Klimakommune Statusrapport

Transkript

1 Klimakommune Statusrapport

2 Nærmere oplysninger: Rebild Kommune Hobrovej Støvring Tlf Mail: Rapporten er udarbejdet af Rebild Kommune. Klimakommune statusrapport Side 2

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1. Resultat for Fornyelse af klimakommuneaftalen Status klimakommune Forudsætninger for CO2-kortlægning Sammenligning af resultatet Handleplan Klimakommune statusrapport Side 3

4 1. Resultat for 2015 CO2-udledning fra den kommunale virksomhed i 2015 er kortlagt. Kortlægning omfatter el- og varmeforbrug i kommunale bygninger i form af KWh og transport i form af liter anvendt brændstof. CO2-udledningen er efterfølgende beregnet. Forudsætningerne for beregning kan ses i afsnit Varme El Transport KWh CO2 KWh CO2 CO2 Liter brændstof Administration , ,7 Kultur og fritid , ,9 Gadelys ,8 Børneinstitutioner , ,0 Skoler , ,3 Tomme bygninger , ,5 Sundhed , ,0 Tekniske anlæg , ,6 Ældrepleje , ,6 Arbejdskørsel privatbil ,1 Kørsel mv. driftenheden ,5 Kørsel kommunens biler ,3 Samlet , , Det samlede resultat for 2015 i Rebild Kommune er en CO2-udledning på I 2014 var CO2-udledningen Det betyder, at CO2-udledningen er reduceret med 4,5 % fra 2014 til 2015 for den kommunale virksomhed. 2. Fornyelse af klimakommuneaftalen Global opvarmning er en af vor tids største udfordringer. For at bekæmpe den, må alle yde et bidrag til at mindske klimapåvirkningerne ved at reducere udledningen af klimagasser. Vi tager som kommune vores ansvar alvorligt og handler konkret for at reducere udledningen af klimagasser. Det nationale mål er, at Danmark skal være uafhængige af fossile brændsler i år Derfor skal vi handle nu og tage medansvar for, at Klimakommune statusrapport Side 4

5 Danmark kan blive helt fri af fossile brændsler, og at vi kun forsynes med vedvarende energi i alle aktiviteter i samfundet. Rebild Kommune har periode fra 2010 til 2015 indgået i samarbejdet klimakommune sammen med Danmarks Naturfredningsforening. Status i februar 2016 var, at 72 andre kommuner også deltog i samarbejdet. Rebild Kommune har den målsætning, at CO2-udslippet fra kommunens virksomhed skal reduceres med minimum 2 % pr. år. Byrådet i Rebild Kommune har besluttet fortsat at indgå i samarbejdet, således der indgås en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om et mål om at reducere den årlige CO2-udledning med 2 % frem til For at arbejde metodisk med målet vil Rebild Kommune udarbejde en årlig opgørelse over den kommunale virksomheds CO2-udledning, udarbejde en klimaplan, der beskriver, hvordan vi vil nå CO2- målet samt hvilke områder vi vil fokusere på og gennemføre planen og offentliggøre en opgørelse over arbejdet en gang om året. Byrådet i Rebild Kommune har også besluttet, at det skal undersøges om der skal arbejdes med opstilling af målsætninger for reduktion af CO2-udledning i hele Rebild Kommune. Det vil sige borger, virksomheder osv. og ikke kun den kommunale virksomhed. Dette vil blive afklaret i forbindelse med en forestående klimahandlingsplan. Edderkoppespind i Rebild Bakker Klimakommune statusrapport Side 5

6 3. Status klimakommune I perioden fra har den gennemsnitlige årlige reduktion i CO2-udledning været på 2,3 % for den kommunale virksomhed og samlet en reduktion i CO2-udledning på 493. I perioden fra har bl.a. transport og gadelys ikke indgået i kortlægningen af CO2-udledning. Samtidig har Rebild Kommune fået et nyt styringssystem til el- og varmeforbrug som gør kortlægningen af energiforbruget i de kommunale bygninger mere fuldstændigt. Det betyder, at 2014 bliver et nyt referenceår (årstal som vi måler vores CO2 reduktion i forhold til) og at den ny opgørelse ikke er direkte sammenlignelig med opgørelserne fra Bælum mølle i sne Klimakommune statusrapport Side 6

7 4. Forudsætninger for CO 2-kortlægning Varme Som forudsætning for beregning af CO2-udledningen fra varmeforbrug er brugt en vægtet gennemsnitlig emissionsværdi for de enkelte kraftvarmeværker. Det er særligt Støvring, Terndrup, Nørager og Skørping, som levere varme til kommunale bygninger og har betydning for vægtningen. Støvring og Nørager er naturgasfyret. Skørping har flis og solenergi som energikilde og Terndrup har halm som energikilde. Den vægtede gennemsnitlig emissionsværdi pr. MWh er 120 kg CO2. I beregningen er varmeforbruget graddagskorrigeret. El Som forudsætning for beregning af CO2-udledningen fra elforbrug er brugt gennemsnitsværdier for CO2-udledning for produktion af elektricitet i Danmark beregnet efter 125 % metoden. Emissionen pr. MWh er 192 kg CO2. Transport Som forudsætning for beregning af CO2-udledning fra transport er brugt 2,6 kg CO2 pr. liter brændstof. Tallet er et gennemsnitstal for udledning fra benzin og diesel. Ved kommunens egne biler og maskiner er anvendt, hvor mange liter brændstof, der anvendt i beregning. Ved arbejdskørsel i privatbil er der taget udgangspunkt i hvor mange kilometer, der er udbetalte kørselsgodtgørelse til. Der er lavet den antagelse, at en gennemsnitlig bil køre 16 km pr. liter brændstof. Sortebakkenhallen i Nørager Klimakommune statusrapport Side 7

8 5. Sammenligning af resultatet CO2-udledning fra den kommunale virksomhed i 2015 er kortlagt og skal sammenlignes med resultatet for Resultatet for 2014 og forskellen til 2015 kan ses herunder Varme El Transport KWh CO2 KWh CO2 CO2 Liter brændstof Administration , ,6 Kultur og fritid , ,9 Gadelys 0 0, ,1 Børneinstitutioner , ,2 Skoler , ,7 Tomme bygninger , ,2 Sundhed , ,7 Tekniske anlæg , ,4 Ældrepleje , ,9 Arbejdskørsel privatbil ,6 Kørsel mv. driftenheden ,5 Kørsel kommunens biler ,7 Samlet , , Klimakommune statusrapport Side 8

9 Forskel mellem 2014 og 2015 Varme El Transport KWh CO2 KWh CO2 CO2 Liter brændstof Administration Kultur og fritid Gadelys Børneinstitutioner Skoler Tomme bygninger Sundhed Tekniske anlæg Ældrepleje Arbejdskørsel privatbil Kørsel mv. driftenheden 0 0 Kørsel kommunens biler Samlet , , Negative tal i skemaet er udtryk for en reduktion i energiforbrug og CO2- udledning fra 2014 til Positiv tal er udtryk for en stigning i energiforbrug og CO2-udledning fra 2014 til Den samlede reduktion er på 116 CO2, hvilket giver en reduktion på 4,5 % Vurdering af resultatet Der er 2 væsentlige kilder til reduktionen i CO2-udledning. Der er bygget et nyt rådhus i Støvring, som er taget i brug fra midten af Det ny rådhus har betydet en reduktion i særligt varmeforbrug, men også elforbrug under kategorien administration. Størstedelen af alle gadelamper har fået udskiftet pærer til LED-pære, hvilket har betydet en stor reduktion i elforbruget. For øvrige kilder er der tale om små udsving. Dog er der sket en stigning i varmeforbruget på skolerne og kultur og fritidsområdet. Der er også sket en stigning i udledningen fra transportområdet. Klimakommune statusrapport Side 9

10 Vindmøller i Rebild Kommune 6. Handleplan Der findes flere potentialer for at reducere på CO2-udledning for Rebild Kommunes kommunale virksomhed. I 2016 er der fortsat arbejdet med udskiftning til LED-pære i gadelamper, hvilket forventes, at betyde en yderligere reduktion i elforbruget. Samtidig forventes det at der sker en udskiftning til LED-pære for udendørsbelysning ved kommunale ejendomme. På de store områder som skole- ældre- og børneinstitutionens-området findes mange lidt ældre bygninger. Der sker løbende en vurdering af hvornår det vil rentabelt at energirenovere disse bygninger. Af planlagte eller igangværende energirenovering/nybyggeri kan nævnes Børnecenter Himmerland, nyt bibliotek i Støvring, svømmehal og idrætscenter i Terndrup, ny administrationsbygning i Nørager og Børnehaven skovhuset. På transportområdet findes et potentiale for at reducere arbejdskørsel i privatbiler. Det kan ske ved en bedre udnyttelse af de kommunale biler. Ved at have energieffektive små biler i kommunens bilpark kan der derved reduceres i CO2-udledningen. Klimakommune statusrapport Side 10