København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

Transkript

1 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012

2 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012

3 15. august juli august

4 Disposition 1. Klimatilpasningsplan for Københavns Kommune med fokus på regn 2. Hvem gør hvad? Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012

5 Klimatilpasning i København Planen blev endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011

6 De vigtigste udfordringer for København Mere regn - og flere skybrud. Anslået 30% mere nedbør pr. år Stigende vandstand i havene Mere varme (varmeø- effekten)

7 Mere nedbør - og flere skybrud Nedbørsmængderne vil stige med ca. 30% i løbet af de næste 100 år Op til 55% mere nedbør i vinterhalvåret t Mindre - men til gengæld mere intens - nedbør i sommerhalvåret, især i sensommeren. d ll kl kl Traditionelle kloakløsninger er ikke svaret!

8 Strategi Vi handler, hvor risikoen for skader er størst - og hvor gevinsten ved at handle er størst Vi handler på 3 niveauer: Forebyggelse - forhindre at skader opstår Mindske skadernes omfang Reducere sårbarheden

9 Klimatilpasningsplanen Hvad sikrer vi os imod? (Valg af scenarie) Store usikkerheder - både i prognoser og i den teknologiske udvikling Vi har valgt at arbejde med hele viften af FNs klimapanels scenarier Har først betydning efter ca. 50 år - indtil da er scenarierne ens i deres udvikling. Løbende revision af plan (giver mulighed for justering) Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012

10 Klimatilpasningsplanen, risikovurdering Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012

11 Klimatilpasningsplanen. De tre niveauer for tiltag Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012

12 Klimatilpasningsplanen. De tre niveauer for tiltag Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012

13 Klimatilpasningsplanen. De tre niveauer for tiltag Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012

14 Klimatilpasningsplanen. Risikovurdering - regn Hvordan? Modellering: Hydraulik i kloak Hydraulik i vandløb Hydraulik på terræn Koblet hydraulik Værditabsmodeller Erstatninger. Vand i kældre Tabt arbejdsfortjeneste Forsinkelser Andet Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012

15 Klimatilpasningsplanen. Risikovurdering - regn Hvordan? Scenarier: 2010: Gentagelsesperiode 10, 20 og 100 år 2060: Gentagelsesperiode 10 og 100 år 2110: Gentagelsesperiode 10, 20 og 100 år

16 Klimatilpasningsplanen. Risikovurdering - regn Hvordan? Omkostning * sandsynlighed = Risiko. Risikokort 100 årsregn i 2010 Prioriteringsværktøj!

17 Klimatilpasningsplanen. De tre niveauer - tiltag for regn

18 Lokal Afledning af Regn (klimasikring af kloakken) Skybrudsplan LAR Princippet skal udbredes til hele kommunen Formålet er at sikre at kloakken også fungerer i fremtiden Nedsivning af vejvand Udledning til vandløb, søer eller havnen Med eller uden rensning Skybrudsplan Kun aktuelt hvor vandet samles ved skybrud Formålet er at sikre mod værditab ved skybrud Sportspladser, grønne arealer, parker Kanaler ud til havnen

19 Klimatilpasning giver også muligheder for byen En grøn by er også en klimasikker by - og en attraktiv bo at leve og arbejde i. Derfor er der fokus på løsninger, som vil øge københavnernes livskvalitet Klimatilpasning giver Klimatilpasning giver muligheder for teknologi og design-innovation - og kan skabe grøn vækst for byen

20 Skybrudsplan 1. Beredskab Håndtering af akutte situationer Trafikregulering Hjælp til nødstedte 2. Hurtige løsninger Enkeltstående indsatser 3. Langsigtede løsninger Analyse af byen:muligheder for afledning / forsinkelse af vand Regionalt samarbejde

21 Løsninger

22 Regnvand Fleksibilitet i kapacitet Høj kvalitet Multifunktionalitet Rekreation/livskvalitet

23 Ørestad 3 strenget kloaksystem Tagvand håndteres separat Vejvand renses Rekreative områder og det virker 2 3

24 Skt. Kjelds kvarter (Ydre Østerbro) - et modelprojekt Klimatilpasset kvarter i den eksisterende by Integreret i områdeløft - mange byrumsprojekter og byfornyelse Fokus på vandkredsløb Kvantificering - hvor meget skal der til for at vi kan afkoble 30% af regnvandet fra kloakken?

25 Hvem gør hvad? Det nuværende, politisk vedtagne serviceniveau fastholdes uændret Højst opstuvning i kloakker til terræn én gang hvert 10. år = oversvømmelser er accepteret KE er forpligtet til at sørge for afledning af spildevand fra stueplan = Kældre er ikke KE s hovedpine Klimatilpasningsplan

26 Hvem gør hvad? Kommunens ansvar: Planlægning Oplysning Fej for egen dør (kommunale bygninger g og projekter) Forsyningsselskabets ansvar: Fastholde kvaliteten af kloakken i fremtiden Etablering af større LAR-løsninger Etablering af Skybrudsløsninger Grundejerens ansvar: Sikring af ejendom på matriklen Etablering af LAR på matriklen Højtvandslukker Forhøjede kanter på trappenedgang, lyskasser o.l.

27 FAQ Er tilskud til faskiner hørt op? Ikke tilskud, tilbagebetaling af tilslutningsbidrag KE melder ud at puljen er opbrugt KE og KK drøfter ny ordning Hjælper faskiner på oversvømmelser? Serviceniveau for faskiner: n=1/2 til n=1/15 Midlertidig bedring, som forsvinder når regnen tar til Tænk på, hvor vandet løber hen, når faskinen er fuld

28 Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Tak for opmærksomheden