Tilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen

Transkript

1 Boliger 2006:1 Tilgangen af boliger og boligbestand 2005 Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen 192 nye boliger flest i storbyerne Der var en tilgang på 192 boliger sidste år. Af disse var 74, er over en tredjedel, finansieret af 10/40/50- ordningen, der nu er den dominerende finansieringsform. Kommunalt 60/40 eller 80/20 byggeri og private andelsboliger tegnede sig hver især for ca. 40 nye boliger i Nuuk tegnede sig for knap halvdelen af tilgangen, nemlig 89 boliger. Qaqortoq og Ilulissat stod hver for en tilgang på 26 nye boliger Den årlige tilgang af boliger har de senere år ligget stabilt omkring 200, jf. figuren. Figur 1 Byggeriet af boliger fordelt på byer og bygder Antal I alt By Bygd Bestanden af boliger 1. januar 2006 Det samlede antal boliger er pr. 1. januar Heraf ligger 84 pct. i byerne mens 16 pct. ligger i bygderne. 1 10/40/50- ordningen er en finansieringsform hvor 10 pct. er egenudbetaling, 40 pct. er rente og afdragsfrit lån ydet af kommuner og hjemmestyret og 50 pct. er realkreditlån.

2 Indholdsfortegnelse Tilgangen af boliger og bestanden Flest nye boliger finansieres af 10/40/50-ordningen... 1 Figur 1 Byggeriet af boliger fordelt på byer og bygder Indholdsfortegnelse... 2 Datagrundlaget... 3 Tilgangen af boliger Tabel 1 Boligbyggeriet fordelt på byer og bygder Tabel 2 Tilgangen af boliger fordelt på kommuner Tabel 3 Tilgangen af boliger fordelt på kommuner, byer og bygder Figur 2 Tilgangen af boliger fordelt på byer og bygder Tabel 4 Tilgang af boliger fordelt på ejer og finansieringsform Bestanden af boliger 1. januar Tabel 5 Bestanden af boliger fordelt på byer og bygder 1. januar Tabel 6 Bestanden af boliger fordelt på boligareal og samlet areal 1. januar 2006, m Figur 3 Bestanden af boliger fordelt på boligareal 1. januar Tabel 7 Bestanden af boliger fordelt på antal beboelsesrum 1. januar Figur 4 Bestanden af boliger fordelt på boligareal 1. januar Side 2 Tilgangen af boliger og boligbestand 2005

3 Datagrundlaget Statistikken er baseret på tilladelser til ibrugtagning Boligstatistikkens grundlag for perioden er de tilladelser til ibrugtagning som kommunerne har udstedt. En ibrugtagningstilladelse skal foreligge før en bolig defineres som færdiggjort og dermed kan tages i brug. En gang om året indsender kommunerne oplysninger til Grønlands Statistik. Af disse fremgår det hvilke boliger, der har fået ibrugtagningstilladelse. I de tilfælde hvor Grønlands Statistik har observationer uden årstal for tilladelsen anvendes opførelsesåret i stedet. Boligregisteret justeres hvert år i forhold til, hvor mange boliger der er revet ned. Ivittuut kommune, gruppen uden for kommunal inddeling, stationer samt Kangerlussuaq indgår ikke i tabellerne. Endelig er værelser i fælleshusholdninger (børnehjem og skolehjem) ikke medtaget. Til gengæld indgår kollegieværelser og værelser på alderdomshjem samt ældreboliger i nogle af tabellerne. For perioden før 1992 er registerbaserede oplysninger tilgængelige, så tilgangen af boliger samt bestanden af boliger kan opgøres på årsbasis fra og med Hver lejlighed er én bolig Oplysninger om boligerne ligger på b-nummer niveau To kommuners indberetninger er ikke medtaget Når der er tale om bygninger med flere lejligheder, er hver lejlighed registreret som én bolig. Er der fx ti lejligheder i én bygning, defineres de som ti boliger i statistikken. Efter overtagelsen af boligstatistikregistret foretog Grønlands Statistik en basistælling baseret på forskellige administrative boligregistre. Efterfølgende års tilgange af boliger er indhentet ved at fremsende spørgeskemaer til de enkelte kommuners tekniske forvaltninger. Disse oplysninger er basiskilder i forhold til datagrundlaget. Samtlige oplysninger om boligerne ligger på b-nummerniveau, der er et referencenummer til den udstedte ibrugtagningstilladelse for et boligbyggeri. Kvaliteten af oplysningerne om b-numre er dog varierende, hvilket vil fremgå af publikationen. Opgørelsen for 2005 omfatter ikke tilgang og bestand af boliger for Nanortalik og Sisimiut kommune. I forbindelse med offentliggørelsen af "Tilgangen af boliger og boligbestand 2006" vil data for disse kommuner søges indarbejdet. Tilgangen af boliger og boligbestand 2005 Side 3

4 Hovedresultater Perioden Faldende byggeri i bygderne Boligbestanden 1. januar 2006 Tilgangen af boliger er lig antal boliger bygget på et år. Ser man på har der i den periode en samlet tilgang på 1056 boliger til den samlede boligmasse. Af disse blev 976 boliger bygget i byerne og de resterende 80 boliger i bygderne. Der blev bygget 5 boliger i 2005, det laveste antal siden 2002, hvor der kun blev taget 10 boliger i brug i bygderne. Antallet af færdiggjorte boliger i byerne har svinget fra 33 i 1997 til 687 i januar 2006 var der boliger fordelt på i byerne og i bygderne. Til disse tal skal der lægges kollegieværelser og 803 værelser på alderdomshjem. Den samlede boligmasses areal, ekskl. beboelsesrum på kollegier og alderdomshjem, var 1. januar 2006 ca m 2, hvilket giver et gennemsnitligt areal pr. bolig på 65 m 2. Antallet af beboelsesrum i den samlede boligmasse er ca eller i gennemsnit 2,9 rum pr. bolig. Tallene er ekskl. beboelsesrum på kollegier og alderdomshjem. Side 4 Tilgangen af boliger og boligbestand 2005

5 Tilgangen af boliger Tabel 1 Boligbyggeriet fordelt på byer og bygder I alt By Bygd Perioden Figur 1 og tabel 1 viser udviklingen i boligbyggeriet i perioden I løbet af den 35-årige periode har der været meget store udsving i det totale boligbyggeri: Boligbyggeriet var stigende i starten af 1980'erne, men fra slutningen af 1980 erne har antallet af færdiggjorte boliger generelt været faldende, med det laveste antal boliger der blev taget i brug i Tilgangen af boliger og boligbestand 2005 Side 5

6 Tabel 2 Tilgangen af boliger fordelt på kommuner I alt I alt Nanortalik Qaqortoq Narsaq Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik Illoqqortoormiut I tabel 2 ses tilgangen af boliger de sidste fem år fordelt på kommuner. Ca. 64 pct. af den samlede tilgang af boliger er i perioden er sket i Qaqortoq, Nuuk og Ilulissat, mens der ikke har været tilgang af nye boliger i Paamiut. For Paamiuts vedkommende skyldes den manglende tilgang et overskud af boliger i kommunen i perioden. Tabel 3 Tilgangen af boliger fordelt på kommuner, byer og bygder By Bygd I alt I alt Nanortalik Qaqortoq Narsaq Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik Illoqqortoormiut Anm.: Tallene kan i mindre grad afvige fra tidligere år på grund af nye oplysninger fra kommunerne. Side 6 Tilgangen af boliger og boligbestand 2005

7 I tabel 3 er tilgangen af boliger specificeret på byer og bygder i de enkelte kommuner. Byggeriet af nye boliger i bygderne fra er faldet fra 27 til 5 om året. I den sidste 5 års periode har boligbyggeriet i byerne været svingende jf. tabel 3 og figur 2. Figur 2 Tilgangen af boliger fordelt på byer og bygder Antal 250 By Bygd Tabel 4 Tilgang af boliger fordelt på ejer og finansieringsform Ejer / Finansieringsform I alt Ejet af kommunerne, i alt Personale /40 eller 80/ Selvbyggerboliger Forsøgsbyggeri Kommunale byggesæt Uoplyst Ejet af Grønlands Hjemmestyre, i alt Personale Selvbyggerboliger Privat Uoplyst Privat ejet, i alt /40 eller 80/ Andelsboliger Selvbyggerboliger Privat /40/50-ordningen Uoplyst Ejer uoplyst, i alt Andelsboliger Selvbyggerboliger Uoplyst I tabel 4 er tilgangen af boliger fordelt på ejer- og finansieringsformer i perioden I denne udgør de kommunalt ejede boliger ca. 26 pct. af tilgangen, mens de privatejede boliger udgør ca. 59 pct. og ca. 15 pct. af boligerne ejes af hjemmestyret. Tilgangen af boliger og boligbestand 2005 Side 7

8 Bestanden af boliger 1. januar 2006 I tabel 5 ses bestanden af boliger 1. januar 2006 fordelt på byer og bygder. Antallet af boliger blev 1. januar 2006 opgjort til Boligerne er placeret, så 84 pct. af boligerne findes i byerne og ca. 16 pct. i bygderne. Boligerne i Nuuk, Sisimiut og Ilulissat udgør tilsammen ca. 49,5 pct. af den samlede boligmasse i byerne. I analysen er der set bort fra værelser på kollegier og alderdomshjem. Tabel 5 Bestanden af boliger fordelt på byer og bygder 1. januar 2006 I alt uden kollegier og Kollegie- Værelser på alderdomshjem By Bygd værelser alderdomshjem I alt Nanortalik Qaqortoq Narsaq Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik Illoqqortoormiut Side 8 Tilgangen af boliger og boligbestand 2005

9 Tabel 6 Bestanden af boliger fordelt på boligareal og samlet areal 1. januar 2006, m 2 Areal med Gns. kollegier og Uop- bolig- Areal alderdoms- I alt lyst areal i alt hjem I alt Nanortalik , Qaqortoq , Narsaq , Paamiut , Nuuk , Maniitsoq , Sisimiut , Kangaatsiaq , Aasiaat , Qasigiannguit , Ilulissat , Qeqertarsuaq , Uummannaq , Upernavik , Qaanaaq , Ammassalik , Illoqqortoormiut , Anm.: Posten "Areal i alt m 2 " fremkommer som summen af det kendte areal og antallet af boliger med uoplyst størrelse ganget med de gennemsnitlige arealer i kommunerne. Kollegieværelser og værelser på alderdomshjemmene er sat til 12 m 2. I tabel 6 er boligerne fordelt på boligareal og samlet areal 1. januar Det samlede areal udgjorde ca m 2. De gennemsnitlige størrelser på boligerne er størst i Qeqertarsuaq, Nuuk og Narsaq, hvor de gennemsnitlige boligarealer er henholdsvis 74,7 m 2, 72,1 m 2 og 67,6 m 2. For ca. 13 pct. af boligernes vedkommende (2.829 boliger) er der ikke oplysninger om hvor store boligerne er. Alle tal er ekskl. værelser på kollegier og alderdomshjem. Figur 3 Bestanden af boliger fordelt på boligareal 1. januar 2006 Antal Uoplyst Anm.: I boliger eller ca. 13 pct. af boligmassen er der ikke oplyst størrelser på boliger. Tilgangen af boliger og boligbestand 2005 Side 9

10 Boligareal er areal ekskl. køkken, toilet og gang mv. Af tabel 6 samt figur 3 ses, at der i den samlede boligmasse er boliger med en størrelse mellem 40 og 59 m 2, boliger med et areal på m 2, og boliger i intervallet m 2. Tilsammen udgør disse tre grupper 59 pct. af det samlede antal boliger i Grønland. I tallene er værelser på kollegier og alderdomshjem ikke medregnet. Tabel 7 Bestanden af boliger fordelt på antal beboelsesrum 1. januar 2006 Gsn. Værelser Værelser Rum med Uop- Antal Rum på på alder- kollegier og I alt lyst rum i alt kollegier domshjem alderdomshjem I alt , Nanortalik , Qaqortoq , Narsaq , Paamiut , Nuuk , Maniitsoq , Sisimiut , Kangaatsiaq , Aasiaat , Qasigiannguit , Ilulissat , Qeqertarsuaq , Uummannaq , Upernavik , Qaanaaq , Ammassalik , Illoqqortoormiut , Anm.) Posten "Rum i alt" fremkommer som summen af det kendte antal rum og antallet af boliger med uoplyst størrelse ganget med det gennemsnitlige antal rum i kommunerne. Rum til beboelse er ekskl. Køkken, toilet, gang mv. Figur 4 I tabel 7 og figur 4 er bestanden af boliger opgjort på beboelsesrum, hvor beboelsesrum er defineret som værende rum ekskl. køkken, toilet, gang mv. Den samlede boligmasses antal rum er Det største gennemsnitlige antal rum findes i Qeqertarsuaq kommune med 3,3 rum, mens der i Ammassalik kommune er næstflest rum pr. bolig med 3,1 rum. I Upernavik og Nuuk kommuner er der tre rum pr. bolig. Alle tal er ekskl. værelser på kollegier og alderdomshjem. Bestanden af boliger fordelt på antal beboelsesrum 1. januar 2006 Antal Uoplyst Anm.: På boliger eller 17 pct. af boligmassen er der ikke oplysninger om antal rum. Side 10 Tilgangen af boliger og boligbestand 2005

11 Signatur forklaring: Oplysninger foreligger ikke.. Oplysninger for usikre til at angives eller diskretionshensyn. Tal kan efter sagens natur ikke forekomme 0 Mindre end halvdelen af den anvendte enhed - Nul * Foreløbigt eller anslået tal Eventuel henvendelse Najaaraq Kreutzmann nakr@gh.gl Boliger 2006:1 2. juni 2006 Grønlands Statistik Postboks Nuuk Tlf.: Fax: stat@gh.gl