FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2015

Transkript

1 FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2015 Statistikken beskriver fraværet på det kommunale henholdsvis regionale område og muliggør i et vist omfang benchmarking kommuner og regioner imellem. Statistikken omfatter månedslønnet personale og er baseret på sammenkøring af fraværsdata med løn- og ansættelsesdata for året Ændret fordeling af data på kommuner og regioner. KRL har ændret fordelingen af data således, at fælleskommunale virksomheder, trafikselskaber mv. vil optræde inden for det forhandlingsområde, de tilhører. Der er alene tale om en ændret gruppering, som er gennemført bagud til år 2007, hvilket kan medføre forskelle i tallene mellem aktuelle fraværsrapporter for årene i forhold til tidligere rapporter baseret på den tidligere gruppering. Med baggrund i denne ændrede gruppering kan der i den efterfølgende gennemgang være en mindre forskel på den udvalgte population og den samlede population for sektoreren. For yderligere uddybning se Nyhedsbrevet til data for februar 2016, her Begreber er i teksten forsøgt forklaret i fodnoter. For uddybende gennemgang af metoder og begreber, se her Nøgletal Efterfølgende er udvalgt en række nøgletal for at beskrive Sygefraværet 1 i den komunale henholdsvis regionale sektor. Kommunerne Det samlede gennemsnitlige sygefravær pr. fuldtidsbeskæftiget i kommunerne var 12,2 dagsværk i Mænds gennemsnitlige sygefravær var ca. 3 dagsværk lavere end kvinders Målt over en 5-års periode fra 2011 til 2014 falder det samlede gennemsnitlig sygefravær pr. fuldtidsbeskæftiget i kommunerne med 0,4 dagsværk svarende til 3,2%. De 5% af de ansatte, som havde det højeste sygefravær stod for 42,7% af det samlede sygefravær. Regionerne Det samlede gennemsnitlige sygefravær pr. fuldtidsbeskæftiget i regionerne var 10,7 dagsværk i Kvinders sygefravær er i alle årene højere (fra ca. 2,7 til 3 dagsværk) end mænds. I perioden 2011til 2015 er det gennemsntlige sygefravær faldet med 0,9 dagsværk svarende til 7,5% De 5% af de ansatte, som havde det højeste sygefravær stod for 41,4% af det samlede sygefravær. 1 Kategorien Sygefravær omfatter fraværsårsagerne egen sygdom, arbejdsskade og (fra og med 2012) fravær, der ikke udgør en hel arbejdsdag. Sidstnævnte er fravær, hvor en person møder på arbejde men melder sygdom før arbejdstids ophør. Denne fraværsårsag registreres kun selvstændigt hos KMD og udgør ca. 0,5% af det samlede sygefravær i Fravær, der ikke udgør en hel arbejdsdag omfatter ikke aftalt fravær såsom nedsat tjeneste. 1

2 Sygefraværet på det kommunale område 2015 Det gennemsnitlige samlede sygefravær pr. fuldtidsbeskæftiget 2 på det kommunale område for månedslønnede, opgjort for henholdsvis Alle ansatte og Tjenestemands-/overenskomstansatte og fordelt på køn ses i tabel 1. Tabel 1. Gennemsnitlig sygefravær fordelt på population og køn. Kommunerne 2015 Antal fuldtidsbeskæftigede Fravær pr. fuldtidsbesk. Dagsværk Population Mænd Kvinder Samlet Mænd Kvinder Samlet Alle ansatte ,8 12,9 12,2 Tjm. / Ovk-ansatte ,5 12,8 12,0 Det samlede gennemsnitlige sygefravær var 12,2 dagsværk for populationen Alle ansatte og 12,0 dagsværk for Tjenestemands- eller overenskomstansatte en forskel på 0,2 dagsværk eller ca. 1,7%. Kvinders sygefravær er højest i begge populationer, henholdsvis 12,9 og 12,8 dagsværk mod 9,8 og 9,5 dagsværk for mændenes vedkommende. For kvinder var det gennemsnitlige sygefravær for populationen alle ansatte 0,1 dagsværk eller 0,8% højere end populationen Tjm./Ovk.ansatte. For mændenes vedkommende var forskellen 0,3 dagsværk eller ca. 3,2%. Tallene i tabel 1 er illustreret i figuren herunder Figur 1. Gennemsnitlig sygefravær fordelt på køn. Kommunerne ,9 12,8 12,2 12,0 9,8 9,5 Mænd Kvinder Alle Alle ansatte Tjm. / Ovk 2 Fraværet opgøres i dagsværk = 7,4 timer. 1 fuldtidsbeskæftiget = en person ansat hele året med beskæftigelses-graden 1000 svarende til årsnormen for overenskomsten (oftest 1924 timer). Det gennemsnitlige fravær beregnes således: antal dagsværk i fravær/antal fuldtidsbeskæftigede. 2

3 Sygefraværet fordelt på kommuner I figur 2 ses fordelingen af de 98 kommuners gennemsnitlige sygefravær opstillet i stigende orden med angivelse af 1. kvartil, median, 3. kvartil, dvs. det gennemsnitlige sygefravær som henholdsvis 25%, 50% eller 75% af kommunerne ligger under 3. Desuden vises middelværdien, dvs. det gennemsnitlige sygefravær for alle kommunerne. Figur 2 Spredning i det gennemsnitlig sygefravær. Kommunerne 2015 Gennemsnit (12,2 dagsværk) 1. kvartil ( 11,4 dagsværk) Median (12,4 dagsværk) 3. kvartil ( 13,1 dagsværk) Det laveste sygefravær er målt til 9,3 dagsværk, det højeste til 15,5. En forskel på 6,2 dagsværk. Forskellen på henholdvis det laveste og det højeste sygefravær i forhold til det gennemsnitlige sygefravær var (12,2-9,3) = 2,9 dagsværk og (15,5-12,2) = 3,2 dagsværk 25% af kommunerne havde et gennemsnitlig sygefravær lavere end 11,4 dagsværk (1.kvartilen) 50% af kommunerne havde et gennemsnitlig sygefravær lavere end 12,4 dagsværk (medianen) 75% af kommunerne 74 kommuner (75%) havde et sygefravær lavere end 13, dagsværk (3. kvar-tilen) 25% af kommunerne havde et sygefravær højere end 13,1 dagsværk (fra 3.kvartilen op til højeste værdi) 3 ) 1. kvartil er målt som værdien mellem observation 24 og 25; 2. kvartil som værdien mellem observation 49 og 50 og 3. kvartil som værdien mellem observation 73 og 74. 3

4 I figur 3 ses de 98 kommuner fordelt på intervaller af gennemsnitlige sygefravær Figur 3 Fordeling af kommuner på intervaller af gennemsnitlig sygefravær, Antal kommuner < 10 dagsværk dagsværk dagsværk dagsværk dagsværk > 14 dagsværk 82 af kommunerne (ca. 84%) havde et gennemsnitlig sygefravær indenfor intervallerne dagsværk, dagsværk eller dagsværk fordelt med henholdsvis 31 (31,6%), 27 (27,6%) og 24 (24,5%) kommuner. 10 kommuner (ca. 10%) havde et gennemnsnitlig sygefravær lavere end 11 dagsværk mens ca. 6 % af kommunerne havde et gennemsnitlig sygefravær højere end 14 dags-værk. Udvikling 4 i sygefraværet I tabel 2 ses det gennemsnitlige sygefravær pr. fuldtidsbeskæftiget for årene , fordelt på mænd, kvinder og samlet. Tabel 2: Udvikling i det gennemsnitlige sygefravær År Mænd Kvinder Samlet ,2 13,3 12, ,6 12,6 11, ,7 12,7 12, ,7 12,7 12, ,8 12,9 12,2 Kvinders sygefravær er i alle årene ca. 3 dagsværk højere end mænds. Set over hele den 5- årige periode falder det samlede gennemsnitlige sygefravær 0,4 dagsværk svarende til 3%. For mænd var tallene 0,6 dagsværk og 6%, for kvinder henholdsvis 0,4 dagsværk eller 3%. Udviklingen er illustreret i figur 4 4 Udover kommentarerne i note 1) kan nævnes, at der ved beregning af fravær i 2013 er taget højde for lockouten i foråret. 4

5 Dagsværk 14,0 13,0 Figur 4: Udvikling i sygefravær Samlet og fordelt på køn. Kommunerne Kvinder Mænd Samlet 12,0 11,0 10,0 9, Fra 2011 til 2012 falder sygefraværet både for mænd og kvinder. Herefter stagnerer udviklingen stort set for begge køn dog med en svag stignig for kvinderne fra 2014 til Udviklingen for kvinder og mænd er vist indekseret i figur 5, hvor år 2011 er sat til 100. Figur 5: Gennemsnitlig sygefravær i dagsværk pr. fuldtidsbesk Indekseret. Kommunerne 100,0 Kvinder Mænd 93,8 94,7 95,7 95,2 95,1 94,8 97,1 95, Igen ses faldet i sygefraværet for såvel mænd som kvinder fra 2011 til 2012, hvorefter der er en (næsten) parallel udvikling med en stigning fra 2012 til 2013, et fald fra 2013 til 2014 og sluttelig en stigning fra 2014 til En stigning som er størst for kvinderne. Samlet over perioden er der tale om et fald for både mænd (4,5%) og kvinder(2,9%). I tabel 3 ses udvikling (mere detaljeret) beskrevet med angivelse den procentvise udvikling mellem de enkelte år og samlet over hele perioden. Tabel 3. Den procentvise udvikling i det gennemsnitlige sygefravær Kommunerne År Mænd Kvinder Samlet ,2% -5,3% -5,4% ,4% 1,0% 1,0% ,3% -0,5% -0,4% ,7% 2,0% 1,7% ,5% -2,9% -3,2% 5

6 Sygefraværet fordelt på sektorer. I tabel 4 og figur 6 ses antal fuldtidsbeskæftigede og det gennemsnitlige sygefravær fordelt på sektorer 5. Tabel 4: Antal beskæftigede samt gennemsnitlig fravær fordelt på sektorer. Kommunerne Samlet Sektor Antal fuldtidsbesk Dagsværk/ fuldtids. Byudvikling og Miljøforanstaltninger ,1 Forsyningsvirksomheder ,6 Transport og Infrastruktur ,6 Undervisning og kultur ,1 Sundhedsområdet ,1 Sociale opgaver og Beskæftigelse ,5 Fællesudgifter og administration ,4 Fælleskommunale institutioner ,2 Ialt ,2 Figur 6. Gennemsnitlig sygefravær opgjort for sektorer. Kommunerne ,5 10,1 9,6 11,6 12,1 9,1 8,4 11,2 Byudvikling Forsyning Transport Undervisning Sundhed Social Adm. Fæl.kom. Det laveste sygefravær stod sektoren Fællesudgifter og administration med 8,4 dagsværk for. Det højeste sygefravær ses i sektoren Sociale opgaver og beskæftigelse med 13,5 dagsværk pr. fuldtidsbeskæftiget. Set i forhold til det samlede gennemsnit for det kommunale område (12,2 dagsværk) lå seks sektorer under dette. En sektor ( Undervisning og kultur ) havde et gennemsnit tæt på. Kun en sektor Sociale opgaver og beskæftigelse havde et højere gennemsnitlig sygefravær nemlig 13,5 dagsværk. Da beskæftigelsen (målt i fuldtidsbeskæftigede) i denne sektor imidlertid udgør 53% af samtlige, medfører dette at 59% af det samlede sygefravær er placeret på denne sektor. Den procentvise fordeling af beskæftigelse og sygefravær ses i figur 7 5 De syv sektorer består af de seks hovedkonti og en sektor med fælleskommunale institutioner. 6

7 Figur 7. Sektorernes procentvise andel af beskæftigelse henholdsvis sygefravær. 60% Kommunerne % Andel af beskæftigelse Andel af fravær 40% 30% 20% 10% 0% Byudvikling Forsyning Transport Undervisning Sundhed Social Adm. Fæl.kom. Sygefravær fordelt på aldersgrupper I figur 8 ses det gennemsnitlige sygefravær pr. fuldtidsbeskæftiget ligeledes fordelt på aldersgrupper Figur 8. Gennemsnitlig sygefravær fordelt på aldersintervaller. Kommunerne ,1 11,9 12,0 12,2 12,5 12,1 Fravær pr fuldtidsbesk. Dagsværk 8,7 < > 70 Aldersintervaller Det gennemsnitlige sygefravær varierer fra 8,7 dagsværk i gruppen over 70 år til 12,5 dagsværk Det højeste gennemsnitlige sygefravær ligger i grupperne fra 40 til 69 år. 7

8 I tabel 5 er forsøgt en beskrivelse af strukturen i sygefraværet inden for de enkelte aldersgrupper. Tabel 5. Antal helårsansatte og antal fraværsperioder samt antal kalenderdage pr. periode fordelt på aldersintervaller. Kommunerne 2015 Aldersintervaller Antal helårsansatte Antal perioder pr. helårsansat Antal kalenderdage pr. periode Antal perioder < ,8 2, ,6 3, ,0 5, ,8 5, ,5 6, ,1 7,8 > ,9 10,7 For så vidt angår Antal helårsansatte 6 er aldersgrupperne fra 30 til 59 år dominerende. Det samme gælder for Antal perioder med sygefravær. Derimod ses et andet billede for så vidt angår Antal perioder pr, helårsansat og Antal kalenderdage pr. periode. Det ses, at hyppigheden af sygefraværsperioder falder mens periodelængden modsat stiger i takt med at alderen i aldersinterval stiger. Tendensen ses illustreret herunder i figur 9. Figur 9. Gennemsnitlig sygefravær fordelt på aldersintervaller. Kommunerne 2015 Antal kalenderdage pr. periode Antal perioder pr. helårsansat 2,8 3,8 3,7 3,6 5,0 5,7 6,7 3,0 2,8 2,5 7,8 2,1 10,7 0,9 < > 70 Aldersinterval 6 En opgørelsesenhed hvor personers beskæftigelsestid (uanset beskæftigelsesgrad) omregnes til andel af 365 dage (hele året 2015). En person ansat halvdelen af året 2015 = ½ helårsansat 8

9 Sygefravær fordelt på perioder 7 Fordeligen af det samlede antal fræværsperioder i 2015 fordelt på intervaller af periodelængder er beskrevet i figur 10. Figur 10. Procentvis andel af det samlede antal perioder fordelt på intervaller af kalenderdage. Kommunerne Det ses, at 40,4% procent af det samlede antal perioder registreres i 1 dag og at halvdelen af alle fraværsperioder ligger i intervallet 2 7 dage. I figur 11 viser fordelingen af det samlede fravær opgjort i dagsværk på periodelængder. Figur 11: Det samlede sygefravær fordelt på periodeintervaller, opgjort i dagsværk. Kommunerne ,4 %-andel af samlet volumen 17,6 9,4 6,6 6,3 9,0 6,9 4,5 7,2 Den største andel af det samlede sygefravær ligger i periodeintervallet 2-7 dage nemlig 32,4% Det bemærkes, at de at lange perioder i denne opgørelse vægter mere end i den forrige opgørelse. Eksempelvis omfatter perioden > 120 dage 17,6% af den samlede volumen. Ca 55% af det samlede sygefravær målt i dagsværk registreres i kategorierne under 4 uger og ca 38% af perioder over 4 uger. (Her bortses fra uafsluttede perioder). 7 Perioder afsluttet i 2015 optælles og kategoriseres efter antal sammenhængende kalenderdage. Alle perioder der ikke er afsluttet i 2015 optælles under Uafsluttet. Opgørelse af fraværet i perioderne sker i kalenderdage eller dagsværk og omfatter kun fravær i selve statistikåret. 9

10 Spredning i sygefravær. I tabel 5 og figur 12 ses spredningen (opgjort i fraktiler) i sygefraværet blandt alle de personer, der har været ansat i den kommunele sektor i løbet af året 8. Tabel 6. Akkumuleret sygefravær på udvalgte fraktiler. Kommunerne 2015 Fraktil af population Akkumuleret %-andel af det samlede fravær 25 0,0% 30 0,4% 50 5,1% 75 21,0% 95 57,3% Figur 12. Akkumuleret fravær på fraktiler af population. Kommunerne % 50% 40% 30% Akkumuleret fravær 20% 10% 0% Fraktil Af tabellen ses at omkring 25% af de ansatte (personer) ikke er registreret med noget sygefravær overhovedet. Omregnet til fuldtidsbeskæftigede udgjorde disse fuldtidsbeskæftigede svarende til 21% af alle fuldtidsbeskæftigede. For 30 fraktilen, dvs. når sygefraværet for de 30% af de ansatte med lavest sygefravær er optalt, er der samlet registreret ca. 0,4% af det samlede sygefravær. Halvdelen af populationen (50-fraktilen) står for 5,1% af sygefraværet mens 75-fraktilen samlet omfatter 21,0% af sygefraværet. 8 Personerne er opstillet opstillet i stigende orden efter mængden af fravær. Fraværet er opgjort som akkumuleret andel af det samlede fravær. Populationen omfatter alle månedslønnede i stastistikken uanset beskæftigelsesgrad eller varighed af ansættelse. Dvs. 2 personer, der har samme fravær, men hvor den ene har været ansat 1 måned i en deltidsstilling og den anden har været ansat 12 måneder i en heltidsstilling, indgår i opgørelsen med samme fravær (vægt). 10

11 Det ses også, at 95% (95 fraktilen) af de ansatte samlet set står for 57,3% af det samlede sygefravær, hvilket igen betyder, at de 5% af personalet med det højeste sygefravær tilsammen er registreret for 42,7% af det samlede sygefravær. Fordeling geografisk. Danmarkskortet herunder viser det samlede gennemsnitlige sygefravær i de enkelte kommuner inden for de angivne intervaller. Geografisk synes sygefraværet at være lavest i kommunerne i den vestlige del af Danmark. 11

12 SYGEFRAVÆRET i REGIONERNE I tabel 1 og figur 1 ses en opgørelse af det gennemsnitlige sygefravær for månedslønnede målt i dagsværk pr. fuldtidsbeskæftiget 9 i den regionale sektor fordelt på populationerne Alle ansatte og kun Tjm./Ovk-ansatte og på køn. Tabel 1: Sygefravær fordelt på population og køn. Regionerne 2015 Antal fuldtidsbeskæftigede Gennemsnitlig fravær Population Mænd Kvinder Samlet Mænd Kvinder Samlet Alle ansatte ,4 11,4 10,7 Tjm. / Ovk-ansatte ,3 11,3 10,7 Figur 1. Sygefravær 2015 målt i dagsværk pr. fuldtidsbeskæftiget. Regionerne 10,7 11,3 10,7 8,4 11,4 8,3 Mænd Kvinder Samlet Alle ansatte Tjm. / Ovk-ansatte** Fordelingen af kvinder og mænd var i begge populationer 79% og 21%. Forholdet mellem antal kvinder og mænd var således næsten 4:1. Kvinders sygefravær var højest i begge grupperinger, nemlig henholdsvis 11,4 og 11,3 dagsværk mod mænds 8,4 og 8,3. For så vidt angår det samlede gennemsnitlige sygefravær var dette ens i begge populationer. For såvel mænd som kvinder var forskellen 0,1 dagsværk. Efterfølgende tabeller og figurer er baseret på populationen Alle ansatte 9 Fraværet opgøres i dagsværk = 7,4 timer. 1 fuldtidsbeskæftiget = en person ansat hele året med beskæftigelses-graden 1000 svarende til årsnormen for overenskomsten (oftest 1924 timer). Det gennemsnitlige fravær beregnes således: antal dagsværk i fravær/antal fuldtidsbeskæftigede. 12

13 Udviklingen i sygefraværet i perioden I tabel 2 og illustreret i figur 2 ses udviklingen i sygefraværet for populationen alle ansatte i 5- års perioden Tabel 2: Sygefravær , fordelt på køn. Regionerne Gennemsnitlige fravær pr. fuldtidsbeskæftiget, dagsværk År Mænd Kvinder Samlet ,4 12,2 11, ,6 11,6 11, ,6 11,4 10, ,4 11,2 10, ,4 11,4 10,7 Figur 2: Udvikling i sygefraværet fordelt på køn. Regionerne. 14,0 13,0 12,0 11,0 10,0 9,0 8,0 7,0 Dagsværk/fuldtids Kvinder Mænd Kvinders sygefravær er i alle årene højere (ca. 3 dagsværk) end mænds. Mænd har et samlet fald i perioden på 1,0 dagsværk svarende til 10,7%. Tallene for kvinders gennemsnitlige sygefravær er henholdsvis 0,8 dagsværk eller 6,8%. I Figur 3 er sygefraværstallene indekseret Figur 3: Udvikling i sygefravær Indeks. Regionerne År 2011 = 100 Kvinder Mænd For begge køn ses et fald fra 2011 til Fra 2012 til 2013 stiger mænds gennemsnitlige sygefravær lidt (0,4%) mens kvinders fortsat falder. Fra 2013 til 2014 faldt det gennemsnitlige syge- 13

14 fravær for begge køn. Endelig ses at fra 2014 til 2015 stagenerede mænds gennemsnitlige sygefravær hvorimod kvinders steg med 1,5%. For både kvinder og mænd er der tale om et fald i det gennemsnitlige sygefravær for hele perioden på henholdvis 10,7% og 6,8%. I tabel 3 ses udviklingen (mere detaljeret) beskrevet med angivelse den procentvise udvikling mellem de enkelte år og samlet over hele perioden. Tabel 3. Udviklingen i sygefravær i % de enkelte år , fordelt på køn. Regionerne 2015 År Mænd Kvinder Samlet ,8% -4,5% -5,2% ,4% -2,3% -1,9% ,4% -1,5% -1,7% ,0% 1,5% 1,2% ,7% -6,8% -7,5% Sygefraværet fordelt på perioder 10. Figur 4 viser den procentvise andel af det samlede antal perioder af sygefravær fordelt på intervaller af periodelængder. Figur 4. Procentvis andel af det samlede antal perioder, fordelt på intervaller. Regionerne ,3 48,9 %-andel af samlede antal perioder 3,8 1,9 1,4 0,6 0,3 0,6 0,2 Periodelængden 1 dagsværk samt intervallet 2 7 dagsværk var tydeligt dominerende og udgjorde henholdsvis 42,3% og 49,0% - i alt 91,3% af det samlede antal fraværsperioder. Uafsluttede perioder I figur 5 ses ligeledes en optælling af periodelængder, men her opgjort som andelen af den samlede fraværsvolumen i dagsværk fordelt på periodelængderne. 10 Perioder afsluttet i 2015 optælles og kategoriseres efter antal sammenhængende kalenderdage. Alle perioder der ikke er afsluttet i 2015 optælles under Uafsluttet. Opgørelse af fravær i perioderne sker i kalenderdage eller dagsværk. Fraværet omfatter kun fravær i selve statistikåret. 14

15 Figur 5. Procentvis andel af det samlede sygefraværfra målt i dagsværk, fordelt på intervaller. Regionerne ,2 %-andel af samlet volumen 11,8 7,3 6,9 9,3 6,9 4,6 15,2 1,8 1 dag 2-7 dage 8-14 dage dage dage dage dage > 120 dage Uafsluttet Periodeintervallet 2-7 dage er stadig markant, men i denne opgørelse er fordelingen på intervallerne mere jævnt fordelt. Bemærk således, at intervallet 1dag kun omfatter 11,8% af det samlede sygefravær målt i dagsværk, mens perioden >120 dage omfatter 15,2%. 62% af fraværsvolumen udgøres af perioderne under 29 dage og 36% af perioder over 4 uger (her bortses fra uafsluttede). Fordeling på de enkelte regioner. I tabel 4 ses antal fuldtidsbeskæftigede samt gennemsnitlige sygefravær fordelt på regioner. Tabel 4. Antal fuldtidsbeskæftigede og gennemsnitlig sygefravær 2015 fordelt på regioner Region Antal fuldtidsbeskæftigede Gnst. sygefravær i dagsværk Region Nordjylland ,6 Region Midtjylland ,5 Region Syddanmark ,2 Region Hovedstaden ,0 Region Sjælland ,2 Det gennemsnitlig sygefravær for de enkelte regioner ses i figur 6 Figur 6. Gennemsnitlig sygefravær pr. fuldtidsbesk. pr. region 11,0 10,5 10,2 9,6 12,2 Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Det gennemsnitlige sygefravær var lavest i region Nordjylland højest i region Sjælland. Det gennemsnitlige sygefravær ses at være lavest i de vestlige regioner. 15

16 Spredning i sygefravær. I tabel 5 og figur 7 ses spredningen (fraktiler) i sygefraværet blandt alle de personer der har været ansat i den regioneale sektor i løbet af Tabel 5. Akkumuleret sygefravær på udvalgte fraktiler. Regionerne 2015 Fraktil af population Akkumuleret %-andel af det samlede fravær 20 0,0% 30 0,6% 50 5,9% 75 22,8% 95 58,6% Figur 7. Akkumuleret sygefravær på fraktiler af population. Regionerne % 50% 40% 30% 20% Akkumuleret andel af samlet fravær 10% 0% Fraktil Omkring 25% af de ansatte er ikke er registreret med noget sygefravær overhovedet. Omregnet til fuldtidsbeskæftigede (her tages højde for ansættelsestid og beskæftigelse) udgjorde den an-del, der ikke var registreret med sygefravær i 2014, svarende til ca. 21% af populationen. For 30 fraktilen, dvs. når sygefraværet for de 30% af de ansatte med lavest sygefravær er optalt, er der samlet registreret ca. 0,6% af det samlede sygefravær. Halvdelen af populationen (50-fraktilen) omfatter akkumuleret 5,9% af sygefraværet mens 75- fraktilen samlet omfatter 22,8% af sygefraværet. 95 fraktilen angiver at 95% af populationen samlet set står for 58,6% af det samlede sygefravær, hvilket igen betyder, at de resterende 5%, som har det højeste sygefravær tilsammen er registreret for 41,4% af sygefraværet. 11 Personerne er opstillet opstillet i stigende orden efter mængden af fravær. Fraværet er opgjort som akkumuleret andel af det samlede fravær. Populationen omfatter alle månedslønnede i stastistikken uanset beskæftigelsesgrad eller varighed af ansættelse. Dvs. 2 personer, der har samme fravær, men hvor den ene har været ansat 1 måned i en deltidsstilling og den anden har været ansat 12 måneder i en heltidsstilling, indgår i opgørelsen med samme fravær (vægt). 16