elevernes faglige niveau. Eleverne ruller fra indskolingen op på mellemtrinnet omkring sin 9 års fødselsdag. Tidspunktet kan ændres. Dette sker i samråd med forældrene. Dus 1 og 2 I Dussen arbejdes der med udgangspunkt i Dus indholdsplanen, hvor Pædagogerne har udarbejdet indsatsområder på de 6 kerneområder: Personlig udvikling - Social udvikling - Sundhed, bevægelse og motorisk udvikling - Naturen - Kulturelle udtryksformer og værdier - Sprog og kommunikation. Der er et velfungerende samarbejde lærer - pædagog imellem, for at opnå den bedste læring for barnet. I Dustiden har vi særlig opmærksomhed på friheden til leg og fordybelse, og at der er forskel på kan og skal tid. For at sikre at børnene får indflydelse på egen hverdag, afholdes der et ugentligt børnemøde, hvor børnene har mulighed for at blive hørt. Dus 2 har deres eget lokale, som de selv er med til at indrette, herudover deler de rum med resten af dussen. En til to gange om måneden afholdes der Hyggehjørne som er et aftenarrangement for Dus 2 og 3. klasse. Børnehaven I Børnehaven arbejdes der med udgangspunkt i læreplanernes temaer: Personlig udvikling - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Naturen og Naturfænomener - Kulturelle udtryksformer og værdier. For at sikre at alle temaer kommer i spil, afholdes temauger fire gange årligt, hvor vi inddrager så mange af temaerne som muligt, efter hver temauge evalueres der på, at der er sammenhæng mellem mål midler og metode. Skoleplansproces: En arbejdsgruppe bestående af skoleleder og to lærere har gennemgået skolens praksis. Dusleder har gennemgået børnehavens og Dussens praksis. Skoleleder og Dus-leder har sammenskrevet praksis. Det samlede resultat er fremlagt og godkendt i pædagogisk råd. Skolens lokale indsatsområder er fremkommet gennem diskussioner i pædagogisk råd og gennem de indsatsområder, der har været nødvendige i forhold til vores rullende skolegang og aldersblandet undervisning. Skolebestyrelsen har gennemgået skoleplanen på et møde og vedtaget den som fremlagt. 9

10 Daglig praksis: Læring og faglig udvikling: Undervisningen er knyttet til Folkeskolens formål, samt de faglige mål for fagene. Vi vægter fagligheden og elevernes alsidige udvikling højt. Vi tager udgangspunkt i den enkelte elev inden for fællesskabets rammer, hvilket vi praktiserer gennem vores aldersblandede undervisning ved holddannelse. For at sikre den høje faglighed, skal alle fag så vidt muligt varetages af linjefagsuddannede. Endvidere afholdt vi i skoleåret 2010/11 kursus for alle lærerne i læseundervisning, og i skoleåret 2011/12 afholdes et kursus i undervisningsdifferentiering. Det er vigtigt for os, at alle lærerne har et fælles afsæt i læseundervisningen, da læsning er den basale færdighed for videre læring. Endvidere er undervisningsdifferentiering grundprincippet i vores måde at holde undervisning på. Evaluering Der er vedtaget følgende princip for evaluering: I den almindelige daglige undervisning benytter den enkelte lærer de evalueringsmetoder der passer til arbejdsmetoden/emnet. Endvidere testes der årligt i dansk og matematik. Der anvendes IL-basis, OS, SL, ST, Læs 5, TL og RMI, der er passende til det enkelte klassetrin. Endvidere benyttes de af undervisningsministeriet udmeldte nationale tests. Alle tests bruges til at vurdere udbyttet af undervisningen samt opstille mål for det videre arbejde. Elevplaner På Bislev Skole skrives der én elevplan pr. elev pr. skoleår. I efteråret udleveres elevplanen senest en uge før skole-hjemsamtalen. Selve skole-hjemsamtalen vil tage udgangspunkt i elevplanen. Dette betyder, at samtalen vil blive mere kvalificeret, hvis hjemmet læser elevplanen inden skole-hjemsamtalen. Der bliver sat både faglige og sociale mål i elevplanen om efteråret. Disse mål bliver så evalueret ved skole-hjemsamtalerne i foråret. Elevplanerne sendes til forældrene over forældreintra. Opbygning af elevplaner: Elevplanen er opdelt således, at der til hvert fag beskrives status, mål og handling. Endvidere skriver klassens team om elevens trivsel, herunder social adfærd, velbefindende og fokuspunkter. 10

11 Slutteligt er der plads til forældrenes bemærkning, elevens bemærkning og aftaler. Alsidig udvikling Elevernes alsidige personlige udvikling Som det bl.a. fremgår af Fælles værdier for Bislev Landsbyordning er Tryghed, Trivsel og Fællesskab vort udgangspunkt for elevernes alsidige udvikling. Ligeledes er vores organisering med aldersblandede undervisning og rullende overgang med til at understøtte det. Vi gør det også bl.a. ved: at der i alle klasser udarbejdes aftaler for klasserne ud fra overskriften: Hvordan kan du være med til, at klassen bliver et godt sted at være? At den sociale trivsel indgår som en del af elevplanerne. At skolen har en handlingsplan mod mobning. Hvert andet år afholder skolen en spørgeskemaundersøgelse til løbende afdækning af problemets omfang. Ved problemer, der vurderes at kræve tiltag udover samarbejdet mellem forældre og barnets lærere, inddrages skolens ledelse, og der laves en vurdering af, hvilke tiltag der videre skal gøres. At skolens elevråd har tilknyttet en kontaktlærer, der hjælper og vejleder. Elevrådet deltager også i planlægningen og gennemførelsen af større fælles arrangementer. At skolebestyrelsen har vedtaget et formelt ordensreglement. Børnehaven Sammen med børnene er der udarbejdet børneregler. For at huske børnene på dem, er de synliggjort i alle rum med piktogrammer, og reglerne tages løbende op i rundkredsen. I forbindelse med udarbejdelsen blev forældrene orienteret, om reglernes betydning. Forældre til nye børn orienteres på det første besøg, hvor vi gennemgår institutionens dagligdag. Dussen På det ugentlige sofamøde har børnene mulighed for at fortælle, hvad de syntes, der er godt eller skidt i Dussen. Der oprettes mindre trivselsgrupper, når der opstår problemer i børnegruppen. Sundhed og trivsel Skolebestyrelsen prioriterer sundhed og trivsel højt. Der er udarbejdet en kost og motionspolitik for skolen og landsbyordningen. Denne politik evalueres årligt. I samarbejde med ergoterapeuten screenes de enkelte elever i indskolingen årligt, og der tilbydes motorisk træning ved behov. 11

12 I børnehaven er den ene stue indrettet til tumlerum, her udvikles børnenes motoriske færdigheder både gennem fri leg og voksen styrede aktiviteter. Dussen og børnehaven er i gang med at blive certificeret til idræts institution, kurset forventes færdigt 12 november For at sikre trygge overgange og sikre en god trivsel har vi følgende vedtagelser: At der i indskolingen er udarbejdet en modtagelsesprocedure for modtagelse af nye elever. At der er udarbejdet en overleveringsaftale ved overgangen fra børnehaven til skolen. At nye børn i indskolingen har en skoleven, der hjælper den første tid. At der er udarbejdet en samarbejdsaftale med Nibe Skole om overgangen til 7. kl. At der til skolen er tilknyttet en trivselsperson, der samarbejder med trivselsforum. At vi afholder en årlig trivselsdag. At de ældste børnehavebørn deltager i morgensang én gang ugentligt. At børnehavebørnene ca. 4 måneder før skolestart kommer i Dus én gang ugentligt. Særlig indsats For børn med særlige behov inddrages forældrene som en aktiv og ligeværdig part i indsatsen. Ved samtaler, telefonisk kontakt og forældreintra aftales indsatsen, og i samarbejde med PPR udarbejdes der handleplaner og individuelle undervisningsplaner. Kompetencecenteret fordeler ressourcer i samarbejde med PPR og ledelsen, og planlægger indsatsen i forhold til børn med særlige behov. Dus fællesleder deltager i trivselsforums møder. Børnehaven samarbejder med PPR og Tværfagligt team. Skole-hjem-samarbejdet: Skolebestyrelsen har udarbejdet principper for skole/hjem-samarbejdet. Principperne evalueres og opdateres løbende. - Skolen og forældrene drøfter og fastlægger løbende gensidige forventninger både i skolebestyrelsen og på klasseniveau. Dette sker i skolebestyrelsen og i de enkelte klasser. Alle klasser har forældreråd, der i samarbejde med klasselærerne deltager i tilrettelæggelsen af forældremøderne. Skolen har principper og retningslinjer for, hvordan forældrene orienteres om og som medansvarlige inddrages i indsatsen vedrørende elevernes faglige, personlige og sociale udvikling. Det fremgår af 12

13 elevplansarbejdet. Bislev Skole har rullende skolestart, hvor de enkelte forældrepar inddrages aktivt ved barnets skolestart. På forældreintra informeres ligeledes løbende om klassernes arbejde og kommende aktiviteter. Der sendes meddelelser ud til alle hjem med relevant information om særlige begivenheder. Skolens hjemmeside opdateres løbende med aktuel information. Bestyrelsen har besluttet at al skriftlig kommunikation mellem skole og forældre sker gennem forældreintra. Den 10. i hver måned er der forældrebesøgsdag, hvis datoen falder på en skoledag. Forældre kan også altid ved forudgående henvendelse få tilladelse til at deltage i undervisningen. Børnehaven I børnehaven gør vi meget ud af den daglige kontakt med forældrene. Hvert barn har en primær og en sekundær pædagog, som har særligt fokus på det enkelte barn og kontakten til forældrene. Der er altid mulighed for at aftale en samtale, når behovet opstår. Fastlagte forældresamtaler: den første afholdes når barnet har gået i børnehave 3 måneder, herefter afholdes der en om året. Før skolestart afholdes der en trekantsamtale mellem forældre, børnehaveklasseleder og primærpædagogen. Dussen Klassepædagogen deltager i skolens forældresamtaler. Herudover kan Duspersonalet indkalde til forældresamtaler efter behov, og forældrene har altid mulighed for at bede om en samtale. Ledelse og medarbejdere Ledelsen består af skoleleder og Dus-fællesleder. Alle nyansatte lærere/børnehaveklasseledere gennemfører Aalborg Kommunes introduktionsforløb og tildeles timer dertil. De tildeles endvidere en mentor. Der gennemføres årligt personalesamtaler med samtlige medarbejdere. På Bislev Skole er der et selvstyrende team omkring alle klasser. Et selvstyrende team har udlagt skema, økonomi og alle beslutninger vedrørende undervisningen. Personalet i Dus og børnehave er opdelt i to selvstændige teams. Der afholdes ugentlige møder, hvor der i samarbejde med Dus-fællesleder tages beslutninger vedrørende økonomi, planlægning m.m. De fysiske rammer Skolen råder over meget gode udearealer. Der er legeplads, basketballbane og en multibane, børnene kan bruge i skoletiden og i fritiden. Endvidere er der store grønne områder, bålhytte, træer (skov), frugthave og et asfalteret område, eleverne kan benytte. Skolen er renoveret i 2004 og fremstår med lyse rare lokaler med borde og stole, der kan indstilles efter elevernes behov. Der er et stort velfungerende mediatek. 13

14 Skolen har lokalefællesskab med Dussen. Indskolingen bruger lokalerne om formiddagen og Dussen i fritiden. Endvidere bruger Dussen værkstedslokalet, gymnastiksalen og mediateket. Børnehaven har gode lyse lokaler, et stort puderum og en god stor legeplads. Mindst en gang ugentligt benyttes skolens gymnastiksal og arealerne omkring skolen bruges flittigt. Hvilke særlige tiltag gør vi i forhold til overordnede kommunale politikker? Børne- og Ungepolitikken indgår i skolens arbejde. Der er udarbejdet en Kost- og Motionspolitik, en Sorgplan, en Mobbeplan samt en Rusmiddelpolitik. Hvilke samarbejdspartnere har vi? Skolen har fået indarbejdet et godt samarbejde med Aalborg Kulturskole, hvilket har betydet der er oprettet 8 musikskolehold. Endvidere samarbejder skolen med Sebber Skole om oprettelse af kurser for alle lærere ved skolerne. Der har bl.a. været et læsekursus og i skoleåret 2011/12 et kursus i undervisningsdifferentiering. Fælles indsatsområder: Trivsel: Skolen har et meget lavt elevfravær. Der er ikke udarbejdet en strategi, men i de forskellige afdelinger drøftes de enkelte elever, herunder fravær. På hvert afdelingsmøde har vi et punkt Elever/klasser, hvor eventuelle problematikker drøftes. Ved bekymrende fravær eller konstateret mistrivsel kontaktes forældrene. Trivselspersonen har løbende kontakt/samtaler med elever med problemer. Forældrene er blevet opmærksomme på muligheden for at benytte trivselspersonen og gør det i stigende grad. Skolen og især skolens trivselsperson har en god kontakt med PPR, sundhedsplejersken og socialforvaltningen. Der afholdes trivselsforumsmøder, ABC-møder og derudover kan vi kontakte relevante personer, når vi har behov. Trivselspersonen deltager i forskellige kurser og har uddannet sig i sandplay (sandleg)og bruger det som et ekstra pædagogisk værktøj. Derudover benytter hun sig af personlig coaching. Trivselspersonen deltager årligt i forældremøder, hvor der bliver orienteret om trivselspersonens arbejde. Trivselspersonen deltager også i de forskellige klasser og fortæller bl.a. eleverne om, hvad de kan bruge hende til. 14

15 I indeværende år har vi bl.a. fokus på børn og unges brug af medier. Der er i første omgang planlagt et arrangement for lærere og DUS-medarbejdere og efterfølgende et arrangement for elever på mellemtrinnet og forældrene. Inklusion: På et møde i pædagogisk råd har medarbejderne drøftet skolens indsats i forbindelse med inklusion. Konklusionen blev, at vi gennem vores organisering af skolen med rullende skolestart/skolegang og aldersblandet undervisning, er godt i gang med inklusion. Vi mener begrebet inklusion er mere vidtrækkende end integration og rummelighed. I den inkluderende skole er der plads til alle elever (så længe det er til gavn for den enkelte elev) Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i, at alle elever er forskellige. Vi tilrettelægger en differentieret undervisning, så alle elever får den undervisning, de har behov for. Skolen skal tilpasse sig eleverne. Vi vil give alle mulighed for at bliver aktive deltagere i fællesskabet. Ovenstående er netop skolens udgangspunkt for den rullende skolestart/skolegang og aldersblandet undervisning. Vores mål med inklusion er, at alle trives og lærer noget på trods af den store bredde, og at alle er aktive i processen. Det vil vi som nævnt gøre ved den rullende overgang mellem klassetrinene, blandede undervisningsgrupper i forhold til alder, formåen og interesse. Endvidere er det nødvendigt at se på skolens samlede resurser og tilpasse dem. Vi ønsker også, at eleverne skal have forståelse for inklusion og det gør vi bl.a. ved: Adfærdsaftaler. Åbne legegrupper. Bevidsthed om gruppernes rolle i forhold til nye elever. For yderligere at sætte fokus på inklusion har vi I skoleåret 2011/12 undervisningsdifferentiering som indsatsområde. Der er i samarbejde med CVU oprettet et kursus for skolens lærere i undervisningsdifferentiering. Derudover har skolens medarbejdere behov for efteruddannelse på specialundervisningsområdet samt brug for vejledning/rådgivning i forhold til specialpædagogiske tiltag. Pædagogisk it: Punktet Pædagogisk it vil blive behandlet i løbet af foråret. Derefter vil det blive indskrevet i skoleplanen. Ungeindsatsen: Punktet Ungeindsatsen vil blive behandlet senere og indskrevet i skoleplanen. 15

16 Læsning: Skolen har gennem de sidste år haft fokus på læsning. I skoleåret 2010/11 deltog alle lærere i et kursus om læsning. I den forbindelse blev der med udgangspunkt i Aalborg Kommunes læsepolitiske retningslinjer udarbejdet en læseprofil for henholdsvis indskolingen og mellemtrinnet. Lokale indsatsområder: Skolen Ud over de fælles indsatsområder er vi i gang med rullende skolegang og aldersblandet undervisning. Den aldersblandede undervisning stiller store krav til undervisningsdifferentiering, og det har bevirket, at skolen i samarbejde med Sebber Skole i skoleåret 2011/12 har oprettet et kursus i undervisningsdifferentiering og tilmeldt alle lærere. DUSSEN Indsatsområde i Dussen er sundhed, krop og trivsel. Vi har derfor valgt at blive certificeret som Idrætsdus. Dette indebærer at personalegruppen er i gang med at blive uddannede til idrætspædagoger. Kurset er færdigt primo november Børnehaven Indsatsområde i Børnehaven er sundhed, krop og trivsel, og vi har derfor valgt at blive certificeret som Idrætsbørnehave. Dette indebærer at personalegruppen er i gang med at blive uddannede til idrætspædagoger. Kurset er færdigt primo november For at lette overgangen til skolen, samler vi hver fredag den ældste gruppe til Leg og Lær, hvor børnene gennem opgaver og leg øves i at vente på tur, tage mod kollektiv besked, koncentrere sig m.m. Der arbejdes på at forbedre brugen af Intra som formidling mellem personale og forældre. Landsbyordningen Vi vil synliggøre, at vores fælles indsatsområde i Landsbyordningen er, at børnene skal lære at give plads til hinanden og vise respekt for, hvad andre har at sige. Dette skal skriftliggøres i vores informationsmateriale For at styrke den røde tråd i Landsbyordningen samarbejder vi bl.a. om fælles arrangementer så som emneuge motionsdag morgensang besøgsdage morgenlæsning hyggeaften (Dus 2) udflugter skoleven - Vi vil styrke indsatsen ved bl.a. at Udarbejde fælles klasseregler/børneregler, der er gældende for hele Landsbyordningen. Børnene skal selv være med til at lave reglerne. Der skal afholdes en arbejdsdag i foråret Der skal ligeledes findes en måde at synlig gøre reglerne på. Afholde en fælles legedag. Lave fælles ordensregler. 16

17 For at styrke vores fælles værdier gør vi bl.a. følgende i personalegruppen: Vil vi afholde fælles kursus i anerkendende tilgang til børn. Skal ske i skoleåret 2012/13. Lave fælles årsplan på forårets planlægningsmøde (årskalender/årsplan) Afholde fælles udflugt. Duspersonale og lærergruppen samarbejder dagligt. Skolebestyrelsen: Skolens største udfordring er det lave elevtal. Det har medført, at skolebestyrelsen har vedtaget følgende indsatsområde: I skoledistriktet er der basis for at øge indskrivningsprocenten. Gennem en aktiv markedsføring tilstræbes det, at der fremadrettet indskrives flere elever på skolen og i børnehaven. Bislev Skole og Landsbyordning skal fremstå som et godt valg i målgruppen. Ved indskrivningen de følgende år tilstræbes det at indskrivningsprocenten på skolen gerne skal være højere, samt flere børn indskrevet i børnehaven. Dette er en løbende proces, der årligt evalueres i skolebestyrelsen. Status på skolens indsatsområder Skolen mangler at få nedsat et miljøråd og erhverve Grønt flag. Der rapporteres til skolebestyrelsen om skolens budget, der arbejdes med tydelige mål, der er vedtaget en kost og motionspolitik og forældreintra bruges som kommunikation med forældrene. Skolebestyrelsen har gennem de sidste par år været i gang med at markedsføre skolen, og det har medført, at der er indskrevet flere elever fra andre skoledistrikter og kommuner. Arbejdet videreføres, som det fremgår af skolens lokale indsatsområde. Data i overensstemmelse med Kvalitetsrapportens krav (bilag) (Elevtal, ressourcer, elevfravær, karakterer, overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser m.v.) 17

18 Kvalitetsrapport Bislev Skole

19 Rammebetingelser Elevtal Antal elever (excl. specialklasser og modtageklasser) Gennemsnitlig klassekvotient Antal elever (incl. specialklasser og modtageklasser) Antal børn i DUS Dækningsgrad DUS Total 50 7, % Ressourcer skole Forbrug Matrix skoleåret 2010/2011 incl. specialklasser og modtageklasser Forbrug Matrix skoleåret 2010/2011 excl. specialklasser Antal timer Udgift i kr og modtageklasser Forbrug kronebevilling Forbrug serviceleder, sekretær, flexjob Rengøring Refusion af vikarmidler Samlede udgifter (forbrug Matrix + forbrug i alt + rengøring refusion af vikarmidler) Udgift pr. elev incl. specialklasser og modtageklasser Udgift pr. elev excl. specialklasser og modtageklasser Ressourcer DUS Antal timer Timeforbrug pædagogtimer Timeforbrug medhjælpertimer Udgift i kr. Timeressourcer afsat til DUS

20 Skolenavn Antal ialt Sygdom Ekstraordinær frihed Ulovligt fravær Sygdom bekymrende Ulovligt fravær bekymrende Fravær i alt Gns. fravær pr. elev Fravær i % 2010/2011 Timer afsat til to-kulturelle børn Timer afsat til børnehavebørn Timeressourcer afsat til special-dus Forbrug kronebevilling Dagpengerefusion Samlet udgift DUS Udgift pr. barn i DUS Personale Antal fuldtidsstillinger til lærere/bhkl.ledere* Undervisningsprocent** Elever pr. børnehaveklasseleder/lærer Antal børn i DUS pr. ansat 8,5 38,2 5,9 9,14 *Antal fuldtidsstillinger er lig forbrug Matrix divideret med 1669,2 **Andel af børnehaveklasselederes og læreres arbejdstid, der anvendes til undervisning (tallet er udregnet ud fra funktionen gennemsnitlig undervisning i KMD Matrix ) Computere Antal undervisningscomputere (højst 5 år gamle) med internetadgang i alt: 25 Opgørelsestidspunktet er pr. 1. februar Elevfravær i skoleåret 2010/2011 Bislev Skole ,0 3,5% Gennemførte/aflyste timer Hvor mange basistimer (klokketimer i normalklassen) er i alt gennemført? 4755 Hvor mange af disse basistimer er blevet aflyst? 0 En aflyst time er defineret som, at eleverne enten har fritime eller er sendt hjem. 20

21 Linjefagspct. - dansk Linjefagspct. - engelsk Linjefagspct. - tysk Linjefagspct. - historie Linjefagspct. - kristendom Linjefagspct. - samfundsfag Linjefagspct. - matematik Linjefagspct. - natur/teknik Linjefagspct. - geografi Linjefagspct. - biologi Linjefagspct. Fysik/kemi Linjefagspct. - idræt Linjefagspct. - musik Linjefagspct. - billedkunst Linjefagspct. - håndarbejde Linjefagspct. - sløjd Linjefagspct. - hjemkundskab Linjefagspct.- specialundervisning og specialklasseundervisning Linjefagspct. - dansk som andetsprog Varetagelse af linjefagsuddannede i alt 2010/2011 I hvilket omfang foretages undervisningen af lærere med linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse fordelt på fag? Skole Bislev Skole 100% 100% 29% 100% 100% 40% 67% 86% 100% 0% 100% 52% 81% Oplysningen er hentet i KMD-Matrix. Det har været et udbredt ønske at få defineret, hvad der forstås vedr. kompetencer svarende til linjefagsniveau. Der er udarbejdet en artikel, der forhåbentligt kan medvirke til at afklare spørgsmålet. Artiklen kan findes på fællesdrevet: W:\Kvalitetsrapporter