Fleksjobreformen fokus på mikrofleksjob

Transkript

1

2 Fleksjobreformen fokus på mikrofleksjob Af Kim Madsen Copyright 2016 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma, der beskæftiger sig med praksisnær dokumentation og evaluering af beskæftigelsesrettede projekter, indsatser og programmer. Dette inkluderer undersøgelser og analyser af effekterne af de seneste års reformer på beskæftigelsesområdet, herunder: Førtidspensionsreform Fleksjobreform Kontanthjælpsreform. Analyserne publiceres på hjemmesiden hvor du også finder opdaterede statistikker over udviklingen i antal personer på udvalgte overførselsindkomster. Kontakt analyze! Skejby Vænge Aarhus N Telefon: kim@analyze-dk.com

3 1. Indledning Dette notat fokuserer på mikrofleksjob, hvilket vil sige fleksjob med en ugentlig arbejdstid på op til 10 timer. Notatet undersøger udbredelsen af denne type fleksjob, og hvorvidt intentionen med dem opfyldes. I januar 2013 trådte en ny fleksjobordning i kraft. Den betød en ny måde at aflønne ansatte i fleksjob. Hvor arbejdsgiver tidligere betalte fuldtidsløn til en ansat i fleksjob og fik 50 eller 66 procent refunderet af kommunen, betaler arbejdsgiver under den nye fleksjobordning for det antal arbejdstimer, som den ansatte i fleksjob leverer. Denne løn suppleres op af kommunen til en fuldtidsløn. Intentionen med den nye afregning er at gøre det attraktivt for arbejdsgivere at oprette fleksjob på få ugentlige arbejdstimer (op til 10 timer) og dermed give personer med en aktuelt stærkt reduceret arbejdsevne mulighed for beskæftigelse. En af de forventede effekter er, at beskæftigelse kan være med til at udvikle den enkeltes arbejdsevne og dermed antallet af arbejdstimer således at den ansatte i fleksjob gradvist bliver mere selvforsørgende. 2. Konklusioner Mikrofleksjob på op til 10 ugentlige arbejdstimer udgør en voksende andel Fleksjob med en ugentlig arbejdstid på op til 10 timer udgør 60 procent af alle de fleksjob, som er i gang i juli 2016 under den nye fleksjobordning fra Denne andel var på 55 procent to år tidligere i juli Og på 58 procent i juli Mikrofleksjob udgør altså over tid en voksende andel af de igangværende fleksjob under den nye fleksjobordning. Ansatte i mikrofleksjob bliver samlet set mere selvforsørgende med tiden Blandt fleksjobansatte, der er startet ud med max. 10 arbejdstimer om ugen, er andelen, der efterfølgende er gået op i arbejdstid, dobbelt så stor som andelen, der er gået ned i arbejdstid. Det betyder med andre ord, at ansatte i mikrofleksjob samlet set er blevet mere selvforsørgende med tiden.

4 3. Udbredelse af mikrofleksjob I forbindelse med fleksjobreformen, der trådte i kraft ved indgangen til 2013, indførtes en ny fleksjobordning, hvor arbejdsgivere aflønner ansatte i fleksjob for det reelle antal leverede arbejdstimer. Dette har gjort det økonomisk muligt / attraktivt for arbejdsgivere at oprette fleksjob med få ugentlige arbejdstimer målrettet personer med en stærkt reduceret arbejdsevne. Betegnelsen mikrofleksjob anvendes her om fleksjob med en ugentlig arbejdstid på op til 10 timer. Figur 1 baserer sig på det samlede antal personer, som var ansat i et fleksjob under den nye fleksjobordning på de angivne tidspunkter. Der er således ikke tale om det samlede antal personer i fleksjob, idet nogle vil være ansat i et fleksjob under den gamle fleksjobordning (før 2013). I figuren indgår der eksempelvis i juli 2016 cirka personer, mens det samlede antal personer i fleksjob i juli 2016 var på omkring I juli 2016 er 60 procent af de igangværende fleksjob, som er oprettet under den nye fleksjobordning, på mellem 1 og 10 ugentlige arbejdstimer. Denne andel er lidt højere i netop juli måned grundet afholdelse af ferie, som påvirker antallet af arbejdstimer. I første halvår af 2016 ligger andelen mellem 55 og 60 procent. Det interessante at bemærke ved tallene i figur 1 er, at over tid udgør fleksjob på op til 10 timer en stigende andel af det samlede antal igangværende fleksjob oprettet under den nye fleksjobordning. Den stigende andel kan muligvis være et udtryk for, at kommunerne får afklaret flere borgere med en stærkt reduceret arbejdsevne til fleksjob. Figur 1. Ugentligt antal arbejdstimer i fleksjob oprettet under ny fleksjobordning (fra 2013) Juli % 11% 10% Juli % 29% Juli % 7% Juli % 2 5% 7% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Op til 10 timer timer Over 20 timer Uoplyst analyze! egne beregninger på basis af data fra

5 4. Udvikling i antal arbejdstimer i mikrofleksjob En af intentionerne med fleksjobreformen var at skabe jobmuligheder for personer med en stærkt reduceret arbejdsevne i form af, at de kunne starte i fleksjob med få ugentlige arbejdstimer og med mulighed for over tid at øge antallet af arbejdstimer, hvis og i takt med, at deres arbejdsevne udviklede sig. I dette afsnit fokuseres på mikrofleksjob, hvilket vil sige fleksjob under den nye fleksjobordning med en ugentlig arbejdstid på op til 10 timer. Figur 2 viser, hvor stor en andel der arbejder flere, færre eller samme antal timer i forhold til, da de startede i det aktuelle mikrofleksjob. Opgørelsen gælder alene personer, som er i fleksjob i juli 2015 henholdsvis juli 2016 under den nye fleksjobordning, og som har været ansat mindst seks måneder i fleksjob, hvor der har været registreret arbejdstimer. Basis for denne opgørelse er personer i juli 2015 henholdsvis personer i juli Den enkelte persons timetal i de seneste tre måneder (regnet fra juli 2015 henholdsvis juli 2016) er sammenholdt med personens timetal i de første tre måneder af fleksjobbet for at afgøre, om vedkommende arbejder flere, færre eller samme antal timer i forhold til, da de startede i fleksjobbet. Tallene i figur 2 viser, at når man ser isoleret på fleksjob, der fra starten var på op til 10 timer, er der dobbelt så mange personer, som er gået op i arbejdstid i forhold til, hvor mange der er gået ned i arbejdstid. Dette billede gælder uanset, hvor lang tid personen har været i fleksjob (se figur 3). Hvis man tager antallet af arbejdstimer som udtryk for den aktuelle arbejdsevne, indikerer disse tal umiddelbart, at der sker en positiv nettoudvikling i arbejdsevnen hos ansatte i fleksjob på op til 10 ugentlige timer. Opgørelsen tager dog ikke hensyn til den konkrete timemæssige ændring i arbejdstid. Ændringer i arbejdstid kan eksempelvis også skyldes ændringer i arbejdsmængde hos arbejdsgiveren. Figur 2. Udvikling i arbejdstid fleksjob under ny fleksjobordning på op til 10 timer Juli % 17% Juli % 72% 1 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Gået ned i arbejdstid Uændret arbejdstid Gået op i arbejdstid analyze! egne beregninger på basis af data fra

6 Figur 3. Udvikling i arbejdstid opgjort efter anciennitet i fleksjobbet Juli i alt 15% 70% 15% 6-12 måneder 84% 1-2 år 14% 71% 15% Over 2 år 20% 61% 20% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Gået ned i arbejdstid Uændret arbejdstid Gået op i arbejdstid analyze! egne beregninger på basis af data fra